Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Computex - FSP Group

Skrevet af Daniel M. Jensen | 07-06-2013 13:46 | 7757 visninger | 8 kommentarer, hop til seneste

FSP Group er heller ikke et navn vi hører herhjemme til daglig. Men måske vi burde lære dem lidt bedre at kende, da de har nogle ret seriøse produkter, og nogle af dem kom frem til Computex.

Vi starter ud med en flok PSU'er, som går fra mid til highend, og krydser flere forskellige 80 Plus certifikater, heriblandt en af de aller højeste, Platinum, som kræver en 92% udnyttelse af PSU'en.

Vi starter med FSP700-50A1PA. Ikke et nemt produktnavn at huske. Her har de valgt at smide den i et plexiglas "kabinet" for at vise indmaden. Den er på 700 watt, og kommer med bla 4 stk PCI-E connectors, så afhængigt af størrelse på grafikkort, kan den som minimum klare 2-way SLI eller Crossfire, og måske op til 3-way, hvis det ikke er for tunge kort.

Det som gør denne topmodel speciel, er at den er fuldt ud digital. Det giver mulighed for at man kan lave live data udtræk på den, og lave statistikker over en måned hvis man ønsker. Med andre ord, du kan nu fuldstændigt holde øje med hvor meget strøm din PC faktisk bruger, og skal ikke have en masse special udstyr for at kunne måle dig frem til det. Bestemt et skridt i den rigtige retning, for et samfund der fortsat forsøger at mindske strømforbruget.

 

Går vi en tand op af stigen, møder vi deres Raider PSU. Denne er 80Plus Silver certificeret, og kommer i 4 forskellige størrelse: 450, 550, 650 og 750 watt. De 2 mindre kommer med 2 stk 6+2 PCI-E connectors, mens de 2 største kommer med 4 stk.

Atter en tand op ad stigen ramler vi ind i Aurum S modellen. Denne gang kigger vi på en 80 Plus Gold, som er i den absolut tungere ende, og det er sjældent man ser denne certificering i mid-end segmentet, så vi må næsten antage at vi kigger på high-end og gamer markedet.

Den kommer i hele 7 variationer, 400, 450, 500, 550, 600, 650, og 700 watt. De første 4 kommer med 2 stk PCI-E 6+2 connectors, mens de 3 største igen kommer med 4 stk. 

Helt oppe møder i Aurum 92+ HW. Og som navnet antyder, så er det en 92% udnyttelse, bedre kendt som 80Plus Platinum certificering vi kigger på her. Der er ingen tvivl om at det er den absolutte top der er tale om her, og det bliver også hamret i med 7-tommer søm, når vi kigger på de specifikationer som er til rådighed for denne PSU. Den kommer med intet mindre end 8 stk PCI-E 6+2 connectors, er fuldt modulær, og kommer i 3 varianter: 850, 1.000 og 1.200 watt. 

Går vi over i det lidt mere mobile marked for strøm, har FSP Group også en flok batteripakker med. De fåes i samme størrelser som dem vi så fra Adata, nemlig 5.200 mAh, men de er noget mere bløde i deres udseende. 

Med blot 10-11 cm i længden, så er det ikke ret store, og er til at have med på farten uden de større kvaler. Disse 2 modeller, 5200 og 2200, kommer med dual USB porte, så de nemt kan deles mellem 2 mobile enheder.

Strøm er virkelig FSP Groups ting, og de har også en hel flok små eksterne strømforsyninger til notebooks. Verdens mindste vel at mærke. De fåes i 65 og 90 watt udgaver, og de siger selv at have en 99.9% kompabilitet med samtlige bærbarer, vejer blot 100 gram, og passer til strømstik i ikke mindre end 157 forskellige lande. Så må man da også sige, at så er man da godt nok dækket ind.

#1
Mr. WoLF
Guru
07-06-2013 14:40

Rapporter til Admin
Ser ud til det er to rigtig nice psu de er kommet med der men kommer vi til at se dem her i lille DK?
--
Mail: fjern 12345 før @ Mvh. Mr. WoLF
#3
beckos
Juniorbruger
08-06-2013 01:29

Rapporter til Admin
jeg har fsp strømforsnyning og kan ikke sige andet en jeg er tilfreds
--
#4
Kaasje
Monster Nørd
09-06-2013 00:35

Rapporter til Admin
PSSST! Dozer, bed lige Fenix, om at kigge forbi Noctua, de har vidst nogle ret så fine og spændende opdateringer i år. :)
--
*(Foreveralone face)* Ultimate goal: More bacon! And cola. Thats it. Oh, and Cocio. OOOH, and potato chips.
#5
Lehani
Ultra Supporter
10-06-2013 08:08

Rapporter til Admin
#4 jah mon ikke vi ser lidt fra Noctura, Asus, msi, gigabyte osv. jeg er især vild efter og se om silverstone har nogle pæne ting på lager i år :)
--
ASUS P8Z77-i/WD - Intel i7 3770k - Gigabyte 670 OC Version - Corsair Platinium DDR3 16 GB 1866Mhz RAM - Fractel Design Node 304
#6
Thomas
BOFH
10-06-2013 09:26

Rapporter til Admin
#4>>Det er lidt sent at bede om at Fenix kigger forbi et firma dagen efter at messen er lukket. Men Jeg ved han havde et møde med Noctua.
--
hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#7
Kaasje
Monster Nørd
10-06-2013 12:24

Rapporter til Admin
#6 Ah, anede ikke hvornår det sluttede. :P Men godt at høre at vi får lidt flere nyheder :)
--
*(Foreveralone face)* Ultimate goal: More bacon! And cola. Thats it. Oh, and Cocio. OOOH, and potato chips.
#8
MaxXX
Supporter Aspirant
12-06-2013 16:59

Rapporter til Admin
Medion er et af mærkerne der bruger dem. Sidder eks en FSP i min pc, som aldrig har brokket sig, til trods for opgradering af GFX.
--

Opret svar til nyheden: Computex - FSP Group

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE