Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Kødfri dageAf Ultrabruger elalso | 29-04-2020 11:25 | 1629 visninger | 26 svar, hop til seneste
Ohøj i kabyssen derude,
Jeg er igang med en fullblown ændring af mine kostvaner og har i den forbindelse besluttet mig for, at jeg vil have en ugentlig kødfri dag.
Er der nogle af Jer herinde, der har erfaring med det og vil fortælle, hvad de bruger som erstatning? Jeg spiser selv æg i dag, da jeg går ud fra, at det ikke tæller med som kød. --
Mvh. elalso
Det er noget tid siden, jeg sidst har haft kødfri dage, men jeg har som sådan ikke erstattet kød med noget, men vi kiggede mere i andre køkkener, hvis man kan sige det.
Vi gik mere i det indiske køkken, hvor der bliver brugt mange forskellige krydderier, så opdager man slet ikke, at retten mangler kød.
Valdemarsro har en del gode vegaterretter, og måske også nogle veganer :) -- Vi har snakket om det samme, og har ikke en fast kødfri dag.
Det vi gør er at spise noget lækkert salat eller mexicanske pandekager hvor det bare er med grøntsager. Det smager stadig godt :-)
Gider ikke prøve erstatte kød, med noget som minder om kød. -- Mvh Kim Gliese Det er heller ikke min hensigt at "erstatte", selvom det var det jeg skrev oprindeligt. Det er mere i den tanke, at det skal handle om, at få de proteiner, som kødet ville give. -- Mvh. elalso Plejede at lave en røvfuld refritos frijoles og gemme i fryseren, gik fint med en masse TexMex og latino baserede retter, samt havde en del proteiner so kunne tage over for de manglende proteiner fra kød. -- Veni, Vidi, Vici.
dimidium facti qui coepit habet
faber est quisque fortunae suae
Mmhhh, refritos frijoles... God idé! Det bør jeg kigge på :) -- Mvh. elalso De vegetar cannellonis SKAL prøves... De ser alt for gode ud :-D -- Mvh. elalso En god gang porre/kartoffel/blomkål suppe med masser af peber smager fantastisk. -- Ghost S1, Asrock X470 itx, R9 3900x, Corsair H100i m 2 x NF-A12x25, G.skill 32 GB DDR4-3200, EVGA RTX2070, Corsair SF600, Samsung EVO 970 1TB NVMe Hvis du skal klare dig 1 dag om ugen, uden kød, burde det ikke kræve den store opfindsomhed :P
Åbn køleskabet og se hvad du har liggende. Æd en proteinbar. En skål med conflakes, havregryn, koldskål, kage, salat, someting. -- - Indsæt signatur - --
Sidst redigeret 29-04-2020 12:19 Godt nok er fisk kød, men hvis ikke du spiser meget fisk i forvejen, så prøv at tvinge dig selv til at gøre det en gang om ugen :) -- Har selv kødfri dage, og prøvet veganer i en periode på 3 mdr (var slet ikke mig, grundet man skal "opfinde" madlavning på ny).
Har selv stor success med burgere, burittos, div. simreretter, wok og lasagne bla. :)
Burgerne får en slags "kød" i, som man selv laver.
Evt. hent den app som hedder "Tasty" -Søg efter vegan eller vegetarian, så får du en masse frem! :) -- #9 Måske du gerne vil "nøjes" med en proteinbar for at få dækket dit proteinbehov, respekt for det. Jeg vil gerne have noget mad, der er lidt mere opfindsomt og som tilfredsstiller både krop og sjæl. Og så er jeg familiefar, så der er noget ansvar i også at lave nogle sunde måltider mad, som ikke bare er en proteinbar eller -shake.
#10 Vi har en ugentlig fiskedag også - Det er ofte min favoritdag ;) Som lystfisker fra barnsben af, har jeg altid været glad for fisk. -- Mvh. elalso #11 tak for et godt tip :) -- Mvh. elalso #13 no problemo!
Skal siges, at hvis du søger vegan burger, så kommer der en opskrift, hvor der er 4 forskellige.
Kan anbefales at lave, mega lækre! ;) -- Hvidkålssuppe !
Og efter et par dage får man lov at gå i fred på jobbet. -- Hovedårsagen til stress er den daglige kontakt med idioter. #12 - Jeg er mere interesseret i at se hvordan resten af din uge ser ud, for jeg synes at det med kødfrie dage er noget pjat..
Jeg ser folk som spiser 300-400g kød 6 dage om ugen og så er de hellige fordi de har en kødfri dag og siger ansvarlighed. Istedet for at bare fokusere på bedre kød i en mindre mængde..
Ligesom folk på kostplan med 1 cheat dag.. De lever så stramt og hårdt 6 dage om ugen på deres 2500kalorier og så bliver det lørdag, hvor de hiver +6000kalorioer indenbords - det er så meningsløst at ikke bare finde den gyldne balance og mellemvej..
-- Jeg kan anbefale disse retter:
Pita/sandwich med Falaffel (og alt grønt og dressing som du lyster)
Tofu retter med ris (gerne en masse krydderier. Tofu kan med fordel skæres i tern og bages i ovnen i ca. 25 min. Så bliver de lækre sprøde)
Røde linser kan bruges i stedet for hakket oksekød i pastaretter. De får en god konsistens og går fint i hånd med en masse Tomat og hvidløg mm.
Kartoffelpizza med grøn pesto
Indisk dhal (god krydret ret med masser af smag)
Kikærtegryde (mange gode opskrifter på nettet)
God fornøjelse! :) -- - Fullblown ændre af dine kostvaner... Det er dømt til at faile hvis du laver alt radiakalt om. -- Jeg forstår ikke dig ikke helt #19 - hvorfor ikke opmuntre #0 lidt. Eller hvis du er lodret uenig, så giv ham lidt tips.
Jeg har også hørt, at radikale ændringer har tendens til at fejle, og man går tilbage til sine gamle vaner. Derfor hører jeg tit, at man skal ændre sine kostvaner lidt ad gangen. -- En god vegetarlasagne er en klassiker for dem, der skal vænne sig til en vegetarisk diæt. Her er en fin opskrift: https://www.valdemarsro.dk[...]
De bedste vegetarburgere består ikke af alverdens ærter og bønner blendet sammen til en tør masse. Næ, vend skiver af halloumi-ost i lidt mel og steg det i olie på panden, og du kan lave en dejlig burger.
Er du til indisk mad - og det bør du være - kan du lave din sædvanlige butter chiken/tikka masala, men skift kødet ud med indernes nummer 1 kødsubstitut: Paneer-ost. Det minder om halloumi, dog lidt blødere. Rigtig lækkert.
Kun fantasien sætter grænser ift. pastaretter, en nem en jeg kan finde på at lave: Steg skiver af squash i smør, tilsæt en masse halverede cherrytomater, smag til med salt og lad det stege, til det bliver en slags rustik tomatsovs. Tilsæt til sidst lidt hvidløg og vend det i din pasta, tilføj revet parmesan, friskkværnet peber og måske frisk basilikum. Husk at bruge noget af pastavandet i sovsen, stivelsen gør den cremet. Hvis man skal være en gris, kan man komme lidt fløde i.
Ift. protein: Jeg gik fra at være kødspiser til vegetar for lidt over et år siden. Jeg var indtil for nyligt og over flere år en af dem, der styrketrænede seriøst fire gange om ugen og gik meget op i proteinindtag, talte kalorier og beregnede makronæringsstoffer. At gå vegetar gjorde det ikke væsentligt sværere for mig at få protein. For "almindelige mennesker" (som jeg også selv er nu, da jeg har droppet styrketræningen af andre årsager) er det på ingen måde et problem. Den smule protein, vi skal bruge, skal man decideret gøre sig umage for ikke at få, selv hvis man tager den hele vejen og spiser vegansk. Og hvis du træner på højt niveau, så er det jo bare lidt ekstra æg/yoghurt/skyr og evt. valleproteinpulver, hvis det er der, du er.
Er man almindelig vegetar, der fortsat spiser mejeriprodukter og den slags, kan man stadig lave nogle af verdens lækreste retter, og det er IMO ikke den store omvæltning. Jeg savner ikke kød, selvom jeg spiste meget af det dagligt. I dag synes jeg nærmere, at idéen om det er ulækker, på samme måde som jeg har det med cigaretter, efter jeg kvittede dem i sin tid. Men det er en anden snak. Min pointe er, at det IMO sjældent er kødet, der gør en ret rigtig lækker - jeg tror mere, det er en kulturel ting og en vanesag, at vi synes, vi skal have kød og gerne hver dag.
Det eneste tidspunkt, hvor jeg rigtig savner kød, er når jeg spiser pizza og skal undvære de gode, stærke salamier og den slags.
Men italienske pastaretter, oste, indisk mad.... Det tager ikke lang tid at skabe sig et repertoire af lækre vegetarretter, og så tænker man ikke mere over det. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Må også lige skyde ind her at Dhal nok er den mest geniale ret. Det er billigt, nemt, hurtigt, og du kan finjustere smagen med krydderier som du har lyst. Tricket er altid at lave for meget af det, så har du også til frokost. Så er du pludselig oppe på 1 1/2 kødfri dag om ugen, hvilket kun er godt.
Ved godt du kun vil spise kødfrit en dag om ugen, men prøv at give nogle af de vegetariske restauranter et skud på et tidspunkt. Det er ofte små køkkener som vil gøre noget godt for miljøet, og du prøver med garanti noget du ikke har prøvet før. Der er også stor chance for at tingene er lavet fra bunden, i modsætning til almindelige restauranter, så man ved der er kræset om det. -- Jeg havde i et års tid kød og sukker fri søndag, cornflakes til morgen og 3 liter yoghurt fordelt over resten af dagen -- jeg har det modsatte, en salatfri uge:p -- jep jep #21 Kunne ikke have sagt det bedre selv.
Jeg synes at folk skal lade være med at være så "protein forskrækket".. Jeg har ikke spist kød i over 2 år og var for nyligt til et tjek ved lægen som viste at alle tal var i tip top orden.
Hvad nu hvis der engang var nogen der fandt på at gøre marked inde for protein, opreklamere det og sælge ideen om at protein for kroppen er lige så vigtigt som luft for lungerne. -- Back in my days the video games were more about the game than the video --
Sidst redigeret 30-04-2020 08:52 Jeg spiser ikke kød overhovedet, der er masser af alternativer jo.
Bønner, linser, plantefars, tofu og diverse har alle sammen 'højt' proteinindhold.
Bønnepasta er f.eks. også et godt alternativ, da det har 40-45g protein pr 100g.
Man kan jo også få diverse færdiglavede produkter som blot skal varmes.
-- #16 - Der er altid én, der bare gerne vil diskutere eller på anden måde gøre sig bemærket. Fred være med det - Det er helt ok. Da du tydeligvis er "interesseret" i mit kostprogram, så kan du da godt få et lille indblik i det, da du tilsyneladende finder det mere spændende end alt muligt andet...
Jeg er pt. på sensekost. Jeg er overvægtig og er i færd med at tabe mig, samt sikre mig en langvarig livsstil, der sikrer mig mere velvære og en højere sundhed. Jeg spiser derfor 1 "håndfuld" kød (eller andet i form af æg, bønner, ost eller lignende) til hvert måltid. Typisk er det kun til aften, jeg spiser "kød" i form af enten bøf, frikadeller, kotelet, yada yada yada osv... Til morgenmad og frokost, klarer jeg mig som regel med æg, en dåse makrel i tomat eller noget i den dur.
Jeg har ikke noget politisk eller humanistisk til grund for mit valg af en ugentlig kødfri dag. Det er udelukkende for at sikre mig en varieret og til tider alternativ kostplan, så det at spise stadig bliver en glæde for mig. Jeg er livsnyder og jeg elsker god mad. Derfor er en kødfri dag noget, jeg ser meget frem til at udforske. Jeg håber, at det giver mening.
#19 - Tak for opbakningen, det hjælper helt sikkert... ;) -- Mvh. elalso
Opret svar til indlægget: Kødfri dage
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|