De små firkanter du køber på Amazon som #1 linker til, og lignende, er virkelig ringe. Jeg synes også de er sindssygt grimme. Men det er jo subjektivt. De sættes ofte op med lim som efterlader rester på væggen når de skal ned igen, efter det er gået op for dig du ikke gider dem alligevel. Hold dig fra det skrammel.
Hvis du vil have en effekt ud af dem, skal du pakke hele rummet ind i dem og gerne i flere lag. Disse paneler er meget tynde og skummet er heller ikke ret tykt, så det er begrænset hvor meget lyd de tager.
Hvis det er rumklang i et stort rum du vil fikse, så løser du det ikke med billig skum. Jeg har selv været igennem en masse forskelligt skum til både kontor, stue og soveværelse. Jeg har prøvet en masse forskelligt så du ikke behøver det.
Hvis du vil have skumpaneler, skal du købe tykkere mere faste skumpaneler som fx. Elgato paneler:
https://www.proshop.dk[...]
Jeg opgav skumpaneler så jeg lavede mine egne akustikpaneler ligesom du snakker om at gøre, og det fucking virker. Jeg lavede dem af træ og rockwool og trak så noget stof ud over i 2 lag for at mindske støv. Størrelsen blev målt ud fra et stykke rockwool. Jeg savede bare træstykker til, så de havde samme længde som rockwool panelernes sider. Så var det let lige at ploppe rockwook batts ned i rammen og stof ud over. Så få det hele til at sidde fast med en elektrisk hæftepistol, som jeg vil anbefale du også køber til projektet. De koster ikke alverden i jemogfix.
Da jeg sidder i et "indhak" i mit kontor, snakkede jeg ind i 2 hjørner og det lød som om jeg sad på lokum når jeg var på Discord. Så hang 2 hjemmelavede akustikpaneler op på væggen foran mig og det virkede fremragende! De skumpaneler jeg prøvede med virkede da også, men langt fra ligeså godt. På trods af både væggen foran mig og væggene til begge sider var HELT pakket ind. Jeg købte vel for omkring 1500-2000kr skum i alt, som bare blev smidt ud...
Nu bruger jeg ikke længere mine hjemmelavede akustikpaneler. Jeg bruger i stedet disse:
https://wallshop.dk[...]
For at få det optimale ud af disse skal der være lidt luft bag dem. Ideelt ville det være med en forskalling bag dem med rockwool. Så der er rockwool bagved som også tager lyd. Det virker helt sindssygt godt. Min stue er åbnet op til kip og rumklangen derinde var uudholdelig, så jeg monterede disse på hele endevæggen med rockwool inde bagved og det gjorde en verden til forskel, ud over det ser godt ud. Så den praksis har jeg bare fortsat andre steder i huset. Det koster, men det fucking virker.
tl;dr - Lad være med at købe billig skum. Køb noget ordentligt. Man får hvad man betaler for, som altid. Billig kina skum har meget begrænset funktion og er besværligt at fjerne. Alt efter hvordan det monteres selvfølgelig. Bevares det kan være skum er "godt nok" til dig men jeg vil ikke anbefale det.
Hvis det absolut skal være skum, så køb skum af en ordentlig tykkelse og tæthed.
Tip ved skum: Hvis du alligevel vil spilde penge på skum, så lad være med at montere panelerne direkte på væggen! Monter dem i stedet på noget pap og hæng det pap på væggen i stedet. Så ødelægger du ikke dit tapet når de skal fjernes igen og det er meget, meget lettere at fjerne.
Lyd bliver reflekteret ekstra meget i hjørner, så du kan med fordel montere såkaldte bass traps som disse i hjørnerne for at tage den værste klang i tillæg til det øvrige lyddæmpning:
https://www.amazon.de[...]
--
Handels stats: Samme bruger i 20 år. B/W liste score: +40/-0.
Stats sidst opdateret d. 01/03-2023
--
Sidst redigeret 06-03-2023 09:59