I en verden der konstant kræver mere og mere tid i det digitale, er forbindelsen hertil alfa-omega. Vi er afhængig af at komme på internettet når behovet er der, og vi ser ofte diskussionen her på forummet når emnet omhandler hvordan vi bedst opnår forbindelse til internettet.
TP-Link som er et kendt mærke blandt både Familien Danmark, og de mere teknisk orienterede, har i denne omgang smidt et par af deres nye Wi-Fi 6 produkter efter os. 802.11ax eller Wi-Fi 6 som det nok er mere kendt som, er teknologien der er den primære grund for TP-Links lancering af disse nye produkter, og lover blandt andet hurtigere og mere stabil forbindelse, samt understøttelse for flere brugere, og bedre dækning.
TP-Link’s Archer AX6000 er en af de største modeller, både i form af features og rent fysisk, som de har smidt på markedet til forbrugere i denne omgang. Modellen er kun overgået af storebroren AX11000, der udskiller sig visuelt med en stor mængde antenner i alle retninger, hvor AX6000 trods alt er lidt mere diskret. Lidt, men ikke meget.
Ser man produktsiden for routeren slår den meget hårdt på dens evner inden for Wi-Fi 6, samt den solide dækning som skulle kunne opnås med de i alt 8 antenner som enheden er udstyret med. Routeren understøtter samtidig en del på sikkerheds siden, WPA3 er en selvfølge, samt indbygget firewall, anti-virus og adgangskontrol.
AX6000’eren er hverken en beskeden størrelse, ej heller er den smidt på markedet med en beskeden pris. Med en pris på det tidspunkt hvor anmeldelsen blev skrevet til 1953 DKK, ligger den langt oppe i det tunge segment af solide router produkter. Der er derfor heller ikke langt mellem TP-Link AX6000 og konkurrenten hos Asus model, AX-88U, i hverken pris eller den lange liste af features. AX6000’eren er dog stadig den lidt billigere model, af de to.
For at kunne udnytte det rå bæst som TP-Link anser deres router for at være, har de tilsendt os et Wi-Fi 6 kompatibelt indstik kort til PCI-e. TX3000E er på alle måder en mere beskeden størrelse, både fysisk og i rent marketings materiale, end AX6000’eren. Det er et lille indstikkort med både low-profile understøttelse og en lille heatsink.
TX3000E’eren er både Wi-Fi 6 og Bluetooth 5.0 kompatibel, samt understøtter WPA3 sikkerhedsstandarden.
TX3000E’eren er meget lig sin beskedne størrelse, også sendt på markedet til en overkommelig pris. På nuværende tidspunkt står produktet jf. Pricerunner til en overkommelig sum af 389 DKK, men uden at være på lager nogen som helst steder. Prisen gør dog at den lige en kende dyrere end konkurrenten Asus, som har deres meget tilsvarende PCE-AX3000 på markedet til 349kr. Asus’s model er dog lanceret uden mulighed for at kunne sætte de medfølgende antenner i en magnetisk base, såfremt PC’en står i en dum position til at modtage Wi-Fi, ej heller er modellen udstyret med en heatsink. TX3000E’eren får dog også samtidig konkurrence fra TP-Link selv, med deres lidt billigere TX50E’er. Forskellen, jf. TP-Link, skulle ligge i bedre hastigheder på TX3000E, så sidder man på middelmådigt internet kan man altså spare en bette skilling her. Læs hele testen her