• Forum
      /  
    Off Topic
      /  
    Hyggekrogen
  • 27-05-2013 · 12:07 1378 visninger 16 svar
  • Denne tråd er over 6 måneder gammel

    Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

  • Søger gamer til dokumentarfilm

    Af -ZaRiStEn^- Super Nørd
Hej Hol'ere.

Vi er en flok journaliststuderende, som om lidt går i krig med en dokumentarfilmen under overskriften "Ensomhed".

Ja, nu blev du forarget, for det var satme' da fordomsfuldt at forudsætte, at gamere er ensomme!?

Og det er lige præcis vores tilgang til projektet. Vi vil snakke med en række vidt forskellige personer, som passer ind i stereotyper på ensomhed, men som ikke føler sig ensomme, selvom deres omverden måske har den fordom om dem.

Som gammel gamer kender jeg udemærket til det fællesskab man har med dem man spiller sammen med, og det er den oplevelse vi gerne vil videreformidle.

Så summasumarum: bruger du mange timer på at side og game med online-venner, og møder du fordommen om, at du er asocial fordi du vælger at gøre det, er det lige præcis dig vi leder efter!

Du skal være villig til at bruge en eftermiddag eller to på at snakke med os, og du skal være med på, at du bliver filmet og det bliver noget andre må se. Men bare rolig. Vi er altså rigtig søde, og er ikke ude på at udstille nogen. Istedet vil vi tage seerne med et sted hen, hvor vi forhåbentlig kan vende lidt op og ned på deres forståelse for den typiske gamer.

Jeg håber der sidder nogen derude som har lyst til at hjælpe - enten ved at medvirke eller ved at kende nogen som kender nogen.

Spørgsmål og lignende er meget velkomne - skriv til mig her eller på skjaer@mail.dmjx.dk.

Mega Nørd
27-05-2013 12:55
Det var måske værd, at fortælle hvor i befinder jer? :-)
Super Nørd
27-05-2013 13:30
#1> Vi befinder os i både København og Århus, men kører gerne ud til personen som skal interviewes, så det bliver lettest muligt for denne :-)

I øvrigt har vi også leget lidt med tanken om at lave en del af interviewet in game, hvis det er et spil hvor det giver mening - men det kan vi jo altid diskutere hvis nogen melder sig på banen :)
Mega Supporter
27-05-2013 14:34
#0 Når du skriver: "Vi vil snakke med en række vidt forskellige personer, som passer ind i stereotyper på ensomhed", er der så tænkt på andre end gamere og i så fald hvilke typer udover dette?

Det lyder som et spændende projekt, det ville være fint at få folk til at indse at det slet ikke har noget med ensomhed at gøre :)
Mega Nørd
27-05-2013 14:39
Altså jeg skal gerne melde mig på banen. Men kommer fra Nordjylland (Hjørring), og er som sådan ikke gamer - gamer da fra tid til anden. Men langty størstedelen af min tid foran computeren går på, at skrive anmeldelser af hardware - og en del anser mig som asocial. Jeg anser dog bare mig selv som kræsen, hvad angår venner. Har ikke så mange af dem, men til gengæld er dem jeg har gode :-)
Super Nørd
27-05-2013 14:48
#3> Vi har en del ideer på bordet, men meget lidt er endeligt på plads endnu. Jeg er dog ret sikker på, at vi får et ret bredt udsnit af personligheder - blandt andet skal vi formegentlig også snakke med en enke om at leve videre uden sin mand.

Og tak for rosen, jeg synes helt sikkert også, at der er plads til lidt opmærksomhed omkring gamere. Selvom det er blevet utroligt mainstream, er det underligt nok stadig forbundet med nørderi :)

#4> Det kunne helt sikkert være en mulighed - jeg vil i hvert fald meget gerne høre lidt mere om dig (og jeg skal da nok også lige stalke din youtube og facebook, hehe).
Kan du ikke skrive lidt mere om dig selv og det du laver, og også gerne en smule omkring dit forhold til at være social med mennesker du kender igennem internettet (hvis det overhovedet spiller en rolle i det du gør). Gerne på mail - så kan vi lige tage den derfra :)

Hvis der sidder flere gamere (eller hardware entusiaster for den sags skyld) derude, må i stadig rigtig gerne melde jer på banen.
Junior Nørd
27-05-2013 15:13
Jeg er frisk på en Skype samtale hvis det skulle være.
Lidt om mig selv:
15 år gammel
Dreng
Spiller meget
Bor i Randers

For Skype bruger, skriv lige en mail :)
Semi Supporter
27-05-2013 16:13
Jeg overvejer det også.
er 25, gamer dagligt og er efterskolelærer til hverdag.
Semi Supporter
27-05-2013 16:20
#7 hæhæ ;)


til #0 jeg kunne også godt være frisk :)
er 17, fra Skive, midtjylland.
går på gymnasiet i skive.
bruger stor del af fritid på at sidde ved pc. Tiden bliver meget blandet fordelt mellem gaming, skole relateret(lektier og aflevering) læse om hardware og dets lige.
føler faktisk overraskende ofte at folk tror jeg bare sidder i min egen lille firkant uden kontakt til nogen overhovedet. :)
Mega Nørd
27-05-2013 16:35
#5 Jeg smider dig lige en mail :-)
Bruger
27-05-2013 16:39
Sjovt projekt - blev selv kåret som klassens skabsgamer i min tid i gymnasiet mest af alt fordi jeg går meget op i træning og er meget social - men gamer alligevel meget og nyder at læse om hardware som hobby.
Dozer

#11

Skribent
27-05-2013 18:07
Hej -ZaRiStEn^-.

Jeg synes det er et super fedt projekt i har gang i, og jeg kunne meget vel være interesseret i at være en del af jeres projekt.

Lige et par spørgsmål til at starte på

Har i lavet lignende projekter som dette før?
Hvilken eksponering vil denne film få (misforstå endelig ikke, jeg er ikke en media-whore, men det er meget rart at vide i hvilken omfang dette vil blive omdelt og distribueret)

Lidt om mig selv:
- 27 år gammel.
- Har gamet i mange år, dog altid casual.
- Spiller pt i højere grad end før, 20-30 timer i ugen.
- Er til daglig kokkelærling.
- Har altid haft computere og elektronik som en del af min hverdag, og er stadigvæk min primære metode for kommunikation med folk, udover min arbejdsplads etc.

Jeg har de sidste 2 år boet forskellige steder i Norge. Først 1 år i Oslo, og dernæst 1 år på vestkysten af Norge i en meget lille by.

En ting som måske vil kunne fange jeres interesse i dette projekt, og en anden indgangsvinkel, er hvordan gaming har indvirket som en større faktor for mig, for at kunne opretholde kommunikation med min omgangskreds, og generelt holde kontakten med folk. Det har også hjulpet i form af at TeamSpeak har været brugt, så jeg har snakket med danskere, så man faktisk ikke har følt sig så langt væk hjemmefra. (Nok er Norge ikke langt væk, men en tur hjem tog stadig 8-10-12 timer afhængigt af transport middel)

Giv lyd fra jer, om jeg kunne være et muligt emne :)

- Dozer
Monsterbruger
27-05-2013 18:52
Det synes jeg sku lyder som et spændende projekt! Jeg er frisk på at lægge ansigt til. Har efterhånden gamet i mange år, og har da også en enkelt gang prøvet at være på et hold hvor vi prøvede at spille lidt turneringer og med træningsdage 3 gange om ugen. Til daglig studere jeg ved Syddansk Universitet i Slagelse, hvor jeg også bor.

