Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Nyt kamera til brug i en virksomhed

Af Monsterbruger OzA | 24-04-2023 11:28 | 1414 visninger | 10 svar, hop til seneste
Hej Jeg søger noget hjælp/lidt sparring til at navigere rundt iden store jungle indenfor kameraer. Mine primære arbejdsopgaver er egentlig at lave content til SoMe/Web og hertil fungere min mobil egentlig ganske fornuftigt. Vi har dog snakket om at anskaffe os et ”rigtigt” kamera til at kunne skyde nogle billeder i lidt bedre kvalitet så det også er en mulighed, og måske kunne spare os for en fotograf (Vil det nok ikke helt kunne). Jeg er dog helt grøn på dette område og har søgt lidt pågoogle og set noget på Youtube, men det har ikke gjort valget nemmere… Budgettet vil jeg sætte på max 10.000 og dette skal gerne være inklusiv et objektiv. Brugen er primært billeder i en produktion, hvor viproducere Limtræsplader og så til lidt ad-hoc opgaver, som måske er lidt svært at sætte navn på. Håber på lidt forslag/egen erfaring og kom gerne med enbegrundelse og pros/cons.
--
#1
ReZel
Super Supporter
24-04-2023 11:37

Rapporter til Admin
Var et Nikon Z50 noget? https://www.pricerunner.dk[...]
--
#2
Phatape
Maxibruger
24-04-2023 11:39

Rapporter til Admin
I kunne kigge på APS-C Kamera ( Sony, Canon ect ). De fungerer ganske fint samt er der råd en fin linse. En fordel ved Sony er 3rd part linser.
--
i7 5820k, Asus x99, 16gb ddr4, GTX1080ti Asus strix, 256gb Samsung evo 850 ssd, 1tb WD
#3
method
Monsterbruger
24-04-2023 11:51

Rapporter til Admin
Nu er det ikke for at virke "Karlsmart", men jeg ejer selv 2x Sony full-frame kameraer (Sony A7V og A7III) med en masse objektiver til, og derudover et Sony A6600 som jeg primært bruger til video/VLOG/BTS når jeg er ude på opgaver, men... Hvis man ikke har den store videnskab indenfor brug af et kamera + dertilhørende lys, som I formegentligt også vil skulle skaffe, da du skriver I skal tage billeder af en produktion, så vil jeg foreslå at I starter med fx en iPhone 14 Pro (eller en tilsvarende Android smartphone) da de gør dette mindst lige så godt - når man ikke har anvendt et kamera før. Med en smartphone kan I lære om vinkler, lys, måden hvorpå I skal filme (køb en DJI gimbal til telefonen) og bare komme i gang på den måde. Sætter man sig ikke 100% ind i brugen af et kamera og får de nødvendige lyskilder, så vil det ikke blive et særlig godt resultat ift. hvad I kan lave med en smartphone.
--
#4
OzA
Monsterbruger
24-04-2023 12:22

Rapporter til Admin
#1 - Noget du selv kender til? #2 - APS-C Kamera, hvad har det af styrker kontra andre sensor typer? Og hvordan vil det kunne bruges i en hverdags situation? #3 - Præcis, jeg har ikke den store viden, men det er en viden jeg både personligt og virksomheden gerne vil have jeg erhverver mig. Jeg bruger lige pt. Samsung Galaxy 22 Ultra til billede og video og der er resultaterne og ganske fine til alm. SoMe content. Jeg blev bare sat på opgaven at undersøge om et "rigtig" kamera kunne give os mere, og det er så det jeg prøver at finde ud af om investeringen er det værd. Jeg kan så forstå på dig, at du ikke mener resultatet vil blive ret meget bedre som nybegynder, men det er vel muligt for et almindelig menneske som mig at lære ved at investere en del tid i det?
--
#5
RestyPad
Supporter Aspirant
24-04-2023 12:50

Rapporter til Admin
#4 Jeg er fuldkommen enig med #3 om at det kræver noget viden (og interesse) for at få de bedste resultater ud af et dyrere kamera. Hvis du er villig til at sætte dig ind i hvordan udstyret virker og bruger lidt tid på at studerer principperne bag fotografering, så kan du sagtens opnå gode resultater. Jeg bliver nok ikke en bedre kok med det samme, hvis jeg fik verdens bedste non-stick pande og et top of the line komfur, det ville stadig kræve at jeg øver og øver. En S22 ultra er fint til helt basale SoMe ting, men prøv at kigge på baggrund, miljøet, lysopsætningen og ikke mindst post-processing edits kan gøre en del, ved at finde en stil der virker for jer. Med det sagt, så vil jeg også anbefale et APS-C kamera som start (mindre sensor end full frame, men gevaldigt meget større end en smartphone) som f.eks. et Sony A6100 / Fujifilm X-T30, hvor der er godt udvalg af objektiver at vælge i mellem. Det næste punkt er hvilket resultat du prøver at opnå? Skal du have flexibilitet fra et zoom-objektiv eller vil du have et fast focal range prime, men som kan slørre baggrunden gevaldigt bedre?
--
AMD 5600X- INNO3D X4 RTX 3080 - MSI B550 Gaming Plus - 32GB Corsair Vengeance 3200MHz - Corsair RM750 V2 - Logitech G915 TKL - Logitech G Pro
#6
sviffer
Juniorbruger
25-04-2023 08:53

Rapporter til Admin
det er ikke helt inden for budget at købe kvalitetsgrej til indendørs fotografering i produktionshal. Hvor meget naturligt lys har I at gøre godt med? Brug evt hellere pengene på to store LED lamper med softboxes/diffusere (der også kan bruges til video), og så fortsæt med mobilen lidt endnu. I vil nok blive overrasket over, hvor afgørende den rette belysning er for kvaliteten af billedet.
--
#7
OzA
Monsterbruger
27-04-2023 10:24

Rapporter til Admin
Tak for svarene :) Tror vi ender med at forsætte med mobilen lidt endnu... #6 Vi har ikke noget lys-udstyr på nuværende tidspunkt, nogle forslag til hvad man kunne starte med der? Andre der har nogle forslag til en Gimbal til mobilen, som måske senere ville kunne bruges til et kamera?
--
#8
lindegren
Elitebruger
27-04-2023 14:50

Rapporter til Admin
Brug din telefon, og anskaf dig eksempelvis følgende. Det er udstyr der virkelig kan hjælpe dig nu, og senere kan du evt. opgradere kameraet Nanlite FS-150 LED 2 light kit with stand 5.405,00 kr. Foldbar Baggrund - Hvid/Sort Kraftigt 2 Lags-Stof 180x240cm 745,00 kr. Godox foldbart fotobord 100x200cm 1.175,00 kr. BOYA Mikrofon BY-WM4 Pro K6 Lavalier x2 Trådløs USB-C 1.900,00 kr. Priser er fra FlashFotoVideo i Glostrup - IMO er det fedt med en fysisk butik, og deres priser er som regel det samme som de billige på nettet
--
---misc for life---
#9
Hans
Guru
27-04-2023 17:36

Rapporter til Admin
STOOOOOOOP!!! Når I ikke har nogen fotografisk viden, så nytter det ikke at køre godt grej... I vil sandsynlig få et dårligere resultat, da I får kontrol og flere ting, I ikke forstår... Fortsæt med mobilen. Og tag så noget undervisning, så du forstår det grundlæggende. Derefter kan I begynde at overveje noget "rigtigt" grej. Og til Jeres niveau er det pænt lige meget, hvilket kamera I køber - De kan alle rigtigt - Der hvor forskellen kommer er ved valg af objektiv og lys :)
--
http://www.NoteBookWorld.dk[...] - RIP, 22/3-2007... Profession keyboardkriger, tidligere bare kriger ;)
#10
zubrowka01
Ultra Nørd
27-04-2023 17:48

Rapporter til Admin
Jeg vil gå lidt imod strømmen her, for i lærer sgu ikke at tage bedre billeder hvis i bliver ved med at bruge mobiltelefon :) Find et brugt Sony Alpha 7 Mark II med objektiv til ca. 5000 kr - objektivet behøver ikke være det vilde, i i kan altid opgradere. Køb dertil noget lys, og måske en baggrunds-rulle med stativ. Det behøver ikke være top-notch når niveauet bare skal være bedre-end-mobilen. Og, oveni få jer så en licens til Adobe Lightroom/Photoshop, det koster 93 kr om måneden. Youtube er et glimrende sted til at lære de basale ting - og der er mange kanaler der beskæftiger sig med fotografi og produktfremvisninger. Lær jer selv noget om lukketider, blændeåbninger, ISO, osv. Jo, der er en læringskurve, men det er ikke raketvidenskab. I kan sagtens få meget bedre resultater med et minimum af indsats.
--

Opret svar til indlægget: Nyt kamera til brug i en virksomhed

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning