Hej Alex,
Du kan med fordel tage et kig på UiPath. Så kommer du hurtigt i gang (og gratis) :)
Nu arbejder jeg selv som underviser indenfor RPA, mere specifikt UiPath - så jeg er muligvis en smule farvet i mit svar. Og det er som The Other Dude siger, det nyeste nye. Det er også en form for macro.
Der kan være et utal af grunde til at virksomheder ikke får opdateret systemerne eller udviklet helt nye systemer. F.eks. tager det lang tid og kan være dyrt.
RPA, eller softwarerobotter, KAN bruges til at udsætte opdateringer. Det bør dog ikke være målet at det skal overtage opdateringer eller udvikling af nye funktioner/programmer. Det kan derimod bl.a. bruges som et plaster indtil et nyt system kommer i spil eller nye funktioner bliver udviklet.
Det kan altså bruges til at automatisere meget rutinepræget arbejde, indtil der udvikles "rigtige" funktioner til det.
Andre gange ses det også at det bruges til one-off opgaver, f.eks. rykning af en masse data fra X til Y hvor der måske ikke er en API el.lign. funktionalitet.
Ligeledes bruges det også til opmandingen i travle perioder med manuelt arbejde. I stedet for at ansætte X personer i 3 mdr, hvor den første måned går med oplæring - så bliver der sat robotter ind.
Om man tør sove trygt? Ja, hvorfor ikke? Bare husk at de, som ethvert andet program, kun gør hvad du beder den om. Den er mere sårbar overfor ændringer end et "normalt" program er hvis man ikke tænker sig om. Men når det offentlige, banker og selv mindre virksomheder bruger det i større og stører stil - så er det nok noget du kan tro på virker.
--
Sidst redigeret 24-07-2017 14:31 af Ronson