I forbindelse med et salgsopslag, blev jeg gjort opmærksom på at, at jeg for nogle dage siden er blevet forvekslet med en anden, og jeg derfor blev antaget som værende afgået ved døden Det er jeg ikke, og synes det var vigtigt lige at slå fast, at jeg lever i bedste velgående, i håb om at jeg ikke bliver forvekslet yderligere Det er korrekt at jeg også hedder Silas, og jeg for noget tid siden var i BT, netop omkring psykiatrien og den manglende hjælp som man får i den, men efternavn deler vi ikke Selvom jeg ikke kender afdøde, er jeg selvfølgelig ked af, at psykiatrien ikke kan give den fornødne hjælp, som den enkelte har behov for, og man kan komme med talrige eksempler på, hvor de simpelthen fejler. Desværre så er det en kamp der for patienter og pårørende har stået på rigtig længe, og trods alle mulige politiske aftaler, så er den ikke kommet endnu Jeg ved at det for mange af jer nok kan være ligegyldig læsning, så hvis I ikke ønsker at læse yderligere af personligheder, så behøver I heller ikke det —————————— Med hensyn til jeg selv, så er jeg officielt lige ved ikke at være i psykiatrien længere. Jeg ønskede selv flere ambulante aftaler, men de to tilbud vi har her i regionen, er jeg enten uden for deres kategori, eller for rask Det første tilbud var jeg tidligere for ustabil, hvor jeg nu bare ikke er i deres kategori. Jeg har med tiden lært, at der ikke er så meget at gøre, og selvom jeg gerne ville have et ambulant forløb, så har jeg så småt opgivet. Man hænger sig meget i diagnoser, og jeg tror selv at jeg er fejl-diagnositiceret, eller mangler noget. Har det med at kunne være ekstrem impulsiv ind i mellem, men det er blevet bedre med tiden Tilbage i juni, rundede jeg et år uden indlæggelser, og dette er ikke brudt. Ligeledes har mit, svingende, humør været bedre Mange af de ting, kan jeg ikke rigtig takke psykiatrien for. Har af flere omgange fået antipsykotisk medicin, med henblik på at gøre mit søvnbesvær bedre, og resultatet var ofte, at jeg blev en zombie, der ikke havde overskud til noget Efter jeg selv stoppede antipsykotisk i starten af året, har jeg tabt ca 20 kilo, fået mit overskud mere tilbage, og er knap så temperamentsfuld som jeg var tidligere. Det har hjulpet rigtig meget at lave ting jeg selv holder af, som fx er fotografering Jeg er stærkt imod, at man tror at behandling ved hjælp af bivirkninger er løsningen, men sådan er det desværre lige nu Jeg har ikke tal på hvor mange præparater, som jeg har været på, men særligt et antipsykotisk har jeg stadig bivirkninger fra, og det er også her hvor min forargethed stadig er. Sidste år begyndte jeg at få krampeanfald, hvor min nakke var fastlåst bagover, og jeg ikke kunne styre bevægelser. Første gang røg jeg på sygehuset, hvor jeg blev adspurgt om jeg fakede for at få opmærksomhed. Det gør mig stadig sur den dag i dag, især fordi behandlingen var tøvende, selvom jeg havde det ulideligt i de to timer som det stå på. Der har været nogle stykker anfald siden, og konklusionen var egentlig dystoni, som den type medicin jeg tog, kan udløse det Jeg døjer stadig med smerter i nakken, og ind imellem ustyrlige bevægelser. Desværre er sammenspillet mellem neurologer og psykiatrien ikke eksisterende, og et år efter, er det stadig en mudderkastning om at det er min psyke som udløser det, eller en neurologisk sygdom Grundet dette, og mine svagere nedture ind i mellem, er jeg endnu ikke i job. Har været i praktik i Elgiganten, hvilket var en succes for mit vedkommende, men desværre ikke nok Jeg holder hovedet højt, og glæder mig over hver dag, som ikke inkluderer psykiatrien. Jeg har intet ondt om størstedelen af de ansatte, det er højere oppe problemerne starter. Og jeg bliver ked af når nogen dør, fordi systemet ikke var gode nok Selvom jeg er ærgerlig over at jeg ikke selv kan få samtaler længere, kan jeg også godt se, at systemet er så presset, at man er nødt til at prioritere. Desværre er det bare ind imellem en samtale som kan være nok til at komme på rette kurs, mens en manglende samtale kan gøre det modsatte Og så har jeg selvfølgelig intet at bebrejde OP for i opslaget hvor man troende jeg var død, det var en ærlig fejltagelse Jeg beklager hvis min beretning blev for lang, men synes ligeså godt at jeg så kunne opdatere om at det ikke er så slemt tidligere, på trods af skavanker
--

Sidst redigeret 24-09-2023 13:10