Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Ikea boxmadras og topmadrasAf Bruger Aspirant Cofelia | 09-02-2024 22:35 | 2402 visninger | 21 svar, hop til seneste
Er der nogen (eller jeres børn), der har Ikeas boxmadrasser, Skårer eller Snarum, og kan fortælle om de er okay til prisen? Min søn vil gerne have en ny bredere seng, og det er jo dejligt nemt med en boxmadras.
Og har nogen erfaring med topmadrasserne i skum, Tuddal/Taljge, og så Tussöy, som er memoryskum? Min egen seng er alt for hård, så jeg får ondt i ryggen af den, og har sovet på sofaen i et halvt år, men det får jeg også ondt i ryggen af nu. Men ved ikke om memoryskum kan blive for blødt. --
Memory foam virker hit & miss, vi prøvede det men gik tilbage til koldskum topmadras. Det var alt for anderledes en oplevelse. -- I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread. Når du ser på seng, så plejer jeg at anbefale folk at være opmærksomme på at boxmadrassen skal sørge for en sund/god søvn via bæreevne, mens topmadrassen skal give bedst mulig komfort. Det er boxen, der skal "bære" dig, mens toppen skal sørge for at du ligger så bekvemt som muligt.
Skårer ser ok ud. Lidt discount model, da den har et lidt lavere antal fjedre pr m2 end normalen. Skårer = 192/m2, alm for en god boksmadras= 250/m2. Derudover kun et tyndt lag skum over fjedrene.
Men til prisen ser det ret godt ud.
Angående topmadras, så ser Tuddal/Taljge meget lidt spændende ud. Det er bare en skive skum med et betræk udenpå, som kun giver minimal komfort.
Tussöy er klart bedre. Alternativt så kan I se på en topmadras med latex skum.
Memory = former sig efter kroppen (heraf navnet) via varme. Nogle synes det er den bedste opfindelse siden TV, andre bryder sig ikke om det, da man får følelsen af at synke ret meget ned i en Memory top.
Latex = Rigtig god åndbarhed og en blød følelse af ligge på. Føles ikke ligeså varm som Memory skum
Endelig vil jeg gerne lige slå et slag for jeres lokale møbelforretning og anbefale at I giver dem en chance for at være med.
Hvis man skal give 25-2700 for boxen, 1300 for toppen og 500 for ben, så er vi oppe i en pris, hvor de fleste møbel butikker også kan lave et godt tilbud. Og hvor man forhåbentlig kan få den rigtige vejledning. --
Knowledge is power and power currupts
Study hard - Be EVIL ! Pas på med deres super tykke memory-skums topmadrasser... Jeg købte en 200x140 der er 8cm med kold gel på den ene side (som jeg aldrig bruger...), og det er en hel ting at vende sig i den. Synker så meget ned i den i løbet af natten at det er lidt noget mosleværk at komme rundt da man efterlader et hul så at sige, der er nemt at rulle ned i igen medmindre man vender sig "on the spot".
Giver det mening? -- R7 5700, RTX 3070, 32GB, Xonar Essence STX+STU - Nom! Lidt ligesom med en mus til din computer, er en seng og især madresser dertil en ret personlig sag.
Meget handler også om din vægt. Det er derfor, at man næsten er nødt til at prøve dem af.
Jeg vil mene, at du er nødt til at gå i butikken og prøve dem. Hvad angår latex og memory foam, så er der rigtig mange der fortryder memory foam. Personligt fik jeg mere ondt i ryggen af memory foam end med latex (hård/fast). Jeg følte, at jeg sank alt for meget ned i skummet og lå derfor meget ujævnt med kroppen.
Du skriver at du får ondt i ryggen af en hård seng. Betyder det, at du er i den lette ende hvad angår vægt? Som regel hvis man er lidt tungere (90+ kg.) vil man foretrække et hård/fast underlag. -- Jeg kører med Vatneström madras med tistedal topmadras.
Det er en god kombination, prøvede måske 20 forskellige senge inden jeg besluttede mig, og jeg syntes den kombination gav en komfort jeg kun oplevede på senge til +20.000 kr. -- Tak for svar alle sammen!
Jeg er også i tvivl, om memoryskum bliver for blødt og varmt, så måske vi skal gå uden om det. Jeg har kigget på latex topmadrasserne, men de kan så ikke vaskes.
#5 Du har tistedal latex topmadras, hvordan fungerer det med de huller? Det er der på de to topmadrasser med latex.
Jeg er lidt på budget, fordi både min søn og jeg har brug for ny seng/madras. Jeg kunne i princippet også købe en ny madras, da den er 11 år gammel efterhånden. Jeg har en Sultan skummadras, som var den faste/hårde version, hvis jeg husker rigtig. Den var behagelig at ligge på i Ikea dengang, men på et eller andet tidspunkt begyndte jeg at døje med, at jeg havde så ondt i lænden, når jeg vågnede, men da jeg var midt-30'erne dengang, tænkte jeg bare, at det var min alder, som var ved at komme efter mig. Men så flyttede en eks-kæreste ind, som var en del yngre, og han beklagede sig også, og da jeg fik hund, og måtte sove hos hvalpen på en madras på gulvet i starten, kunne jeg konstatere, at jeg ikke fik ondt i ryggen af det :-D
Jeg vejer 90+ kg, men alligevel er den faste madras for hård til mig. Jeg har i en periode sovet med en gammel skumtopmadras på min madras, men den er så ikke så bred som madrassen, så det fungerer kun, fordi jeg er alene. Jeg er bare ikke så god til at komme ud og prøve forskellige ting og få købt til mig selv, men nu har sønnike brug for en større seng, og så kunne jeg jo finde en løsning til mig selv samtidigt.
Er en spring madras bedre end en skummadras? -- #6: Tror det er meget individuelt om folk er til springmadras eller skummadras.
Personligt har jeg altid haft bøvl med ryggen/lænden når jeg har ligget på en springmadras.
Forrige år tog jeg så beslutningen om at prøve en MAUSUND Naturlatexmadras 160x200 + KNAPSTAD topmadras og har aldrig sovet bedre siden jeg skiftede.
Men det er også en rimelige peberet investering hvis du både skal have til dig selv og din søn, da man jo også lige skal have et sengestel samtidig. --
Jeg er selv på jagt efter seng.
Efter ti eller femten år i elendige boxmadrasser, må jeg konstatere at det begynder at give mere mening med en ramme, nogle brædder og en madras der kan skiftes ud.
Jeg er desværre nærig -eller fattig- jeg kan ikke helt beslutte mig.
Så jeg stirrer på en Netto-løsning hos Ikea:
Kasse:
https://www.ikea.com[...]
Brædder:
https://www.ikea.com[...]
Madras:
https://www.ikea.com[...]
Jeg har topmadras i forvejen, det er stof/fiber - jeg nægter at ligge i skum.
Jeg tænker madrassen må tage sig af blødheden/hårdheden.
De giver ti års garanti på madrassen, så det skal bare prøves - er det noget skrammel, finder jeg nok et dyrere alternativ.
-- Moderation efter personlige præferencer - det er nice, LOL --
Sidst redigeret 10-02-2024 15:45 Vi brugte Ikea Sultan serien, madrassen holdte i over 10 år inden vi købte en dyere løsning.
Sultan madrassen var rigtig god, men vi har kunne mærke stor forskel ved at gå op i en dyrere løsning.
Det er et fjollet sted at blive sparsommelig på, man bruger mange timer der :) -- Ryzen 5 3600x - GTX1080 TI STrix 11gb - 32gb Ram
9
Det er meget individuelt hvad man sover bedst i/på - så pris-argumentet er sådan lidt... nå-nå.
Jeg sov eksempelvis fremragende på en stenhård futon jeg betalte helt utroligt lidt for.
Jeg sover bare ikke godt nedsunket i skum, plast, garn eller vand.
Mine damer var alle enige om at det var et elendigt sted at sove - og i øvrigt at futon'er er noget for kiksede single-typer med skæg på halsen.
Hvilket på sin vis holder stik, nu jeg spejler mig i det. -- Moderation efter personlige præferencer - det er nice, LOL Hehe, min eks var også vild med sin Ikea sovesofa fra hans single dage, og ville hellere sove i den, men han trimmede så sit skæg, så han ikke havde skæg på halsen :-D
Jeg har et Malm sengestel og som sagt en Sultan madras, som stadig er fin efter 11 år, så havde bare tænkt topmadras. Men måske giver det mening at skifte madrassen ud til noget bedre. Spørgsmålet er bare hvad. Hmm...
Min søn har også et Malm sengestel, men det er kun 90 cm bred, og han skal have en større. Men jeg kunne jo købe et Neiden sengestel. Det findes dog ikke i 120 cm, men 140 cm er vist også fint, når han som 14-årig allerede er over 190 cm. Han ender jo nok med at skulle sove diagonalt for at tæerne ikke stikker ud :-) -- Hullerne i topmadrassen er vist bare for looks, man bemærker dem ikke ved brug.
Topmadrasser i latex kan ikke vaskes, der køber man bare en rullemadras til at ligge ovenpå, så er den godt beskyttet :-) -- 10# Jeg sover også bedst på en hård madras, Sultanen var rigtig god, men blev lidt blød i fjedrene efter 10 år, derfor blev ny indkøbt. Alle er forskellige, min pointe var også mere at man skal vælge den madras man ligger bedst på og så ikke kigge på prisen. En god søvn er den bedste investering man kan lave (næstefter gamingcomputeren - naturligvis) :) -- Ryzen 5 3600x - GTX1080 TI STrix 11gb - 32gb Ram
13
Jeg lærte på efterskolen at vende madrassen en gang om måneden - det er lidt vanskeligt med en boxmadras, så nu giver jeg den netto-madras en chance.
Min boxmadras har sprunget et par fjedre mens jeg fejrede Covid19 med flere snacks, mere øl og fastfood.
Man kunne selvfølgelig også bare bevæge sig lidt, men det er sgu så hårdt, lidt ligesom at dyrke sport. -- Off course he's innocent - why claim immunity if you are not guilty. 14# Jeg ville også lige vende madrassen inden jeg gik til ekstremer (sport) :) -- Ryzen 5 3600x - GTX1080 TI STrix 11gb - 32gb Ram Jeg købte en 140 cm Ikea Skårer i 2020 og den var elendig. Pengene var små og jeg har egentlig ellers ok erfaring med madrasser fra Ikea. Min havde meget hurtigt et liggemærke/fordybning, hvor jeg helst lå på den, men jeg havde ikke overskuddet til at reklamere.
Jeg er nok tungere end din søn og det har naturligvis en indflydelse.
Den er blevet skiftet for nyligt efter sølle 3,5 år og har ikke været god at ligge i efter 3 år. Og slet ikke, hvis man er to, det bliver lige tæt nok, når begge ender i samme hul ;) Jeg duer ikke til at ligge i ske en hel nat.
-- Nu bruger jeg min bruger, Tilfreds? #8 Lad VÆRE med at køb en springmadras med bonell fjedre.
Det er som at ligge på en trampolin.
Posefjedre er individuelt pakket og så får du en markant bedre støtte. -- Hvad har Jysk gjort, siden de ikke bliver nævnt, de har et hav af madrasser, til alle pengepunge: https://jysk.dk[...] -- AMD R9 5900x, Asus 570x Crosshair VIII, 2x16GB G.skill 3200 MHz cl 16, Fractal R5, RX6900XT, Samsung 980 pro 1 TB,960 Evo 0.5 TB, AOC Agon 27" m.m. #18 hah!
Nu er jeg også single, men det betyder ikke, at jeg lever i cølibat :D
Og så er det praktisk at sengen ikke kun er 90 cm...
---
Min nye seng er i øvrigt fra Jysk og med memoryfoam og var mere end 50% nedsat, men stadig mere end 3x så dyr som den fra Ikea. -- Nu bruger jeg min bruger, Tilfreds? Hmm, så Skårer er ikke et hit. Måske jeg bare skulle købe et sengestel og en madras til ham. Der var så meget sne i weekenden, så vi kom ikke afsted, og i dag er han taget til USA i 10 dage med sin far, så der går lidt tid inden vi kan komme ud og prøve madrasser. Jeg prøver også at kigge på Jysk, men synes generelt de er noget dyrere end Ikea. --
Det er værd at bemærke at enhver model vil føles blødere og blive hurtigere slidt i en 140 udgave.
Overvej eventuelt 2x80 maddrasser = 160. --
Knowledge is power and power currupts
Study hard - Be EVIL !
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|