Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Software \ Sikkerhed
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Sikkerhed og cloudbackup?

Af Gæst Folmann | 15-03-2023 15:47 | 1928 visninger | 4 svar, hop til seneste
Hey! Jeg har fornyeligt startet en lille enkeltmandsvirksomhed hvor jeg arbejder med 3D visualiseringer, og lidt andet grafisk arbejde. I den forbindelse vil jeg høre jeres bedste bud på hvordan jeg bedste beskytter mine filer i mod hackerangreb eks. ransomware, en af mine kunder har for et par måneder siden haft et angreb, og slap med 10,000 dkr. for at få låst alle sine filer op, han har nu fået ny server med firewall osv, jeg tilgår selv samme server via vpn. Jeg har selv en NAS hvor jeg gemmer filerne til mine andrekunder på, som jeg gerne vil have tildelt cloud backup inden længe, tænker her på onlime.dk, eller her i et bedre bud? Jeg har defender som antivirus, og bruger gmail. Jeg vil blive meget glad og taknemmelig for nogle gode bud.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
zubrowka01
Ultra Nørd
15-03-2023 16:12

Rapporter til Admin
Hvis du vil have en cloud backup løsning, der er sikker, skal du enten kryptere dine egne filer inden du uploader dem, eller have en cloudservice med indbygget kryptering. Første mulighed med selv at kryptere er den billigste, og her kan du bruge stort set alle cloudservice - jeg vil dog anbefale dig at du finder dig en inden for Europa servermæssigt, af hensyn til ejerskab over dine filer og sikkerhed. Du kan bruge fx Rclone eller Cryptomator til at kryptere filer til/fra cloudservice'en. Alt afhængigt af metode som du kan bruge til at up/downloade fra din cloudservice vil der være forskellige programmer der understøtter det. Anden mulighed er den nemmeste, og er bare at installere programmer/apps på dine enheder, og her er firmaer med servers i Europa jeg kender: Tresorit det bedste, Pcloud god og den dyreste, men tilbyder livstids abonnementer der er billigst i det lange løb, og Filen.io den billigste, men også den med færrest features.
--
Sidst redigeret 15-03-2023 16:15
#2
DeXTer_DK
Maxi Supporter
15-03-2023 20:48

Rapporter til Admin
Det kommer rigtigt meget an på hvordan du tænker du vil bruge det og om du selv vil styre hvad du vil have backup af. Onlime ligner et consumer produkt som fokuserer direkte på en pc eller mac'en og giver dig en "dropbox" agtigt løsning. Det ligner ikke et produkt som man kan bruge fra en NAS. man kan godt få det til virksomheder, men det ligner stadig bare en klient til pc'en som dropbox og alt det andet. Er det til servere eller infrastruktur kan jeg varmt anbefale s3/google cloud buckets, det er understøttet i næsten alle NAS. også du kan styre din data og selv og sørge for den bliver end to end krypteret (det har intet med googledrive at gøre) Her kan selv vælge hvad tier du vil have din data i hvor det skal placeres og hvor mange version du vil have i versioning. Det er virkeligt godt. https://cloud.google.com[...]
--
"Always bear in mind that your own resolution to succeed, is more important than any other one thing."
#3
Folmann
Gæst
16-03-2023 10:05

Rapporter til Admin
Tak for gode svar, så har jeg lidt at gå videre med, lyder nemt at cloududbyderen kryptere data for deres klienter, så burde data være sikret. Men hvad skal det til for at forhindre angreb på min lokale NAS, er det også at kryptere mine filer dagligt? Sorry, men jeg er så erfaren mht. sysadm. ;-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
Nubi
Ultra Nørd
16-03-2023 20:24

Rapporter til Admin
Jeg har sat et cron job op på mit Synology NAS som krypterer og komprimerer de filer jeg vil have backup af med jævne mellemrum og skubber det tidsstemplet ud i en cloud (Backblaze B2) På den måde har jeg en masse separate og tidsstemplede backups, som ikke sådan lige er at få fat i for evt. ransomware. Det kræver dog man selv står for det meste, og det lyder ikke umiddelbart som den løsning du er ude efter. Ift. at undgå angreb på dit NAS kan du overveje følgende tiltag: - Lad være at mounte NAS drev direkte på din maskine, men tilgå dem i stedet f.eks. via et browser interface (gør det sværere for ransomware at finde NAS'et) - Deaktiver at NAS drev kan tilgås over netværket eller kræv som minimum brugernavn/password for det. (så ransomware ikke bare scanner netværket og er på af den vej) - Lad være at have dit NAS eksponeret på Internettet (dvs. lad være at forwarde porte i din router til NAS'et), så undgår du målrettede angreb imod NAS. - Tag NAS'et helt af dit netværk og brug en USB disk til at flytte filer frem og tilbage i stedet EFTER du har scannet filerne for malware. Det lidt ærgerlige ved sikkerhed er at højere sikkerhed ofte medfører mere besvær, så du er nok ude i at finde en balance i hvad der er det rette for dig. Det sidste forslag på listen herover er f.eks. enormt besværligt og fjerner næsten hele ideen med et NAS. Til gengæld er det ret godt beskyttet.
--

Opret svar til indlægget: Sikkerhed og cloudbackup?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning