Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Computerskærme
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Budget skærm: 60hz vs 144hz

Af Gæst Anders | 08-07-2015 20:34 | 10414 visninger | 12 svar, hop til seneste
Hej, Eftersom min gamle monitor er gået død, har jeg brug for en ny. Den skal bruges primært til gaming og mit budget er på 1.000 - 2.000 kr. Jeg har kigget på følgende skærm som jeg har nogle spørgsmål til: https://www.komplett.dk[...] - Er det nødvendig at benytte DVI for at udnytte de 144 hz, eller er HDMI tilstrækkeligt? - Hvor god er kvaliteten på sådanne skærme i forhold til andre 60 hz skærme til den pris? - Findes der bedre skærme til den pris - og hvilke 60 hz skærme kan i anbefale? Tak
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Dallarbh
Monster Supporter
08-07-2015 20:40

Rapporter til Admin
- Du opnår MAX 60hz med HDMI, dvs du skal enten bruge DVI (Dual-link) eller Display port for at opnå 144hz - Nu er det ikke en IPS monitor du kigger på, så selvfølgelig vil du kunne finde alternativer, hvor farverne vil være mere potente end et TN panel. - Hvis dit primære behov er gaming, er jeg sikker på at du vil blive glad for 144hz.. Jeg har lige opgraderet min spand igår og har for første gang i mit liv set 144hz i action. Du skal ikke høre på at folk ikke kan se forskel. Jeg kan se en kæmpe forskel.. Jeg sidder lige PT med 3 skærme der alle kan 144hz, men hvor det kun er aktiveret på den ene. Hvis jeg bevæger et vindue - Lad os sige et browservindue - rundt på 144hz, så er det en meget blød, behagelig og glidende bevægelse. Gør du det samme på 60hz, som mine 2 sideskærme kører med, så kan du se hvordan det hakker og er meget støjende. CS:GO som jeg spiller rigtig meget er blevet en helt anden oplevelse også. Du skal gå 144hz fremfor farver.
--
2 hænder der arbejder, er bedre end 2 millioner hænder i bøn
#2
Anders
Gæst
08-07-2015 21:07

Rapporter til Admin
#1 Der er tilsyneladende en del forskellige meninger angående HDMI og dets maksimale Hz. Angiveligt burde de nyere versioner af HDMI, henholdsvis 1.4 - 2.0, nemlig kunne understøtte 1080p 120 Hz (https://en.wikipedia.org[...] hvilke dog ikke rækker op til de 144 Hz, men stadig burde være tilstrækkeligt. Ellers er dette en dealbreaker for mig, da min computer ikke understøtter DVI hvilket tvinger mig til at benytte HDMI. Problemet i forhold til billedkvaliteten modsat antal Hz finder jeg lidt svært, i og med at jeg også prioriterer kvaliteten højt og derfor ikke er sikker på hvor stor en del af kvaliteten jeg vil ofre for øget Hz. Jeg ved godt at det kan være svært at forklare præcist, men hvor meget billedkvalitet ofrer man for flere Hz? Er forskellen tydelig?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Raz
Nørd
08-07-2015 21:25

Rapporter til Admin
Pas på med 144hz skærme, det kræver din computer er et absolut bæst, hvis du vil have eye candy på samtidig. Man ofrer simpelthen for meget for at opnå de 144hz. De folk der bruger 144hz til gaming, kører detaljerne helt i bund så de opnår 144hz, så det er en vurderingsag, hvad man går efter. Min mening er jeg vil hellere have en god 60hz IPS panel skærm, hvor jeg har alle detaljerne i max og det er langt flottere end hvad TN og lign. paneler kan fremvise.
--
Sidst redigeret 08-07-2015 21:26
#4
Anders
Gæst
08-07-2015 21:41

Rapporter til Admin
#3 Jeg regner også med at CS:GO er det eneste spil hvor jeg formår at få en fps på ~140 (dette er dog også klart det spil, jeg spiller mest), men som #1 siger er der vel også en betydelig forskel i forhold til ikke-gaming relateret indhold. Det kan godt være at jeg burde besøge den nærmeste Fona og se forskellen på TN og IPS selv, før jeg bliver overbevist - har du nogle anbefalelsesværdige IPS skærme?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Dallarbh
Monster Supporter
08-07-2015 21:56

Rapporter til Admin
#4 Så snart du ser IPS i modsætning til TN er du ikke i tvivl. TN fremstår ufattelig gråligt i forhold til. Jeg var selv i computercity for et halvandet års tid siden da jeg skulle bruge en IPS skærm. Der faldt jeg over en AOC, som bankede alle de andre i farverne. Det var slet ikke en gaming skærm, men den var fandme flot. Personligt er jeg en sucker for ASUS, men Dell og AOC har også leveret rigtig flotte skærme.. Samsung er også et godt bud. Mvh
--
2 hænder der arbejder, er bedre end 2 millioner hænder i bøn
#6
NutZdk
Ny på siden
08-07-2015 21:57

Rapporter til Admin
#3 - det er noget sludder at du skal have en voldsom computer for at kunne køre 144hz. Jeg kører 144Hz med en ok computer og kan sagtens mærke fordelen frem for 60Hz skærme. Jeg tror du blander det sammen med fps - dine fps skal jo ikke følge dine hz. Men ja, hvis du mener at der skal en voldsom computer til for at køre 144fps konstant, er det helt rigtigt. Men det har altså ikke meget at gøre med fordelen ved at have en 144hz skærm. Jeg har selv kørt på 120hz skærm i flere år og kunne simpelthen ikke finde på at gå tilbage til 60hz til gaming. Forskellen på 120hz og 144hz må jeg indrømme jeg har det lidt svært ved - der er ikke den store forskel for mig at se. Hvis du spiller Counterstrike eller andre twitch games er det en klar nobrainer - så vil du få langt mere ud af den øgede respons ved de højere hz, ligemeget om du har 60fps eller 180, end du vil ved at have flotte farver. Jeg går ud fra du spiller for at vinde :-) - Skærmtypen skal vælges ud fra hvad spil du spiller mest vil jeg tro, IPS er klart flottest og 120/144hz er hurtigst og vil give dig et mere smooth spil. Så det er helt op til dig, men hvis du skal ud og se på IPS skal du gøre dig selv den tjeneste og også prøve et spil på 120+ hz. Det kan ikke forklares så godt som det fornemmes når man bruger det.
--
Sidst redigeret 08-07-2015 22:00
#7
Anders
Gæst
08-07-2015 22:55

Rapporter til Admin
Ud fra jeres svar tror jeg at det bliver en IPS skærm, da jeg ikke fornemmer at de ekstra Hz er værd at ofre billedkvalitet for. I løbet af dagen har jeg kigget lidt rundt på forskellige monitors og fundet frem til denne: http://www.computersalg.dk[...] IPS, 60hz og anbefalet på mange af de sider jeg har været inde på. Hvad synes i om den?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Dallarbh
Monster Supporter
09-07-2015 11:09

Rapporter til Admin
#7 Det hele koges ned på om du vil have farver eller blød og jævn billedoplevelse. Hvis du vil have farver, så kan du med ro i sjælen snuppe den skærm du linker til. Jeg lover dig dog for at det kan mærkes, at man sidder ved 144hz fremfor 60hz. :-) - Jeg gamer selv primært, så jeg ville til hver en tid snuppe hastighed fremfor farver og så lade mit tv ordne den flotte billedkvalitet til film f.eks..
--
2 hænder der arbejder, er bedre end 2 millioner hænder i bøn
#9
Joha6280
Supporter Aspirant
09-07-2015 11:12

Rapporter til Admin
Tag er kig på Dell U2412m http://www.hardwareonline.dk[...] Nok den mest anbefalede IPS 1080p skærm.
--
FX-4100 + Coolermaster TX3, GTX 560 Inno3d, 8 GB Corsair Vengeance RAM , 760GM-P23(FX), 500 GB WD Blue, GX 550 Watt
#10
Tpv
Gæst
09-07-2015 11:27

Rapporter til Admin
#3 Det er da noget værre vrøvl. Har lige samlet en maskine til en kammerat, med i5, GTX 980 og 144 Hz 1080p. Han trækker stort set alle spil på høje settings med over 100 fps det meste af tiden. BF4 på Ultra ligger på omkring 120 fps i gennemsnit i multiplayer. 1080p er nemt at trække med de kraftige kort vi har i dag. Sidder man med et 3-4 år gammelt kort som 670 ja så skal man ned på lavere detaljer. Mange går gerne på kompromis med lidt eye candy for at få et spil der er 100% flydende og responsivt. Det er langt mere værd end eye candy i min verden. Især hvis man gamer bare lidt seriøst. #9 Den er ikke 1080p, men 1200p og det er langt bedre end 1080p. U2415 er dog bedre og koster det samme næsten. U2412M er ved at udgå. Den anden er helt ny med slim bezels osv. Det er også AH-IPS hvor U2412M er eIPS, hvilket er dårligere. Ingen grund til at købe den skærm mere. Jeg har selv en skal det siges.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#11
Raskepenge
Supporter Aspirant
09-07-2015 11:37

Rapporter til Admin
144 hz er klart det værd hvis du gamer meget ellers køb en ips Det er ikke så svært at få høj fps med et bare nogenlunde grafikkort
--
i7-4790K @ 4.8 GHz, 32 GB @ 2400 MHz, 980 SLI @ 1500/2000, 2560x1440 IPS @ 144 Hz, Win 8.1 Pro @ 512 GB Samsung 850 Pro.
#12
Anders
Gæst
12-07-2015 21:39

Rapporter til Admin
Så har jeg købt en IPS skærm og prøvet den af herhjemme i et par dage. Med hensyn til farverne kan jeg godt se, når jeg sammenligner den med min laptop, at farverne er mere fremtrædende modsat det lettere grålige display på laptoppen. Jeg er dog endnu ikke sikker på om denne forskel har så stor en betydning som 60 hz vs 144 hz. Derfor vil jeg tænke over billedekvaliteten lidt endnu, og så sende skærmen retur til fordel for en 144 hz, hvis forskellen ikke er stor nok for mig. Tak for alle svarerne
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Budget skærm: 60hz vs 144hz

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning