Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Gode steder at vokse op i Nordsjælland?

Af Super Supporter melchi0r | 13-01-2023 13:48 | 3392 visninger | 37 svar, hop til seneste
Hej HOL Vi er en familie på 3. Min kone og jeg er i 30'erne og vores søn er 1,5. Vi er pt. bosat til leje i storkøbenhavn, hvor vi giver omkring 12k for 100m2, i en ny lejlighed. Vi vil dog gerne have vores eget, og da jeg arbejder i Helsingør, og hun i Søborg, vil vi gerne have noget der ligger et sted der imellem. Vi har dog 2 biler, så det er muligt at rykke os en anelse. Men hvor skal vi kigge? Det skal være et godt og trygt sted at vokse op for vores søn, og gerne med muligheder for frititdsaktiviteter samt gode skoler, pasningsordninger mm. Vi har boet på sjælland i et par år, så vi er ikke så kendte herovre. Derfor håber jeg lidt på, at der er nogle HOL'ere der bor, har boet eller kender nogle af byerne heroppe. Vi har kigget lidt i Ølstykke, Hillerød og Helsinge, men vi kender slet ikke til områderne, altså om det er fornuftige områder i forhold til vores søn. Vi har omkring 3mio, men som renterne er lige pt, så passer 2,5 nok bedre. Jeg håber i kan hjælpe lidt :)
--
AMD Ryzen 5 3600 | 16GB ram | Gigabyte 5700 XT | ADATA XPG SX8200 Pro 512gb + Samsung 840 EVO 256 gb | MSI B450M MORTAR | CoolerMaster Silencio 352
#1
Juusuhako
Guru
13-01-2023 13:57

Rapporter til Admin
Tisvilde, om end det nok er noget dyrere end de fleste andre steder nord på? Fantastisk skov- og strandareal blandt andet. Du kan næsten ikke undgå, at støde ind i en kendis hver sæson, fordi de tilbringer dage deroppe - og så er der selvfølgelig den nu ret så kendte festival "Musik i Lejet". Kun 5-10min i bil til Vejby hvor du finder de mest gængse dagligvarebutikker (Tisvilde selv har vidst kun Spar Købmand), men hold kæft hvor er det hyggeligt, at tage turen ned igennem byen til stranden en sommerdag, "indretningen" finder man bare ingen andre steder imo. Jeg vil ikke påstå højt og helligt, at det er for folk med finere fornemmelser... men alligevel. Tror de fleste ser det fint på sig, at kunne sige de bor i Tisvilde, men det behøver I selvfølgelig ikke. :) Helsinge var til gengæld helt død sidst jeg var der, det er dog en del år siden. Den har heller ikke den samme charme, slet ikke.
--
ASUS TUF B460M-Plus • i5 10400F • 16GB 2933MHz • Asus RX580 4GB • Cooler Master Q300L • Corsair MP400 M.2 1TB
#2
Mattii
Ultra Nørd
13-01-2023 14:00

Rapporter til Admin
Hvad med Birkerød?
--
#3
Mlarsen
Superbruger
13-01-2023 14:29

Rapporter til Admin
Jeg vil anbefale tæt på eller i Hillerød, fordi det er så centralt. På 30 minutters kørsel mod nord, syd, øst eller vest kan man dække et stort område. Det er rigtigt som #1 siger, at området omkring Tidvilde er skønt, men det er mest om sommeren og desuden kan man køre en tur til Tisvilde i bil. Det er også rigtigt, at Helsinge er død, men det er hurtigt at komme til Gilleleje og Hornbæk, hvor der sker lidt mere. Frederiksværk er også lidt hyggelig, hvis man vil have lidt af hvert. Det kan dog være et problem med trafik, da rute 16 kan være en pain. Der er også Frederikssund, Stenløse eller Farum eller Birkerød. Det vil nok være mit andet bud. Når I har to biler, gør det ikke det helt store, for alle byerne kan næsten tilbyde det samme. Prøv at køre lidt rundt og mærk hvordan det er. Det er næsten mere smag og behag end praktiske ting, der afgør den ene by frem for den anden. En anden ting er også at tænke lidt frem. Jeres søn bliver jo større og kommer nok på et tidspunkt til selv at besøge venner og tage til fritidsakiviteter med det offentlige. Eller måske fritidsarbejde. Det kan godt være smart at bo et sted, hvor der er god offentlig transport.
--
#4
Mundi
Supporter Aspirant
13-01-2023 14:31