Sender gerne lidt mere info om mig selv, hvis i er interesseret, på mail eller på anden vis. :)
Super Nørd
28-05-2013 00:49
Overvældende interesse - Hol.dk kan sgu stadig! :)

#6> Umiddelbart vil vi gerne have fat i en, som også er frisk på en rigtig face to face interview - vil det også være en mulighed? :)

#7> Det lyder også ret interessant. Hvor i landet er du og hvor meget fylder computeren/online-livet i din dagligdag og hvad bruger du tiden ved computeren på? Du må meget gerne bare sende en mail, hvis du ikke har lyst til at udbasunere det i det offentlige rum :)

#8> Det lyder ret klassisk. Er det første år du er færdig med på gymnasiet nu, eller hvordan er det nu det er med det? Hvilke spil spiller du og hvor meget fylder det sociale i spillene/det du nu ellers foretager dig? Er det første år du lige er blevet færdig med på gym? Hvor meget deltager du i de sociale arrangementer i forbindelse med studiet? Også til dig - send en mail hvis du har det bedst med det :)

#9> Stærkt - jeg har ikke fået den endnu, så hvis den er sendt er der nok gået noget galt et sted?

#10> Hvor længe er "i sin tid" siden, og hvor meget fylder det idag? Vi vil nemlig helst snakke med, som stadig bruger tid på det :)

#11> Naturligvis, og her har du nogle svar:
- Vi har studeret i 1-3 semestre, og er en blanding af journalister og tv-tilrettelæggere. Derfor er erfaringen også forskellig, men alle har arbejdet med journalistik, og en del også med tv-formater. Det er dog det længste vi har arbejdet med, og derfor er vi også en forholdsvis stor redaktion til at få de 20-25 minutter lange film færdige. Som bonus info er det et frivilligt projekt som ligger udenfor skoletimerne, og hvor vi er sat op med nogle dygtige folk fra branchen, så der skulle være nogenlunde styr på, at kvaliteten også bliver holdbar :)
Eksponering er der ingen garanti for bliver andet end noget online, men tanken med at samle 3 stk film under samme emne, altså ensomhed, er, at vi vil forsøge at sælge ideen i en samlet pakke til div. dokumentar-festivaler. Så en præmis for at deltage er også, at man skal forvente at det må offentliggøres.

Sikke en smørre!

Men når det er sagt, lyder din approach også meget spændende. Jeg tror lige jeg tager den med til resten af teamet, og hører hvad de tænker om det.
Bor du stadig i Norge nu, eller hvordan er det med det?

#12> Det lyder også vældig interessant - især vil jeg gerne høre lidt mere om hvor seriøst det var da du brugte mest tid på det og spillede på et hold kontro hvor meget tid du bruger på det nu. Og så selvfølgelig de gængse ting som hvad du får tiden til at gå med når du ikke spiller computer, alder, bopæl osv.

Jeg glæder mig til at høre nærmere fra jer alle sammen! :)
Elitebruger
28-05-2013 00:58
Tja hvis i kan bruge mig og i kommer til hjørring stiller jeg også gerne op :) mit "liv" ved computeren foregår sammen med irl venner, vi er stortset ligeså meget socialt som når vi sidder og gamer, vi sidder også tit gerne hele weekenden og spiller computer sammen, i stedet for at drikke øl :) det er rigtig fedt at have det på den måde, for selvom vi ikke er sammen fysisk 24/7 er vi "sammen" over et spil :)
Dozer

#15

Skribent
28-05-2013 07:44
#13 super lækkert svar fra dig! :)

Men nej, er ikke i Norge mere. Jeg kom tilbage for 2 uger siden, og er nu permanent i DK igen. Er bosat i SLagelse på nuværende tidspunkt.

- Dozer
Super Nørd
02-06-2013 20:53
Hej Folkens.

Beklager den lange reponstid, men der har lige været en masse om ørerne.

Fedt at i gider være med - jeg sender en mail i aften eller imorgen til dem der har vist interesse, med lidt mere info og sikkert også et par spørgsmål.

Hvis der er flere der har en spændende historie er i dog stadig meget velkomne til enten at skrive her i tråden eller på min mail :)
Bruger påkrævet
En bruger er påkrævet for at oprette svar på Hardwareonline.dk
Du kan oprette en bruger her eller logge ind her

Log ind for at få flere funktioner