Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Macintosh00 (er stadig i live)

Af Ultrabruger Slettetbruger4379 | 24-09-2023 13:10 | 976 visninger | 4 svar, hop til seneste
I forbindelse med et salgsopslag, blev jeg gjort opmærksom på at, at jeg for nogle dage siden er blevet forvekslet med en anden, og jeg derfor blev antaget som værende afgået ved døden Det er jeg ikke, og synes det var vigtigt lige at slå fast, at jeg lever i bedste velgående, i håb om at jeg ikke bliver forvekslet yderligere Det er korrekt at jeg også hedder Silas, og jeg for noget tid siden var i BT, netop omkring psykiatrien og den manglende hjælp som man får i den, men efternavn deler vi ikke Selvom jeg ikke kender afdøde, er jeg selvfølgelig ked af, at psykiatrien ikke kan give den fornødne hjælp, som den enkelte har behov for, og man kan komme med talrige eksempler på, hvor de simpelthen fejler. Desværre så er det en kamp der for patienter og pårørende har stået på rigtig længe, og trods alle mulige politiske aftaler, så er den ikke kommet endnu Jeg ved at det for mange af jer nok kan være ligegyldig læsning, så hvis I ikke ønsker at læse yderligere af personligheder, så behøver I heller ikke det —————————— Med hensyn til jeg selv, så er jeg officielt lige ved ikke at være i psykiatrien længere. Jeg ønskede selv flere ambulante aftaler, men de to tilbud vi har her i regionen, er jeg enten uden for deres kategori, eller for rask Det første tilbud var jeg tidligere for ustabil, hvor jeg nu bare ikke er i deres kategori. Jeg har med tiden lært, at der ikke er så meget at gøre, og selvom jeg gerne ville have et ambulant forløb, så har jeg så småt opgivet. Man hænger sig meget i diagnoser, og jeg tror selv at jeg er fejl-diagnositiceret, eller mangler noget. Har det med at kunne være ekstrem impulsiv ind i mellem, men det er blevet bedre med tiden Tilbage i juni, rundede jeg et år uden indlæggelser, og dette er ikke brudt. Ligeledes har mit, svingende, humør været bedre Mange af de ting, kan jeg ikke rigtig takke psykiatrien for. Har af flere omgange fået antipsykotisk medicin, med henblik på at gøre mit søvnbesvær bedre, og resultatet var ofte, at jeg blev en zombie, der ikke havde overskud til noget Efter jeg selv stoppede antipsykotisk i starten af året, har jeg tabt ca 20 kilo, fået mit overskud mere tilbage, og er knap så temperamentsfuld som jeg var tidligere. Det har hjulpet rigtig meget at lave ting jeg selv holder af, som fx er fotografering Jeg er stærkt imod, at man tror at behandling ved hjælp af bivirkninger er løsningen, men sådan er det desværre lige nu Jeg har ikke tal på hvor mange præparater, som jeg har været på, men særligt et antipsykotisk har jeg stadig bivirkninger fra, og det er også her hvor min forargethed stadig er. Sidste år begyndte jeg at få krampeanfald, hvor min nakke var fastlåst bagover, og jeg ikke kunne styre bevægelser. Første gang røg jeg på sygehuset, hvor jeg blev adspurgt om jeg fakede for at få opmærksomhed. Det gør mig stadig sur den dag i dag, især fordi behandlingen var tøvende, selvom jeg havde det ulideligt i de to timer som det stå på. Der har været nogle stykker anfald siden, og konklusionen var egentlig dystoni, som den type medicin jeg tog, kan udløse det Jeg døjer stadig med smerter i nakken, og ind imellem ustyrlige bevægelser. Desværre er sammenspillet mellem neurologer og psykiatrien ikke eksisterende, og et år efter, er det stadig en mudderkastning om at det er min psyke som udløser det, eller en neurologisk sygdom Grundet dette, og mine svagere nedture ind i mellem, er jeg endnu ikke i job. Har været i praktik i Elgiganten, hvilket var en succes for mit vedkommende, men desværre ikke nok Jeg holder hovedet højt, og glæder mig over hver dag, som ikke inkluderer psykiatrien. Jeg har intet ondt om størstedelen af de ansatte, det er højere oppe problemerne starter. Og jeg bliver ked af når nogen dør, fordi systemet ikke var gode nok Selvom jeg er ærgerlig over at jeg ikke selv kan få samtaler længere, kan jeg også godt se, at systemet er så presset, at man er nødt til at prioritere. Desværre er det bare ind imellem en samtale som kan være nok til at komme på rette kurs, mens en manglende samtale kan gøre det modsatte Og så har jeg selvfølgelig intet at bebrejde OP for i opslaget hvor man troende jeg var død, det var en ærlig fejltagelse Jeg beklager hvis min beretning blev for lang, men synes ligeså godt at jeg så kunne opdatere om at det ikke er så slemt tidligere, på trods af skavanker
--
Sidst redigeret 24-09-2023 13:10
#1
jbred
Ultra Supporter
24-09-2023 13:17

Rapporter til Admin
Det er langt mere mistænkeligt at oprette en nr 2 bruger, for at skrive at en bruger er død uden mere info, det er nok en der burde få lidt behandling. Men fred være med det. Altid godt at folk er i live.
--
#2
Slettetbruger4379
Ultrabruger
24-09-2023 13:22

Rapporter til Admin
Det har jeg faktisk ikke set, men kan godt se det nu Nu ved jeg ikke om du mistænkte mig selv, men kan i hvert fald sige det ikke er mig Men uanset hvem der er død, er det stadigvæk tragisk, at hjælpen kan være så trang. Ved at afdøde i starten af året, lavede en lille demonstation foran Christiansborg, for at forbyde tvang i psykiatrien, særligt bæltefikseringer. Det er ikke noget jeg selv har prøvet, men har været til stede ved det og hørt andre fortælle om det, og det er ikke noget jeg nogensinde ville ønske for nogen
--
#3
Claus101
Ny på siden
24-09-2023 15:28

Rapporter til Admin
#0 Jeg bære også rundt på en skræmmehistorie fra psykiatrien. Noget med at en kollega kørte mig psykisk ned. Jeg gik selv med problemet, og til sidst kunne jeg ikke mere, og sagde til min læge, at jeg afliver mig selv hvis jeg ikke for hjælp. Jeg havde spurgt dem tre gange tidligere om hjælp inde for samme år, hvor de ikke tog mig seriøst. Det satte det hele i gang hos dem, og jeg blev indlagt ambulant (tror jeg det hedder). Der lå jeg så på en stue for mig selv og lavede intet i et en uges tid. De lukkede mig ud tidligere end de planlagte to uger, fordi de godt kunne se at jeg ikke havde behov for at være der. Senere fik jeg adgang til ti sessioner hos en distriktpsykiater. Hun var noget af det mest ubehøvlede kvindemenneske jeg har mødt. Og jeg kunne ikke finde ud af, om jeg blev forhørt, eller at hun var et røvhul eller begge dele. Men hun troede ikke på mig, fejede det hele af bordet, og gav mig diagnosen paranoid skizoaffektiv i stedet for. Er du gal hvor føler man sig sparket på mens man ligger ned i sådan en situation. Jeg vil næsten sige, at oven på det jeg allerede havde oplevet med den kollega, så er der næsten tale om mentalt voldtægt. Her 8 år senere har jeg stadig flashback af hvad hun gjorde ved mig. Det der trigger mig er personer der skaber lidt drama samt at påstå noget forket i et forsøg på at presse informationer af mig. Pulsen ryger op med det samme når jeg løber ind i den slags situationer. Generelt bryder jeg mig ikke om at blive forhørt. Og ham der kørte mig psykisk ned... jeg har opgivet karma... så den tager jeg engang når jeg løber ind i ham. Jeg skal nok få sat ham på plads.
--
Sidst redigeret 24-09-2023 15:35
#4
FlyingHippo
Monster Supporter
24-09-2023 15:49

Rapporter til Admin
#00 Velkommen tilbage så :-) Dog stadigt trist med personen fra artiklen. Og det er sørgeligt at vi ikke har et system der kan hjælpe os med en svag/påvirket psyke bedre :(
--
Comicsdk er nok ikke så slem endda :)

Opret svar til indlægget: Macintosh00 (er stadig i live)

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning