Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Nyt job eller ej. Hvordan griber jeg det an?

Af Super Supporter melchi0r | 16-10-2023 08:42 | 1423 visninger | 16 svar, hop til seneste
Hej! Jeg har været semi træt af mit nuværende job, og har derfor søgt andre steder. Jeg er nu blevet tilbudt et andet job, indenfor samme område og med samme arbejdsopgaver. Det nye job giver en lidt dårligere løn, men en bedre pension, så det går cirka lige op på den front. Jeg er lidt på vippen, om jeg skal tage det eller ej. Jeg overvejer at fortælle det nye sted, at hvis han kan give mig lidt mere i løn, så takker jeg ja.Jeg overvejer også at gå til min nuværende leder, og fortælle ham, at jeg har fundet noget andet, for så at se om han vil tilbyde mig mere for at blive. Vil han ikke det, så må jeg jo give ham min opsigelse. Der er pros and cons ved begge jobs, og jeg har derfor svært ved at bestemme mig. Kan mit nuværende eller det nye job tilbyde mig mere, vil det helt sikkert få mig til at vippe til den side. Jeg er bange for at jeg fortryder at jeg ikke tog jobbet, hvis jeg siger nej. Jeg er dog også bange for at fortryde at jeg har sagt mit nuværende job op, hvis det nye ikke er hvad jeg tror eller håber på . Hvordan ville i gribe det an? Hvem skal jeg snakke med først?
--
AMD Ryzen 5 3600 | 16GB ram | Gigabyte 5700 XT | ADATA XPG SX8200 Pro 512gb + Samsung 840 EVO 256 gb | MSI B450M MORTAR | CoolerMaster Silencio 352

--
Sidst redigeret 16-10-2023 08:45
#1
SteeLx
Ultrabruger
16-10-2023 08:51

Rapporter til Admin
Hvis du er træt af dit nuværende job, så kommer mere løn ikke til at ændre på det faktum. Hvad er du træt af, dine kollegaer eller dine arbejdsopgaver? Bliver det bedre det nye sted? Det er anstrengende at starte et nyt sted, og der kan gå lang tid før du føler dig godt tilpas i det nye job, det er også en overvejelse om det er det værd.
--
Sidst redigeret 16-10-2023 08:53
#2
Comicsdk
Mega Nørd
16-10-2023 08:56

Rapporter til Admin
Hvis du er glad for dit job, burde du gå til chefen og få booket en lønsamtale. Penge er ikke alt, men hvis din chef synes du er et aktiv, bliver den lønforhandling ikke supertrist, gætter jeg på. Den værste beslutning jeg nogensinde har truffet (dengang for tusinde år siden da jeg stadig var i sving) var at skride fra et skidefint job med de fedeste kolleger for så at ende i et skodjob med indebrændte r*vhuller som kolleger. Jeg tænker stadig på det nu og da.. "kæft hvor var det da dumt"
--
#3
fakir_med_fez
Juniorbruger
16-10-2023 09:09

Rapporter til Admin
Kan du ikke sige til dit “nye” job, at hvis du skal takke ja, så bliver det til en løn som er over dit nuværende ? Det vigtigste er man trives på job. Men lyder til det “kun” er semi træls. Jeg ville personligt ikke gå til nuværende chef før jeg havde sagt ja til det nye. Man ser hurtigt lidt dum ud.
--
#4
ToFFo
Guru
16-10-2023 09:15

Rapporter til Admin
Jeg er lidt en tryghedsnarkoman, så der skal et væsentligt lønhop til at jeg skifter. Det skal give mening. Du fraskriver jo også din anciennitet, dine kolleger og så videre. Min anicennitet gør jeg har løbende måned +5 måneders opsigelse, hvis jeg skulle blive opsagt. Det er en rar sikkerhed at have. Men starter man i noget nyt har man jo prøveperioden hvor man kan blive smidt på porten på meget kort tid. Så der skal penge i kassen før jeg tør tage sådan et sats. For mig er der en masse hvad-nu-hvis situationer der kører rundt i mit hoved. Jeg er sgu for gammel til at tage den slags chancer. Hvis græsset virkelig ER grønnere på den anden side, så går jeg glip af det, bevares, men jeg er jo okay tilfreds med det jeg har. Klart, der er plads til forbedring, men det er en vanesag og jeg er glad for rutiner. Nå back on track. Jeg synes du skal nævne det for din nuværende arbejdsgiver inden du siger op. Giv dem en chance for at forbedre din situation, så du kan beholde både anciennitet og arbejdsplads. Du har jo intet at miste kan man sige.
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
#5
Comicsdk
Mega Nørd
16-10-2023 09:20

Rapporter til Admin
Hvis jeg sætter mig i chefens sted og du kommer rendende med et jobtilbud og vil bruge det som pressionsmiddel i et forsøg på at tvinge en lønforhøjelse igennem, ville jeg give dig hånden og sige; tak for denne gang - held og lykke i dit nye job. Takker du ja til dit nye job; hvad er der så tilbage at snakke om med den nuværende chef. Sense - it would'nt make none.
--
Sidst redigeret 16-10-2023 09:22
#6
kb-
Super Nørd
16-10-2023 09:36

Rapporter til Admin
Nu er det ikke bare altid chefen kan give dig hånden og sige "tak for denne gang". Mange steder tager det lang tid at træne nye medarbejdere op, og man ved sgu aldrig hvem man ansætter. Jeg har været i nuværende job i ti år, og hvis jeg skulle erstattes ville det tage minimum fem år før en ny person ville kunne varetage de samme opgaver, det har vi erfaret med alle der er ansat efter mig.
--
.
#7
Comicsdk
Mega Nørd
16-10-2023 09:40

Rapporter til Admin
6 Klart nok. Jeg har ikke kunnet gætte OPs jobfunktion - så umiddelbart taler jeg bare generelt. Omvendt har jeg arbejdet med mennesker der var overbevist om at de ikke kunne erstattes på stedet. Det var der da et par stykker der kunne. Men i bund og grund handler det vel om arbejdsmiljøet og forholdet til chefen i den kontekst. Er man ræd for at tale med chefen om trivialiteter som løn, er der et eller andet galt på den arbejdsplads.
--
#8
kb
Giga Nørd
16-10-2023 09:53

Rapporter til Admin
Det kommer jo meget an på personlighed. Det der prikker lidt her er at du allerede synes dit nuværende job er semi-træls, men du overvejer at skifte til et andet job med samme arbejdsopgaver? Eller blive hvis du får lidt mere i løn? Først og fremmest ville jeg lige knappe en flaskerødvin (eller øl) op og virkeligt gå i tænkeboks. Hvad er det der er træls ved dit nuværende job? Hvad er det gode ved det nuværende job? Hvilke af de ting ville potentielt ændre sig ved at skifte job? Hvilke ville IKKE ændre sig? Ligger der nogle dybere (og personlige) ting bag din utilfredshed? Jeg har fumlet rundt på job-markedet en 10 års tid og prøvet forskellige ting af. Græsset er ikke nødvendigvis grønnere på den anden side. Jeg er lidt ligesom #4 kommet frem til at jeg nok er lidt af en tryghedsnarkoman. Løn betyder noget. Men det gør jobsikkerhed, frihed (under ansvar), fleksibilitet, gode kolleger og udviklings-muligher også i høj grad.
--
#9
Comicsdk
Mega Nørd
16-10-2023 09:57

Rapporter til Admin
8 Det er et godt svar. Jeg er også på Toffos perspektiv. Men "der er pros og cons ved begge jobs" fortæller ikke mig en dyt, må jeg erkende. Her ville gæstebruger-funktionen virkelig kunne komme til sin ret, hvis OP skulle give den gas med ømtålelig info.
--
#10
jbred
Ultra Supporter
16-10-2023 10:04

Rapporter til Admin
Vi skal jo arb til vi er 70, så hvis ikke chefen kan tilbyde nye arbejds områder eller nye udfordringer. Samt hvis der ikke er andre områder i firmaet du kan se dig selv senere i livet, så det jo værd at prøve noget nyt. Løn +/- er ikke så vigtig hvis man glæder sig til at komme på arb og har god kemi med kollegerne.
--
#11
Comicsdk
Mega Nørd
16-10-2023 10:06

Rapporter til Admin
10 Hvis Mette Frederiksen får sin vilje, kan du se frem til at blive pensioneret som 110-årig.
--
#12
afm|
Semi Supporter
16-10-2023 10:09

Rapporter til Admin
Som #5 er inde på, er det virkelig giftigt at bruge et nyt job som afpresning. Det kan både indebære risiko for at du bliver upopulær og koste på troværdigheden på nuværende job, men i værste tilfælde medføre du falder mellem to stole. Hvis din nuværende chef giver dig hånden og siger tak for denne gang, og samtidig det nye job bliver besat til anden side, ender du som taberen. Hvis du allerede er ved at køre sur i dit nuværende job, bør du tage en snak med din chef om dette problem og eventuelt en lønsamtale. I lønforhandlingen skal du bruge dine værdier for firmaet, i stedet for at afpresse. En dygtig leder ved godt at markedet er åbent. Afhænging af hvad semi træt indebærer, skal du huske at græsset ikke altid ikke er grønnere på den anden side. Alt for mange går og lader sig gå på af ting de ikke mener der giver mening, i stedet for at tage en dialog med chefen. I en dialog skal man altid være konkret, men også open minded og gerne stille forslag, som vil ændre problemstillingen positivt. Hvis det er din chef der er en nar, ledelsen er uduelig etc. så er du bedst stillet med det nye job ;-) Tilføjelse. Fortæl aldrig din chef eller kollegaer at du overvejer at søge eller tilbudt andet job, før du har landet en underskrevet kontrakt. Forlad altid din arbejdsplads med respekt, så du kan se dem i øjnene i fremtiden.
--
Sidst redigeret 16-10-2023 10:14
#13
Razzia
Semi Supporter
16-10-2023 10:11

Rapporter til Admin
På min tidligere arbejdsplads havde vi flere der efterspurgte mere i løn, og de blev spist af med nogle procent som ca. matchede inflationen i samfundet. Det er i sig selv fint, men det er jo ikke en stigning i reallønnen. Det resulterede i at flere valgte at skifte jobs - nogle opdagede at græsset var grønnere på den anden side, og blev glade for deres nye jobs. Andre havde en anden oplevelse og blev genansat efter nogle få måneder - dog til en bedre løn. Sjovt nok er kassen til lønstigninger ofte tom, mens kassen til nyansættelser er fyldt. For at blive genansat kræver det naturligvis at virksomheden ser medarbejderen som et aktiv de gerne vil beholde, og at man ikke smækker med døren på vej ud. Personligt skiftede jeg job fordi jeg trængte til nye faglige udfordringer samt der var dårlig stemning i det team jeg forlod. Det var en rigtig god beslutning. Jeg fik mulighed for at lære noget nyt, er havnet i et godt team og jeg fik mere i lønposen. Efterfølgende har der været et par følere ude fra min gamle arbejdsgiver, men et skifte retur vil kræve en væsentlig lønstigning før jeg overhovedet ville overveje det - og en sikkerhed for at jeg ikke havner i samme team igen. Så mit råd er at tænke grundigt over, hvorfor du overveje at skifte. Mere i løn er fedt, men din trivsel er vigtigere. Er det fordi du trænger til nye udfordringer, så kan din nuværende arbejdsgiver måske hjælpe dig ind i en anden rolle, eller en anden afdeling. Men trænger du til luftforandring, så synes jeg du skal overveje at prøve noget andet. Hvis du er værdsat og afslutter dit job på en ordenlig måde, så vil de fleste arbejdsgivere nok også give dig en chance igen.
--
#14
Comicsdk
Mega Nørd
16-10-2023 10:20

Rapporter til Admin
12 Det er også et godt svar. Og i tillæg; hvis lønnen er alfa og omega er det måske på tide at tage sine prioriteter op til revision. Jeg skred fra et job for at score en mer-løn på 25 procent. Det var det ringeste bytte i verdenshistorien. Ikke nok med at jeg fik r*vsyge kolleger, hele miljøet på arbejdspladsen stank af negativitet og manglende tillid og respekt fra top til bund. Nuvel, jeg scorede boksen i to måneder før jeg trak stikket og måtte tage straffen i form af nul job og nul a-kasse. Døren til den gamle arbejdsplads var lukket med voldgrav og bueskytter på taget. Jeg straffer stadig mig selv nu og da for den fesne beslutning her knap tyve år senere.
--
#15
Comicsdk
Mega Nørd
16-10-2023 15:49

Rapporter til Admin
Jeg har holdt øje med aktivitet på den her tråd siden klokken ni i morges. Jeg er voldsomt nysgerrig på respons fra OP på flere af kommentarerne. Hvor bliver du af, OP? OP; hvis ikke du er tudsegammel, har du da overvejet at skifte branche? Jeg mener; hvis faget er synderen, er det måske helt nyt show vi skal snakke om. Nogle af mine gamle kolleger gik totalt døde i jobbet men blev hængende i årevis og sagde at det var for sent at gøre noget andet, mens årene gik og deres holdning til dét blev virkelighed. Det eneste der i min optik kunne retfærdiggøre den tankegang, var at nogle af dem sad i gæld til op over skorstenen med biler og huse og basalt set havde brugt for mange år på et felt hvor hovedparten af alle mine andre kolleger brugte den slag jobs til booste kontoen så en årrække på SU eller lærlingeløn ikke gjorde den tid ulidelig. Igen, jeg var i dead end-jobs hvor de vildeste avancementsmuligheder var sådan noget mellemleder-pis der reelt ikke førte nogen vegne, hverken økonomisk eller fagligt, så det er højst sandsynligt et ubrugeligt eksempel, bortset fra at jeg må sige at jeg også har mødt godt uddannede og kvalificerede mennesker der bliver hængende i funktioner hvor der er mulighed for avancement og faglige udfordringer men hvor folk bare ligesom går kolde i udviklingen fordi de har nået et level hvor lønnen er tilpas høj til at de glemmer det ambitionsniveau der prægede motivationen i første omgang. Kan du følge mig? Jeg tror man kan dø i et hvilket som helst job på hvilket som helst lønniveau, hvis det basalt set er funktonen i sig selv der dræber motivationen.
--
#16
kb-
Super Nørd
16-10-2023 17:49

Rapporter til Admin
Selvfølgelig kommer det an på hvilket område man arbejder med. For mig betyder det meget at jeg kan arbejde hjemmefra 90% af tiden, og at jeg selv styrer arbejdstid så længe det er klar til deadline. Løn er lidt sekundært, men det ville da være rart med lidt mere i posen. Det er selvfølgelig svært hvis man skal møde ind et sted hver dag og opgaverne er kedelige, men det ville jeg heller ikke kunne trives med. Det ville nok hjælpe hvis du fortalte lidt om arbejdsopgaver mm.
--
.

Opret svar til indlægget: Nyt job eller ej. Hvordan griber jeg det an?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning