Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Semi Passiv CPU-Køling Fra Arctic Cooling

Skrevet af Thomas Christensen | 24-09-2015 19:21 | 7848 visninger | 5 kommentarer, hop til seneste
NVIDIA's seneste mainstream GTX 950 og 960 grafikkort gør det, og nu følger Arctic Cooling med på bølgen over kølere, som helt slår blæseren fra, når den ikke er nødvendig.

Arctic Cooling kalder det semi-passiv køling, og er netop lanceret i deres tre nye mainstream CPU-kølere Freezer A32, Freezer I32 og Freezer I32 CO.

Hemmeligheden bag deres semi-passive køling er den medfølgende blæserstyringsenhed. Ved lave temperaturer såsom under browsing, tekstbehandling og videoafspilning, vil den slå blæseren helt fra. Sætter du et spil eller andet krævende igang vil den gradvist skrue op efter behov.

Der er altså forskellige niveauer for blæseren, når den er aktiv uden Arctic Cooling dog nævner, hvor grænserne går og hvor store ændringerne er. Det kunne være interessant, hvis de simple spil som Dota, LoL og små indiespil faldt indenfor kravene til passiv køling ligesom på Geforce GTX 950 og 960.
 

Alle tre er mainstream kølere, så fokus er på lavt støjniveau til fornuftige penge. Det er altså ikke en køler rettet mod Intel's Core i7 6600k og 6700k, men snarere de nye normale modeller med låst multiplier.

De findes både til AMD (FM2, FM1, AM3+, AM3, AM2+ og AM2) og Intel (socket 1150, 1151, 1155, 1156, 2011, 2011-3), og sidstnævnte findes i en premium udgave til 9 USD ekstra med en dual ball bearing blæser, som er rettet mod PC'er, som kræver ekstra lang levetid.

Alle tre kølere kommer med en 120mm blæser, som topper ud ved 2.000 RPM og har et maksimum TDP på 150 watt. Prisen for standardmodellerne er 53 USD, så en slutpris bør lande omkring kr. 375-400.

- Kilde: Arctic Cooling
 

- Arctic Cooling Freezer A32 (til AMD) og I32 (til Intel)


- Arctic Cooling Freezer I32 CO
#1
zubrowka01
Mega Nørd
24-09-2015 19:45

Rapporter til Admin
Super fedt med mere semi fanless. Asrock z97 high end bundkort havde dog også en tilsvarende feature: https://www.youtube.com[...] Jeg tror flere bundkort i dag har mulighed for fan stop ved lave temps? Ihvertfald fremtiden, en tower køler i et kabinet med fri luftpassage i toppen er mere en fint til at holde en haswell/skylake passivt kølet ved almindeligt kontorbrug.
--
1% af verdens befolkning ejer 50% af verdens værdier. 20% ejer 94,5%. #gørnoget http://tiny.cc[...]
#2
LARMY85
Maxibruger
28-09-2015 17:10

Rapporter til Admin
Asus Fan Xpert har vist kunnet stoppe PWM-blæsere helt siden de glade LGA1155-dage (hvis ikke tidligere end det) :)
--
Vh. Larmy
#3
Selas
Elitebruger
30-09-2015 22:14

Rapporter til Admin
Meget spændende ! Den er i hvert fald på min radar.
--
Jeg bor i Solrød Strand. I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#4
Hest
Gæst
08-11-2015 10:29

Rapporter til Admin
Jeg har købt mig I32 CO udgaven. Det var en opgradering fra Intels stockkøler. Samtidig har jeg opgraderet fra en 120mm blæser til 3 140mm blæsere i mit kabinet, så det har nok også noget med ressultatet at gøre. Jeg har via mit bundkort, asus z97m-pro, sat I32 til at aktivere sin blæser ved 50 grader. Stockkøleren gav mig idle temperaturer på 60-67 grader ved 1500 rpm. I32 giver mig idle temperaturer på 37-40 grader ved 1000 rpm. Her er der en del vislen fra luften der bliver presset gennem finnerne på heatsinken. I32 giver mig idle temperaturer på 45-50 ved passiv køling. Det betyder at når jeg surfer, ser film og lignende, så kører blæseren ikke. Mine 140mm kører ved 800 rpm og dem hører jeg ikke. Så er der kun grafikkort og Psu tilbage som larmer. Jeg vil prøve at skifte til en anden blæser i Psuen og grafikkortet bliver ændret til et af MSIs som også kan slukke for køleren ved idle. Jeg installerede den i aftes, så jeg har ikke nået at afprøve noget under load.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Ostenost
Ny på siden
15-12-2015 16:47

Rapporter til Admin
#4 Spændende læsning, og en god ide. Men bare lige for at pointere så laver Asus også kort som er lydløse under idle, nemlig Strix-serien :)
--

Opret svar til nyheden: Semi Passiv CPU-Køling Fra Arctic Cooling

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning