Det kommer jo an på hvad du vil have af funktionalitet, men personligt bruger jeg den filosofi at selve TV'et egentligt bare skal levere et fornuftigt billede, det er blot et panel for mig. Og så længe det er et rimeligt nyt TV(LED eller lignende, bare det ikke er gammel LCD teknologi eller sådan noget) fra en af de store producenter som Phillips, Sony og lignende, så skal det nok levere med lidt tweaking af farveindstillinger osv.
Du kan få 4K, men der skal du lige huske at stille dig selv det spørgsmål, kommer jeg til at sidde tæt nok på skærmen til at det gør nogen forskel?
Lyd vil jeg køre over noget eksternt, eksempelvis bare et gammelt stereo/mini-anlæg, det kan du hente i din lokale genbrugsforretning for et par hundrede lapper eller mindre.
"Smart" funktionalitet vil jeg også køre eksternt, du ved ikke hvor længe producenter bliver ved med at komme med opdateringer, så er det meget mere pålideligt med eksempelvis en gammel laptop/mini pc, eller måske en XBox/PlayStation/Chromecast enhed.
Så egentligt er det bare at finde det bedste tilbud på et TV fra en anerkendt producent, og så tilføje de ting du har brug for.
--
Sidst redigeret 19-10-2017 10:19