Synology RS2416+ sælges.
Jeg har haft den til at stå som ekstra ekstra backup til familiebillederne efter mit ransomware angreb, men jeg har fundet et anden løsning istedet.
Den er flot og ren, uden større skrammer og er heller ikke bukket nogle steder. Den er lavet til at blive monteret i et rack men det har jeg aldrig haft, og som resultat har jeg ikke rack skinnerne til monteringen.
SSD'erne har kørt omkring 15.000 timer og er uden anmærkninger. Der følger 4 ekstra SSD'er med til udskiftning, skulle der ske noget.
Jeg har nulstillet boxen og sat den op på ny, login sidder som en label, kan laves om eller nulstilles igen.
Du får i alt 9.6TB rå plads, hvor jeg har kørt dem med RAID 6 (dobbel paritet) som giver en brugbar plads på 7.2TB. Efter software osv kan man finde 6.9TB plads på sine delte mapper. Det betyder også at 2 SSD'er kan knække sig uden at systemet mister data.
Den kommer med det sædvanlige DSM interface, så som sådan er den ikke speciel, og alle burde kunne bruge den ret nemt og hurtigt. Den kører i øjeblikket version 7.1.1-42962 Update 6 som understøtter BTRFS, og systemet er sat op med netop BTRFS da det giver en noget bedre data integritet end EXT4.
Jeg har brugt ret meget energi og penge på denne maskine, men jeg ved også godt at den ikke er helt ny længere, men jeg håber på at kunne få 6000 for den samlet.
--
Sidst redigeret 13-10-2023 15:00