Mit netværk består af en 200 mbit/s fiber med Stofas modem og en WiFi router, som der fulgte med. Fra den har jeg trukket et kabel over loftet til den anden ende af huset, hvor jeg har en ASUS WiFi router stående også. Jeg har forsøgt at oprette netværket sådan, at det kører på samme SSID, dog på forskellige kanaler.
Det fungerer nogenlunde ok, hvor jeg typisk kan gå igennem huset uden at tabe forbindelse. Men, nogle gange skal jeg dog slukke/tænde for WiFi på min mobil f.eks. fordi mobilen hænger fast i den "forkerte" router.
Nu har mit arbejde så sendt mig 2 stk Nokia Beacons via Norlys. Jeg har set et par videoer om det, og det lader til, at det skal oprettes som et slags mesh netværk. Det er muligvis smart, da det jo i sagens natur er forberedt til at man kan bevæge sig rundt i huset uden at tabe forbindelse.
Ulempen (som jeg ser det) er så, at mit WiFi kommer til at have 2 stop undervejs, som vil give højere ping (tror jeg) og båndbredden er måske ikke helt klippestabil. Jeg foretrækker kablet netværk hele vejen fra min kontor-PC til fiberen.
Har I erfaring med at sætte Beacons op, og hvilke fordele/ulemper er der ved det?
(en ulempe er f.eks. at det er via mit arbejdes medarbejderbredbånd, så hvis jeg skifter mit arbejde, så skal jeg aflevere de Beacons og sætte nyt netværk op).
--