Hej eksperter,
Jeg hjælper min kære moster på snart 90 med computer og internet. Hun har en ok stationær computer med et ældre/begrænset Wifi modul i den ene ende af lejligheden og en YouSee router med en forbindelse på over 300 Mbps i den anden ende af lejligheden. Wifi modulet i computeren ser ud til at være begrænset til 44 Mbps og ved hastighedstest kommer jeg ikke over 15 Mbps. Samtidig er Wifi signalet ikke særlig stærkt. Jeg vil gerne købe et nyt eksternt Wifi modul til hendes computer som dels kan udnytte hendes internetforbindelse og samtidig forstærke signalet. Hvad vil I anbefale jeg køber til hende når det ikke ligger lige for at trække kabel gennem hele lejligheden?
P.S. Jeg har checket på en ny bærbar at YouSee routeren kan levere "varen"
På forhånd tak og med venlig hilsen
MLC
--
Gæstebruger, opret dit eget
login og få din egen signatur.