Hej.
Jeg søger hjælp og råd ang. valg og opsætning af VPN.
Jeg har svenske svigerforældre og vil gerne kunne se svensk tv. Jeg har ikke en TV-pakke, og kører alt over nettet. Jeg har et Samsung The Frame fra 2021 hvor jeg har installeret de apps jeg streamer fra. Jeg kan dog ikke finde nogle svenske tv-kanaller, så jeg har castet fra min tablet til en Chromecast som er tilkoblet tv'et.
Jeg har dog ikke en fast forbindelse til tv'et, men tv'et er koblet på WIFI. Det kører fint at streame Viaplay, Netflix osv. Men den hakker meget i det når jeg caster fra min tablet til tv.
Jeg har nu fået en TP-Link AC1200 Mesh Wifi-Extender, hvor jeg nu har et kable til tv'et, og får en bedre forbindelse.
Men jeg kan stadig ikke tilgå udenlandske kanaler. Jeg har så læst noget om at man kan have en VPN via sin router, men ved ikke ret meget om hvordan man går. Jeg ved heller ikke om det er det mest optimale, jeg vil jo gerne kunne tænde og slukke for det alt efter behøv.
Er der nogle som har nogle gode ideer og råd til hvordan jeg gør dette nemmest
Mvh Thomas
--