Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Forberedelse til HD del 1 - matematik

Af Gæst ahymdahl5 | 03-06-2018 12:46 | 4425 visninger | 12 svar, hop til seneste
Hej alle, Jeg kunne godt tænke mig at tage en HD. Jeg har adgang til uddannelsen, men det der ved det er at min matematiske baggrund er fra teknisk skole(tror det som til svarer C eller folkeskole niveau). Min plan er, at jeg ville læse op og øve mig på specifikke begreber og formler de næste 6 måneder, som man benytter meget af, så det bliver mindre stress fuldt for mig. Er det nok til at komme igennem uddannelsen? Hvis ja - hvad skal jeg læse op på? Jeg har prøvet IT ingeniør uddannelsen, som kræver et niveau A(den har jeg også adgang til). Men jeg kom ikke igennem det, da matematikken var en ALT for stor en mundfuld. Jeg vil ikke begå samme fejl. Tak.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
TheMoller
Super Supporter
03-06-2018 12:48

Rapporter til Admin
Der er meget meget lidt matematik i HD 1. del. Det skader dog ikke at kunne integral og differentialregning. Primært til at beregne kurver i grafer mv.
--
#2
ahymahl5
Gæst
03-06-2018 12:55

Rapporter til Admin
#1 Ah ok? Jeg har hørt at uddannelsen er udfordrende. Hvad vil du sige det mest udfordrende er?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
tb^
Nørd Aspirant
03-06-2018 19:38

Rapporter til Admin
Hej #0, Smid en privat besked, så skal jeg vejlede dig lidt. Jeg færdiggør min HD på torsdag (2. del). Endte med et snit på 10,7 på HD1 på CBS - og jeg fik 5 i Mat B i Gymnasiet :-) Hvor der er vilje er der vej!
--
#4
Shika
Maxi Supporter
04-06-2018 08:31

Rapporter til Admin
Hej - det er nogle år siden jeg tog HD, men erindrer at der var en del statistik på 1. delen ......
--
#5
ahymdahl5
Gæst
04-06-2018 09:27

Rapporter til Admin
#3 Hej, Jeg insisterer på at være gæstebruger foreløbigt, men tak!:) Kan du beskrive hvad det krævede af dig? Ville være super, især fordi jeg også har det stramt med matematik:)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#6
tb^
Nørd Aspirant
04-06-2018 12:35

Rapporter til Admin
#5: Ville egentligt helst være fri for at uddybe i fuld offentlighed - derfor vil jeg foretrække en privat-besked. Kan du ikke bare lave en bruger og skrive til mig? Til orientering skal du ikke være bange for spam og lignende, hol.dk sender ikke shit hver 2. dag med tilbud og annoncer :)
--
#7
tb^
Nørd Aspirant
04-06-2018 13:25

Rapporter til Admin
#6: Nå, jeg forsøgte at rette svaret, men der gik mere end 5 minutter så jeg kunne ikke :) Here it comes. EDIT: Jeg kan se der er gået noget galt da jeg kopierede mit svar ind, nogle steder mangler der 'mellemrum' - beklager :( #5: Fair nok. Lidt baggrund: Jeg var ret god til matematik i folkeskolen. Hovedregning den lommeregner (excel) har aldrig været min stærke side, men resten havde jeg rimelig godt styr på. Jeg valgte derfor Matematisk linje i gymnasiet (dengang manskulle vælge mellem sproglig eller matematisk). Jeg fik desværre en ret u-pædagogisk lærer, som var meget sort hvid - enten forstod man det eller også gjorde man ikke. Der var ikke nogen alternativ forklaring, eller andre værktøjer som kunne hjælpe os med at forstå tingene. Hvis man ikke forstod det på hans måde, så var det bare ærgerligt. Det resulterede i at ca. halvdelen af klassen kunne følgemed, og den anden halvdel med hægtet af. Jeg brugte derfor det meste af min tid i matematik på at lave alt muligt andet sammen med nogle kammerater nede bagerst i lokalet. Det resulterede i en skriftlig årskarakter på 5 og enmundtlig årskarakter på 6. Til eksamen fik jeg 03 i skriftlig og 6 i mundtlig… Ikke just prangende! Om mig og vejen til HD-uddannelsen: Efter gymnasiet troede jeg, at jeg skulle læse datalogi påUni, men valgte at tage et sabbatår. Jeg havde på daværende tidspunkt en deltidsstilling på den lokale McDonald's, og i mit sabbatår blev jeg tilbudt en lederuddannelse. Det takkede jeg ja til, og jeg blev leder hos McDonald's. Det første sabbatår blev til et mere, og et mere og et mere.Og til sidst var jeg øverste chef i en restaurant ned en omsætning på 20 mio og over 50 medarbejdere, herunder 10-12 ledere i en alder af godt 24 år. I mine år som leder hos McDonald's, var jeg ofte klar på en HD-uddannelse (som de ville betale for mig), men i mange år var MAT A et krav for at komme ind på HD, så det var desværre relativt lukket land for mig. I 2012 blev jeg ansat på McDonald's Danmarks hovedkontor iKøbenhavn og i 2014 startede jeg på min HD-uddannelse på CBS. På det tidspunkt havde man fjernet kravet om MAT A, men anbefalede stadig at man havde rimelige "matematiske kundskaber". Min klargøring til HD1 på CBS: Jeg var selvsagt meget nervøs for mine egne evner i dematematiske fag, men jeg vidste at jeg ikke var tal-blind, da jeg jo sagtens kunne finde ud af matematik i folkeskolen. Så jeg vidste, at hvis jeg lagde energi i det, så ville jeg kunne lære det. Jeg deltog i et matematisk klargørings kursus både på CBS og hos Aspiri, og det var rigtig hjælpsomt. Undervejs på studiet brugte jeg online matematik portaler tilat genopfriske basis regneregler, gange, dividere, brøker, procenter, ligninger, formel for rette linjer, areal af trekanter osv. Forløbet på HD1: De mest matematik tunge fag på HD 1 er Erhvervsøkonomi ogSamfundsøkonomi. Sekundært er det statistik (eller dataanalyse som det hedderpå CBS). Erhvervsøkonomi indeholder nogle semi-komplekse ting,fx 2. gradsligninger, differentiel regning, integrale regning. Det er uden tvivl det fag hvor jeg har arbejdet hårdest i min tid på HD-studiet. Både i timerne, men i lige så høj grad derhjemme med forskellige youtube vejledninger, hjemmesider osv. I Erhvervsøkonomi bruger man Excel og lommeregner til alleopgaver, hvilket var en stor hjælp for mig, da det var hovedregningen det kneb med for mit vedkommende primært. Samfundsøkonomi indeholder også en del matematik, mendet er meget mere simpelt. Den største udfordring for mig, var at den 4-timers skriftlige eksamen var uden hjælpemidler, dvs. her skal man kunne basis matematik og ligningsløsning til fingerspidserne (det er meget simpelt matematik, men man skal stadig kunne det!!). Dataanalyse (statistik): Jeg havde hørt så mange sige at statistik og dataanalyse varsuper svært, men jeg vil sige at det sværeste i faget primært at forståelsen og begreberne, ikke så meget matematikken. Det meste matematik regnes i Excel eller via speciellestatistik programmer, så jeg synes faktisk ikke det var så svært igen. Men der er mange udtryk og begreber som er nye og anderledes i forhold til det man kender fra matematik, så jeg tror det er derfor folk finder det svært. Hjælpekurser: Jeg købte alle de hjælpekurser hos Aspiri.dk som jeg kunne fåtil mit studie – og de var ALLE pengene værd. Både kurser og dertilhørende bøger og hæfter m.v. De forklarer tingene på en langt mere pædagogisk og logisk måde, og deres undervisere er oustanding i forhold til dem du har på CBS. Jeg vil næsten vove at påstå at jeg fik mere ud af min Aspiri Kurser end jeg fik af 2 års undervisning på CBS. Hvordan gik det: Jeg endte med at få et 12-tal i erhvervsøkonomi og dataanalyse.I samfundsøkonomi fik jeg 10. Samlet set færdiggjorde jeg HD 1 på CBS med et snit på 10,5, og det endda på trods af jeg fik 02 i metode (wtf?). Havde jeg ikke fået 02 i det fag, havde jeg haft det 5. højeste snit på HD1 på hele CBS på min årgang – men metode ødelagde det for mig, så jeg var kun på en 17. plads :) Generelt: Generelt vil jeg bare sige at HD studiet er et PRAKSIS orienteret studie, så det vigtigste er faktisk at du kan forklare og forstå hvordan tingene hænger sammen - dine matematiske evner er ikke afgørende for din succes! Sørg for at kom i en studiegruppe med nogen som komplimenterer dig og dine svagheder - jeg tog fx. et stort læs mht. opgaveskrivning osv, fordi jeg formulerer mig relativt godt, hurtigt og effektivt på skrift - så kunne vores revisor-elev lege med ligninger imens :)
--
Sidst redigeret 04-06-2018 13:30
#8
ahymdahl5
Gæst
04-06-2018 15:32

Rapporter til Admin
#7 Du er bare en rigtig guttermand. Er så glad for at møde en, som har været i samme situation som mig. Det er en fantastisk stor hjælp. TAK!<3
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
ahymdahl5
Gæst
04-06-2018 15:36

Rapporter til Admin
#7 Skal siges du netop har givet mig den selvtillid, jeg netop manglede. Jeg øver mig på matematikken og giver den en ordenligt skalle. Glæder mig istedet for at tænke at jeg ikke kommer igennem pga. matematikken og afslutter en drøm. Tak igen.:)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
tb^
Nørd Aspirant
04-06-2018 15:54

Rapporter til Admin
#8 og #9 - bare giv den gas! Jeg glemte helt at tilføje at det UBESTRIDT hårdeste ved HD, er at man kombinerer det med et fuldtidsjob, fritid, venner, familie! Det at have den ekstra bold i luften, samtidig med alt det andet, var klart det hårdeste synes jeg! Så et godt råd, sådan privat, vil være at forklar din omgangskreds, venner og familie hvorfor du er "mindre tilstede" end du plejer at være og at det blot er en periode i dit liv. Jeg ved godt det lyder mega dybsindigt og alt muligt, men det er sgu vigtigt at få forventnings afstemt omkring en. Fordi hvis venner og familie stadig regner med at du kan lægge de samme timer hos dem som du plejer, så dør du. Man bliver nødt til at prioritere sin tid! For mig var det ikke en mulighed at skrue ned på fritidsaktiviteterne, fordi det var der jeg fik min energi - det var her jeg kunne tænke på noget andet og være mig selv - så for mit vedkommende gik det mest udover venner og familien. Men det er en periode som sagt, og så er man tilbage igen :)
--
#11
Mulle
Gæst
13-08-2018 09:00

Rapporter til Admin
Hej hej! Håber det er iorden jeg bruger denne tråd til et enkelt spørgsmål. Hvilken lommeregner kan i anbefale at bruge? Jeg tænker om det skal være en der kan vise grafer mv. Den lommeregner jeg har på arbejde er en rigtig "bogholder" lommeregner, der stort set kun kan plus, minus, gange og divider, Tak!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
tb^
Nørd Aspirant
28-08-2018 14:05

Rapporter til Admin
På HD studiet laver man næsten alt via Excel og statistik programmer. Brugte stort set ikke lommeregneren udover alm hus behov :) Så vent med at køb til du kender behovet vil jeg sige
--

Opret svar til indlægget: Forberedelse til HD del 1 - matematik

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE