Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
DIY Festivalhøjtalere - CrossoverAf Supporter Aspirant Mathiasnielsen0 | 01-05-2018 22:12 | 2974 visninger | 10 svar, hop til seneste
Hej!
Jeg er igang med at bygge nogle festivalhøjtalere.
Jeg har allerede købt bluetooth modtager, samt forstærkerboard, som kan sende til 2x120W højtalere.
Jeg vil gerne bygge med 3 enheder, woofer, mid og tweeter.
Derfor skal jeg bruge en 3-way crossover. Jeg læser til software/elektronik ingeniør men dog kun på 2. semester, så jeg er liidt på bar bund.
- Er det en dum idé bare at købe en færdigbygget crossover, eller ville det kunne lyde ok.
- I tilfælde af at det er en dum idé at købe en færdigbygget crossover, er der nogle tips til selv at bygge en?
- Er det god nok lyd ved at købe to stærke 100W-ish full-range højtalere? --
IT-Supporter
HAS Bredbånd
Du kunne jo bruge 2 sæt bilhøjtaler, en 4 kanals forstærker koster ikke meget -- Nu da det ikke er den vilde lydkvalitet du søger, kan det sagtens lade sig gøre, med et færdiglavet delefilter.
Hvis du selv vil prøve at lave et filter, findes der masser af sider hvor du kan få det designet.
En fuldtone på 100w er oftere et tegn på en billig enhed, frem for nogen stærk enhed.
Men ja, det er heller ikke en dårlig ide, med en fuldtone, dog vil jeg anbefale at sætte en diskant på også, for de er slemme til at have forfærdelig roll off, bare husk at de skal have nogenlunde samme lydtryk, ellers ender den ene enhed med at overspille.
Evt kunne man lave med en indbygget sub, da der ofte ikke er den vilde bund i fuldtone, der kan du bare købe et færdiglavet delefilter til sub enheden. -- #0 bare lige vær opmærksom på om festivallen kræver godkendte enheder, og evt. ikke tillader hjemmebyggede grundet brandfare! :) -- En bilradio og 4 bilhøjttalere (6*9 trevejs) i en kasse, så.er du kørende. Kan drives direkte fra et 12V bilbatteri uden tabsgivende invertere eller omformere. De kan i mange tilfælde blæse låget af festivalteltet. -- /Evil Mushroom.
Tak for svar!
#2 Jeg har bygget én højtaler med én fuldtoneenhed, som var forholdsvis billig, og mest for projektets skyld for at blive klogere på det. Overraskende god lyd ift. pris, men halter stadig på bas og diskant. Jeg er meget glad for god lyd, så nu går jeg videre med projektet. Jeg tror, hvis jeg forstår dig ret, at jeg får mere ud af at bygge en 3-vejs enhed (sub, midi, tweeter) med en færdigbygget crossover, end at købe end fuldtone med en diskant? -- IT-Supporter
HAS Bredbånd Fordelen ved bilhøjttalere er at de er klar til brug med delefilter og det hele. Køber du de ovale enheder (6x9") kan de faktisk sparke ret godt. En bilradio har som oftest 4 kanaler og kan dermed drive 4 højttalere.
4 6*9'ere giver roughly samme membranareal som én 15" så de kan flytte noget luft tilsammen. -- /Evil Mushroom.
Festivals anlæg:
1. Scout højtaler enheder:
- Bilhøjtaler 6x9" er næsten altid vejen at gå - mest høj lyd for pengene.
- Find kandidater af 6x9" højtalere med høj følsomhed (sensivity db SPL94) - jo højere følsomhed jo færre watt skal der til at spille højt.
- Hvis man vil over-engineer løsningen så find thiele/small parameterne for højtaler kandidaterne (ikke tilgængelig på de billige producenter) - find QTS værdien i thiele/small datasheet. Højtaleren lyder bedst i følgende kabinetter alt efter QTS værdi:
0-0,4 = bass reflex kabinet
0,4-0,7 = lukket kabinet
0,7+ = fri luft
Det er at foretrække med at bass reflex kabinet hvis man skal spille en lejr op med god bas - så QTS under 0,4 hvis det er muligt at finde. Ellers er lukket kabinet det næstbedste.
Størrelse på kasse og basport/basreflex er der formler til at regne man let kan finde på nettet hvor man bare skal indsætte tal fra thiele/small datasheeten.
- Så er det bare at vælge den bedste kandidat der kan købes for jeres budget, har højest følsomhed og som egner sig til at komme i et kabinet (styr uden om enheder med qts på 0,7+)
2. Find en bilforstærker. Det er faktisk ikke vigtigt at finde en med mange watt - det dræner bare batteriet hurtigere. En forstærker der smider sådan noget 2x 30-50watt RMS per kanal er rigeligt til at spille højere end folk kan snakke sammen (til sammenligning har en autoradio 5-10watt RMS - også selvom de hedder 4x60watt).
3. Find et bilbatteri. Hvis i har et godt budget så find et tørcelle/gele batteri. De leverer stadig power selvom de er 90% afladte, og de kan tåle op/adladninger uden at dø. Et klassisk syrebatteri kan man hurtigt dræbe ved at dræne det helt, og de begynder at halte når de begynder at være en smule afladte.
Gode bud på batterier er et brugt "Yellowtop" eller Maxxima Deep Cycle / 900DC. De kan også sælges efter festivallen på f.eks. bilgalleri.dk, da det er fede batterier at have i sin bil - der kan man smide sit syrebatteri ud for det vil ingen købe.
4. Find en afspiller. Glem autoradioer - forstærkeren er dårlig, og afspilleren bruger for meget strøm. Det du gerne vil have er en batteridrevet afspiller som f.eks. en Smartphone via minijack. Det kræver bare et minijack -> phono kabel adapter også går den direkte i forstærkeren.
Alternativt burde man kunne finde en batteridrevet afspiller med minijack udgang som man kan forbinde til via bluetooth.
Så skulle du være klar til at overdøve de andre der har valgt en autoradio, så de slet ikke ved hvad de spiller :)
PS. Eksempel på en Thiele/small datasheet for en Hertz HCX690 højtaler: http://www.hertzaudiovideo.com[...] -- Sidst redigeret 03-05-2018 16:07 #7 Mange tak for svar, og undskyld jeg ikke fik svaret.
Det endte med at jeg købte en 2*120W forstærker på ebay, samt to 6x9 Pioneer pioneer ts-a6933l, og et 20800mAh 12V lithium batteri på ebay.
Alt i alt med kabinet, maling og håndtag endte det i ca. 1400kr, hvoraf højtalerne udgjorde 900kr :-)
Det er et ret imponerende build, og kan godt spille op! Men den kan ikke heelt måle sig med Soundboks 2's lave frekvenser. Den halter lidt i bunden.
Derfor overvejer jeg til næste år at bygge i samme stil som Soundboks. 2 Woofers, evt. flere samt en dome tweeter, i samme stil som Soundboks gør det. Jeg vil dog gerne outperforme Soundboksens lydniveau :D
Nogle idéer til hvis jeg skal lave et mere voldsomt build til næste år? Og jeg skal jo så nok over i en autoforstærker i stedet så, hvad vil du anbefale der? :-) -- IT-Supporter
HAS Bredbånd Du skal være opmærksom på, at f.eks. Skanderborg Festival er begyndt at kræve, at dit system er CE godkendt SOM SAMLET SYSTEM, så det er altså ikke nok, at de enkelte enheder er CE godkendt. -- Sygeligt sløj sort bæ-computer, 512GB Jegdørimorgen, GTXaltforsløvM
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|