Helt enig med #6. Spænding (12V) skal passe. Strømstyrke (ampere) er underordnet, en blæser vil kun trække den strøm den har brug for, hverken mere eller mindre.
Så du kan roligt sætte en 12V 0.07A/0.1A blæser til en connector der tidligere har huset en 12V 0.2A blæser. Den bruger bare mindre strøm, og dermed mindre effekt.
12V 0.2A = 2,4 Watt (kinaturbinen)
12V 0.1A = 1,2 Watt (den BeQuiet jeg linker til).
12V 0.07A = 0,84 Watt (den Noctua jeg linker til)
Tænk over, at et bilbatteri er 12V måske 60A (I vores Suzuki S-Cross). Men om du tænder en interiør pære der måske bruger 0,2A, radioen som måske trækker 4-5 A, eller startermotoren som nemt trækker 100-150A, så er der ingen af dem der brænder af. Så længe spændingen (12V) passer, så er der ingen fare på færde
Måske du har en powerbank liggende med et batteri på 5V 10.000 mAh (10Ah) - du kan sagtens trække en LED lampe, lade en mobiltelefon eller en tablet op - eller drive et GoPro kamera. Så længe det du sætter til er en 5V enhed og du ikke overstiger udgangens max effekt ( V * A = Watt) så er du på sikker grund.
--
@echo off
"Bad command or file name" - go stand in that corner!
--
Sidst redigeret 17-07-2022 17:46