Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Solceller med batteri - nogle erfaringer?

Af Super Nørd Knutz | 03-07-2020 07:20 | 2186 visninger | 8 svar, hop til seneste
Hej hollere Vi har noget friværdi i vores hus, som jeg overvejer hvad jeg skal gøre ved (hvis det selvfølgelig giver mening). Jeg kan se flere og flere annoncer for solceller med 5-10 kWh batteri. Jeg ved at man før har frarådet disse systemer da de simpelthen ikke var gode nok. Mine forældre har solceller hvor de bliver modregnet strømmen, hvilket ikke er nogen god forretning siger de. Er der nogen der har erfaring med solceller med batteri? Det skal selvfølgelig vejes op i økonomi i sidste ende, men jeg kan godt lide det "grønne" perspektiv også.
--
#1
SUPERBOY
Giga Nørd
03-07-2020 08:52

Rapporter til Admin
Solceller med Batteri er det Solceller og fx et Tesla Powerwall du mener? Hvis ja, så går der desværre endnu længere inden du har "tjent" dine penge hjem igen. Jeg har den sidste uges tid set diverse videoer på Youtube (godt nok andre lande), men selv fx Australien som jeg ville tro var meget solrigt gik der ca. 5-6 år inden solceller havde tjent sig hjem og når batteriet blev tilføjet (Tesla) så kom det op på 10år. Så i Danmark forestiller jeg mig det tager endnu længere tid. Men er sikker på der er masser af firmaer i Danmark der har lavet beregning på hvor lang tid det ca. tager for solceller at tjene sig hjem. Men jeg ser også frem til en dag hvor jeg har Elbil, solceller + batteri :-)
--
Tag altid BACKUP!!
#2
Fc Junkies
Maxi Nørd
03-07-2020 09:20

Rapporter til Admin
#1 Det kommer jo så også an på hvad strøm koster i det pågældende land. Og så hvor meget moms osv. der bliver lagt på prisen på solcellerne og batteriet.
--
Mvh Fc Junkies
#3
Fc Junkies
Maxi Nørd
03-07-2020 09:23

Rapporter til Admin
Ikke helt det du spørger om, men der står alligevel lidt interessant her: http://www.boligdebatten.dk[...]
--
Mvh Fc Junkies
#4
SUPERBOY
Giga Nørd
03-07-2020 09:23

Rapporter til Admin
#2 Helt enig, Prisen på strøm er høj i DK og fx lav i store dele af USA. Og så er der selvfølgelig også forskel på hvad solceller, batteri og installation koster i de forskellige lande. Også derfor jeg skrev "Andre lande", så #0 er opmærksom på at mine observationer ikke nødvendigvis vil passe med Danmark. Og at det at tilkoble et batteri nok desværre ikke giver et overskud hurtigere, men derimod det modsatte.
--
Tag altid BACKUP!!
--
Sidst redigeret 03-07-2020 09:26
#5
Knutz
Super Nørd
06-07-2020 09:33

Rapporter til Admin
#1 Det er i princippet Tesla Powerwall jeg tænker, altså et stort lithium batteri der lagrer strømmen. Det er lige præcis min tanke, da min næste bil også bliver en el-bil regner jeg med. Det giver for mig noget kæmpe synergi at have solceller++batteri+elbil Men i forhold til investeringen er planen helt sikkert at få det lagt ind under vores realkreditlån, så det ikke får en påvirkning på vores daglige økonomi. Så får man kun i mine øjne de fordele at ens daglige økonomi vil ændre sig positivt (jeg er med på at ens løbetid i så fald vil ændre sig). Men mon ikke der på et tidspunkt kommer en ny runde med tilskud fra staten. Det er i hvert fald min kortsigtede plan at vente til de melder mere ud i forhold til det. Så er teknologien forhåbentligt også forbedret på batteridelen.
--
#6
Die_Happy
Elitebruger
06-07-2020 09:55

Rapporter til Admin
Prøv at regne på det - og gør det gerne selv, så du får lidt dybere indblik i økonomien i det. En hurtig beregning med afsæt i denne pakke: https://www.vivaenergi.dk[...] Antager en produktion på 6.400 kWh årligt, med et linært fald på 1% om året mod samlet 20% efter 20 år. Jeg har antaget 20 års levetid. I løbet af de 20 år producerer anlægget i alt ca. 121.000 kWh, hvilket dermed svarer til at hver produceret kWh har kostet ~1 kr. Dette forudsætter at du selv monterer anlægget, ellers koster det yderligere 22.000 kr. hos den pågældende forhandler. Dertil kommer der udgift til rådighedsbetaling og eventuelle reinvesteringer i form af ny inverter osv. Såfremt du forbruger al den strøm der produceres, vil det være en god forretning. Jo mere du sælger til elnettet, jo dårligere er det for din business case.
--
#7
Jacob [5260 Od.S]
Junior Nørd
06-07-2020 17:20

Rapporter til Admin
Det vil i hvert fald være en fordel at kende dit forbrug. Der vil være mange penge at spare ved at købe et mindre anlæg kontra det store i #6, hvis du kan nøjes. Hvis du kan klare dig med 5000 Kwh om året, så slipper du med 78000 + 11000 kr hvis du opgraderer til lithium batteri. Som #6 skriver, så er det vigtigt ikke at sælge for meget til elnettet (fordelen ved batteri er at du lagrer strøm til senere brug fremfor at sælge det).
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#8
Slæden
Semi Supporter
06-07-2020 17:48

Rapporter til Admin
Jeg har en kammerat, der kom med under den gamle favorable ordning, han har sat en varmepumpe op (han har ellers fjernvarme) for at kunne forbruge max selv, det siger han er en vældig god forretning
--
6800K/Z370F/2080/U3818DW

Opret svar til indlægget: Solceller med batteri - nogle erfaringer?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login


ANNONCE