Rapporter til Admin
Jeg ville vælge ( og har selv valgt ) helsingør. Især når den en af jer arbejder i byen allerede. Helsingør er tilpas stor til at have langt de fleste butikker/tjenester, men priserne er stadig til at betale.
--
#5
Morpheuz1986
Mega Supporter
13-01-2023 14:34

Rapporter til Admin
Kom herover til hovedlandet - så kommer I også meget længere med budgettet :-D Jylland længe leve. Sorry for OT, men angående Sjælland kan jeg ikke give noget seriøst :-D
--
Knowledge is power and power currupts Study hard - Be EVIL !
#6
melchi0r
Super Supporter
13-01-2023 14:36

Rapporter til Admin
Tak for jeres input indtil videre #4 Vi har også kigget lidt i helsingør, men jeg synes ikke man kommer langt for 3mio heroppe. #5 Ville jeg egentlig også helst, men nu har vi begge jobs herovre, så det ville næsten være dumt :D
--
AMD Ryzen 5 3600 | 16GB ram | Gigabyte 5700 XT | ADATA XPG SX8200 Pro 512gb + Samsung 840 EVO 256 gb | MSI B450M MORTAR | CoolerMaster Silencio 352
#7
Pendor
Mega Supporter
13-01-2023 14:37

Rapporter til Admin
Jeg voksede op i Ølstykke (tæt på Egedal Station) i 80/90'erne. Som barn/ung var det en fin by, intet at klage over i forhold til sport og fritid. Personligt ville jeg dog ikke flytte tilbage som voksen, der sker simpelt hen for lidt, men det er jo meget individuelt hvad man lægger vægt på.
--
#8
Jesper
Gæst
13-01-2023 14:52

Rapporter til Admin
#6 Midt i mellem ville være noget som Tikøb (Såfremt det er Søborg oppe ved Gilleleje), ikke så stor by, men med skole (op til 7 klase mener jeg) og ok butik + en tankstation. Der er ca 15 minutters kørsel til både Søborg og Helsingør, 5 minutter til motorvejen og ca 8 minutter til Espergærde, Fredensborg, Hørsholm og Hillerød er også inden for relativ ok bilkørsel. Vil du længere ned i pris så taler vi Esrum/Esbønderup (for små), eller Græsted, men der begynder at være ok til Søborg, og langt til Helsingør. Tæt på Helsingør, har du Ålsgårde eller Kvistgård, hvor der også er dyrt, men en snert billigere end hus i Helsingør.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
melchi0r
Super Supporter
13-01-2023 15:09

Rapporter til Admin
#8 Det er desværre den anden Søborg. Den nede ved Herlev
--
AMD Ryzen 5 3600 | 16GB ram | Gigabyte 5700 XT | ADATA XPG SX8200 Pro 512gb + Samsung 840 EVO 256 gb | MSI B450M MORTAR | CoolerMaster Silencio 352
#10
Lindquist
Super Nørd
13-01-2023 15:20

Rapporter til Admin
Jeg ville foreslå, at I holder jer lidt ind i landet. Kysten er dyr og du kommer ikke langt i byer som Hørsholm, Espergærde eller Helsingør for 2,5mil. Heller ikke i et rækkehus. Skal det være villa, så ryger i nok lidt ud i landsbyerne ala Karlebo, Avderød, Kirkelte, etc. Der er ret langt til det meste og nok ikke så meget "liv", som I håber på, men det er i overskuelig køre-afstand, flot natur og til at betale. Hvis I er interesseret i f.eks. et rækkehus, så kunne I jo kigge i f.eks. Farum, Birkerød, Fredensborg, Hillerød, Lillerød/Allerød, Blovstrød eller Lynge. Helsinge er heller ikke et dårligt sted, men du begynder at nærme dig 45 minutter til arbejde i Helsingør i bil om morgenen. Der er ikke mange deciderede dårlige steder at vokse op i Nordsjælland, men der kan godt være lidt knas i visse dele af Kokkedal af og til og så kommer der jo af og til nogle sager vedr. Sandholmlejren i Sjælsmark. De fleste lokalområder har jo typisk en konkret boligblok eller lignende, hvor der er noget uro, men det tror jeg, at I bliver nødt til at tage mere "case-by-case"
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
#11
DonBonzini
Elitebruger
13-01-2023 15:21

Rapporter til Admin
Vil klart vælge en by på S-togs linjen! De kører ofte og også hele natten, det er guld værd når man er flytte fra København og ud. Jeg tænker at i også fremadrettet vil have noget socialt som vil trække jer mod København, fra tid til anden?
--
#12
Lindquist
Super Nørd
13-01-2023 15:24

Rapporter til Admin
Jeg kan desuden anbefale at finde siden "Fristende boliger" på Facebook og læse en masse af hans opslag. Det er selvfølgelig ikke alle ombygningsideerne eller investeringsplaner han foreslår, der er relevant for jer, men han er virkelig god til at se muligheder og være kreativ i at finde boliger, der er sagtens kan være bedre end man skulle tro: https://www.facebook.com[...]
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
#13
Jesper
Gæst
13-01-2023 15:25

Rapporter til Admin
#9 Ok, men Tikøb, Kvistgård er forsat relevante, tæt på Helsingør (6-12 km) og billigere, samtidig ligger Kvistgård 2 minutter fra motorvejen og Tikøb ca 5 minutter. Espegærde er ca samme pris som Helsingør, men lidt sydligere, som må være en fordel i forhold til at dele afstanden mellem jer. Humlebæk er dyr, Nivå og evt Kokkedal (Kokkedal er billigere end Hørsholm, selvom de er bygges sammen) lidt bedre og sydligere, derefter stiger priserne kun syd over langs kysten. Prismæssigt er Nivå nok bedst, og ligger næsten midtvejs.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#14
Lindquist
Super Nørd
13-01-2023 15:28

Rapporter til Admin
#11 Når de har to biler og ældste (og eneste) barn ikke skal tage S-toget alene de næste 10 år, så ville jeg faktisk ikke være bleg for at halv-systematisk at nedprioritere byer langs tog-linjerne. Simpelthen fordi stationsbyerne koster 30% mere og den prisforskel kan betale for virkelig mange taxa-ture. Hvis det stadig er et brændende ønske at kunne gå i byen og tage toget hjem hver weekend, når de er midt i 40'erne, så kan de jo eventuelt flytte igen til den tid om 10-12 år.
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
#15
bobanders
Ny på siden
13-01-2023 15:40

Rapporter til Admin
Hvis budgettet holder til det, vil jeg anbefale Bagsværd. Der er jeg selv vokset op. I modsætning til #14 vil jeg anbefale at have S-tog tilknyttet. Det er virkelig rart at kunne transportere sig rundt uden at være afhængig af bil, selvom i har 2. Yderligere er det min klare opfattelse at det vil være en bedre investering.
--
#16
Jesper
Gæst
13-01-2023 15:43

Rapporter til Admin
#10 Birkerød, Farum, Hillerød og Fredensborg er mindst lige så dyr som Helsingør, og nogle af dem dyrere. Og transportmæssigt ligger de ikke bedre men dårligere hvis man ser på hvad de 2 biler tilsammen skal køre. I forhold til transport og generelt prisniveau, så rammer Nivå væsentlig bedre. Den er også stor nok til at opfylde det #0 siger med skole og fritidsaktiviteter.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#17
Pendor
Mega Supporter
13-01-2023 15:44

Rapporter til Admin
#15 Jeg vil også klart anbefale S-tog. Selvom jeg er en gammel idiot i 40'erne, så tager jeg da jævnligt ud og drikker en øl med venner og/eller kolleger. Det er bare så meget nemmere at have toget til rådighed, især efter de er begyndt at køre hele natten.
--
#18
Jesper
Gæst
13-01-2023 15:45

Rapporter til Admin
#15 S tog passer dårligt sammen med linjen mellem Søborg og Helsingør, der er Kystbanen væsentlig bedre. (Den kører også om natten og ret tit om dagen)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
Jesper
Gæst
13-01-2023 15:46

Rapporter til Admin
#18 var til #17 Sorry.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#20
Lindquist
Super Nørd
13-01-2023 15:47

Rapporter til Admin
#15 Jeg er egentlig ikke uenig med nogen af dine betragtninger. Hvis der er frit slag, så ville jeg også selv vælge en by med tog, da det er at foretrække og uden tvivl en bedre investering - men det hele er selvfølgelig prioritering. Mit argument for at nedprioritere (dog ikke udelukke) stationsbyerne er blot, at 2,5mil. giver meget lidt i Nordsjælland nu om dage - og selvom markedet er gået i stå. Priserne endnu ikke faldet lige så meget som renteomkostningerne er steget. Jeg tvivler på, at de finder meget villa eller rækkehus i Bagsværd for 2,5mil, medmindre de er villige til at flytte til noget, der er mindre end det de bor i nu.
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
#21
Lindquist
Super Nørd
13-01-2023 15:50

Rapporter til Admin
#16 Korrekt, men det er byer, der har en del række/klyngehus-byggerier som måske gør det muligt at finde noget, der kan betales. Jeg er enig i, at Nivå faktisk er et ret godt bud. Jeg tror dog, at det er vigtigt, at der er "mange muligheder" at kigge på, da det jo ikke er sikkert, at der lige er præcis, hvad de skal bruge til salg i Nivå på nuværende tidspunkt.
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
--
Sidst redigeret 13-01-2023 15:51
#22
Jesper
Gæst
13-01-2023 16:00

Rapporter til Admin
Skal prisen holdes under 2.7 Mill. Så er udbuddet i området af huse og rækkehuse ret lille. (Tjek selv kortet på boliga, det er primært "håndværkertilbud") Er et af de eneste huse uden det er håndværkertilbud.. https://danbolig.dk[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#23
Lindquist
Super Nørd
13-01-2023 16:28

Rapporter til Admin
Bare for at tage et par eksempler fra Boligsiden vedr. mit udsagn om Bagsværd: Bagsværd, min. 90kvm, ejerlejlighed, villa eller rækkehus, <=2,5mil: https://www.boligsiden.dk[...] Der er én bolig. Det er en lejlighed med S-toget kørende forbi 10 meter fra vinduerne. https://danbolig.dk[...] Den næst-billigste bolig med samme krav i Bagsværd koster 3,35mil. https://danbolig.dk[...]
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
--
Sidst redigeret 13-01-2023 16:28
#24
Jesper
Gæst
13-01-2023 16:37

Rapporter til Admin
#23 90 kvm er noget ned i størrelse fra hvad #0 har nu. S-tog 10 meter fra vinduet, kunne jeg ikke personligt drømme om. (Støj) 3,35 mill. Når max var 3 og 2.5 mill var mere rigtigt. (Uden for budget) Ud over det er eget hus en hel del federe end lejlighed. Både have til en selv og barnet, samt ingen støjende naboer lige på den anden side af væggen. Jeg ville personligt meget heller tage huset i Espegærde, end de lejligheder du nævner.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#25
Lindquist
Super Nørd
13-01-2023 16:40

Rapporter til Admin
Udvalget er relativt begrænset, men jeg vil foreslå, at I er "frække" med jeres bud. Markedet har endnu slet ikke forstået, hvor meget det reelt skal falde. <=2,5mil, 90kvm rækkehus med en lille have. Det er lidt træt, men I kan nok handle lidt om prisen, da markedet har det skidt. https://home.dk[...] Dødsbo-villa til 2,5mil i Ølstykke (selvom i får et stykke vej på arbejde og der er noget i standsættelse). https://www.realmaeglerne.dk[...] Dødsbo er ofte lettere at forhandle ned i pris. Rækkehus i Ålsgårde til 2,5mil. https://danbolig.dk[...] Villa i Helsingør til 2,5mil. https://www.edc.dk[...] Du skal søge på "hele nordsjælland" her: https://www.boligsiden.dk[...]
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
#26
Lindquist
Super Nørd
13-01-2023 16:42

Rapporter til Admin
#24 Vi er helt enige. Jeg tror, at du misforstår mit input. Jeg prøvede lige præcis at forklare, hvorfor jeg foreslog at kigge væk fra stationsbyer som Bagsværd.
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
#27
Jesper
Gæst
13-01-2023 16:54

Rapporter til Admin
#25 Jeg ville ikke tage de der dødsbo og håndværkertilbud, slet ikke hvis man er relativt tæt på budget. Håndværkere koster knaster, ofte flere end man lige tror. Krondrevet i Ålsgårde er et helt ok område, lidt tæt bebygget (på kanten til at være lejligheder i et/to plan) men ganske hyggeligt. Mejsevej i Helsingør er en helt ok vej uden den store trafik. En af de bedre veje i Helsingør. Af de 2 ville jeg som udgangspunkt vælge Mejsevej, ud fra beliggenhed. (Begge er gode steder, som taler lidt til hver sin kundegruppe) #26 Ahh fair nok, troede du mente det var kanon muligheder he he. (Og der var jeg langt fra enig)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#28
Lindquist
Super Nørd
13-01-2023 17:06

Rapporter til Admin
#27 Umiddelbart enig i at håndværkertilbud kan være lidt af et risikozone og jeg prøvede også bare at finde nogle "udvalg", da folk har forskellige drømme og ønsker. Det kunne jo være, at #0 var ferm på fingrene og selv kan fikse nogle ting. Jeg kender ikke Helsingør så godt at jeg kan sige om det ene område er godt eller dårligt. Jeg kender Hørsholm og omegn ret godt, da jeg er vokset op i byen og flyttet tilbage hertil, da jeg selv fik unger. Jeg tror måske også bare at konklusionen er, at #0 har så lidt at vælge mellem, at det må handle om at finde noget, de godt kan lide/leve med mht. stand og udseende, derefter tjekke beliggenhed ift. transport og natur. Hvis de kan lide/leve med det hele, så kan de jo lige kigge lidt på lokalplaner og eventuelt finde ud af, hvad folk fra området mener om nærområdet. Min pointe er nok bare, at det er svært at finde særlig meget at vælge mellem til at begynde med og der skal helt klart indgås nogle kompromiser.
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
#29
melchi0r
Super Supporter
13-01-2023 17:50

Rapporter til Admin
Lige en update. Vi er interesserede i +90m2, og minimum 4 værelser. Det skal være indflytningsklart. Jeg bruger selv boligsiden, og har tjekket en del, men vi er ikke sikre på, hvilke områder og byer som vi skal fokusere på. Det optimale ville nok være helsingør, da vi kunne sløjfe den ene bil, og så har 1 af os kort på arbejde, og jeg kender også helsingør en lille smule, da jeg arbejder her. Men de andre steder er bare lidt billigere, så det er jo attraktivt
--
AMD Ryzen 5 3600 | 16GB ram | Gigabyte 5700 XT | ADATA XPG SX8200 Pro 512gb + Samsung 840 EVO 256 gb | MSI B450M MORTAR | CoolerMaster Silencio 352
#30
Jesper
Gæst
13-01-2023 18:12

Rapporter til Admin
#29 Holder du dig på kystbanen kan du stadig droppe den ene bil, fra Espergærde kører der jo tog hvert 15-20ende minut og er også inden for cykelafstand. Ålsgårde kører der også tog fra, dog hver halve time og er også inden for cykelafstand. Samme gælder Kvistgård. Cykelafstand har jeg regnet som 5-10 km, med mulighed for tog i dårligt vejr.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#31
melchi0r
Super Supporter
13-01-2023 18:34

Rapporter til Admin
#30 Det er rigtigt, det havde jeg slet ikke tænkt over. Ja, det åbner jo lidt flere muligheder selvfølgelig
--
AMD Ryzen 5 3600 | 16GB ram | Gigabyte 5700 XT | ADATA XPG SX8200 Pro 512gb + Samsung 840 EVO 256 gb | MSI B450M MORTAR | CoolerMaster Silencio 352
#32
sviffer
Juniorbruger
13-01-2023 22:10

Rapporter til Admin
Jeg kan ikke anbefale Hillerød, den er ganske enkeltt for dårligt drevet. Der bliver ikke prioriteret hverken på børne- eller kulturområdet. Til gengæld bliver hvert et gadehjørne omdannet til byggeplads. Der skal et helt nyt byråd til, hvis det skal blive muligt at skabe reel forandring. Helsingør virker til gengæld noget mere sammenhængende.
--
#33
melchi0r
Super Supporter
14-01-2023 11:21

Rapporter til Admin
#32 Interessant. Jeg synes ofte jeg hører det modsatte faktisk. At Hillerød er i udvikling og Helsingør er gået i stå. Men rart med flere meninger
--
AMD Ryzen 5 3600 | 16GB ram | Gigabyte 5700 XT | ADATA XPG SX8200 Pro 512gb + Samsung 840 EVO 256 gb | MSI B450M MORTAR | CoolerMaster Silencio 352
#34
sviffer
Juniorbruger
14-01-2023 11:33

Rapporter til Admin
#33 jeg tror at hvis du er en ung mand som godt kan lide høje huse, så synes du det er en fantastisk udvikling der sker. Er du til gengæld mere etableret og har børn (dvs behov for en velfungerende kommune), hus (dvs behov for et velfungerende forsyningsselskab), fritidsliv (dvs behov for varierede lokale foreningstilbud) så vil du hurtige blive svært skuffet. Og gud forbyde dine børn skulle blive alvorligt syge, for så kan du lige så godt flytte med det samme i stedet for at vente på hjælp. - det er klart at alle byer har deres problemer, men af dem jeg har boet i, har ingen andre været så ringe drevet.
--
#35
Jesper
Gæst
14-01-2023 11:40

Rapporter til Admin
#34 Og bliver de syge i Helsingør, så er nærmeste sygehus i Hillerød. Helsingør har kun et sundhedshus der lukker om aften. Personligt kan jeg bedre lide Helsingør end Hillerød, men det er fordi Hillerød har lukket centrum for biler og du oftere skal betale for at parkere i Hillerød.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#36
sviffer
Juniorbruger
14-01-2023 11:44

Rapporter til Admin
#35 jeg taler ikke om sundshedsvæsenet, det er ens for alle i regionen. Men en meget stor del af behandlings- og rehabiliteringsansvaret er i dag lagt over på kommunerne, og den opgave er de meget lidt villige til at løfte. Hillerøds børne- handicapafdeling er ekstremt ringe, og i området har jeg kun hørt tilsvarende fra Gribskov.
--
#37
Jesper
Gæst
14-01-2023 11:56

Rapporter til Admin
#36 Ens og ens, det er ufedt at skulle kører over 50 km tur retur fra Helsingør vs den korte distance i Hillerød. Særligt ved pludselig tilskadekomst om aften. (Et barn der får skåret eller brændt sig, vågner med alvorlig høj feber etc) Jeg har prøvet turen med en der havde skåret sig alvorligt. Jeg har også prøvet den med en der havde astmaanfald og kæmpede for at trække vejret Der har Hillerød altså en klar fordel grundet distancen. Så det er ikke på alle punkter Helsingør vinder og Hillerød taber.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Gode steder at vokse op i Nordsjælland?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning