Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
KøkkengrejAf Superbruger ivan500 | 18-08-2023 07:05 | 1340 visninger | 22 svar, hop til seneste
Hej gutter
Jeg skal flytte og i den forbindelse skal der nyt inventar i køkkenet, stort set hele vejen rundt.
Bruger meget tid på at lave mad og meget forskelligt slags mad, derfor vil jeg gerne modtage fra øst og vest.
Det eneste jeg beholder er en blender, rivejern og et forklæde.
Lad mig høre hvad i vil anbefale! :) --
Ehm.
Skal du have et nyt køkken?
Skal du have nye hårde hvidevarer?
Skal du have nye potter og pander?
"Inventar" er normalt møbler og den slags - "køkkengrej" er normalt ting man kan tage i hånden.
Jeg har ingen anelse om hvad du leder efter - eller et budget, for den sags skyld. -- "ORK SATME!" Når du skriver inventar, er der stå tale om det køkkengrej, eller er det også hårde hvidevarer - bare for at få det afklaret.
Jeg er selv meget glad for mine Onyx pander, samt min grillpande som passer specifikt til min Siemens induktions kogeplade. --
Køb en god kokkekniv og en slibesten med det samme.
Din tråd bliver enten meget kort eller ufatteligt lang med så lidt info til de der skal gætte på hvad du sætter pris på i køkkengrej og hvor mange penge du har til dét. -- "...it's a song for the deaf, you can't even hear it!" Hvis du også skal have nye potter og pander, så lad mig komme med denne opfordring.
LAD VÆRE MED AT KØB NOGEN FORM FOR "SLIP-LET" PANDE!
Belægningen er lavet af utroligt skadelige materialer, og så snart du bare får lavet den mindste rift i belægningen, så vil de giftige materialer begynde at sive ud i din madlavning.
Og med tid vil "slip-let" funktionaliteten stoppe med at virke.
Det gælder også pander fra mærket Onyx. De brander sig med at de er meget mere holdbare end en "traditionel teflon" pande. Og det er sådan set også rigtigt nok, men det er også kun fordi sådan en pande ikke er særlig holdbar.
Onyx bruger mere eller mindre de samme giftige materialer, de har bare gjort så det tager lidt længere tid at lave hul på belægningen.
Min anbefaling til hvad du så skal købe er således.
1-2 Støbejerns pander.
Kig mod brugtmarkedet og se om du ikke kan finde nogle i fin stand fra fx Copco. Så har du en kvalitets pande lavet omkring 1950-1970.
Hvis du behandler den godt, så kan dine børnebørn arve den engang.
Jeg vil anbefale en mellem størrelse, og en meget stor (hvis du har pladsen).
1-2 Carbon steel pander.
Her er brugt markedet betydeligt mindre, så det er nok nemmest bare at kigge efter en ny.
Jeg kan anbefale mærket De Buyer. Fransk kvalitet, til en overkommelig pris. De har været i brancen i over 200år, og har godt styr på deres shit.
Her vil jeg anbefale at købe en mellem størrelse og en lille. Den lille pande er skøn hvis man lige skal lave noget hurtigt til 1 person.
Hvis du laver meget asiatisk mad, så kan jeg ligeledes anbefale at købe en wok i carbon steel.
Så alt i alt
1 stor støbejern
1 mellem støbejern og/eller 1 mellem carbon steel
1 lille carbon steel
evt. 1 carbon steel wok, hvis du har behovet.
Håber du kan bruge mine tips til noget. Og hvis du har nogle spørgsmål, så uddyber jeg gerne ;)
-- #5 - vi står og skal have en (eller to) nye stegepander - så kan du uddybe mht De Buyer? Er det deres "Carbone" modeller du mener man skal gå efter (modsat "Minerale", som jeg antager "bare" er jern) - og er der nogle ting der taler imod "Carbone"? Ikke så høj varme som jern?)
..jeg har præsteret at fucke to fine franske pander op i "preppingen" åbenbart fordi de blev for varme - de blev i hvert fald skæve af helvede til. Nu har vi til gengæld to *meget* lækre pander til bålpladsen :) -- "ORK SATME!" Ifht køkkenknive, må jeg sige jeg blev meget overrasket over knivsættet (4 dele) fra Cook & Baker, som jeg fik i julegave for et år siden. De holder stadig skarpheden.
Det er et rigtig godt start-sæt til 300 ,- hos Imerco (medlemspris).
Og endnu bedre hvis man selvfølgelig har et strygestål :) -- #6
Både deres Carbone (Plus) og Mineral B serier er carbonsteel.
I realiteten er der ikke de store forskelle på de to serier.
Mineral B har en lille logo ingravering på midten af stegefladen, og håndtaget er formet en smule anderledes.
Begge serier har en voks baseret coating på håndtaget.
Coatingen er tykkere på Mineral B serien. Det betyder at håndtaget bliver en smule mindre varmt, men til gengæld kan den ikke officielt holde til at komme i ovnen (andet end meget kort tid)
Coating på Carbone er en smule tyndere, derfor lidt mere varme i håndtaget, men den kan holde til længere tid i ovnen. Mener det er 10 min De Buyer skriver.
Ingen af panderne bliver ligeså varme i håndtagene som fx en støbejernspande, så hvis du har en smule hård hud, er det intet problem. Eller kan man købe et lille "sleeve" til håndtaget, som beskytter mod varmen. (Det har jeg fx til mine støbejerns pander)
Alt i alt er der ikke den store forskel på de to modeller rent funktionsmæssigt.
Der er dog en prisforskel. Carbone Plus 28cm koster 329 hos KitchenOne, mens Mineral B koster 405kr.
Jeg vil klart anbefale at investere i Carbone Plus serien. Det er en mere simpel pande, og derfor holder den også længere, da der er mindre der kan "gå i stykker" på den. Og så er den billigere.
Et tip til når du "prepper" (normalt kalder man det seasoning) en carbonsteel pande er at varme den langsomt op.
Den skal ikke bare have fuld blast fra starten af. Især ikke hvis du har induktion. Så får du nemlig de bøjede pander.
Det samme gælder når man laver mad.
Mit komfur går fra 0-9 i styrke. Normalt starter jeg den op ved 4-5 og lader den blive godt varm.
Derefter skruer jeg den op på 6-7. Det er her omkring olie begynder at "brænde" af, hvilket blandt andet er det der skaber den naturlige "slip-let" overflade. -- jeg har 2 støbejernspander, en mindre 26cm og en størrer med høj kant samt en støbejernsgryde med emajle.
Det er stor set det eneste jeg bruger når jeg laver mad.. kød steges i den lille pande, den store pande bruges til retter der skal samles og gryden, den bruges til sammenkogte retter.
Skal der bages, så bruges gryden eller den store af støbejernspanderne.
gryderne kan bruges alle steder om det er bål,gas, induktion de skal bare have lidt kærlighed når man er færdig med at bruge dem.
Min mor bruger stadig den pande hun arvede af hendes mor og den er fra 1920'erne. -- Min fejl. Der er tale om udstyr til madlavning og hvad man ellers har af køkkenudstyr. Ikke hårdehvidevarer. Jeg hører hvad i siger!!!! Beklager
#3 Ved godt jeg mangler knive og pander og gryder, men søger anbefalinger.
#5 Det er præcis sådan et svar som dit jeg søger, jeg vil undersøge panderne og vender sikkert tilbage :)
-- Fedt indlæg #5! Det ville være super, hvis du/i kunne linke til de produkter i reelt set taler om :P -- Tusind tak for hjælpen, OrgasmeTeSke!
Hvis man nu gerne vil have en pande som kan sættes i ovnen "på ubestemt tid" - kan man så få det? Er det så bare en big-ass støbejernspande?
Vi har bl.a. en Le Creuset pande som vejer et ton, men den har træhåndtag (..er det et no-no når det skal i ovnen?) - og den er desværre for lang.
Og jeg er helt med på at købe noget ordentligt som holder fremfor "brug-og-smid-væk" -- "ORK SATME!" De buyer mineral b pro, burde kunne gå i ovnen "på ubestemt tid". Overvejer nemlig at supplere mine gamle pander med en som kan gå i ovnen.
Et andet fif for at undgå bøjede pander, udover langsom opvarmning, er at panden ikke må være større end induktions området på kogepladen. -- #13 De Buyer pander kan kun gå i ovnen på ubestemt tid hvis håndtaget er lavet af rustfri stål.
Så vidt jeg ved er Mineral B serien altid med carbonsteel håndtag med bivoks coating.
Her er hvad de skriver selv:
https://www.debuyer.com[...]
All products with stainless steel handles are suitable for use
in the oven.
Precautions for use in a conventional oven for other products:
- do not use the broil function
- do not exceed 400°F for a maximum of 10 minutes
-- Der er et fint flowchart til at finde kniv :)
https://www.reddit.com[...] -- i7-3770k, Maximus V Gene, Crucial BallistiX 16gb, EVGA gtx 1070 FTW, EVGA supernova p2 750W, Samsung 860 evo #16
Fair nok, havde lige misset "pro" i din besked ;)
Du har helt ret. -- Uanset hvilke former for pander man snakker om, er holdbarheden afhængig af varmegraden samt selvf. om det er belægning eller ikke. Man kan sagtens bruge pander med en god belægning - oven i købet Pfoss frie nu, hvor det er aktuelt i tiden. De belagte pander findes i udgaver, hvor de kan komme i ovnen op til 260 grader, hvilket sku være nok til samtlige former for kød/grønt etc. Disse pander er selvf. en del dyrere end andre, men de kan holde i en hel del år, modsat andre, med dårligere belægning.
Man må aldrig starte med at varme pander med belægning op først, da den så ikke kan komme af med varmen, og futter af - især de billigere typer.
Noget andet mange ikke ved er, at man ALDRIG bør bruge olivenolie til pander med belægning, da olivenolie har et langt lavere kogepunkt end feks. solsikkeolie, hvorfor belægningen allerede ved lavere grader begynder, at blive "ristet" . Rapsolie må heller aldrig komme på en varm pande, men skal tilsættes allerede fra starten, da olien ellers bliver "giftig" ved den hurtige opvarmning.
Med andre ord! Lær at bruge det indkøbte grej efter dets formåen/muligheder - hvilket for de fleste kræver forskelligt grej indenfor samme gènre.
Der har netop været tilbud på lækre stegepander med belægning/håndtag, der kan klare 260 grader i ovnen. Har alt for mange andre typer selv, men ser lige, om jeg stadigvæk har linket til dem :)
Forøvrigt dejligt med Holbrugere, der bruger tid og har interesse på madlavning :) Selv sidder jeg i sommerhus med min søn. Han får en solid skraber inden et eller andet nystartende PC spil, han i aften skal spille med vennerne, så han får et bredt udvalg af mums (alt relativt). Oksemørbrad, bearnaise, grønne bønner, nye kartofler, rå hvidløg kværnet i persillekværn, hummersuppe med fiskeboller (før eller efter osv osv.. Der kører også en flæskesteg i ovnen, da vi har alt for meget kød med herover, og en af de annoncerede frysere var godt med mug/svamp`ìsh :) Den er så beregnet til fisk, men udover at den stinker af det, tryller jeg på anden vis :)
Vil gerne vende tilbage til selve dit køkkenudstyr, da jeg også svømmer i samme. Et problem er dog, at allerede efter 2 dg. var der næsten ikke mere liv/data til vores tv - fladskærme/andet, så en mobil samt min søns platform, bliver brugt til netforbindelse, så jeg kan sidde om natten, og se flimmerkasse uden konstant udsættelse :( Har forsøgt køb af mere data hos ejer/udlejer - men nul hjælp putte..
Hvor mange personer regner du forøvrigt med, at sku fodre af? Ligeledes! Er du/vil du/kan du betale for det køkkengrej, der skiller dig fra den almene danskers?
Mvh - Kim -- Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne... #19 Hører gerne hvad du har af udstyr i dit køkken - også gerne udover pander og gryder. Er der noget som er smart at eje? Noget lir? En sej hvidløgspresser, you name it. Skal have indkøbt lidt af hvert og ja det må gerne skille sig ud/være dyrt :)
Skal kun affodre mig selv, venner og en mindre dreng.
#15 Ja det er sikkert fint, vil dog hellere modtage konkrete anbefalinger på knive i første omgang. -- I stedet for ren støbejern, der afgiver metaller til maden når du laver syreholdig mad, kan en emaljeret støbejernspande anbefales. Fx https://www.gastrotools.dk[...]
De er også væsentligt nemmere at vedligeholde og rengøre, uden de er "slip let" og uden de skadelige stoffer der findes i normale "slip let" pander.
Af knive kan jeg anbefale Zwilling, jeg har selv haft et tilsvarende sæt i 20 år som det her, dog ikke med "kis" blokken der automatisk sliber dine knive: https://www.zwilling.com[...] - de kommer ofte på tilbud, så lad være med at købe til fuld pris. -- #21: Ikke for at 'angribe dig' men mange her i tråden siger netop, at støbejern er det man skal gå efter og nu siger du det modsatte? Jeg var ellers klar på at købe støbejern men nu er jeg sgu i tivivl?! Hah.
What to do?? :O
--
Opret svar til indlægget: Køkkengrej
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|