Godaften.
Introduktion:
Jeg skrev tidligere et opslag ang. at jeg ville sælge min stationære for at købe en bærbar computer. Jeg står simpelthen i den situation, at det er nemmere for mig at have en bærbar. Når knægten har taget mit "kontor" som værelse, og jeg så er rykket ind i soveværelset, så er det ikke nemt at få de lidt længere spilleaftener, når hustruen vil i seng, fordi "computeren larmer". Derfor ville det være nemmere med en bærbar, jeg lige kunne tage med mig i stuen ;-).
Jeg tænker at jeg vil skrive mine nuværende specs, da jeg ikke tænker at det behøver være den helt store opgradering.
Specs:
CPU: Intel Core i7 4770K 3.50GHz
RAM: 16 GB
Motherboard: ASUSTeK Z87-K
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 1080 (MSI)
Krav:
Jeg har ikke den store viden til hardware, og derfor spørger jeg jer til råds. Som jeg har kunne finde frem til kan jeg se at min computer halter ved CPU'en, så der tænker jeg godt at der kunne være forbedringer i den bærbar jeg er på udkig efter.
Jeg tænker ikke at bærbaren skal kunne køre de nyeste AAA-spil, da jeg har min Playstation til det. Bærbaren bliver mere for de "mindre" spil, såsom de spil jeg spiller for tiden:
- For Honor
- League of Legends
- GTA V
- Chivalry 2
- Diablo 3
- Assassins Creed Odyssey
- Forza Horizon 5
- Horizon: Zero Dawn
Min nuværende computer kører disse spil fint på min 144hz skærm, men holder sig
kun lige over de 60 fps, på nær Horizon, som jeg synes havde meget FPS drop.
Når det er sagt, tænker jeg at den bærbar jeg er på udkig efter gerne må være godt kølet. Synes ofte jeg har hørt at problemet med bærbare computere, er at de bliver så varme. Jeg ønsker også at kunne køre de tidligere nævnte spil på 60+ fps problemfrit.
Hvis der er andet information i skal bruge til at kunne anbefale mig en god bærbar, må i endelig spørge løs.
På forhånd, tusinde tak.
Rigtig god aften :-)
--
..
--
Sidst redigeret 10-01-2022 18:30