Hej HWO.
Jeg er for nyligt kommet tilbage i "gamet" med en gamer pc efter mange års pause.
Den er indrettet med følgende specs, i et NZXT H510 kabinet (som danner grundlag for denne tråd.)
SSD 1: M2. Samsung 970 Evo 1 TB
SSD 2: M2. Corsair Force MP600 1 TB
Mobo: ASUS ROG STRIX X570-E AM4
CPU: AMD Ryzen 9 5950X 16 Core
Køler: Corsiar H100I RGB
RAM: 4 x 16GB Corsair Vengeance Pro RGB
GPU: Zotac RTX 3090 Trinity 24GB
PSU: Corsair RM850
https://ibb.co[...]
Som forventeligt er det en kampmaskine til mit behov, og er super glad for den.
Dog møder jeg lidt udfordringer ifht køling, ikke at PC'en er for varm, men mere i forhold til flow i kabinettet.
Jeg kan ikke holde ud at sidde og spille i længere tid grundet støj fra blæsere i grafikkortet (skulle vidst være generelt for dette kort, at blæsere larmer), men også pga den varme den afgiver.
Er helt med på at den selvfølgelig genererer meget varme med det kort under pres, men jeg vil stadig mene at det kan afhjælpes.
Er der nogen der ud fra billedet kan fortælle mig om jeg bør gøre noget anderledes ifht blæsere, placering mv?
Har 2 blæsere foran cpu køleren som intake, og en enkelt exhaust bagpå. Kan ikke få en 120mm blæser op i toppen grundet mobo.
Jeg tror ikke den får meget luft fra de forreste, da der kun er en lille sprække den kan trække ind fra, samt at cpu køleren jo varmer det lidt op inden det komme ind.
Tager imod alle råd med åbne arme!
Sidespring, hvad ville en realistisk vurdering være af sådan en maskine?
På forhånd tak for hjælpen, og god weekend derude :)
--
Sidst redigeret 16-09-2023 15:36