• Forum
      /  
    Off Topic
      /  
    Hyggekrogen
  • 07-05-2013 · 17:12 1568 visninger 22 svar
  • Denne tråd er over 6 måneder gammel

    Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

  • MS: Win8 bliver redesignet

    Af Fidusen Supporter Aspirant
Ifølge
http://epn.dk/teknologi2/ECE5438328.../

så får Win8 en overhaling. Primært brokker folk sig over GUIen, og brokkeriet er nu blevet så voldsomt, at Microsoft ser sig nødsaget til at skride til handling.

En ting, der virkeligt undrer mig ved Microsoft, er den opfattelse Microsoft har af deres kunder. Microsoft siger f.eks. i forbindelse med problemerne med Win8 (fra kilden):
"Desuden har Microsoft erkendt, at man har været for dårlig til at uddanne salgspersonalet og til at klæde brugerne på til den nye software, der er markant anderledes end de traditionelle Windows-produkter."

Det er altså forbrugerne, der ikke er "klædt på" til at modtage Win8, og salgsfolkene er for bovlamme.

Da man forsøgte at tvinge Vista ned i halsen på os brugere, havde Ballmer en fantastisk udtalelse: "Alle vil have Vista - Industrien vil rigtigt gerne have Vista - Deres computere er bare ikke hurtige nok til Vista"

Dér var det åbenbart folks computere, der ikke var hurtige nok.

Hvor længe kan man blive ved med at flytte rundt på ikonerne og vinduerne i Windows, og udgive det som ny software, hvorefter man prøver at bortforklare det manglende salg ved, at enten salgspersonaler er dumme, eller kunderne er langsomme, eller kundernes PCer er for langsomme?

Kan det tænkes, at GUIet i Win8 måske slet ikke falder i folks smag? Måske er det dårligt? Måske var Vista for ringe lavet, så det kørte alt for langsomt selv på (datidens) hurtige PCer?

De fleste launches af MacOS er blevet mødt med lange køer af folk, der ligger i soveposer og venter på, at det bliver udgivet. Jaja, der er noget fanboyisme osv, men stadig: Kunderne tager imod Apples produkter med kyshånd. Det stik modsatte gælder med Microsofts produkter. Størstedelen af kunderne opfatter skiftet til Win7 som en nødvendigt onde. Jeg ved godt, at gamere osv gerne vil have det nyeste, men industrien har hængt længe i bremsen for at migrere til Win7. Og nu kommer Win8, som knapt nok er installeret på 4% af computerne, selvom det er allerede er en del tid gammelt, og man stort set kun kan få Win8 på nye PCer efterhånden.

Hvor længe mon der går, før Microsoft indser, at det måske er produkterne, den er gal med?

Hvad er jeres tanker? :)

Ny på siden
07-05-2013 17:21
Efter at være gået over til mac, og ligesom har prøvet noget andet, føler jeg at windows er underligt og klodset..
ikke for at starte "apple mod alt andet"-krigen, men fx windows 8 som skulle være mere sådan intuitivt og hurtigt at navigere rundt i, så er det stadig intet i forhold til at sidde foran en mac. siger det bare..

Windows 7 var et godt produkt, det skulle de have holdt mere fast i.
Maxi Nørd
07-05-2013 17:24
Jeg vil da lige sige at den artikel, er stærkt præget af farvet journalistik.

Overskrifter som: "En forfærdelig udvikling" er jo kun en vurderingssag fra IT-analytikeren Mark Anderson.

Jeg kunne ikke se hvordan Windows 8 kunne adskille sig markant fra konkurrenterne, hvis det bare var en opdateret Windows 7.

Der skulle ske noget, og selvom mange har haft svært ved at tilpasse sig systemet, så har det da fået noget omtale.

Jeg ville personligt tænke at Microsoft udfordrer måden et traditionelt OS opfattes på og det kan kun være positivt i min bog.
Junior Nørd
07-05-2013 17:34
Det virkelig underligt at læse at folk vil have lave GUI om.

Jeg synes, at det ROCKER FOR VILDT! Derfor har jeg også WP8 og var der en producent der kunne lave en kvalitetsultrabook, så havde jeg også W8 på man laptop, da jeg virkelig synes det er lækkert! Især det med at den deler ALTING tager backup af de væsenligste ting og sådan nogle små lækre finurligheder.
Indtil da må jeg leve med min MBA, som lige pludselig har fået alvorlig konkurrence, men laver Microsoft om på alt, så kan det godt være at jeg ikke gider W8 så meget igen... :(
Junior Supporter
07-05-2013 20:23
#2 Det var nu egentlig ikke artiklens kvalitet, jeg tænkte på, men det at Microsoft konsekvent leverer et nyt produkt, som folk ikke vil have. Og bagefter skyder man skylden fra sig på enten hardwaren, kunderne, sælgerne eller andet.

#3 Som hjemmecomputer er det sikkert fint. Men som arbejdsPC er det helt håbløst. Dét, der virker godt på en tablet, virker ikke nødvendigvis godt på en PC. Så jeg kan ikke se, hvad pointen skulle være i at dele interfacet mellem alle enheder. Så deler man ud af ulemperne ved enhederne i stedet for fordelene.

Men igen, hvorfor formår Microsoft hele tiden at levere software, som kunderne egentlig ikke ønsker?
Maxi Nørd
07-05-2013 23:18
#4 Jeg tror da ikke at Windows 8 eller produkter fra Microsoft generelt er et flop.

Der er formentlig langt flere som synes godt om Windows 8, end der er folk som ikke gør. Data?
Junior Nørd
07-05-2013 23:43
#4 Der er en lang række statisktiske programmer og finansprogrammer der fungerer langt smartere under W8 end W7 og OS X.
Så det er ikke helt korrekt. Den eneste grund til at jeg stadig har OS X, er tastaturet og trackpad, og så fordi at det er lidt hurtigere og smartere at arbejde i end W7.
Junior Supporter
08-05-2013 13:05
#5 Alene det, at Win8 blev lanceret 6 måneder siden, og de har stadig kun 3,6% af computerne kørende Win8, angiver da, at der ikke er den vilde efterspørgsel efter det.

Med lidt tilsnigelse kan man vurdere, at hvis computere holder i gennemsnit 3 år før de bliver udskiftet, så ville man forvente, at 16% af dem i dag kørte Win8, alene ud fra, at de nye computere leveres med Win8 typisk. Oven i det kommer dem, der skifter WinXP ud med Win8 eller Win7 til Win8, uden at skifte hardwaren.

Hvis man i stedet siger 10 år før gennemsnitlig udskiftning, så burde 5% køre Win8 i dag plus dem, der har købt Win8 til deres eksisterende computer.

Alt i alt er der ikke den store efterspørgsel efter Win8 ud over entusiasterne, der gerne vil have den nyeste Win.

Jeg siger heller ikke, at Microsofts produkter generelt er et flop, men at det undrer mig, at Microsoft i den grad er så ringe til at sammensætte produkter og sælge dem, så kunderne oplever produkterne som fremskridt, fremfor som noget man får mast ned i halsen eller noget, man egentlig ikke ønsker, men man har intet valg (ved køb af ny computer).

#6 Der er helt sikkert nogle programmer, der kører bedre på Win8. Der sker jo udvikling hele tiden. Men set over den generelle brugermasse til Windows, så er Win8 jo ikke den store sællert pt.
Giga Supporter
08-05-2013 15:19
#7 Kunne ikke være mere enig! Det undrer mig at man ikke fra starten har lavet to forskellige versioner. En til touch-enheder og en til alm. pc'er.

Og/eller givet folk en valgmulighed!
Junior Nørd
08-05-2013 15:20
#8 Det er jo netop det der er det smarte ved et! Det virker til alle enheder. :D
Junior Supporter
08-05-2013 18:03
#9 Det er da smart, at de samme programmer kører på alle enheder, og man kan dele filer osv. Men jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor det skulle være smart at insistere på, at GUIet skal være det samme.

Hvad der fungerer godt på en tablet, er ikke nødvendigvis bedst på en stationær. Alene det, at tabletten har en touch-skærm giver jo en masse muligheder, som en alm. PC ikke har. Og en PC har nogle muligheder med mus, som er langt mere præcis og hurtigere end touch. Hvis man smækker det sammen, så ender man med at skulle undlade at tilbyde brugeren en række muligheder fordi det enten ikke virker med touch, eller ikke er ret godt med mus/keyboard. Det ser jeg altså ikke som en fordel.

En anden ting er, at OSet er ret tungt. Ikke i forhold til en PCs performance, men i forhold til en tablet. Så igen må man graduere systemet, så det kører nogenlunde acceptabelt på en tablet. Men så er man igen tilbage ved, at man ikke har 100% identiske systemet. Og så kunne man lige så godt have udviklet de to systemer separat.

Jeg kan ikke se fidusen. Og hvis der er en lille fidus ved det, så er den så lille, at alt det bøvl industrien har med at migrere først fra WinXP til Win7, og bagefter Win7 til Win8 overstiger det smarte med en faktor en million (rundt regnet) ;)
Maxi Nørd
09-05-2013 12:27
#7 Men det er stadig din holdning. Hvad med virksomhederne der lige har skiftet til Windows 7? De opgraderer jo ikke bare lige og det tog godt nok lang tid før at de fik opgraderet fra XP til Windows 7.

De udgør jo formentlig den største grund til at statistikken måske viser at Windows 8 ikke er et hit.

Men jeg har set og hørt flere, der synes godt om Windows 8 end folk der ikke gør.
Guru
09-05-2013 13:26
Jeg fatter ikke hvad problemet er med Windows 8..
Det kører meget hurtigere end Windows 7, og meget mere stabilt, og med færre bugs (egen erfaring).
Udover det synes jeg det er lækkert at have start menuen over hele billedet. På min stationær foretrækker jeg at blive i skrivebordet, og dertil har jeg bare smidt en masse genveje ned i proceslinjen, og det fungerer fantastisk.
Hvorimod at jeg på min bærbar, ikke har noget problem med Metro UI.
Junior Supporter
10-05-2013 13:46
#11 Det er så en holdning, jeg deler med utroligt mange på diverse fora. Og jeg er så en af de 95%, der ikke har skiftet til Win8.

"De udgør jo formentlig den største grund til at statistikken måske viser at Windows 8 ikke er et hit."

Hvorfor pokker lancerer Microsoft det så? Det er jo lige netop min pointe (hvis du gad læse, hvad jeg skriver) at Microsoft konsekvent altid lancerer noget, folk ikke gider købe. Og årsagen er Microsoft selv. De har selv valgt at lancere Win7, og vælger nu at lancere Win8. Så de spænder igen ben for deres egen lancering af ting, og beskylder nu kunderne for at være "for langsomme".
Maxi Nørd
10-05-2013 13:55
#13 Virksomhederne skifter jo ikke umiddelbart til Windows 8, når de lige har skiftet til Windows 7.

Det har jo ikke noget at gøre med at Windows 8 er dårligt eller godt, men at en masse virksomheder lige har investeret en masse penge i at opgradere fra XP/Vista.

Jeg læser hvad du skriver, men der er forskel på hvad statistikken viser og hvad folk rent faktisk mener.

Hvis en statistik viser at en dyr bil ikke bliver solgt, lige så meget som en ældre model, så betyder det jo ikke at den dyre bil er en dårlig bil.

Man skal tage statistikken med et gran salt, og se på hvad folk rent faktisk mener. Det er helt ok ikke at bryde sig om Windows 8 - ja jeg har da også bandet det ind i helvede engang imellem, men ikke mere end jeg gjorde med Windows 7 dengang.

"Og jeg er så en af de 95%, der ikke har skiftet til Win8" - det er den statistik jeg gerne vil se på. For hvis du har taget virksomheder med, som ikke har tænkt sig at geninvestere i et Windows produkt (generelt), så 'kan' det være at statistikken for den alm. forbruger ligger på langt mindre.

Man skal jo også huske at mange der køber nye bærbare, automatisk får Windows 8 med og det tæller også med i statistikken på forbrugermarkedet.
Junior Supporter
10-05-2013 15:42
#14
Mine tal om de 95% kommer fra f.eks. denne side:
http://www.zdnet.com/windows-8-edge.../

Hvis man fratrækker de PCer, der er blevet solgt med Win8 på, altså hvor folk ikke har haft mulighed for at vælge, eller man bare har valgt Win8 fordi man ikke vidste, hvad forskellen var, så får man et meget lille antal Win8-installationer, hvor folk selv har valgt at opgradere til Win8. Og det på trods af de kampagner, de har kørt, hvor man kunne opgradere Win7 til 8 til meget billige penge.

Jeg synes ikke salgstallene er overvældende gode. Faktisk temmeligt ringe. Hvis man sammenligner med, når Apple sælger et nyt OS, så er der jo mange, der gerne vil opgradere for at få det nyeste og de nye features osv. Det er der, hvor jeg undrer mig over, hvor dårlige Microsoft er til at sælge varen. De fleste, jeg har snakket med, enten gider ikke opgradere, eller ønsker ikke de problemer Win8 giver (min kammerat har lige købt ny PC med Win8, og har nu købt Win7 for at nedgradere for at få blandt andet BF3 til at virke), eller også synes de at Win8 er fint, men de bruger det kun, fordi det var for-installeret på maskinen.

Jeg vil stadig mene, at salgstallene indikerer, at Win8 er lanceret for tidligt efter Win7. Markedet var ikke klar til, eller der var ikke behov for, en ny Windows.

Jeg tror, at Microsoft ville have haft væsentligt nemmere ved at sælge en "Windows 7 for Mobile", som er en opgradering af Win7 til små penge, hvor man kan bruge Metro mv, men hvis Microsoft garanterer, at software, der kører på Win7 også kører på "Win7 Mobile".
Lehani

#16

Ultra Supporter
10-05-2013 15:47
jeg har windows 8 og jeg betydeligt gladere for det end jeg er for windows 7. jeg har da ingen problemer med at finde og bruge det. for mig betyder det ikke det store at start knappen er væk.

har også en windows 8 phone, som jeg er voldsomt mere glad for end jeg var for min iphone4.

kan ikke se det store problem, man skal bare lige vende sig til det nye udseende. det kan være svært i starten.

men jeg må give #3 ret, lenovo yoga 13 bærbaren er en sygt lækker maskine at have windows 8 på, har en på arbejdet, og den er vild at lege med :)

jeg håber virkelig ikke de fjerner det metro GUI samt laver start knappen permarnement. jeg kan godt li den er væk.

tror folk trænger til at se en tips og tricks i windows8 fra stephen rose http://www.bing.com/videos/watch/vi...

der kan man lære meget... hvis man er helt ny i windows 8 og ikke just er glad for det.
Junior Supporter
10-05-2013 16:34
#16 Jeg kan ikke lade være med at finde det lidt morsomt, at den video, du linker til, ligger på bing.com og viser to meget, meget entusiastiske Microsoft-ansatte hype Win8. Og hvert 20. sekund får jeg et 5-10 sekunders langt lag, fordi bing.com ikke magter at streame live sub-FullHD video til mig. Det går fint med FullHD video fra youtube.com med min 30/30 mbit fiberlinje.

Microsoft kan bare ikke selv hvis de virkeligt tager sig sammen få noget til at være overbevisende ;)
Maxi Nørd
10-05-2013 16:41
#15 Det kan jeg godt følge dig i. Windows 8 kom tidligt ud, men jeg synes stadig at det er et godt produkt, især taget prisen i betragtning.

Måden de lancerede produktet kan så debatteres, men jeg synes ellers at deres kampagne materialer er gode. Windows har jo altid være det half-techy OS, men er nu på vej over i det mere kreative.
Lehani

#19

Ultra Supporter
10-05-2013 17:27
#17
jaja bare lige første link der kom op ;) men ja virker bedre på https://www.microsoftvirtualacademy...

men udover de hyper vildt omkring og prøver at få det ti lat virke helt super fantastisk. dog viser de mange gode ting i METRO GUI et par ting som jeg faktisk ikke vidste :)
Semi Supporter
10-05-2013 18:37
Jeg køre selv W8 på min bærbar computer, og det køre super. Men W8 er jo designet til maskiner som ikke er særlig kraftige og derfor perfekt til bærbar computer.

I mine øjne er W8 til tider super smart og andre gange kan jeg slet ikke finde rundt. Det er jo egentligt bare W7 med et eller andet touch crap ved siden af, også for at gøre det nyt har de fjernet startknappen i det normale W7.

Hvilken W8 bruger har ikke downloadet en start button. Jeg tror at det var det første som jeg gjorde.

Dog er jeg vild med boot tiden, jeg booter op med en langsom 5400 rpm hdd på 5 - 9 sek.
Mega Supporter
10-05-2013 19:01
#20 kunne godt være jeg skulle købe Windows 8 så... sidder her på stationæren med en 7200rpm hdd og det tager mig mellem 1-1:30 minutter at komme fra fuldstændig slukket til skrivebordet! og har slået ALLE programmer som ikke er nødvendige fra.

en SSD og Windows 8 ville nok være en god investering :)
Semi Supporter
10-05-2013 19:21
#21 Om det ville :) Det skal dog siges at den her bærbar er helt ny, og jeg har ikke rigtig fået installeret noget på den. Jeg har brugt pcdecrappyfier til at fjerne at det lort der ligger på bærbar computere i starten.

Men, en ssd og w8 så er du good to go. :)
Bruger påkrævet
En bruger er påkrævet for at oprette svar på Hardwareonline.dk
Du kan oprette en bruger her eller logge ind her

Log ind for at få flere funktioner