Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Uddannelse indenfor IT-branchen - Hvilken?

Af Elitebruger Cakkz | 22-02-2020 21:06 | 2141 visninger | 11 svar, hop til seneste
Halløj HOL Jeg har altid haft en stor interesse indenfor IT, og tænker at jeg er kommet til det punkt, hvor jeg gerne ville kunne realisere min interesse med en uddannelse. Problemet er bare, at dette her, det er meget bredt, og derfor svært at vælge. Jeg tænker dog mest på, hvad det er som jeg gerne vil arbejde med efter. Jeg synes det meste er spændende, dog finder jeg ikke stor interesse i kodning. Jeg er fra Esbjerg og der er 2 uddannelser som jeg har kigget på, og har ikke planer om at flytte. IT-supporter(Kolding) Datamatiker(Esbjerg) Og der er kun det 2, som jeg tager udgangspunkt i, da det KUN bliver en af dem. Jeg ved, at man indenfor datamatiker kommer til at arbejde med kodning, hvilket er ikke noget som jeg har lyst til at arbejde med, men alt anden inden for uddannelsen lyder meget tiltagende. Der er vel heller ingen der siger, at man skal arbejde med kodning efterfølgende, men det er trods alt en del af pensum. Ikke fordi det er det største problem, men vil jeg blive træt af kodning fordi det bare er noget der skal overståes?.. Og IT-supporter indebærer det jeg som jeg kunne godt tænke mig at arbejde med, men jeg er tvivl om man ikke er mere låst fast end datamatiker. Og om datamatiker overhovedet laver det noget i samme stil. Lærer datamatiker sådan løseligt det samme som IT-supporter, og kan man som det ene arbejde med det andet eller hvordan vil det fungere? Jeg ved, at datamatiker er mere bredt, da der selvfølgelig er flere hovedområder som man kan gå efter. Har læst flere jobannoncer, hvor de bl.a. skriver, at man bare skal have IT relateret uddannelse som fx. IT-supporter eller datamatiker - MEN hvad er forskellen i sådan et tilfælde? Det kommer vel an på hvilken virksomhed man søger ind i og hvilke arbejdsopgaver man får, og der er vel også forskellen på lønnen, men kommer det ikke an på hvilken titel man får givet? Har læst utallige opslag på nettet bl.a. her på HOL, men synes bare ikke, at jeg er blevet klogere på det. Så er lidt lost. Går ud fra at der er forskel på lønnen, men er det på baggrund af uddannelsen eller hvad der står på cv'et? For man laver vel ikke helt det samme på begge uddannelser. Jeg vil selvfølgelig gerne være bedst stillet som muligt efterfølgende, men hvis jeg kan undgå den helt store kodning, så er det vel som it-supporter, og hvis jeg skal bedst stillet med flere hovedområder så er det vel som datamtiker. Jeg aner ikke om jeg har fat i noget af det rigtige, derfor håber jeg, at nogle vil bruge tid på, at få sparket noget input ind og gerne egne erfaring, så jeg kan blive klogere på hvad jeg skal gå i gang med her til august. Tak for jeres tid Mvh.
--
The best way to pay for a lovely moment is to enjoy it

--
Sidst redigeret 22-02-2020 21:08
#1
Cakkz
Elitebruger
22-02-2020 23:02

Rapporter til Admin
Og hvis man én dag tænker på IT-konsulent. Hvordan er man bedst stillet inden? Kan man blive det med begge ovennævnte uddannelser eller kun den ene? Kommer det ikke an på, hvor du starter henne som udlært, også arbejder sig op med erfaring og kompetencer?
--
The best way to pay for a lovely moment is to enjoy it
#2
Razier
Nørd Aspirant
23-02-2020 01:35

Rapporter til Admin
IT-konsulent er et bredt term, og noget du sagtens kan blive med begge uddannelser. Datamatikeren lækker vægt på software udvikling, altså masser af kodning It-supporter lægger vægt på at supportere brugere, om det så er udefrakommende kunder, eller internt i et firma. så kan du så vælge at fortsætte som datateknikker inden for enten infrastruktur, som omhandler mere dybdegående netværks opsætning/teori. eller inden for programmering, som handler om backend programmering. Du kunne jo eventuelt starte med bare at tage grundforløbet til IT-supporteren, det varer kun 20 uger, så kan du lige få lov til at smage på det og se om det er noget du vil fortsætte med.
--
i7 6900k ,CM Silent Pro 850W 32GB HyperX Fury 2400MHz, thermaltake core p3 2xAsus Strix 1080 SLI, Crucial MX300 1tb ssd ASUS Strix X99, Windows 10
#3
Kristina
Korrekturlæser
23-02-2020 01:41

Rapporter til Admin
Evt. IT-sikkerhed - virker ret spændende og brugbart efterfølgende: https://www.ug.dk[...] "Om uddannelsen Uddannelsens mål er, at du selvstændigt kan varetage arbejdet med at analysere, planlægge og vurdere it- sikkerhedsmæssige forhold ved drift, kontrol og udvikling i både private og offentlige virksomheder. Uddannelsen varer 1½ år og indeholder seks fagmoduler, en række valgmoduler, et praktikforløb og et afsluttende bachelorprojekt. Uddannelsens fagområder er: Systemsikkerhed og sikkerhedsledelse (IT-Governance): Du lærer centrale teorier og metoder til at forhindre, detektere og reagere over for trusler mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af systemer og applikationer, herunder praktisk sikring af virksomheders udstyr. Du lærer også at tilrettelægge sikkerhedsarbejdet i organisationen samt om grundlæggende principper og antagelser i it-sikkerhed herunder etiske, juridiske, politiske og ledelsesmæssige aspekter af it-sikkerhedsarbejdet. Netværks- og softwaresikkerhed: Fagområdet indeholder netværksarkitekturer, medier og protokoller, samt de enheder og andre foranstaltninger, der anvendes til at forhindre, detektere, og reagere over for trusler mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af netværkskommunikation. Fagområdet indeholder yderligere arbejde med sikkerhedsperspektivet i software, blandt andet programkvalitet og betydning af fejl- og datahåndtering for en software-arkitekturs sårbarheder. Der arbejdes med forskellige designprincipper, herunder ”security by design” og ”privacy by design”. De seks fagmoduler er følgende: Introduktion til it-sikkerhed Sikkerhed it-governance Systemsikkerhed Netværks- og kommunikationssikkerhed Softwaresikkerhed Videregående sikkerhed i it-governance Valgmodulerne kan fx være: Network Penetration Testing Forensic Analysis Security Information and Event Management På tredje semester skal du i praktik i en virksomhed. Her får du mulighed for at koble den teoretiske viden, du har fået på første og andet semester med praktisk erfaring. Du afprøver arbejdsområder og målretter din uddannelse i forhold til dine karriereplaner. Uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af et bachelorprojekt. Undervisningen foregår i en kombination af forelæsninger, holdundervisning, arbejde i læse- og studiegrupper og vejledning i forbindelse med individuelle og fælles arbejdsopgaver. En del af undervisningen på uddannelsen foregår på engelsk, og du kommer til at læse engelsk litteratur. Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i it-sikkerhed. Den engelske titel er Bachelor of IT Security. Uddannelsen udbydes i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Eksamen Hvert fag afsluttes med en eksamen. På tredje semester afsluttes praktikken med udarbejde af en rapport og hele uddannelse afsluttes med udarbejde af bachelorprojektet."
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...]
#4
ahoffskov
Juniorbruger
23-02-2020 12:13

Rapporter til Admin
#0: Selvom du siger at det BLIVER en af de to, så synes jeg du lige skal vurdere andre muligheder, især når du siger at du ikke er glad for at kode. Datamatiker ER kode, det er grundlæggende lærdom i systemudvikling, herunder integrationer til databaser o.lign. IT-supporter handler (af hvad jeg ser IRL) meget om kundeservice. De tekniske aspekter kan de fleste lære når det er indenfor level 1, og for at trives skal man være glad for kundekontakt. Jeg er selv uddannet IT-teknolog hvor programmering også er en del af uddannelsen, og jeg er bestemt ikke kodehaj, men klarede mig da igennem. Stackoverflow og YouTube er gode venner her. Hvis du har sans for hvordan IT understøtter forretningen, kan denne uddannelse være et godt valg, ligesom du lærer netværk på et mere generelt/teoretisk plan. Der er også hands-on approach i uddannelsen i et eller andet omfang. Uddannelsens begrænsning er at der er mange emner man skal omkring og reelt har man kun 3 semestre til det. Du lærer ikke nødvendigvis at konfigurere en server, men du bliver god til at klikke på "next" ;-) (afhængigt af hvor meget tid du har til at fordybe dig ved siden af). Det er bestemt ikke en dårlig all-round uddannelse, og efter seneste omlægning af studieordningen, skulle alle erhvervakademier gerne have et nogenlunde ensartet tilbud Alternativt kunne datatekniker-uddannelsen være et bud. Her får man mulighed for at arbejde noget mere med tingene i praksis. Personligt vil en datatekniker kunne tørre gulv med mig når det kommer til serverkonfigurationer og praktisk opsætning af netværk. Ulempen er at det kan være en udfordring at få en læreplads, men hvis du er i Esbjerg-området er der nok en lille virksomhed ved navn Norlys der bruger et par stykker ;-) Derudover er uddannelsen på elevløn ligesom IT-supporter. Sig endelig til hvis du vil vide mere om IT-teknolog :-) #3: Adgangskravet til PBA i IT-sikkerhed er enten IT-teknolog eller datamatiker-uddannelsen, da det er en overbygning til disse akademiuddannelser :-)
--
#5
PulvenDK
Megabruger
23-02-2020 14:21

Rapporter til Admin
Jeg står i lære som datatekniker med speciale i infrastruktur. Dvs en stor del netværk og netværksforståelse. Dette skal virkeligt intresere sig hvis du vælger denne uddannelse da det er en stor del. I den virksomhed jeg er i lære bruger jeg min primære tid på at håndtere servere og opsætning af disse, samt udrulning af netværk på nye lokationer. Der er noget kodning på uddannelsen, men det er ikke meget. Og det der er er meget hands on.
--
#6
Luke3000
Megabruger
23-02-2020 14:22

Rapporter til Admin
Der skal også lige nævnes den væsentlige forskel på hvor lang tid er firma skal binde sig til dig som elev. Det et alment kendt at det er svært at få en elev-plads, men det er et endnu større problem for dem som tager datamatiker vejen. Personligt er jeg uddannet supporter, og har sidenhen fået diverse certificeringer og også arbejdet som konsulent. Så det ikke som om du bliver låst fast i en rolle, hvis du vil udvide dine evner. Det kommer også meget an på hvor du kommer ud og arbejde henne :)
--
You haven't even taken the safety off, rookie. - Solid Snake.
#7
ahoffskov
Juniorbruger
23-02-2020 14:40

Rapporter til Admin
#6 Jeg oplevede umiddelbart ikke at datamatikerne havde flere udfordringer end andre ift at finde praktikplads. Afaik er det også kun 10 uger?
--
#8
Luke3000
Megabruger
23-02-2020 15:13

Rapporter til Admin
#7 Jeg tog uddannelsen der hedder "Data og kommunikation" https://www.ug.dk[...] Der tager IT-Supporter tre år og datamatiker fem et halvt. Her skal du efter grundforløbet have en elev-aftale med en virksomhed som du er knyttet til i resten af uddannelsestiden. Det er ikke blot uger, men flere år. Hvor du i princippet fungerer som en almindelig medarbejder når du ikke hat en skole periode :)
--
You haven't even taken the safety off, rookie. - Solid Snake.
#9
ahoffskov
Juniorbruger
23-02-2020 15:20

Rapporter til Admin
#8 - Ah, makes sense then. Min indgangsvinkel var akademiuddannelserne med en gymnasial adgangsgivende eksamen som baggrund ??
--
#10
Canzer
Maxi Nørd
23-02-2020 20:35

Rapporter til Admin
Jeg er glad for min datatekniker uddannelse.. arbejder som netværksarkitekt.. datatekniker/it-supporter er mere hands on med hardware osv efter min opfattelse, men jeg møder mange der er uddannede datamatikere, og som arbejder med de samme ting slm mig. Igen så tror jeg det afhænger af hvad du selv sætter dig af mål/ønsker bagefter uddannelsen er afsluttet.
--
:)
#11
Cakkz
Elitebruger
23-02-2020 21:20

Rapporter til Admin
Tusind tak for jeres input, det giver bedre mening, og jeg bliver mere og mere afklaret. Jeg har i tankerne om, at tage på data og kommunikation uddannelsen her til sommer i Kolding, og stræbe efter at finde en elevplads her i Esbjerg efter grundforløbet :-)
--
The best way to pay for a lovely moment is to enjoy it

Opret svar til indlægget: Uddannelse indenfor IT-branchen - Hvilken?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE