Mine forældre bor på landet og har et kamera installeret udenfor. Netværket rakte ikke, så jeg satte et AP op udenfor som en midlertidig nødløsning.
Nu skal nødløsningen gøres lidt smartere, og umiddelbart er jeg faldet over en Ubiquiti Nanobeam, som jeg ville sætte under taget udenfor. Tanken var, at den skulle fodres med en poe injector + kablet forbindelse til udbyderens router, da de ikke har Ubiquiti i resten af deres setup.
Kan det lade sig gøre at forlænge netværket på den måde?
Min søgning på bridge/forlænger fandt Nanobeam'en som en driftsikker og langtrækkende løsning, der også har en god båndbredde, men jeg er ikke sikker på, om jeg har læst Nanobeam'ens funktion rigtigt. Det er sparsomt med beskrivelser af den på nettet.
Ud over spørgsmålet om Nanobeam: Hvis der findes andre alternativer med god båndbredde, der fungerer bedre i en regulær netværksopsætning, tager jeg gerne imod forslag.
--