Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Timeløn som konsulent på tidligere arbejdsplads

Af Gæst TimelønSomKonsulent | 29-03-2023 10:19 | 1272 visninger | 12 svar, hop til seneste
Hej HOL, Jeg søger lidt input omkring hvad en fair timepris vil være for sådan en som mig. Kort om min baggrund: Færdiguddannet som it-supporter sommeren 2021. Haft læreplads gennem hele uddannelsen. Derefter skiftede jeg job hvor jeg arbejdede i halvandet år. Jeg har nu skiftet job grundet logistikmæssige problemer (meget langt til det gamle arbejde). Min gamle chef har nu spurgt mig om jeg ville være interesseret i lidt konsulentarbejde hos dem. Det vil primært omhandle Microsoft Intune som jeg har en relativ stor viden inden for, da jeg har været med til at opbygge det hos virksomheden. Arbejdet vil primært bestå af forskellige "udbygninger" i Intune, samt at få bygget noget mere viden på mine to tidligere kollegaer, så de i fremtiden selv kan administrere det fuldt ud. Jeg var utroligt glad for at arbejde i virksomheden, og der er stor gensidig respekt mellem min tidligere chef og mig. Det vil nok dreje sig om 2-3 timers arbejde om ugen. Hvad vil være en fair/realistisk timepris at forlange for sådan en omgang. Jeg har relativ stor viden inden for det de vil have hjælp til, men min overall "anciennitet" i it industrien er trods alt ikke så mega stor. Håber der er nogle erfarne folk som kan byde ind :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Fc Junkies
Ultra Nørd
29-03-2023 10:23

Rapporter til Admin
Hvis du er specialist, så 800 kr. i timen
--
Mvh Fc Junkies
#2
MrDrunk
Monster Supporter
29-03-2023 10:23

Rapporter til Admin
Du bør nok overveje hvad det er værd for dig, at skulle stå til rådighed hos en tidligere arbejdsgiver, og særligt hvis timeantallet er så lavt. Personligt ville min smertegrænse nok ligge på 600 kr./timen, men vil tro at mange vil mene det skal være højere.
--
#3
dig
Gæst
29-03-2023 10:24

Rapporter til Admin
Tag mindst det dobbelt af hvad du fik i timen sidst du var i firmaet. Det skal bl.a. også dække når du er syg/pension/kursus osv.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
Jesper Gæst
Ny på siden
29-03-2023 10:29

Rapporter til Admin
Alt efter om der er tale om løn eller du skal sende regning (hvor du ikke vil få pension og feriepenge), noget i retning af 150%-300% af din tidligere timeløn af hvor du arbejdede som færdiguddannet. Ville være mit udgangspunkt, alt efter hvor meget du gerne vil have de 2-3 timer om ugen. Der vil jo for dig i realiteten være tale om overarbejde, ud over de nok 37 timer du har i dit nuværende arbejde, så 200% for løst arbejde lyder ikke urimeligt i mine øre.
--
#5
MadsFerguson
Junior Nørd
29-03-2023 10:37

Rapporter til Admin
IT konsulent timer koster gerne 1250,- og opefter hvis ikke der handles bulk eller længere faste aftaler. Lad være med at sælge dig selv for billigt (600-800), sæt en rimelig barre på prisen og hvis det går godt kan du tale med dem om flere timer til en mere fordelagtig pris. Der er prisforskelle ifht geografi som kan pille ved tallene, men de er ikke helt urealistiske. Held og lykke med at blive selvstændig konsulent, du har her din første åbning :)
--
Systems Engineer, High Performance Computing.
#6
Demo
Nørd
29-03-2023 10:40

Rapporter til Admin
Min standard pris er 1300, laver bl.a. også Intune. Ved længere samarbejder (fuldtid 4mdr+) gives der rabat.
--
Hvorfor skal GIN smage af Gran?!?!
#7
144
Gæst
29-03-2023 10:52

Rapporter til Admin
#5 Konsulenter til over 1250 kr i timen kan også svare ret prompte på problemstillinger på flere områder, og hvordan man løser det, uden at skulle "google" først. Jeg vil nok sige 800-1000 kr i timen (i København). i Sjælland/Jylland vil jeg nok sige 700-800 kr
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
MadsFerguson
Junior Nørd
29-03-2023 11:12

Rapporter til Admin
#7 OP skriver at han har god erfaring på den teknologi der arbejdes med. Det er helt normalt at konsulenter googler, en konsulent købes ofte for erfaring, overblik og ekstra mandetimer. Hvordan konsulenten udfører er mindre interessant. Dine priser er skæve og for lave. Mvh. 'konsulent i mange år'
--
Systems Engineer, High Performance Computing.
#9
TimelønSomKonsulent
Gæst
29-03-2023 11:12

Rapporter til Admin
Tak for alle jeres gode input. Umiddelbart synes jeg at de timepriser #5 og #6 nævner lyder ret høje ift den erfaring/viden jeg har. Jeg har en ret grundig viden om Intune, men jeg vil ikke kalde mig selv for specialist inden for det. Jeg ved somregel hvor jeg skal kigge for at løse diverse problemstillinger, men som #7 skriver, så kommer svaret ikke prompte som hos en meget erfaren intune specialist. Jeg er trodsalt relativt nyuddannet. Men jeg ved også godt at konsulent priser er ret høje, og det er vigtigt ikke at sælge sig selv for billigt. I har hvertfald givet mig noget at tænke over :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
munk9000
Bruger
29-03-2023 11:14

Rapporter til Admin
Det er jo en forhandling ud fra markedsvilkår. Hvad er din indsats værd for dem. Dvs. hvad vil det koste dem et andet sted, gøre det selv eller undvære. Ja, der er mange der vil pive hvis man siger 3x sin timeløn. Men så kan de gå et andet sted hen og se om de kan få det billigere og lige så godt dér Hvad er din tid værd for dig. Og hvad er risikoen for at opgaven vokser udover hvad du troede da du sagde ja.
--
#11
Bonnevie
Superbruger
29-03-2023 11:25

Rapporter til Admin
Disclaimer: Jeg er ikke konsulent. Husk at når du er ansat står der en masse andre kollegaer og bruger tid(penge) på at holde dig i vandet. Her tænker jeg primært på det overhead der skal til for at fakturerer, skat, ferie, pension og holde dit nye firma i luften. Mener også at du f.eks. skal betale en revisor for at gå dine regnskaber igennem. Måske skal du forsikres, kan dine kunder komme retsmæssigt efter dig af en eller anden grund? Det er derfor at din timeløn <skal> være højere end når du er lønmodtager
--
SSUPD Mesh******* - 10% damaged 5600x - Aorus B450-i - 1x16gb Fury 3200 Cl16 - Strix 1080 - Full 280mm EK-Watercooled - SF600 Plat
#12
144
Gæst
29-03-2023 11:42

Rapporter til Admin
#11 med 2-3 timer om ugen, kan han sagtens køre det som B indkomst, og behøver derfor ikke at stifte et konsulent firma. Det hele kører over hans CPR nummer istedet et CVR, og betaler nok alligevel 50% i skat. Så det ender nok til sidst med en reel timeløn på 300-400 kr. Som konsulent kan hans "kunde" også give ham en PC for at få adgang til alle deres systemerne. Så at stifte et firma for at få en firmatelefon, er måske lige grov nok.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Timeløn som konsulent på tidligere arbejdsplads

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE