Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Må jeg sidde i din Emboby?

Af Monster Supporter FlyingHippo | 11-11-2023 15:20 | 2209 visninger | 20 svar, hop til seneste
Jeg skal have en ny kontorstol. Jeg har en DxRacer King pt. Har haft den i 7 eller 8 år, og har været superglad for den. Den fungerer stadigt 100%, dog er betrækket ved at være ret slidt på den. Så jeg vil have en ny. Jeg hælder mest tilat købe en ny magen til, eller en DXRacer Master. JEG sidder supergodt i den og ved hvad jeg får. Alternativt har jeg kigget på, og prøvet en Secretlab Titan 2022. Umiddelbart sidder jeg lige så godt i den, dog er sædet noget hårdere. Så jeg hælder stadigt mest tilat købe en ny DxRacer. Sidste mulighed er en Herman Miller Embody. Den er blevet hypet ret meget, men er i en lidt anden prisklasse. Jeg er fristet, men vil meget gerne prøve den først. Men der er ingen forhandlere af den i nærheden af mig. Bor du i nærheden af 7700? Har du en Embody? Må jeg prøve at sidde i den?
--
Comicsdk er nok ikke så slem endda :)
#1
Ð Xargo
Junior Nørd
11-11-2023 15:51

Rapporter til Admin
Du kommer til at sidde ad helvedes til i en embody, for den tvinger dig til at sidde korrekt. Sidder du godt i en gamerstol, så gør du helt sikkert ikke i noget der er ergonomisk, de er typisk hårdere og så vil du ikke sidde "afslappet" men være tvunget i en rank positur, der burde minde lidt om hvis du bare stod op. Men det er stadig fornuftigt du vil prøve den først, jeg er bare ret sikker på det bliver din oplevelse.
--
16gb DDR4 3600Mhz, RTX 3070, 5600x, SF750 plat, B550i Strix, Kraken Z63. 64gb DDR5 6000Mhz, Noctua 4080, 7800X3D, SF750 plat, X670 Strix, NH-D15.
#2
Anomynous
Semi Nørd
11-11-2023 16:04

Rapporter til Admin
#1 Jeg sidder udmærket i min gamerstol og sidder også udmærket i min stol på arbejdet som er en HÅG kontorstol af en eller anden slags.
--
#3
Vandkanden
Giga Supporter
11-11-2023 16:04

Rapporter til Admin
FlyingHippo: Ved ikke om det er til nogen stor hjælp, men jeg er også stor forbruger af DXracer. Det er den eneste stol som ikke giver mig ryg problemer. Jeg har købt 3 stk Secretlab stole i tidens løb og alle har hver især givet mig utroligt mange rygproblemer dvs. en masse besøg kiropraktor. Sjovt nok så ophørte problemerne i det jeg gik af med secretlab stolene.. Hvorfor så prøve så mange secretlab stole? Well.. jeg synes deres designs er mega fede men måtte bare bide i det mega sure æble og forstå, at de stole simpelthen bare ikke er gode for mig :/ Vigtigst af alt. Lyt til din ryg. Skide være med, hvad det koster. At have en/flere dage hvor du absolut intet kan er intet værd, skulle jeg hilse og sige. Side info1: Du kan prøve Herman miller stole i Ringe på Fyn, skulle du komme på de kanter. Side info2: Står og skal udskifte min DXracer King med en master her til black friday - kattene har ødelagt den i stof :D 3 år gammel stol.
--
#4
Rodael
Semi Supporter
11-11-2023 23:29

Rapporter til Admin
Jeg har siddet i en embody et par år på arbejdet nu, og det er en faktisk stol på kontoret. Men! Jeg har haft en lånt med hjem et par uger nu, og det fungerer slet ikke hjemme. Den er alt andet end afslappet - man bliver tvunget til at sidde helt opret, og der er ingen hovedstøtte. Kan godt lide at smække benene op og sidde afslappet hjemme, og har siden 2015 brugt en dxracer, som har været fantastisk til mig :D, den er bare gået i opløsning i plæderet. Kigger nu på denne: https://dkgaming.hermanmiller.com[...] Tror det bliver den gyldne mellemvej.
--
Silent Base 802 | hx750i | 5800x | 4x16GB 3600mhz CL16 | Asus b550-f strix | RTX 3090 | 1tb evo 970 | LG 42" C2
#5
mindbuster
Junior Nørd
11-11-2023 23:41

Rapporter til Admin
#4, den er pæn, kan godt lide nakkestøtten, men det er godt nok et kort sæde, det tror jeg ikke ville virke for mig, selv med sædedybde funktionen. Nu er jeg en tyksak (dog lille røv) ligesom ham i præsentationen, og se hvor langt ude han sidder, sidder kun på balderne, ikke med lårene.
--
10900k, strix z490-gw, tuf3080s, 32gb lpx3200, 1tb sn750, rm750i d15s, lian li pc-a10 alu, aoc cu34g2x
#6
Rodael
Semi Supporter
12-11-2023 15:00

Rapporter til Admin
Jeg så også lige en gennemgang af den på YouTube, og tror du har ret. Så er det næsten mellem en ny dxracer og secretlab, og ifølge #3 er secretlab ikke umiddelbart fantastisk.
--
Silent Base 802 | hx750i | 5800x | 4x16GB 3600mhz CL16 | Asus b550-f strix | RTX 3090 | 1tb evo 970 | LG 42" C2
#7
mindbuster
Junior Nørd
14-11-2023 18:01

Rapporter til Admin
Gloede på nogle DXRacer Master videoer, og det bliver nok min næste stol, masser af sædeplads og liggefunktion. :)
--
10900k, strix z490-gw, tuf3080s, 32gb lpx3200, 1tb sn750, rm750i d15s, lian li pc-a10 alu, aoc cu34g2x
#8
ToFFo
Guru
14-11-2023 18:13

Rapporter til Admin
Som #1 er inde på kommer du til at sidde ad helvedes til i en Embody for den tvinger dig til noget du ikke er vant til det. Men når du så har vænnet dig til den er den sikkert helt fantastisk. Jeg har prøvet gamerstole. Jeg ville virkelig gerne kunne lide dem. Jeg havde også en Secretlab Titan en overgang, men for satan det var som at sidde på en sten. Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, den gav mig bare så ondt i ryggen jeg ikke kunne sove om natten. De ser ellers virkelig comfy ud. Nogen siger gamingstole er som et bilsæde på hjul. Men det er det overhovedet ikke. Det har aldrig set skyggen af bilsæde. Jeg sidder fantastisk i min Skoda. Jeg sad ad helvedes til i min Titan. Alternativt kan du prøve en "kina-stol". Jeg har en der minder meget om denne: https://www.amazon.de[...] Det er ikke præcis denne jeg har, men den minder meget om den. Fodstøtten er fandme smart. Jeg har vel haft denne i godt 3 år og den er på ingen måde blevet "flad". Den fejler absolut intet og den virker stadig bundsolid. Jeg er vildt glad for den. Eneste ulempe ved den (den jeg har i hvert fald) er at man ikke kan "låse" ryggen i alle positioner. Man kan kun låse i 2 positioner. Helt opret og helt tilbage. Det er lidt træls. Ikke at jeg bruger den funktion, men alligevel. Armlænene ligner hård plast, men det er sådan noget koldskum-halløj. Ikke skum som i en skummadras, men sådan noget mere fast plastic-agtigt skum. Som selvfølgelig stadig er så blødt man ikke får ondt i arme/albuer og de er lidt konkave så de støtter armene godt. Min næste stol bliver nok denne: https://www.amazon.de[...] Til 2600kr virker det som et virkelig godt køb. Der er en rabatkupon på siden man bare lige skal sætte flueben i for at få 200kr rabat. Det bliver nok årets julegave til mig selv.
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
--
Sidst redigeret 14-11-2023 18:16
#9
Den Skrækkelige Vandpyt
Monster Supporter
14-11-2023 18:19

Rapporter til Admin
Embody nakkestøtte: https://atlasheadrest.com[...]
--
#10
Martin Lohse
Semi Supporter
14-11-2023 21:38

Rapporter til Admin
Moffice i Hammerum nær Herning. Hvis du aftaler en tid hos dem, så er jeg sikker på, de også vil lave en god pris. Jeg fik mega god vejledning dernede, og endte også med at bestille dernede samtidig med. JKeg er i den anden kategori - jeg har også siddet i gamerstole, men efter jeg fik min Embody, så kommer jeg IKKE til at sidde i andet. Indstiller man den rigtig, så synes jeg ikke den tvinger mig op i en for oprejst position. Min rygproblemer er i hvert fald stort set ikke eksisterende, og jeg sidder mega komfortabelt. Du skal prøve en, for selv at vurdere - det viser svarene i denne tråd tydeligvis.
--
Sidst redigeret 14-11-2023 21:41
#11
LTC
Elitebruger
14-11-2023 21:51

Rapporter til Admin
Det er utroligt at ordet "gamerstol" overhovedet eksisterer.. Hvad definerer en gamerstol? Om man gamer eller laver kontorarbejde er vel præcis det samme, og gang på gang er Herman Miller og HÅG blevet valgt som de bedste. Jeg sidder selv i en Aeron, og ville aldrig købe en stol som ligner noget der er trukket ud af drift bil. Det er et gimmick, og et cashgrab til børn og streamers som bliver sponsoreret. EDIT: Og forresten så er min Aeron over 10 år gammel og ser ud som ny.
--
Sidst redigeret 14-11-2023 21:51
#12
Martin Lohse
Semi Supporter
14-11-2023 22:51

Rapporter til Admin
#11 det er vel den brede betegnelse for den type stol du lige nævner. Markedsføringen trækker nemlig teenage over i det, bare der er ordet gaming.
--
#13
Rodael
Semi Supporter
14-11-2023 23:07

Rapporter til Admin
#7 Jeg læner også den vej. Der er mange der siger Secretlab Titan er som en sten at sidde på, og deres return policy er vist også wack. Dxracer master eller deres Air model, men skal lige glo lidt mere på dem. Kan bare snart ikke holde ud at sidde i den her Embody om aftenen længere :D
--
Silent Base 802 | hx750i | 5800x | 4x16GB 3600mhz CL16 | Asus b550-f strix | RTX 3090 | 1tb evo 970 | LG 42" C2
#14
Notional
Ultra Nørd
15-11-2023 01:18

Rapporter til Admin
#11 Gamerstol er fordi det ligner en racerbilsstol der har samme funktion som denne: https://i.kym-cdn.com[...] Selv kineserne bag dem er forundret over at folk stadig køber det bras.
--
#15
Fl4zher
Semi Supporter
15-11-2023 09:20

Rapporter til Admin
#13 De fleste reviews omkring SecretLab skulle vist være fordi man får 2 ekstra år med garanti. Sidder også og overvejer en Dxracer Master eller Air. Havde besluttet mig for at købe en Anda Seat Kaisar 3, men den kan man selvfølgelig ikke købe i Europa.... Rigtig mange anbefaler HM Aeron elller Embody, men altså de er også 3x dyrere og næppe 3x bedre.
--
#16
tehturner
Megabruger
15-11-2023 09:38

Rapporter til Admin
Jeg har en Embody på arbejde i Esbjerg, som du gerne må prøve, hvis du gider køreturen. Vi kan sagtens gøre det en aften / weekend. Jeg har også en Steelcase Gesture 2 derhjemme, den er mindst lige så god. Jeg tænkte at 7700 var forholdsvis tæt på 6700. I guess not! Nå. anyway. Tilbuddet står stadig. Jeg gav omkring 8000kr for embody ved Kontorlige.nu, jeg mener det var en som var blevet sendt tilbage fordi køberen var utilfreds. Jeg gav 4500kr for Steelcase'en ved KontorZonen tilbage i '19. Jeg bliver nød til at stemme i, med at det er 2 forskellige verdener med en "gamer"stol og så en Steelcase/Häg/Kinnarps/RH/HM.
--
Sidst redigeret 15-11-2023 09:38
#17
Rodael
Semi Supporter
15-11-2023 13:03

Rapporter til Admin
#15 Tror vi har set de samme videoer! :D Jeg har også kigget efter Andaseat Kaiser 3, men de sælges vist kun i USA. Tror jeg lander på Air'en fra DXRacer. Savner min gamle DXRacer, men efter 8 år var PU-læderet helt færdigt. Jeg kan anbefale Embody (sidder i en lige nu) til arbejde, men hvis du bare vil sidde afslappet/tilbagelænet er den ... dårlig. Den maser ens skuldre og er slet ikke bygget til at sidde på den måde.
--
Silent Base 802 | hx750i | 5800x | 4x16GB 3600mhz CL16 | Asus b550-f strix | RTX 3090 | 1tb evo 970 | LG 42" C2
#18
FlyingHippo
Monster Supporter
15-11-2023 15:01

Rapporter til Admin
Tak for alle svarene. Jeg faldt tilfældigivs over en DxRacer King på Facebook. 4mdr gammel. Fejlfri. 1.000 kr Så den sidder jeg i nu :)
--
Comicsdk er nok ikke så slem endda :)
#19
Fl4zher
Semi Supporter
15-11-2023 19:43

Rapporter til Admin
#17 Kan sagtens være, har efterhånden set alt for mange videoer :D #18 Hvad synes du om den indtil videre?
--
#20
FlyingHippo
Monster Supporter
15-11-2023 21:43

Rapporter til Admin
#19 Den er lige så komfortabel som min gamle King. :)
--
Comicsdk er nok ikke så slem endda :)

Opret svar til indlægget: Må jeg sidde i din Emboby?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning