Hej HOL
Jeg har besluttet mig for at reviewe denne skærm da det simpelthen ikke er muligt at finde noget online om den, jeg vil derfor give mine erfaringer med den :) Håber ikke jeg bryder nogle regler.
Pris og grund
Købte den for 1900 kr hos proshop, og har lagt mærke til den ofte er på tilbud. 1900 kr for en 1440p 27” 165 hz IPS skærm virker næsten for godt til at være sandt, hvilket jeg tænkte alle de andre gange jeg havde overvejet at købe skærmen. Nu har jeg så købt den og vil derfor sammenligne den med min ældre 24” 1440p 165 hz TN dell s2417dg.
Vigtig information om test og resultater:
Eftersom jeg ikke har nogen form for udstyr til at teste er mine tests hovedsageligt baseret på hvad jeg kan se med mit øje. Jeg har gjort brug af testufo.com og deres hav af forskellige tests. Brugte LCDTech.info til at tjekke for dødepixels.
Unboxing og samling
Skærmen er forholdsvis godt pakket, følte ikke at den var i fare for skade - dog stadig meget basic indpakning. Opsætning / samling af skærmen er nemt, det eneste som er lidt svært ved den er at den gør brug af skruer i stedet for den mere traditionelle metode hvor man bare “klikker” skærmen til “stativet”. Det er dog ikke svært på nogen måde.
Byggekvalitet
Skærmen er lavet af plastik, det føles dog ikke som en billig plastik, foden føles MEGET solid, bagsiden af skærmen er lidt mere “meh”, men på ingen måde dårlig kvalitet.
Skærmen har lidt “wobble”, dog ikke særlig meget mere end mine dell skærme - det er ikke en betydelig mængde.
Justeringer ( højde og tilt )
Skærmen kan højde og tilt justeres, ingen svivel. Selve tilt funktionen virker meget begrænset, og ikke særlig solid, det virker, men på ingen måde samme følelse som mine dell skærme. Højde funktionen virker som den skal, skærmen holder sin position som man ville forvente.
Performance
Efter at have tjekket alverdens test på testufo.com må jeg sige at forskellen på Dell s2417dg som gør brug af et meget hurtigt TN panel og Lenovo G27q-20 er noget mindre end jeg frygtede. Ja der er en forskel, og det kan man godt godt fornemme når man køre de her test, men den er virkelig ikke særlig stor.
Ghosting
Ghosting på de 2 skærme er den største forskel, dell s2417dg har ingen som kan spottes med et øje, det er desværre ikke sagen for lenovo skærmen, her er der en minimal men tydelig mængde af ghosting, ikke noget som har generet mig i nogle spil, men det kan ses i test. Jeg har prøvet med alle 3 forskellige overdrive indstillinger, og der er ingen mærkbar forskel fra ingen overdrive til ekstrem - synes personligt at indstillingen normal virkede som den med minimal ghosting.
Vertical scrolling
I denne test havde jeg regnet med at forskellen ville være større end den faktisk er. Lenovo skærmen er tæt på hvis ikke lige så læselig som Dell skærmen, hvilket er en glædelig overraskelse. Tekst er dog lidt mindre skarpt, men det vil jeg mene er fordi PPI’en er højere på dell skærmen da den kun er 24” og samme opløsning.
Blur trail
I blur trail testen lagde jeg ikke mærke til nogen forskel, Dell skærmen var igen lidt hurtigere, men ikke nogen mærkbar forskel.
Spiltest ( CS:GO )
Jeg valgte at prøve skærmen i CSGO da det er et spil er kender og derfor ved hvad jeg forventer af en skærm når jeg spiller det. Alt var som det skulle være, kunne ærlig talt ikke mærke forskel mellem de 2 skærme. Måske nogle kanter som var lidt mindre skarpe på lenovoen, men tror egentlig det bare var mig som gerne ville se en forskel.
Farver
Farverne er det punkt hvor lenovo skærmen virkelig er langt bedre, hvilket giver mening når vi snakker IPS mod TN. Den er dog også langt pænere end min anden dell skærm som gør brug af et IPS panel, hvilket overraskede mig meget.
Konklusion
Lenovo G27q-20 er en fantastisk skærm, og specielt til den billige pris den ofte står til. Den er ikke ligeså hurtig som en TN skærm, men det regnede jeg heller ikke med. I spil er der få til ingen forskel, og generelt er forskellen så minimal at det bedre billed på lenovoen gør at den erstatter min gode gamle dell.
--
I know not with what weapons World War III will be fought, but World War IV will be fought with sticks and stones.
- Albert Einstein