Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Thunderbolt forvandler let den bærbare til en arbejdsstation.

Skrevet af Kaare H | 20-02-2014 21:46 | 19749 visninger | 20 kommentarer, hop til seneste

Med den nye Thunderbolt-baserede dockingstation fra producenten StarTech.com, bliver det nu muligt på en let måde at forvandle ens Ultrabook eller Apple-baserede laptop med Thunderbolt udgang til en fast arbejdsplads i stedet for, ved kun at bruge et enkelt kabel. Den nye docking-station kan placeres horisontalt eller vertikalt for at sikre den optimale udnyttelse af pladsen på skrivebordet, og den leveres med et Thunderbolt-kabel på 1 meter, så løsningen er klar til brug med det samme.

Docken er den første fra StarTech.com som har en Thunderbolt host-forbindelse, og den udvider altså en enkelt Thunderbolt-port med USB 3.0-hub med UASP-understøttelse (USB Attached SCSI Protocol), 3,5 mm stereo mini-jack til højtalere og mikrofon-understøttelse såvel som HDMI- og Thunderbolt-udgange. Med Thunderbolt-porten er det muligt at sammenkoble op til seks enheder – herunder også en ekstra skærm.

”Vores Thunderbolt docking-station giver brugerne en simpel, hurtig og fleksibel løsning til at udvide forbindelses-mulighederne på deres MacBook og Ultrabook”, siger Carey Cline, Senior Product Manager for StarTech.com's Laptop Docking Station-produktserie.

”Med denne dock og Thunderbolt-forbindelsens fremragende ydelse bliver det let at forvandle en bærbar, som en MacBook eller Ultrabook, til en meget skalerbar arbejdsplads, der er velegnet til mange forskellige applikationer, specielt deling af skriveborde på kontoret – og det hele sker med kun et enkelt kabel. Vores Thunderbolt Docking Station har mange unikke fordele, som brugerne har efterspurgt, herunder muligheden for at skabe forbindelse til flere USB 3.0-enheder, dataoverførsel med fuld USB 3.0-hastighed og leveringen af et 1 m kabel i boksen, som dermed udgør en komplet, køreklar løsning.” 

Funktioner i TBDOCKHDPBC inkluderer: 

  • Thunderbolt output, understøtter serieforbindelse med op til seks Thunderbolt-udstyrede enheder
  • Høje opløsninger understøttes; 1.920 x 1.080 gennem HDMI, 2.560 x 1.440 gennem Thunderbolt
  • Integreret 3-ports USB-hub, med UASP-understøttelse, fuld USB 3.0-throughput per port
  • Host-forbindelse understøtter såkaldt fuld Thunderbolt throughput, op til 10 Gbps
  • 10/100/1000 Mbps-kompatibel Gigabit Ethernet-port
  • Balanceret stander til vertikal placering
  • Højtaler og mikrofon understøttes via 3,5 mm stereo mini-jacks
  • Inkluderer 1 m Thunderbolt-kabel
  • Stik/port-kompatibel med Thunderbolt 2-udstyrede MacBook-bærbare og Thunderbolt 2- enheder

Den vejledende udsalgspris for StarTech.com’s TBDOCKHDPBC Thunderbolt Docking Station er 1.828 kr. eksklusive moms og 2.285 kr. inklusive moms.

For mere information om Thunderbolt og StarTech.com’s komplette serie af Thunderbolt-produkter og -tilbehør, besøg: http://se.startech.com/thunderbolt.

Kilde: Pressemeddelelse modtaget på mail

#1
Contradel
Semi Nørd
20-02-2014 23:00

Rapporter til Admin
Den leverer vel ikke strøm gennem Thunderbolt også.
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#2
Gill Bates
Super Nørd
21-02-2014 00:07

Rapporter til Admin
"og det hele sker med kun ét enkelt kabel" Er der bokse der kræver flere? Desuden skal der også strøm til ;)
--
#3
Pallemand01
Semi Nørd
21-02-2014 00:35

Rapporter til Admin
Det virker som et malplaceret og forsinket produkt. Der findes langt smartere produkter til lavere pris og bedre design. Dét der kan man da ihvertfald ikke have stående. Havde selv en smart docking station engang, hvor man bare stillede sin computer i dvale ned i docking stationen, og så overtog den maskinen, tændte for den eksterne monitor og aktiverede eksternt keyboard og mus. Den i artiklen omtalte docking station virker mere usmart end den jeg havde. Det var vel at mærke en docking station jeg købte for 2-3 år siden, og mht. prisen, så kan virksomheden da ligesåvel lukke og slukke for virksomheden. Da jeg læste overskriften, tænkte jeg, at det måske var en docking station, der udnyttede et eksternt grafikkort. Se dét havde været smart!
--
Ifyouhave3quarters,4dimes,and4pennies,youhave$1.19. Youalsohavethelargestamountofmoneyincoinswithoutbeinga- bletomakechangeforadollar.
#4
Azakiel
Skribent
21-02-2014 00:43

Rapporter til Admin
#3 Well, hvis du overvejer at den nye MB Air faktisk mangler nogle af de ting som den tilbyder er den vel ikke så tosset endda.
--
Veni, Vidi, Vici. dimidium facti qui coepit habet
#5
Pallemand01
Semi Nørd
21-02-2014 00:52

Rapporter til Admin
#4 Say whaat?
--
Ifyouhave3quarters,4dimes,and4pennies,youhave$1.19. Youalsohavethelargestamountofmoneyincoinswithoutbeinga- bletomakechangeforadollar.
#6
Kaasje
Guru
21-02-2014 01:38

Rapporter til Admin
Prisen ER Spicy. Dog må jeg indrømme at en docking station er rar at have. Jeg har en, hvor jeg bare plugger stikket i, så har jeg: 2x DVI (single+dual) 5x USB 3.0 1x Headphone/microphone jack Ethernet I en meget lille diskret løsning. Jeg er bestemt tilfreds. - Jeg ved endda at den nye fra Lenovo, er tilpasset deres X1, så selve docking stationen også oplader bærbaren. Så er det virkelig bare plug and play :)
--
*(Foreveralone face)* Ultimate goal: More bacon! And cola. Thats it. Oh, and Cocio. OOOH, and potato chips.
#7
Fenix
Redaktør
21-02-2014 06:09

Rapporter til Admin
#3 Nu er det meget få laptops der rent faktisk er forberedt til den type docking-station du tænker på. Det er som regel noget der er forbeholdt Dell og Lenovo ejere, hvis de vel og mærke køber deres business-maskiner, og ikke modellerne der er designet til home-user segmentet. Det er her at StarTech.com-docken kommer til sin ret, da den med sit eksterne grafikkort, netkort og USB 3.0 controller tilføjer en masse ekstra porte til din laptop over kun et kabel. Det er stadig en smartere løsning, end at skulle lige og tilslutte alle kabler direkte til den bærbare, og så stå og ikke have porte nok på den. Hele ideen med en dock som den her er, at du har den stående ved din hjemme-arbejdsplads med skærm, keyboard, mus, højttalere/headset og ethernet samt evt. en printer og en Wacom tilsluttet permanent, og når du så kommer hjem skal der kun sættes en lader til den bærbare, samt det ene kabel til docken, og så er den bærbare lavet om til en stationær computer.
--
//Fenix -your friendly neighbourhood moderator! -FFHAU
#8
Kaasje
Guru
21-02-2014 06:32

Rapporter til Admin
#7 Det glemte du da lige at nævne, det med det eksterne grafikkort. Det er en kæmpe omvendning, og retfærdigøre prisen noget mere end før. Det må vel være derfor at der benyttes thunderbolt, da der normalt ikke er brug for så høj en overførselsrate, til almindeligt brug.
--
*(Foreveralone face)* Ultimate goal: More bacon! And cola. Thats it. Oh, and Cocio. OOOH, and potato chips.
#9
Naed
Monsterbruger
21-02-2014 06:36

Rapporter til Admin
#7 / hmm, enten er der noget der mangler i nyheden, eller så ved du noget der ikke er skrevet :) Der er ikke noget eksternt grafikkort i den dock :) Plus der er heller ikke en usb controller (i den klassike forstand), der er en hub.
--
#10
QWERTY Andreas
Super Supporter
21-02-2014 14:12

Rapporter til Admin
Dockingstationer med muligheder for eksterne grafikkort, USB, flere skærme, opladning osv. osv. har eksisteret i en uendelighed. Det er bare meget få der kender til dem, og de har været forholdsvis dyre.
--
Thinkpad W500, Thinkpad T61F, HTC shift, OQO 01+, Fujitsu F-07C
#11
Fenix
Redaktør
21-02-2014 14:32

Rapporter til Admin
#9 Nej. Der sidder en USB-controller i den dock. Den er forsynet med følgende chipsets: Intel CactusRidge_4C Thunderbolt controller Intel WGI210AT LAN controller Fresco Logic FL1100-EX USB 3.0 controller Parade Technologies PS181 display controller Parade Technologies PS8339B display controller NXP CBTL05023 Thunderbolt controller Texas Intruments PCM2912A audio controller. De fulde specs kan også ses lige her: http://se.startech.com[...]
--
//Fenix -your friendly neighbourhood moderator! -FFHAU
#12
Laust
Maxi Nørd
22-02-2014 19:34

Rapporter til Admin
Den ser rigtig fin ud, og som Mac bruger kan jeg da kun genkende scenariet og fortvivlelsen ved manglende docking. Dog synes jeg at produktet er alt for dyrt i forhold til det "problem" det løser.
--
Tips og Tricks til din Mac - http://screenshot-mac.com[...]
#13
JvT
Supporter
25-02-2014 14:15

Rapporter til Admin
Der sidder muligvis en "display controller" i docken, men det har ikke noget at gøre med at der er eksternt grafikkort. Controllerens arbejde er "blot" at omforme data fra Thunderbolt stikket til DVI udgangene, så dine eksterne skærme får et signal de kan håndtere.
--
http://www.lyngbyfloorball.dk[...]
#14
Allan_A
Bruger Aspirant
25-02-2014 18:58

Rapporter til Admin
Det har generet mig et stykke tid at eGPU-løsninger er så svære at få fat på (enten pænt dyre eller pænt besværlige at sætte op). Jeg var sgu lige ved at blive glad der, men jeg må vist vente lidt endnu.
--
#15
KB_
Elite Supporter
26-02-2014 13:15

Rapporter til Admin
Ok løsning, men for dyr, og så kunne de godt have brugt et displayport stik i stedet for et hdmi.. hdmi skulle de holde til tv segmentet og bare pille ud af computerverdenen imo!
--
#16
RSP
Juniorbruger
26-02-2014 19:19

Rapporter til Admin
Tja, har lige købt mig en Lenovo S440 med en Onelink Pro Dock, ét kabel og man har strøm, 1x DVI, 1x Display port, 4x USB3.0, 2x USB2, jack/mic indgang og op til 1gbit ethernet, den kostede ca. 1350 kr. Den fungerer super nice, men er jo så også forbeholdt (nyere) lenovo laptops.
--
#17
smokealot
Super Supporter
26-02-2014 20:36

Rapporter til Admin
hvis det er til mac, er den her da 10x så n1 + en del billigere. http://hengedocks.com[...]
--
#19
Hans
Gæst
18-03-2014 22:46

Rapporter til Admin
http://www.startech.com[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#20
DonBonzini
Ultrabruger
26-03-2014 12:50

Rapporter til Admin
#14 http://forum.techinferno.com[...] Jeg går og tænker at når min nuværende bærbare ikke kan mere, så vil jeg finde et billigt gfx og en psu og så prøve ovenstående. Så kan jeg billigt eksperimentere inden jeg evt. køber en ultrabook men 4k skærm og thunderbolt:-) Men lad os nu se, engang imellem kan der være langt fra tanke til handling. db
--

Opret svar til nyheden: Thunderbolt forvandler let den bærbare til en arbejdsstation.

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE