#0: Hvad skal billederne bruges til ?
Billeder af kæresten, selfies, flotte bygninger og pæne landskaber - alle til at se på den bærbare, når I kommer hjem? Så er iPhonen et fint valg og som # 4 skriver - den er altid i lommen.
Skal alle eller blot nogle af billederne i stedet printes i stort format (>A4) eller anvendes som udsnit med hård beskæring, så skal du overveje et dedikeret kamera. Vær forsigtig med "kamera-kits" - ofte er den medfølgende optik noget nær den ringeste, den pågældende producent fremstiller.
Her i huset tager min kone billeder med sin iPhone7 og jeg bruger et godt Sony kamera på vores ture til Frankrig. Vel hjemme igen laver jeg en dias-præsentation fra turen med tekst og musik - og jeg bruger både billederne fra iPhone'en og fra Sony'en. Det går vældig fint, også på en 30" monitor eller et (lettere bedaget) TV.
Nogle få billeder printer jeg i A2 til indramning og ophængning. Her kan kun billederne fra Sony'en anvendes.
God tur !
--
For Thee I Mourn and Mourn Myself for Thee
--
Sidst redigeret 12-01-2023 23:05