Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Bærbare Computere
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Lenovo doktor søges til død 2nd hand ny-indkøb.

Af Mega Supporter A.ndersen | 09-03-2022 21:16 | 2156 visninger | 17 svar, hop til seneste
Hej HOL. Jeg har handlet mig til en Lenovo E580 til en af de borgere jeg bruger tid med, den er i dag ankommet og dette uden lader og uden strøm på batteriet. Dog i sindssygt fin stand og helt som på billederne. Ja, foruden den manglende boot. Den er handlet brugt via Facebook, jeg har først betalt efter han sendte varen, altså efter indlevering, således virkede alt imponerende fornemt. MEN - Da den er handlet privat, er der derfor ingen garanti på maskinen.. Jeg har forsøgt mig at starte den med en Apple 80w USB-C lader samt været ude at handle en original lader for at sikre mig at det ikke var den uoriginale lader som var skylden til den manglende strøm. Desværre viser det sig at det ikke har ændret på tilstanden. Den vil ikke boote, der kommer intet lys i power indikatoren på noget tidspunkt, umiddelbart mistænker jeg ladekredsløbet, men igen - Det er svært uden at skille den ad. Jeg har forsøgt, men kan nu ikke få fat i sælger, nummeret jeg har talt med ham på, det ringer nu "ugyldigt nummer". Derudover så kan jeg se at selve facebook profilen/brugeren er enten slettet eller også er både jeg samt min kone blokerede. Jeg mistænker derfor sælger for alligevel ikke at have haft mel i posen og derfor skulle bruge nogle kontanter til at få det.. :/ Politiet er kontaktet, der er foretaget en anmeldelse af økonomisk svindel på nettet. Men, som de forklarede da jeg ringede, således kan de ikke gøre meget da jeg rent faktisk har fået et produkt! (Det giver efter en times vrissen og reflektering, god mening.) Dog mener de med rette at jeg skal afvente svar fra sælger i et par dage og så vende tilbage såfremt jeg ikke får kontakt for at de kan skrive dette i anmeldelsen. De fortæller også at denne type "svindel" er mere og mere udbredt - Man betaler for et funktionelt produkt men modtager et defekt - En "påstand mod påstand sag" som sjældent falder skide favorabelt ud for køberen og at det er var deres umiddelbare indskydelse - Dette specielt via handler over facebook market. Er der nogen herinde som arbejder med reparation af Lenovo maskiner og som eventuelt mod beregning, gider give den et "checkup" så jeg ved hvordan jeg kan komme videre. Jeg har en ung gut som står og venter på at kunne komme til at spille Roblox og Minecraft med sin kammerat.
--
Tro kan flytte bjerge - Men almindelig sund fornuft kan få folk til at gå udenom.

--
Sidst redigeret 09-03-2022 21:17
#1
NicksCorner
Bruger
09-03-2022 21:24

Rapporter til Admin
Kunne man være så fræk at gå ind i en "Lenovo" butik og bede om hjælp til opladning? Hvis ikke engang de kan få liv i den må man konkludere at en defekt model er modtaget. Var det oplyst i salget at det var uden oplader? Det aspekt luger lidt hos mig.
--
#2
ToFFo
Guru
09-03-2022 21:30

Rapporter til Admin
Lyser dioden ved USB-C porten du lader igennem, når du tilslutter din Apple oplader? Det burde virke fint, eftersom begge dele bruger power delivery standarden. Men hvis ikke maskinen lyser ved en lille lampe ved ladestikket når du tilslutter din oplader, er det et rigtig dårligt tegn. Hvis den lyser op men ikke reagerer på tænd/sluk skal den skilles ad så du kan tage batteriet og bios batteriet ud, hvorefter du holder tænd/sluk inde nogle sekunder for at dræne maskinen totalt for strøm. Det er let nok at skille den ad. Se her: https://www.youtube.com[...] Mens du er derinde kan du lige inspicere mainboard for tegn på væskeskade og andre fysiske skader. Check at RAM moduler sidder ordentligt og der i det hele taget ikke er løse forbindelser. Når det er gjort, skal du sætte bios batteri til igen, men ikke det almindelige batteri. Kun bios batteri. Så tilslut den oplader du har tilgængelig. Lyser lade-dioden? Prøv at tænde maskinen. Tænder den? Så sluk den igen, tilslut batteri og tænd igen. Virker den? I så fald skal den nok fortsat virke. Hvis den fortsat ikke virker, og hvis der på intet tidspunkt kommer lys i ladeindikatoren, er jeg bange for du har købt en maskine med defekt mainboard. Det kan ikke betale sig at skifte mainboard. Et nyt koster ca 6000kr med i5 processor integreret.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#3
Carsten
Gæst
09-03-2022 22:51

Rapporter til Admin
Ved lidt om dem Check om der er garanti https://pcsupport.lenovo.com[...] Nummer 2 Der er et sted bag på den hvor der er et lille hul hvor du kan komme en clips ind den laver en reset https://www.google.com[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
BabaMac
Ultra Nørd
10-03-2022 00:31

Rapporter til Admin
Smid mig en pm hvis jeg skal kigge den igennem, eller hvis du vil låne værktøj, usb-mikroskop eller andet hejs, bor i Sydhavn men har først tid i weekenden umiddelbart, skal lige have overstået de sidste 2 vagter på jobbet (15-23), og hvis jeg ikke når det i weekenden så har jeg ihvertfald tid hele næste uge som det ser ud pt :) Edit: Måske værd at nævne at min “rate” for arbejdet har ligget rimelig fast i mange år, Coca-Cola Zero og en pakke smøger hvis operationen lykkes :)
--
Min hukommelse kører ikke på alle cylindre, reminders modtages gerne!! Mine salgstråde kører med al sandsynlighed også på Dba.dk..
--
Sidst redigeret 10-03-2022 00:34
#5
ToFFo
Guru
10-03-2022 09:02

Rapporter til Admin
#3 - Jeg mener ikke Emergency Pinhole Reset som den kaldes er på E serie maskiner, men kun på T-serie og opefter. Men det er bestemt værd at kigge efter knappen, så man slipper for at skille den ad. Jeg tror der kommer liv i maskinen igen efter batterier har været ude og den er HELT flad for strøm.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#6
potteplante
Giga Supporter
10-03-2022 09:11

Rapporter til Admin
Jeg ville starte her. du kan være heldig. https://pcsupport.lenovo.com[...]
--
Google is your friend!
#7
MIchaelW
Monsterbruger
10-03-2022 09:36

Rapporter til Admin
"Men, som de forklarede da jeg ringede, således kan de ikke gøre meget da jeg rent faktisk har fået et produkt!" Når du har modtaget et produkt uden lader, lyder det lidt som hælervare.
--
#8
Tyller
Guru
10-03-2022 09:49

Rapporter til Admin
#7, Selvfølgelig - en lader kan nemlig ikke gå i stykker eller bortkomme
--
AMD Ryzen 3900X, ASUS ROG Crosshair VII (WIFI), 4x8Gb Corsair Vengeance, MSI Geforce GTX1080 ti Armor OC - Nænsomt kølet med H2o
#9
MIchaelW
Monsterbruger
10-03-2022 09:55

Rapporter til Admin
#8 Så ville sælger formentlig fortælle det inden salget.
--
#10
A.ndersen
Mega Supporter
10-03-2022 12:55

Rapporter til Admin
#2 Det er forsøgt, der er absolut ingen indikation for ladning. Jeg ville også mene at begge ladere ville virke, men min sløje forhåbning var at der var noget jeg havde overset.. Så må jeg sgu nok gå tomhændet over og fortælle at det ikke bliver denne weekend han skal spille med.. Hvem i helvede formår også at sælge defekt hardware, når vedkommende ved at det er til en gut med downs.. Det er fucking hjerteløst mand.. For mig er det bare bittert at jeg smed pengene, dem kan han kløjes i.. Men at skulle over og fortælle at man ikke har sådan en ny computer med.. Den gør sgu av.. Anywho, jeg har skrevet til ham, præcis hvilken situation han nu har sat os andre i, omend det nok er frugtesløst - Men, så har jeg gjort det.. Hvis der er nogen Lenovo teknikere herinde, så prik lige til mig med en pris på en reparation for et E580 bundkort med en 8750'er og et RX550.. :(
--
Tro kan flytte bjerge - Men almindelig sund fornuft kan få folk til at gå udenom.
--
Sidst redigeret 10-03-2022 12:57
#11
Lowice
Supporter Aspirant
10-03-2022 15:50

Rapporter til Admin
"Hvem i helvede formår også at sælge defekt hardware, når vedkommende ved at det er til en gut med downs.. Det er fucking hjerteløst mand.." Det under mig altid at folk kan blive overrasket over at dette kan ske i et kapitalistisk samfund hvor adgang til ting sker med penge... Så længe penge styre verden, så vil der altid være nogle som vil have dem uanset hvilken bekostning det må have for andre. Det er jo ikke et Disney eventyr vi lever i.
--
Sidst redigeret 10-03-2022 15:50
#12
ToFFo
Guru
10-03-2022 16:05

Rapporter til Admin
#10 - Send mig serienummeret, så kan jeg se hvilket mainboard maskinen er født med. Jeg er 99% sikker på det er problemet. At maskinen er HELT ristet. Når jeg har serienummeret kan jeg sende dig indkøbsprisen på de dele der skal til for at reparere computeren. Men du skal forvente 5000+kr for reservedele alene. Jeg reparerer gerne maskinen gratis, og med reservedelene til indkøbspris for at støtte den gode sag, men det kan med al sandsynlighed ikke betale sig :( Hvis du er heldig er maskinen købt med udvidet garanti, så MÅSKE er der 3 års garanti på. Det kan jeg også se på serienummeret. Har du mod på at pille bagsiden af? Det er let nok at gøre. Så kan du hurtigt se om der er væskeskade på maskinen. Jeg tror ikke det er en løs forbindelse, da E580 ikke har separat powerboard. Den del er smeltet sammen med mainboard. Jeg er ret sikker på det er dette mainboard du skal bruge: https://www.eetgroup.com[...] Lenovo varenummer: 01LW201 Indkøbspris som ny reservedel: 10.320kr. Kan muligvis findes billigere brugt på nettet. Men forvent at skulle smide mindst 3000-4000kr.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--
Sidst redigeret 10-03-2022 16:08
#13
A.ndersen
Mega Supporter
02-05-2022 13:05

Rapporter til Admin
Hold nu kæft ToFFo.. Jeg havde i min frustration over at måtte gå over og beklage.. Overset dit tilbud om at hjælpe med at finde reservedelen.. Jeg rammer hjemme omkring kl 18.00 i dag og ikke meget senere har du et serienummer.. :)
--
Tro kan flytte bjerge - Men almindelig sund fornuft kan få folk til at gå udenom.
#14
supporteriron
Bruger Aspirant
03-05-2022 10:05

Rapporter til Admin
"til en af de borgere jeg bruger tid med". Hvad betyder dette? Altså arbejder du som eks. SOSU og har hjulpet en af dine "borgere" frivilligt? Jeg har tilfældigvis en brugbar L480. Der er et "irrelevant/ligegyldigt" "lidt lysere område på skærmen på størrelse med 2 mønter eller sådan (sagtens brugbar). Selve rammen på skærmen er en "lille" smule løs og webcam og mikrofon der er indbygget virker ikke (jeg skar ledningen af ved en fejl). Ellers fremstår den flot og fuld funktionsdygtig. Den kommer uden oplader (alm usb-c) da jeg skal bruge den. Jeg vil godt donere den hvis din borger kan bruge den og vil have den.
--
#15
Fiskemanden
Guru
03-05-2022 10:38

Rapporter til Admin
Nu ved jeg godt, at du søger en doktor, men hvis du er frisk på det, så er dette bestemt et forsøg vær: (Og har ikke læst alle indlæg og links igennem, for at se om andre forslår det samme). Afmonter bagpladen... Pil batteriet fra. Sæt strøm til og tænd (Forhåbentlig giver dette et boot og billede). Når computeren så er kørende, sætte du batteriet til igen... Det er den "friske" tilgang til det, men hvis et batteri er helt afladt, og været det længe, så skal den lige have et "spark" for at komme i gang. Og ovenstående metode, har virket RIGTIG mange gange for mig, på diverse Lenovo bærbare. Håber det lykkes dig. F.
--
#16
A.ndersen
Mega Supporter
03-05-2022 10:45

Rapporter til Admin
#14 Hey.. Først og fremmest, så det er super fedt at du tilbyder at give din maskine væk.. Men jeg fik byttet mig til en Zbook i går.. Jeg er ikke SOSU, men jeg har brugt noget af min fritid i et bofælleskab. Jeg har en veninde hvis barn tidligere var tilknyttet der og jeg må erkende det var svært bare at stoppe med komme der da de flyttede.. Børn har det med at "kravle ind under rustningen", if that makes sense.. Jeg har derfor kommet på besøg efter Valde flyttede, der er een, som Valde var tæt med, som deler samme interesse for Roblox og Minecraft som var meget imponeret over at Valde fik en PC.. Som tidligere nævnt, så handlede jeg mig til en billig brugt HP Zbook ved BlueCity i går, konen havde bedt mig muge ud i gemmerne længe nu, så jeg tænkte at det var en fantastisk byttehandel.. :)
--
Tro kan flytte bjerge - Men almindelig sund fornuft kan få folk til at gå udenom.
#17
Hans
Guru
03-05-2022 10:56

Rapporter til Admin
"Da den er handlet privat, er der derfor ingen garanti på maskinen.." - Det kommer an på, hvad I har aftalt - Hvis I ikke har aftalt noget, så har du seks måneders reklamationsret, hvor sælger skal påvise, at fejlen ikke var tilstede på overdragelsestidspunktet. Kan sælger ikke det, så er sælger ansvarlig for at udbedre fejlen... Omend det godt kan lyde liiiidt svært i denne situation... Prøv at undersøg, om der ikke er lavet en "maintenance manual" til din model - Den er ofte ret hjælpsom :)
--
http://www.NoteBookWorld.dk[...] - RIP, 22/3-2007... Useriøse sælgere: se profil

Opret svar til indlægget: Lenovo doktor søges til død 2nd hand ny-indkøb.

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE