Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Internet \ Netværk

Yousee Mesh - erfaringer

Af Megabruger thokra | 04-10-2024 08:48 | 694 visninger | 7 svar, hop til seneste
Til de erfarne i gruppen Vi har en YouSee coax-internetforbindelse på 1.000/500 Mbit, da fiber ikke er tilgængeligt i vores område. Internetforbindelsen kører via et YouSee SagemCom 3890V3 modem/router. Vores hjem er et rækkehus fra 1970 med gipsvægge, gasbeton og mursten. Coax-udgangen er placeret på 1. sal (kontor), hvor routeren står. Her opnår vi ca. 560 Mbit via Wi-Fi, hvilket er tilfredsstillende, og op til 750 Mbit med kabel. Problemet opstår i stuen, hvor signalet, efter at have passeret en trætrappe, én gipsvæg og to gasbetonvægge, falder til mellem 25 og 50 Mbit. For at løse dette har vi fået 2 YouSee Mesh-noder, selvom testen foreslog, at én node burde være nok. Desværre har systemet kørt ustabilt i en uge, med hyppige forbindelsestab. På trods af flere henvendelser til teknisk support og flytning af noderne, oplever vi, at signalet nu er værre end før installationen. Når noderne mister forbindelsen, kan en speedtest på en smartphone, mindre end ½ meter fra routeren, vise hastigheder på kun 50 Mbit. Uden noderne og under samme betingelser ligger signalet stabilt på 400 Mbit. Er der nogen, der har erfaring med disse Airties Mesh-noder? Er de simpelthen ubrugelige? Hvis det er tilfældet, hvad er så den bedste løsning? Skal vi skifte routeren ud, eller ville det give mening at købe en ny router og sætte YouSee-udstyret i bridge mode? Alternativt kunne vi overveje en switch, trække kabler og installere to adgangspunkter (AP'er). Jeg er dog ikke ekspert på området, så hvis der er andre, bedre løsninger, vil vi meget gerne høre dem – vi er ved at være lidt frustrerede.
--
#1
dawnofdead
Bruger
04-10-2024 09:38

Rapporter til Admin
Vil klart anbefale kablet AP’er men en plan B løsning kunne være ORBI. Det er det eneste MESH jeg gider at beskæftige mig med.
--
Sidst redigeret 04-10-2024 09:38
#2
thokra
Megabruger
04-10-2024 09:42

Rapporter til Admin
#1 Tak for svaret. Når jeg søger på Orbi Mesh og jeg stødte på et sæt til ca. 10.000 for Router, 3 x Satellitter, er det overkill til et rækkehus på 150 m2 og hvor "Plug N Play" er det setup?
--
#3
Ledue
Superbruger
04-10-2024 10:22

Rapporter til Admin
Har arbejdet ved yousee og det var kun bøvl med det mesh enheder der. Ville også trække et kabel og smide orbi eller en ubiquiti light på. Det kan snildt løse opgaven
--
#4
dawnofdead
Bruger
04-10-2024 10:36

Rapporter til Admin
#2 er nok lidt overkill. De er desværre lidt pebret, så jeg ville nok finde et par med router brugt. De bliver solgt herinde til rimelig gode priser.
--
#5
thokra
Megabruger
04-10-2024 14:40

Rapporter til Admin
#3 Tak for dit erfaringsgrundlag - de ryger retur til Yousee. #4 ikke helt dumt, jeg tjekker på det brugte marked herunder herinde ;)
--
#6
Todach
Ny på siden
10-10-2024 17:20

Rapporter til Admin
Jeg kan umiddelbart ikke finde ud af om noderne kan kables som AP eller ethernetportene bagpå kun er til pass through. Nogle der ved mere?
--
#7
Hrbønne
Superbruger
10-10-2024 18:50

Rapporter til Admin
Hvorfor er folk imod mesh fra andre fabrikanter? Jeg har i mit 70'er hus et aldrende sæt kablet XT8 fra asus kørende og det virker fortrinligt. Huset har et grundplan på 170m2 og dertil 135m2 kælder. Med gigabit linje ind i huset, så har vi overalt i huset, i kælder og til dels et stykke ud i haven minimum 300mbit så jeg oplever aldrig problemer med det mesh. Og fordi det i dette tilfælde er asus, så kan jeg også nemt koble endnu en halvbillig router på hvis jeg skulle ønske at få mesh'en til at dække endnu mere. Hvis det er eget hus, så ville jeg få trukket nogle kabler grundet stabiliteten i det og så tror jeg ikke det betyder så meget hvilket navn der står på routerne/mesh enhederne. Men det er bare et gæt.. XT8 kører i hvert fald fint og koster på tilbud 1800kr for et sæt.
--
AMD 6900XT reference, 5800x, Asus Strix B550-F wifi, 32GB 3600Mhz c16, Fractal Design Define 7, 860w Fractal Design platinium, Sabrent Rocket 4 2TB
--
Sidst redigeret 10-10-2024 18:51

Opret svar til indlægget: Yousee Mesh - erfaringer

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning