det kommer an på om i er enige om beløbene og delingen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Har ikke gode råd, men sender kram og held og lykke <3
--
Ryzen 3900x, 32 gb 3600mhz, MSI X470 Pro carbon, ASUS 3080 TUF

Jeg har været i samme situation, dog uden barn. Vi kunne også snakke om det og blev enige om at få huset vurderet af en ejendomsmægler, derefter købte jeg hende ud og overtog lånet. Det var pisse hårdt og jeg fandt ud af at jeg ikke kunne blive boende, så jeg endte med at sælge et par år efter. Vi var også sammen i 11 år. Håber du kommer godt igennem det.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Jeg har ikke selv prøvet det, men har et par input * Har i fællesøkonomi nu, eller betalt hvert sit? * Har i afdraget på bilen sammen? I forhold til huset, så ville jeg lade ekskæresten og jeres barn bo der mens at det er til salg. Hvis hun ønsker det. Udgifter til huset deler i selvfølgelig.
--
Mvh Fc Junkies

Når i ikke er gift behøver i ikke advokat. Det er ikke noget formuefælleskab i juridisk forstand. I skal derfor ikke dele værdier som i ejer. Det er som dit er dit og omvendt. I forhold til realkredit gælden er det oftes således at i hæfter solidarisk. Betaker du ikke din del af ydelsen vil banken gå efter din kæreste. Mit råd er at aftale hvordan i deler jeres værdier mellem jer, fx møbler og andre løsere. I forhold til huset snak med jeres bank. Det kan være de vil lade en af jer overtage hele gælden - altså en af jer køber den anden ud. Er dette ikke muligt skal i begge betale ydelserne, selv om i ikke bor i huset. Sælges huset med tab deler i gælden, og samme med evt provenu.
--

First off. Tak for de gode tilbagemeldinger. Second. Jeg er ikke hol's troll. Jeg ville bare ikke lige dele hvem jeg er, da dette er meget nyt. Er rigtig glad for det input der kommer. Her er svar til diverse spørgsmål: - Vi er ikke gift - Vi har begge været med til at betale for bilen ja - (35år) Hun er i noget forløb med kommunen til flex job (varet 1 år indtil videre) - (36år) Jeg arbejder selv som Software Udvikler. - Vi står begge på realkredit lånet. - Jeg har betalt 2/3 af alle udgifter + extra hist og pist, så hun også ville have penge på hver måned. #3 -> tak. Ja det er squ ikke sjovt. Jeg har regnet på jeg godt kunne blive i huset. Ikke jeg har lyst, men økonomisk ville det være billigere end at sælge med tab og skulle finde noget der koster det samme i måneden. #2 -> Tak. Får brug for alt det jeg kan få. Jeg har lidt svært ved at se frem i tiden lige pt. Er bare glad for jeg har min søn. Giver noget at forsætte med. Han er heldigvis kun 3 nu, så der er mange år hvor han har brug for mig. #4 -> Hun vil bare gerne ud så hurtigt som muligt. Jeg havde også sagt jeg ikke havde travlt. Pt. sover vi også i forskellige rum, så ikke fordi jeg har travlt. Vil bare gerne vi begge kommer godt videre. #5 -> hverken troll eller gift.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Få en aftale om samvær med jeres barn på plads på skrift inden i går fra hinanden. Når i ikke bor sammen længere bliver det så meget sværere for dig at få noget aftalt, hvis i bliver uenige. Statsforvaltningen har tendens til at tilgodese barnet mor, ligestilling eller ej. Taler af erfaring. Du er velkommen til at PM mig.
--

Det er vel omkring 20 år siden min søns mor og jeg gik fra hinanden - ugift, med hus, og - obviously - et barn. Vi endte med at min kæreste overtog hele huslånet (det tog dog lige et par år, da hun var under uddannelse, og i den periode var jeg stadig "co-signer" på lånet, så hvis hun ikke betalte, måtte jeg til lommerne) Vi klarede selv aftaler og børnepenge osv. Det var dog lidt en overraskelse for mig en del år senere, da det gik op for mig at den slags er fradragsberettiget, også selv om det ikke foregår via det offentlige - så der var en pæn slat penge tilbage fra Skat :) Min søn var næsten 6 på det tidspunkt. Men det ændrer ikke pointen. Vær søde ved hinanden. Tal pænt om hinanden. Og gør alt hvad I kan for at junior har det godt. Vi kom ret godt ud af det hele - men selv med alt det vi var "gode til" var der stadig utallige søvnløse nætter og tankemylder og ting-jeg-kunne-have-gjort-bedre, eller gange-jeg-ikke-var-der-som-far-fordi-han-var-hos-hende som lige synes de skulle dukke op klokken 3 om natten når man har et vigtigt morgenmøde. Vær storsindet, vær åben, vær rummelig, æd et shitton kameler, for *intet du nogensinde gør* er vigtigere end at være en god far. Selv hvis du gør det ret fantastisk de næste 20 år, vil du stadig ofte kigge dig selv i spejlet og tænke "det ville jeg fan'me ønske jeg havde gjort bedre". Og så er det heldigvis ikke "the end of the world". Jeg er nygift, på mit 3. langvarige bo-sammen-forhold, har købt hus for 1½ år siden, er blevet far igen - og bedstefar - og tusind andre fantastiske ting. Jeg er 46. Intet jeg nogensinde har planlagt, er gået godt. Alt er eksploderet i hovedet på mig. Og jeg er helt fantastisk lykkelig for at være lige præcis der hvor jeg er. Også selvom det har kostet en formue. Mange gange. Do the right things. Det betaler sig. Uanset hvad prisen er.
--
"ORK SATME!"

Må være hårdt.. Alt det bedste herfra. Er nysgerrig og du behøver ikke være konkret men hvad kan have gjort at i efter over 10 år træffer den beslutning?
--

Det er altid billigere at eje end at leje hvis , specielt hvis huset er i fornuftig stand, så den "husleje" du betaler til staten i form af ejendomsskat osv er langt billigere end hvad du skulle betale en privat eller boligforening for at leje deres mursten. Hvis du har betalt 2/3 dele af alle udgifter + hist og pist, så bør hun da slet ikke stå som ejer af huset, hun har jo reelt set ikke engang haft økonomi til at kunne blive godkendt til noget som helst som flex jobber. Det kan selvfølgelig godt være du vil være god af dig, men som far står du allerede elendigt i forhold til rettigheder til dit eget barn. Få alt på skrift og gerne sørg for huset bliver dit og hun betaler hvad hun skylder, for huset kan hun da umuligt have betalt af på at all, så det er bare sørge for det kommer over i dit navn uden noget til hende, så jeg vil nok mene du skal have advokat ind over det, for der er da ingen chance for at hun nogensinde bliver i stand til at betale over en halv million af på et hus lån hvis hun er flex jobber, det bliver en gæld hun kommer til at sidde med resten af livet, og give hende en halv million med ud af døren, der ville jeg bare være lidt fuck no du har aldrig betalt det du skulle til udgifterne eller maden eller hist og pist, som jeg antager som at gå ud og spise, ferie osv. Kærlighed er fint, men at blive taget i røven er ikke, så er det bare at finde en måde at formulere det bedre på end jeg har gjort her. Jeg er måske lidt kold og kontant, men er også Nordjyde , giver intet gratis i døren.
--
Errare humanum est, sed perseverare diabolicum

#14 -> Tror vi er enige om at det bliver 7 / 7. Selvom hun gerne vil have ham mest. #15 -> Tak for de gode råd. Har helt klart fokus på min søn. Hvis han ikke var med i billedet havde jeg bare solgt huset med tab og flyttet langt væk og startet på en frisk. #16 -> Der var bare ingen kemi. Gik ned af bakke længere tid. Jeg har nævnt par terapi, men hun gad ikke snakke med andre om vores problemer. Sex blev længere og længere imellem. Ingen kys / kram / kemi længere. Føltes som om vi var roommates mere end noget som helst andet. Jeg kom med ultimatum at noget skulle ændres før vi kunne blive sammen. Kom ikke rigtig længere end det. I teorien er det mig der slog op med hende, men føler at hun havde givet op for lang tid siden og bare var her fordi det var nemmere end at skulle flytte. Det var på ingen måde nemt. Men når man har gået i lang tid og været trist. Har personligt prøvet psykolog. Det hjalp en del, men ikke på hjemmefronten. Lærte at sætte mere fokus på mig selv og ikke altid gøre alle andre glade (familie, venner, arbejde, etc). Sagde mit job op og skiftede til noget der betalte mindre, men gjorde mig glad.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Æv, for jer alle. Få alt på skrift. ikke grunder mistillid, men så er mange konflikter fremadrettet undgået. Få aftalt med børne penge, hvis nogen på skrift, for så kan den der ikke har barnet trække beløbet fra i skat. Prøv at snakke med bank/realkredit om i kan få en aftale om, at den der ikke bliver i huset, såfremt afdrag ellers bliver betalt til tiden, efter en årrække kan, fjernes som hæfter for gælden. Ellers f.eks. rest gæld under 50-60% af værdiansættelsen. Risikoen for dem er også mest i starten, hvor i begge skal få styr på jeres ny økonomi, så hvis i tager dialogen nu, er nogen banker til at snakke med. Vær frem for alt gode og forstående ved hinanden og jeres søn.
--

#19 "Sex blev længere og længere imellem. Ingen kys / kram / kemi længere" det du skriver er faktisk det jeg oplever med min kæreste. Derudover skændes vi hver anden dag og er ikke enige om noget. Jeg har tit tænkt på at flytte men har ikke haft modet til at gøre det endnu.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#0 Har ingen erfaring med emnet, men vil bare ønske dig alt held og lykke fremover, det må være en umådeligt svær tid at skulle igennem. Hang in there <3 #21 Hvis i ingen børn har, så skulle du måske overveje at gøre noget ved det - inden du måske en dag står med et barn og situationen stadig er den samme. Der er selvfølgelig op og nedture i et hvert forhold og det er hårdt at være sammen, men hvis det udelukkende føles som nedture, skænderier og intet godt - så er det fandme bare at få revet plastret af, i hvert fald hvis man ingen børn har, som det også går udover.
--
Fractal R6 / I9 9900K / Aorus Ultra Z390 / Aorus 1080TI / G. Skill 3600MHz / 1TB 970 EVO / Corsair H150i / EVGA Supernova 850w / ASUS PG279Q 27" 1440p

#20 Få aftalt med børne penge, hvis nogen på skrift, for så kan den der ikke har barnet trække beløbet fra i skat. som jeg skrev i #15, er det faktisk overhovedet ikke nødvendigt (men stadig, selvfølgelig, ikke nogen dårlig idé at få alt formaliseret - selv hvis man taler pænt sammen nu, er det ikke sikkert at man gør om 10 år)
--
"ORK SATME!"

#20 -> Vi har tænkt os at fjerne hendes navn fra lånet. Ved ikke hvor meget det vil koste endnu. Jeg vil ikke have det godt med at skulle sidde og betale det hele. Også om X antal år når jeg sælger får hun halvdelen af overskudet. #21 -> Det her har heller ikke været nemt. Der er gået lang tid før vi er nået hertil. Jeg følte bare vi var på et punkt hvor vi hver havde vores eget liv og delte barn. Det bliver bare sværere jo længere tid der går. Også derfor jeg stilte et ultimatum om der skulle ske noget. Jeg havde det dårligt og syntes bare mit liv var på standby. Har ikke nogen interresse lige pt. for at finde nogen ny. #22 -> Mange tak. Tror det bliver meget svært. Nærmest alle steder jeg læser bliver faderen tilside sat. Håber bare på at få en god ordning.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Den ene af jer kan gældsovertage og købe den anden ud. Det betyder at en af jer skal kunne sidde med alle udgifterne og lånet selv i en økonomiberegning/godkendelse. Er det ikke muligt - så sælg og begge kommer videre. Kan også lade det være som nu hvor begge så hæfter på lånet - men bliver et problem når den der ikke bor der - pludselig vil videre og måske selv købe bolig.
--

Først bør du undersøge med banken om du kan blive i huset. Huset skal dog handles uanset hvad, hvis I begge ejer, det koster en advokat og så skal der noget tinglysning som koster, da I ikke er blevet skilt. Men du skal købe hende ud af huset og optage nyt lån, hvis du vil blive siddende og banken siger ok. Pt. Er det ikke sjovt, så I kan overveje at hun bliver på lånet, men du betaler. Få et par mæglere ud til at fastsætte husets pris, evt bankens egen. I behøver faktisk ikke aftale den pris. Vi blev i sin tid enige om en lidt lavere pris. Ift opdeling af økonomi, så er der mig bekendt ingen, som blander sig, men er du i tvivl om hvorvidt I er enige, så er det altid godt at have det på skrift. Ift barnet, så skal der ikke nødvendigvis betales børnepenge ved 7/7-deling, men den ene skal have bopælen. Og vær obs på, at der medfølger rettigheder som bopælsgorælder! Den som har bopæl kan flytte, indenfor rimelighedens grænser, men det er også temmelig langt, hvis det er 7-7 og man skal aflevere i en børnehave 1 times kørsel væk. Kig evt hos kommunen om de hjælper med en lejebolig, det gør nogle :) (til din eks). Held og lykke med det og husk der er lys for enden af tunnelen og livet er slet ikke forbi.
--
Nu bruger jeg min bruger, Tilfreds?

Med den måde du skriver på , så har hun jo i længere tid bare betragtet dig som en room mate hvor hun har fået gratis husly , mad osv. Du bør helt sikkert få en advokat ind over det, som jeg nævnte i #17 så bør du intet give i døren, du bør faktisk forlange hun betaler hvad hun skylder som du har betalt for hende over X antal tid hvor hun bare ikke har kunne magte at betale sin del af udgifterne men har direkte nasset på dig, du har jo selv nævnt hvor fjern hun blev og ingen kemi mellem jer, skulle ikke undre mig om hun ikke også har set en anden ved siden af mens du har været på arbejde osv. Har desværre set den her historie før, dog heldigvis ikke sket for mig selv men for 3 bekendtskaber.
--
Errare humanum est, sed perseverare diabolicum

#27 det skal vel midregnes tabt løn under barsel, samt tabt opsparet pension og øgede personlife udgifter etc ifbm hun har været gravid og på barsel med et fælles barn?
--
Nu bruger jeg min bruger, Tilfreds?

Mit råd, tænk økonomisk først på dig selv langsigtet, du har tjent væsentligt mere end hende. Det må kunne beregnes hvor meget hun procent mæssigt har betalt på lånet, når hun også i teorien skal betale for normal husholdningsudgifter. Vær fair, men giv hende ikke mere end hun er berettiget til. Mænd er følelsesmæssige dumme, hun kommer over dig langt før dig. Kvinder har meget lettere at finde en ny mand, du vil nok først være på lokummet i længere periode. Du behøver ikke at fortælle hende alt, snak med en skilsmisse advokat. Du er softwareudvikler, men hvis du stadigvæk er nærrige, så kan du stadigvæk få noget gratis vejledning. Det handler om at du holder fast på din formue og ikke tænker i nuet og træffer nogle dårlig valg, da du er sårbar, forvirret og fortsat føler dig forpligtet til at forsørge hende.
--

#28 - Mener du helt seriøst han skal dække tabt løn og tabt opsparet pension ? , hun arbejder jo ikke, hun er på fleks job, det er hvad han skriver, så tvivler på hun nogensinde har haft et betalt arbejde på normale arbejdsvilkår som de fleste andre mennesker har. Jeg mindes at have læst lignende artikel på berlingske eller noget i den dur hvor en kvinde helt seriøst mente at hendes mand fordi hun var hjemmegående husmor, skulle betale ind til hendes pension nu hvor hun gik hjemme og tullede den af, var ved at få kaffen galt i halsen. Som #29 påpeger, pas på dig selv og sørg for dig selv først og fremmest, kvinder har det sgu for nemt i forvejen.
--
Errare humanum est, sed perseverare diabolicum

#30 har man valgt at få børn sammen må det være fordi man ønsker en fælles fremtid og her taber kvinden økonomisk på et fælles projekt, hvilket bør indregnes, hvis man vil indregne, at hun har betalt mindre i fælleskassen grundet lavere indtægt. Alt efter hvilken understøttelse hun har haft, kan hun også have fået en lavere sats grundet hans indtægt, men det er gisninger. Yderligere har det faktum, at skulle hun have bidraget ligeligt, så havde de måtte blive i en dårligere bolig og hun kunne måske have boet billigere uden ham. Det må antages at trådstarter har haft aftalt noget, da de købte huset. Nu må man antage, at har man besluttet, at den ene går hjemme, så er det en fælles beslutning, hvor den hjemmegående, uanset køn, bidrager til fællesskabet på anden vis. F.eks. ved at ordne alt det huslige eller hjemmepasse børn. Det anbefales sjovt nok til kvinder, at de sikrer deres fremtid, det er jo oftest dem som går hjemme, så de ikke er helt på røven, skulle de blive skilt. Men ellers er det her at ægtefællebidrag og deling af pension kommer i spil ved skilsmisse.
--
Nu bruger jeg min bruger, Tilfreds?

Det må virkelig være hårdt at gå igennem. Jeg føler med dig på den her. Jeg kan kun ekko meget af det, som bliver sagt. Min kones forældre blev skilt da min kone var 10-12 år, men alt foregik i god ro og orden (også selvom den ene part ikke ville skilles) og siden har de stadig kunne ses ofte hele familien, også til jul og nytår. Det har gjort at familien stadig fungerer godt. Jeg tror virkelig, at man på trods af smerten, og lysten til bare at rive plasteret helt af, har godt af at tage det stille og roligt og få talt tingene helt igennem samtidigt med at man sørger for alt det praktiske. Var jeg dig ville jeg koncentrere mig meget mere om at få lavet en god aftale omkring jeres søn. Når bruddet er endeligt og alt er delt i mellem jer, både følelsesmæssigt og finansielt, vil du med garanti se højt og flot på det finansielle (så længe det bare er nogenlunde ligeligt); de begge kan du fandme altid tjene igen, især med din alder og profession, men aftalen omkring jeres fælles barn vil føles langt vigtigere for dig. Så hvis du allerede kan mærke at du vil have ham lige så meget som din kone og det i øvrigt er det rigtige for barnet, så ville jeg gøre alt hvad der stod i min vagt for at sørge for det. Det betyder nok at tage en god snak omkring det, men kan du mærke det mindste modstand i det og at hun måske vil gøre dig til weekendfar eller hver 3. uge far, så ville jeg med det samme tage fat i advokat og alt hvad der overhovedet skal til. Jeg synes bare at man har hørt om, hvordan kommunerne normalt ser på sådan nogle situationer her, og det er sgu sjældent man lige hører det er til faderens fordel. Ønsker dig alt det bedste - er sikker på med din tilgang til tingene og villighed til at snakke om det, så kommer du 100.000 gange stærkere ud, måske ikke lige med det samme, men nogle år nede af rækken. Og hey btw.. hvis #14 fx har været i præcis samme situation og er villig til at råde og snakke med dig, så ville jeg overhovedet ikke tøve med at række ud. Der er altså bare et eller andet ved at tale med mennesker som har gået igennem præcis det samme som dig. Man forstår og kan hjælpe hinanden på en anden måde.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Begynd allerede nu at forberede dig på, at hun på et tidspunkt kræver fuld forældremyndighed :(
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Du nævner på et tidspunkt at du har dækket flest udgifter osv. uden at have stået i en situation som dig så vil jeg holde mig langt væk fra at holde fast i den holdning. Slå en streg i sandet og tænk på du umiddelbart står langt stærkere stillet økonomisk nu og fremadrettet. Så vær “storsindet” og del alt i porten af alt hvad i ejer sammen.
--
AMD R5 3600@Stock, B450 Strix, 16GB@3600MHz, GTX1070Ti

#30, her vil vi være dybt uenige og at kvinde langt oftere går hjemme betyder også at du kan få lov til at køre karrierevejen, mens hun står for langt mest derhjemme og at passe børnene. Min kone går hjemme på grundet vi har en søn med autisme og derfor stor skoleværing. Skulle vi have delt den byrde/opgave så havde jeg ikke ville kunne bibeholde min stilling eller min indtægt og så vil det ramme alle i husstanden. Derudover er vi startet med at lave en pensionsopsparing via Nordnet i hendes navn, da hun efter 2x 1 års barsel og 3 år hjemme på tabt arbejdsfortjeneste vil være håbløs bagud hvis vi gik fra hinanden nu. Det er fanme kun PENGE og i sidste ende betyder det ikke en skid. Det er langt vigtigere at moren til dine børn også kan give dem et godt liv mens de er hos hende.
--
AMD R5 3600@Stock, B450 Strix, 16GB@3600MHz, GTX1070Ti
--

Sidst redigeret 22-03-2023 20:58

#34 -> jeg går 100% efter at være fair. Det er mit eget valg jeg altid har betalt mest. For at vi begge skulle have lommepenge at bruge. Angående hjemmegående er det 100% fordi hun ikke rigtig har kunne finde noget arbejde. Hun har haft diverse små jobs, men først sidste års tid hun har haft noget på deltid. Så skal ikke fordi hun bare har gået hjemme og stået for alt. Vi delte også barsel 50/50. Mit eneste problem er jeg er den eneste der har råd til at blive boende her. Og og jeg har ikke rigtig lyst til at tage et lån på 100.000-200.000 kr for at købe hende ud fordi huset er vurderet til det. Er pænt sikker på huset ikke bliver solgt hurtigt og helt sikkert med stort underskud hvis vi kunne sælge det nu. Kunne være godt med system hvor man overdrag et beløb nu. Og flere penge senere hvis huset bliver solgt. Eller få penge retur hvis det ikke bliver solgt. Ved det ikke. Det hele er bare +$+&+$(_-_-
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#0 Trist at høre i går fra hinanden men sådan kan livet være nogle gange. Jeg har selv stået i samme situation for 10 år siden. Eller der var det mig som valgte at trække stikket da jeg ikke følte mig glad i vores forhold. Vi havde en dreng på det tidspunkt som var 2 år og huset vi næsten lige havde købt. Min ex kunne heldigvis købe mig ud og blive boende så vores søn ikke kom til at mærke det så meget. Vi kunne/kan heldigvis stadig snakke sammen og holder fødselsdagsdage sammen for ham. Hun har ham 12/2 da jeg ikke har/havde mulighed for at have mere pga arbejdstider og for ikke at gøre det mere besværligt for ham. Alle valg har været med ham i fokus så vores egne ønsker kom i anden række. Jeg har en ny familie nu og han har 2 nye søskende. Det fungere super idag. Men du skal vide det bliver hårdt på et tidspunkt da man hurtigt kommer til at savne børnene når man ikke er sammen. Som nogle af de andre også skriver så er du velkommen til at skrive pb hvis du har brug for nogen at snakke med som har stået i samme situation.
--

#35 - Flere og flere kvinder begå at gå hjemme nu om dage fordi de forsøger på at adaptere den amerikanske levestil og levevej , og du skal ikke komme her og fortælle mig at gå hjemme med ungerne i X antal år er hårdt kontra at gå på arbejde i 37-40-45-50 timer om ugen, de laver jo ikke andet end dalle den af, du kan gøre rent måske i 1 time om dagen samt smide vasketøj over og så sidder de ellers på sofaen med deres tv serier eller fjernsyn, der er ingen der kan fortælle mig du kan finde ting at lave i et hus eller lejlighed i mere end 2 timer om dagen hvis du ellers sørger for at holde huset rent og der er ryddet op. At så at du helt frivilligt har valgt at betalt din kones pension så hun har et par millioner hvis i ender med at gå fra hinanden om 10-20 år, det er så din ret, det betyder ikke at det er noget jeg vil råde folk til. Vi mangler hænder overalt i samfundet, så er der sgu ikke plads til i lille Danmark at en kvinde går hjemme fordi hun dybest set er fucking doven og ikke gider arbejde hvis hun kan slippe for det, tænk sig hvis mænd satte sig ned og sagde til deres kone, nu går du ud og arbejder hårdt og tager al det overarbejde du kan så jeg kan sidde hjemme i 10-20 år uden at bidrage med noget som helst udover bruge 2 timer om dagen på at sørge for huset er rent, der er vasket tøj og lavet mad til du kommer hjem. Så skal lillemor sgu være en 10+ og slæbe sin røv i fitness centret i minimum en time om dagen også og sørge for hun er top lækker konstant. Jeg nægter pure at understøtte et samfund hvor nogle mennesker bare ikke gider bidrage men kun suge fra samfundet.
--
Errare humanum est, sed perseverare diabolicum

#38 Så når du nu går ned med stress, får depression og bliver langtidssygemeldt - så klarer du det bare det hele selv, og lader være med at suge fra samfundet. Godt gået!
--

Jeg er barnløs, ikke at det gør et brud meget lettere, men mindre krævende i praksis, unægteligt. Man kommer lettere gennem et brud ved at samarbejde og tale ordentligt til (eks)partneren. Jeg ville sgu nok tage imod den udstrakte hånd fra #14 eller en af de andre der tilbyder at snakke dig gennem den praktiske del af processen. Det kunne du snildt drage nytte af. 38 Det er en skam at du insisterer på at være så snæversynet at du let kommer til at fremstå som ren kliché. Hvis du en gang får brug for hjælp af fællesskabet, er det slet ikke umuligt at piben får en anden lyd. Det misogynistiske foredrag er underholdende nok, du fik i hvert fald mig til at grine, det erkender jeg. Men når latteren er til ende, fremstår foredraget som et pinligt display af rendyrket chauvinisme. Alligevel har jeg 10 point til dig for evnen til at fremkalde spontan morgenlatter.
--

#38 jeg synes du skulle prøve at hjemmepasse en flok(2-3stykker) unger og stå for alt i en husstand og med alt mener jeg også at være uptodate med tøj til skiftende sæsoner, nye tøjstørrelser, gaver, sociale aktiviteter, al rengøring, tøjvask og ikke mindst at stimulere børnene med forskellige alderssvarende aktiviteter og løse konflikter hvert andet øjeblik. Jeg har været på barsel 3 gange og det har været en frydefuld lettelse at komme tilbage på job. At kunne tage den længde toiletbesøg, man havde behov for og kunne tænke en tanke færdig uden afbrydelse! 5 dages hverdag med arbejde og institution er peanuts ift ferie alene med 3 børn. Mine børn er dejlige, jeg vil gerne bruge tid med dem, men mit job som ingeniør er mindre krævende. Desværre stiller hverdagen en vis mængde krav til aktiviteter og obs på 117 ting. Det var et sidespring, undskykd til trådstarter.
--
Nu bruger jeg min bruger, Tilfreds?

Jeg har selv været i et forhold i mere end 10 år og vi har da vores problemer, skændes og diskuterer. Men er det ikke blevet meget "populært" at har man mindre problemer - så går man fra hinanden ?.
--

#38 Jeg laver en fræk antagelse om at du bor uden partner og/eller børn, hvis det er ikke er tilfældet har jeg virkeligt ondt af din samlever. Træls situation OP - Jeg taler ikke af direkte erfaring, men med et vennepar jeg havde rigtigt nært som startede ud med at "sagtens kunne finde ud af det selv", men man får så mange meninger og forslag fra nært og fjernt at det sagtens kan blive lidt sløret hvad man selv syntes er rigtigt og fair. Jeg ville forslå jer allerede nu at aftale hvordan i gerne vil det her til at foregå, som det lyder til i allerede har og snakker med en advokat der kan putte det i skriv. Det handler om at i begge kommer ud på den anden side bedst muligt og at holder jeres søn fokus.
--

Sidst redigeret 23-03-2023 10:42

#38 Hvis et par har et barn på 0-3 år, og den ene skal arbejde 50 timer om ugen, så bliver det svært at få det til at hænge sammen med at den anden også skal arbejde 37 timer. Arbejder man 50 timer om ugen, har man formentlig et job, der giver en løn der ligger i den høje ende. For at det kan hænge sammen vil det formentlig være nødvendigt at den ene part går lidt ned i tid. Så synes egentlig det er rimeligt nok at der eksempelvis bliver betalt ekstra ind på pensionen til den, der måske kun arbejder 30 timer. Alternativet vil formentlig være at barnet er den første der bliver afleveret og den sidste der bliver afhentet i institution. Så kan man sidde med sit vellønnede job på 50 timer om ugen, og holde på sin ret til at ægtefællen skal arbejde lige så meget fordi det tilfredsstiller en retfærdighedssans, alt imens man smider sit barn under bussen. Eller man kan erkende, at man har et barn, og at hverdagen hænger betydeligt bedre sammen, hvis ægtefællen går lidt ned i tid, for at kompensere for de ekstra timer man arbejder. Og så finder jeg det egentlig ganske rimeligt, at man indbetaler lidt ekstra på den pension.
--