Hybrid eller elbil?Af Bruger Aspirant Cofelia | 06-10-2024 22:24 | 1649 visninger | 25 svar, hop til seneste
Hej,
Jeg skal have en ny bil senest start 2026, da min Skoda Fabia fra 2008 forventes at blive for dyr at tage igennem syn til den tid. Om den holder så lang tid er jeg også lidt i tvivl om. Det er en bil, som jeg fik af min mor for to år siden, da hun fik ny bil, og før den havde jeg en Toyota Aygo fra 2010 købt som konebil i mit tidligere forhold, hvor vi også havde en Avensis.
Så jeg skal tage en voksen beslutning om bil og det har jeg ikke gjort før, så jeg er begyndt med overvejelser, da jeg er noget af en overtænker. Jeg havde egentligt tænkt, at jeg ville have en Toyota Yaris hybrid efter Aygo'en, men så fik jeg Fabia'en af min mor, hvilket jo var dejligt, da den var større og havde air condition (for ja, det blev sparet væk, da Aygo'en kun var en konebil). Min mor synes bestemt, at jeg skal have Skoda, men jeg synes bare der er flere ting med Skoda'en, hvor det ikke er så godt som Toyota'en, selvom Aygo'en var den dårligste Toyota.
Mit spørgsmål er om det overhovedet giver mening at købe en hybridbil nu eller om jeg skal finde en elbil? Jeg har læst, at man skal køre en del i elbilen for at det betaler sig miljømæssigt, og jeg kører ikke så meget. Jeg har 7 km på arbejde og kører ellers mest lignende korte ture for indkøb, så ikke mere end 100 km om ugen. Dog tager jeg engang imellem på længere ture og forudser også nogle fremtidige bilferier indenfor Nordeuropa.
Da jeg sidst lejede bil i USA, kørte vi i en Toyota Prius og det var jo vældig behageligt, men ellers har jeg ikke erfaring med hybrid- eller elbil. Jeg fandt heller aldrig ud af, hvordan jeg fik el på Prius'en :-D
Jeg bor i rækkehus, så jeg kan godt få lader installeret. Min nabo har det da i hvert fald. Hvor meget koster det som regel at installere?
Mit problem er lidt, at jeg synes elbiler er for dyre, for jeg vil rigtigt gerne have en ny bil (eller næsten ny), og planen er at køre i den i mange år, ligesom jeg har gjort med de andre.
Jeg er glad for Toyota, men de har kun en elbil, som er for stor og virkelig grim, så hvis jeg skal have elbil, så skal det være et andet mærke. Jeg har en kollega, som har en Skoda Enyaq og den virker fin at køre i, da jeg var med et par gange efter min Fabia døde pludseligt et par dage, men den er bare også overkill for mig.
Jeg vil gerne have en medium bil som en Yaris/Fabia, men det skal være en bil, som er designet, så en 190-195 cm gut kan køre i den, da min søn skal køre om et par år. Jeg ved fra hans far at det ikke er alle biler, som er gode at køre i med den højde (overraskende var Aygo'en fra 2010
fin trods den lille størrelse). Jeg er derimod 167,5 cm og er ved at blive kvalt i selen i Fabia'en. Det kunne være dejligt med en bil, hvor jeg ikke døjer med det.
Mine ønsker er jo ikke så specifikke og derfor ved jeg heller ikke hvilken vej jeg skal søge, hvis jeg ikke skal have Yaris hybrid, som jeg ellers havde tænkt. Hvad kan I anbefale at jeg har med i mine overvejelser? Jeg har ikke den store mening om biler, da det bare et praktisk værktøj til min hverdag, dog behøver den ikke være så grim som Toyotas elbil. Men jeg vil egentligt gerne tage et reelt valg i stedet for at ende med en Skoda, fordi min mor er Skoda fan :-D --
Sidst redigeret 06-10-2024 22:25
Du skriver ikke hvad dit budget er. Har selv lige købt bil til 200 tusind.. mit Max var 250. Jeg endte på en Octavia benzin da den havde mest udstyr og så af alle biler jeg har prøvet i den pris klasse havde Skoda bare det lækreste interiør og mængde af ekstra udstyr. Jeg har ikke selv mulighed for at oplade derfor gik valget på benzin.
Alle folk vil af med Hybrid. Jeg ville ikke selv købe en. De fleste bil sælgere prøver virkelig hårdt af komme af med dem.
Du kan få nogen rimelig lækre el biler brugt der ikke har kørt så meget i 200-250 pris lejet. -- Sidst redigeret 06-10-2024 22:50 Se på prisen.
Inklusiv service, forsikring og drivmiddel
Antag pålideligheden og husk skoda er en del af VW koncernen som ikke interesserer sig for kunderne efter salget. Der findes et par youtube kanaler dedikeret til at udstille VW koncernen hvad de lover ved salg og hvad de faktisk leverer.
Jeg syntes biler er blevet latterligt dyre. 300.000KR for en Yaris med et godt højt udstyrs niveau er jo latterligt. Kører man en bil flad kan man lige så godt købe den med det udstyr man begærer.
BZ4X er en klump, men faktisk super velbygget. Jeg kan dog ikke lide den måde kabinen omklamrer en på. Den kører dog fint, som en toyota nu gør.
KIA er på vej med deres EV3 og efter hvad jeg har læst, så skulle den være et fund til prisen, Jeg har stadig ikke fundet ud af hvorfor de kan sælge den ca 75.000kr billigere end deres konkurrenter.
Citroen er også på vej med en billig ellert, den er dog for mangelfulæd til at den ender med at blive en sællert for folk der kører på motorvej. præcist som en Aygo. -- #1 Nej, jeg ved heller ikke helt mit budget, da jeg lige skal spare op til udbetaling og det afhænger af hvor lang tid Fabia'en holder, hvor meget jeg får sparet op. Den lyder nogle gange til at have det ret hårdt, men forhåbentligt holder den tiden ud. Men jeg bliver nødt til at låne, og derfor er det næsten også bedre med en ny, da jeg så kan få et længere lån. Men jeg er i tvivl om jeg kan få råd til en ny elbil. Det er nok omkring de 250.000 som er det mest realistiske.
#2 Ja, Yaris er også virkelig dyr efterhånden. Lyder interessant med en mindre Kia, det vil jeg kigge på. Jeg glemte dog at skrive, at jeg som jyde vil foretrække anhængertræk, men ved godt, at det ikke hænger sammen med en mindre elbil. Og ja, en bil som har så lidt kraft som Aygo'en vil jeg gerne undgå :-D -- #2 slet ikke sandt det du skriver med Skoda og salg.
min første bil var en Citigo derefter en Fabia combi og nu Octavia
har aldrig haft problemer med de ikke var “interreseret” efter et salg. Havde jeg et problem kiggede de glædeligt på det og hvis der var noget sælgeren lovede som ikke var i orden blev det hurtigt lavet. Det var den eneste bil forhandler der ikke prøvede at presse mig til at købe plug in hybrid.
#2 nu prøvede jeg selv en par forskellige Kiaer og var på ingen måde imponeret af interiør og udstyr til den pris de vil have. En Kia ceed var på niveau med en Peugeot, intet plads til ens ben og fuldstændig elendig kabine med det mest skraldede plastik. -- Sidst redigeret 06-10-2024 23:39 #4 Min mor er også godt tilfreds med den lokale Skoda forhandler, og skulle jeg ende med en Skoda, ville det være den forhandler, jeg brugte.
Jeg må ud at prøve nogle forskellige mærker. Jeg kan huske, da vi skulle købe Aygo'en, prøvede jeg også en Hyundai Getz, som min far havde foreslået dengang. Virkelig dårlig. Der var ikke engang en plads, som man kunne hvile sin venstre fod på. -- Hvis du vil have en EV er Tesla inden for rækkevidde. En kort søgning på Bilbasen viser at du godt kan finde en Tesla M3 LR m. træk (1.000kg) for 250k
Her er fx. en fra 04/2022 m. 31.000 km kørt.
https://www.bilbasen.dk[...]
-- Handelsstatistik (B/W liste score): +28/-0
Samme bruger i 20+ år.
Sidst opdateret d. 06/08-2024 Vi har en Yaris Hybrid som vi købte brugt for efterhånden 6 år siden, den er nu 9 år gammel. Skulle jeg købe ny bil igen, så kunne jeg sagtens overveje en Toyota Hybrid igen, dog ville jeg gå større, fordi træk på en Yaris er der sgu ikke rigtigt noget af (dog ved jeg ikke med en helt ny model)
Man skal lige lære at køre dem, ellers larmer de som et ondt år, og hybrid delen skal man lære at køre rigtigt, og så skal de jo ikke lades op da det ikke er en plugin hybrid :) -- Hybrid giver i mine øjne ingen mening at købe.
Enten skal man gøre det helt, eller så skal man lade være.
Man skal nu servicere både el delen, og fossil delen. Og mange ender med at bruge benzin en del af tiden.
Hvis det er fordi du ikke kører så meget bil, så få en elbil med et mindre batteri, så går den hurtigere i 0 på klima kontoen.
Skal du på ture rund i Europa, vil jeg anbefale Tesla. Da det virkelig bare fungere at køre rund i Europa i sådan en. Den viser selv hvor du skal lade. Og du lader samtidig billigt på deres netværk.
Vi kørte selv 5200 km rundt i Europa i sommers i vores Tesla model y.
Elbil er også bare billig at køre rundt i, når man selv har en lader.
Vi har selv 2 elbiler, og bruger ca 5-800 kr pr måned, samlet, på at oplade dem. Og vi kører ca 4500 km i alt om måneden. -- Jeg har en Peugeot 508 Plugin hybrid og er mega glad for den, køre mest el i københavn hvor vi bor og så hybrid mode (med benzin) på længere ture ca. en gang om måneden og om sommeren når vi køre på ferie. Har kun haft service 1 gang og det var ikke specielt dyrt sammenlignet med andre biler.
Dog bliver den næste bil elbil da det bare giver mest mening synes jeg. -- Macbook Pro M3 Pro + ITX Build | Meshlicious | 5800X | 32GB | 1TB M2 | 3070 8GB --
Sidst redigeret 07-10-2024 08:41 Hvis valget står mellem plugin hybrid og elbil, så ville jeg klart vælge elbil. Så er du ikke slave til opladeren hele tiden, for at spare nogle få kilometer hver dag. -- Handels stats: B/W liste score: +47/-0 og samme bruger i 20+ år.
Sidst opdateret d. 19/07-2024 har i set Tesla har sat priserne ned i dag, og det skulle jo gerne påvirke brugt priserne -- Intel 13700k Thermalright Peerless Assassin 120 SE + Asus strix ROG B760i + Gunnir Intel Arc A770 16GB Ingen der tænker at kørselsbehovet er relevant?
Hvis du kun pendler 15-20 km om dagen, er hybrid måske ikke dumt. Så får du fordelene af el til hverdag, og fordelene fra benzin til de sjældne lange ture. Og du burde måske kunne få en god pris?
Hvis du tænker bil som "investering" og ikke bare "et forbrugsgode" - så er det cirka lige dumt at købe elbil som benzinbil - men hvis du f.eks har brug for at trække meget, og / eller køre meget langt, så kan det tippe beslutningen.
Jeg har en campingvogn som afskærer mig fra rigtigt mange rimeligt billige elbiler, f.eks. (Plus jeg fucking elsker min piece-of-shit Dacia Duster ultra-deluxe-udgave, fordi jeg bare kan smide børn, haveaffald og lemlæstede lig ind i den, og så lige vaske lortet ned med en våd klud, når jeg har spulet måtterne. Min datter elsker at hoppe ind via bagagerummet og kravle over til sin "pude" på forsædet.
Jeg har mange kolleger som har firmabil, og ret mange af dem har hybrider, fordi de ikke føler at elbilerne er helt "modne" endnu, og at hybriden er "det bedste af begge verdener".
Jeg kender et par med små børn, som mildt sagt ikke er imponerede over elbil, fordi de ikke kan køre på ferie med ungerne uden at skulle stoppe og holde "lange" pauser hele tiden. Det er nemmere lige at banke en masse kilometer af mens ungerne sover, tage et lynhurtigt benzin-pitstop, og cruise videre. De unger når sq at vågne når man står stille i tre kvarter....
Til mit behov ville el-bil sikkert være fint. Men så var der campingvognen. Den' tung. Og jeg gider simpelthen ikke bruge en halv million på at køre bil, når jeg kan have en lorte-slæde der løser *alle* opgaverne, og en motorcykel til alt det sjove :)
Ugly cars and beautiful wine! -- "ORK SATME!" --
Sidst redigeret 08-10-2024 15:04 Personligt så er jeg mest til enten benzin eller el, ikke hybrid. Jeg har snakket med mange mekanikere og de får generelt rigtig mange hybrider ind med problemer, fordi der er så meget elektronik i dem.
Man kan selvfølgelig være heldig at få en der ikke har så meget, men mere elektronik betyder oftest også flere dele der eventuelt skal skiftes på sigt. Især noget man mærker efter 3-5 år. -- Ryzen 7800X3D / 32GB / 4080 / 1440p @ 360 Hz Tak for svar alle sammen :-)
Når det kommer til anhængertræk, så er det kun en tur på lossepladsen eller hjem fra Ikea med en ny sofa, som jeg har brug for. Jeg har ingen planer om campingvogn eller hestetrailer.
# 14 Jeg ved godt, at en ulempe ved hybrid er dobbelt op på teknik og større risiko for at noget går i stykker.
#7 Jeg vidste ikke, at Yaris Hybrid larmede mere. Jeg har kun været passager i min brors Rav4 hybrid, og husker ikke, at den larmede. Jeg syntes heller ikke Prius'en i USA larmede mere end hvad jeg er vant til.
#8 Jeg tror Tesla bliver for meget computer for mig. Jeg kan se, at alt er på skærmen i midten og ikke engang en fartmåler foran rettet. Det tror jeg, at jeg bliver hurtigt træt af.
#13 Jeg tænker ikke bil som investering, men bare et redskab til at komme rundt. Dog vil jeg gerne have en god bil efter at have kørt rundt i en mikrobil i mange år og nu har en bil med alle mulige skavanker pga. alder. -- Der er nogle af dine udsagn, som jeg gerne vil kommentere ud fra en økonomisk betragtning.
- Du vil gerne have en ny bil til fx 250.000, da du så kan få et længere lån.
- Du kører kun 100 km. om ugen til daglig.
Økonomisk vil det give meget, meget mere mening at købe en brugt bil fx til 70-120.000 kr. Det må alt andet lige også være nemmere at finansiere, fx i din bank. Køber du en ny (el-)bil til 250.000 kr. risikerer du at den har fået et værditab på 100.000 kr. på to år., alt imens du kun har fået kørt i alt 12.000 km. i den. Det bliver ekstremt dyrt pr. kilometer hvis du ser på totaludgiften inkl. værditab. Så kan det næsten bedre betale sig at køre taxi :-D At købe en ny bil vil jeg sige er en meget dyr luksus, hvis man kører så lidt som du gør.
Så en brugt benzin- eller elbil, fx en der er 4 år gammel og har kørt 100.000 km. er hvad jeg vil anbefale. Den vil kunne holde mange år med dit kilometerforbrug. Hvis du går efter en brugt elbil, kan du overveje om du virkelig har brug for lang rækkevidde, for et alternativ kunne være at gå efter en der er opgivet til 2-300 km. og som koster omkring 100.000 kr. Den vil fungere fint i det daglige, hvor du normalt ikke kører meget mere end 20 km. om dagen, og så leje en dieselbil i Tyskland når du skal på ferie. Samlet set bliver det nok billigere end at købe en dyr elbil med 500 km. rækkevidde og så køre på ferie i den. -- #2
Kan du linke til de Youtube kanaler som udstiller VW? -- #16 Jeg kan sagtens følge dig i, at når jeg ikke kører mere, så giver det måske ikke mening at bruge så mange penge på en bil. Jeg er bare træt af at køre rundt i en gammel bil og gider ikke købe endnu en gammel bil, for selv brugte biler er ret dyre, synes jeg. -- #15
Ja Yaris'en siger sgu lidt hvis man presser den.. der er ikke så meget støjdæmpning i dem. vi havde en Corolla Hybrid som lånebil engang til service, og den var nærmest lydløs i forhold til.
Men igen, vores er en 2015 model, og der er nok sket lidt på den front siden, der er vist kommet mindst 1 hybrid generation siden vores model -- #0 Du skal vælge det, som falder i din smag. Økonomisk vil alle kunne argumentere for at købe en gammel spand til 3000, og så kører i den i nogle måneder - osv. osv.
Elbil er dejligt, og da du kan montere lader, så er det et oplagt valg.
Nogle gange skal man også vælge med hjertet og ikke bare med de økonomiske briller.
Jeg har en Ford Mustang Mach E - du ville fint kunne nøjes med en standard range, som er billigere.
Meeen - ud at prøv nogle biler - find den du synes om. Alle her i tråden har præferencer ift. deres erfaringer.
Faktum er bare, at vælger du en elbil, så kan du faktisk købe en, som er dyrere end hvis du ville have en benzin-/dieselvogn.
#13 Elbiler er bestemt modne - der er bare stadig en holdning til det. -- Sidst redigeret 09-10-2024 21:58 #20 Har du haft problemer med at bremse? Det har mange Mach E brugere tilsyneladende. Periodisk fejl i softwaren mener folk.
https://www.inputmag.dk[...] -- Ryzen 7800X3D / 32GB / 4080 / 1440p @ 360 Hz #18
Jeg kan godt følge dig, du skal bare huske på, at din nye bil også bliver gammel.
Nu fremgår det ikke hvor lang tid du agter at beholde den, men da du skal låne til den, så tænker jeg at du vil have den længe minimum 15 år, måske endda 20 (også i betragtning af dit køremønster, den bliver næsten ikke slidt).
Hvis du vælger el, så skal batteriets tilstand tænkes ind i ligningen, hvordan yder det om 15 år (ud fra det synspunkt kunne hybrid være sagen).
Mht til model, så kunne din Yaris være en mulighed, måske en i20, Skoda Fabia eller måske en Mazda mx-30 hybrid. Hvordan 195cm mennesker sidder i dem ved jeg ikke.
Vi har selv en Skoda Fabia Combi og jeg må sige at din mor har fat i den lange ende :-)
I dit tilfælde ville jeg gå efter en benziner, med mindre du finder lige den model der passer dig og din søn.
Hvis du køber ny og træk er et must, så husk at søge info om pris, for det er ikke nødvendigvis helt billigt (og der skal tages højde for det, hvis man er på budget).
Nu er jeg klar over, at der nok er 2 efterfølgende som påstår at du kan handle dig til både vinterdæk og træk, men det er ikke nødvendigvis sikkert.
#20
Det er sandt, at du kan vælge en dyrere elbil end benzin/diesel, men det er jo fordi den er billigere at køre i. Jo mere du kører, des mere sparer du.
I #0's tilfælde bliver der kørt 100 km om ugen (vi opper den lidt og siger 5500 km). Det vil tage 15 år at tjene de 75000 kr som er prisforskel på en Fabia og en Elroq.
Fabia er opgivet til 18.5-20.0 km/l (vi går efter dårligste økonomi).
Elroq er opgivet til 15.3-16.5 kWh/100km (også her går vi med dårligste økonomi)
Fabia:
5500/18,5=297,3 liter benzin (vi regner 14 kr literen, den stiger nok lidt :-)
297,3*14=4162,20 kr i benzin udgift
Elroq:
5500/16,5=333,33 KWh (vi regner med 2 kr pr KWh (el+afgifter), hvilket nok er meget, meget lavt sat)
333,33*2=666,66 kr i strømudgift
4162,20-666,66=3495,54 kr i prisdifference
75000/3495,54=21,5 år tager det at hente prisforskellen
(fingers crossed jeg har regnet rigtig og ikke overset noget)
Hvis vi så tager højde for at elbil er billigere i service, så ender vi på 15 år.
Hvis #0 kørte 25000 km om året, så var de 75000 kr tjent ind på 6 år.
Hvis økonomien ikke spiller nogen rolle, så er jeg bestemt tilhænger af at vælge med hjertet. -- Google først, spørg bagefter.
Man skal ikke græde over spist bacon. Lige over 2.5k for en Tesla om måneden, helt udelukket?
Model Y med baghjulstræk nu kan financieres for 2.314 kr. om måneden. Efter de 36 måneder stiger betalingen dog til 2.688 kr.
https://www.inputmag.dk[...] -- #22
Du skriver i din kommentar at han nok vil beholde den i 15-20 år, og du forventer at efter 15 år bliver den billigere i el.
Så er det da dumt ikke at vælge el.
Og forresten er 2 kr pr kWh højt sat. Gav selv 450 kr i sidste måned for 650 kWh.
Lader man bare lidt fornuftigt, hvilket er ret nemt når man ikke kører mere. Kan man lade til en elpris der er ca 0, plus afgift.
Og har gan elvarme, skal han ikke betale den.
Og du mangler i dit regnestykke at der er risiko for at eu lægger store afgifter på brændstof om nogle år.
Koster brændstof det dobbelte, ja, så går det endnu hurtigere.
El er variabel i pris. Og der vil altid være billige tidspunkter at lade på. -- #22 Fint regnestykke - elprisen er bare for høj i dit eksampel. Jeg er sog enig i, Det i hendes situstion ville vætr billigere at vælge benzin - men hold kæft en ro der er i en elbil - og komforten - mums.
#21 Overhovedet ikke - jeg er medlem af et dansk mach E forum - her florerer der heller ikke historier længere. Vi har kørt 62000 på knap 3 år - ingen fejl overhovedet. Jeg ved nogle haft haft nogle dørfejl. -- Sidst redigeret 10-10-2024 23:57
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|