Hej!
Som så mange andre er jeg, og har jeg været i lang tid, dømt til hjemmearbejde. Indtil nu har jeg skiftet kabler rundt osv. hver gang at jeg skal skifte mellem min private stationære pc og min arbejdsbærbar. Jeg er træt af besværet og kabelrodet nu.
Det jeg mangler er en løsning, hvor jeg ideelt set kan koble min arbejdsbærbar (Lenovo Thinkpad X1) til en dock med ét USB-C kabel. Herefter håber jeg at kunne bruge min skærm til min stationære samt tastatur og mus, som jeg også bruger til min stationær. Et plus vil være hvis min bærbar også kan lade ad samme kabel (ikke absolut nødvendigt)
På samme måde vil jeg så gerne kunne frakoble min bærbar, og så bruge skærm, tastatur og mus på min stationær uden at skulle skifte kabler.
Jeg har overvejet at gå 100% over til trådløse peripherals, og så bare forbinde trådløst, men det er også en pæn dyr udskiftning hvis det kommer til det.
Jeg ved ikke om den her løsning overhovedet eksisterer, men hvis den gør vil jeg meget gerne høre om den :-)
Alternativer hvor dele af mine behov kan løses er også velkommen; f.eks. at bare mus og tastatur kan skiftes nemt imellem pc'er.
På forhånd tak for indspark.
--