Hej
Vores ca. 15 år gamle samsung tv har fået en ca. 5cm bred vertikal streg hvor farverne nærmest virker inverterede. Derfor synes vi det er på tide med et nyt fjernsyn.
Dog er det en jungle at finde rundt i skærmtyper, OS, osv osv. Elgiganten, power osv har jo 200 modeller hver, og hvordan finder jeg et der er godt?
Jeg håber nogen kan hjælpe mig med at finde et rimeligt fjernsyn - forhåbentlig et godt tilbud nu hvor det er black week.
Her er ønsker til det nye fjernsyn
- Aktuelle fjernsyn er 46", det nye må gerne være større - absolutte max 180cm i bredden (men gerne mindre).
- Vi har ingen tv-pakke, alt er streaming via chromecast. Vi vil gerne have mulighed for chromecast, men allerhelst vil vi gerne have mulighed for at browse streamingtjenesterne direkte fra fjernsynet så ungerne selv kan betjene de.
- Det skal kunne væghænges
- Som sagt har vi aktuelt et 15 år gammelt tv, så vi er ikke typerne der er ultra kritiske hvad angår farvedybde, ægte sort osv. Jeg tænker selv det billigste tv nu er bedre end det vi gav 25.000 for dengang.
- Nogenlunde lydkvalitet
- Ingen lys bag skærmen der lyser væggen op.
Jeg har ikke noget skarpt budget, men jeg tænker mindre end 10.000 skal kunne gøre det. Billigere er bedre, så længe det er nogenlunde ordentligt.
På forhånd tak :)
--
Sidst redigeret 12-11-2023 10:33