Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hjælp: Første jobsamtale/IT projektleder

Af Gæst Dimittend | 01-01-2023 18:01 | 1461 visninger | 11 svar, hop til seneste
Håber virkelig nogle med projektledelse erfaring vil læse igennem og dele råd ud! Jeg er nyudklægget dimittend med en professionsbachelor i IT & Økonomi fra KEA. Og jeg skal til jobsamtale som Junior IT-Projektleder hos selvsamme KEA hvilket jeg synes er SÅ fedt netop fordi jeg har studeret der i 3.5 år! (Link til annoncen: https://www.jobindexarkiv.dk[...] Jeg er dog begyndt at få lidt nerver på. Jeg har det med at mit Imposter-Syndrom (Er jeg god nok? Hvordan skal jeg dog kunne lede noget som helst som helt nyuddannet? Fortjener jeg overhovedet denne her chance? De har måske overvurderet mig osv.) nogle gange får lov til at fylde lidt mere end det burde! Jeg skal til samtale næste uge men vil gerne høre hvad man måske generelt kan forvente når man som helt nyuddannet skal til samtale som projektleder. Jeg har en del erhvervserfaring som studentermedhjælper og før det: RPA-udvikler hos SKAT og senere hen Scrum master hos dem, IT-Konsulent hos Deloitte og Teknisk Supporter hos Rigspolitiet. Næsten alt som de efterspørger i annoncen har jeg, direkte eller indirekte, erfaring med gennem disse jobs, hvilket beroliger mig lidt. Med det i mente så håber jeg, at i med jeres erfarne briller kan afkode, hvad jeg skal lægge mest vægt på for at skinne igennem? Hvilke(n) erfaringer/kompetencer ville i, udfra annoncen, mene er største Plusser? Tror i mine direkte tekniske færdigheder vægter meget mere end mine kommunikationsevner eller forrentningsforståelsen? Jeg ved godt det bedste svar er en blanding men kan i evt. komme med lidt mere håndgribelige råd? Under alle omstændigheder føler jeg at jeg vil være en unik kandidat da jeg har studeret på KEA og har en holdning til deres systemer, metoder, kultur osv. osv. og jeg har oplevet det hele som studerende. Hvor meget tror i det eksempelvis vægter? Og bør jeg fremhæve det? På forhånd tusinde tak!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Dimittend
Gæst
01-01-2023 21:24

Rapporter til Admin
Tager imod råd - store som små - med kyshånd Ved godt tømmermændende måske stadig driller lidt og det er måske også unfair med så langt et oplæg på nytårsdag men følte lidt jeg var nødsaget til det for kontekstens skyld.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
Thomas G
Supporter Aspirant
01-01-2023 21:38

Rapporter til Admin
Dit link virker desværre ikke for mig. Til at starte med må Kea jo have en ret god ide om hvad "de har puttet i dig". Dernæst er der en grænse for hvor meget erfaring en junior kan have. Havde det været til en vilkårlig virksomhed ville jeg sige sørg for at have styr på standarderne: SaFe (casing ??) ITIL Prince 2 IMPA PMI SaFe(bruges meget i det offentlige) er syygt stort og det er ITIL også. Prince 2 er en mere mindelig standard. Derudover så forvent de klassiske: Hvad kan du tilføre os Hvad forventer du af os 5 gode/5 dårlige sider ved dig Projektleder specifikke: Du har lige opdaget at dit projekt bliver forsinket hvad gør du nu og hvad gør du fremover. Du har en person konflikt i dit team hvad gør du (kan godt være det mest er til teamleads). Hvordan vil du danne dig overblik over et eksisterende projekt. (swimlanes, Gant Chart etc etc) Og lign. I normale virksomheder vil der komme en personlighedstest og en evnetest (IQ). Jeg vil mene at personlighedstesten er meget vigtig for en projektleder Derudover så ankom med et smil fokuser mere på at virke tilgængelig og åben end på at du får det sidste punktum sat korrekt. Generelt er det vigtigt at en projektleder er struktureret, kan lægge en plan, have plan B,C,D klar og kan håndtere den politik der skal sendes opad. Du skal nok ramme den spot on, dont worry og giv kage til forumet når du får jobbet ;)
--
Sidst redigeret 01-01-2023 21:39
#3
Dety
Giga Nørd
01-01-2023 22:00

Rapporter til Admin
2# https://www.jobindexarkiv.dk[...]
--
Intel Core i5-2500K, Noctua Nh-D14, MSI Z77A-G45 Gaming, Define S, Samung 850EVO 250gb, GTX970 G.Skill Ripjaws 8Gb 1866
#4
NightBreaker
Super Supporter
01-01-2023 22:02

Rapporter til Admin
Kommunikationsevner og forrentningsforståelsen. Er vigtigst. Den tekniske del, skal de nok spørge indtil, lige som de andre, men vægter mindre.
--
#5
NightBreaker
Super Supporter
01-01-2023 22:29

Rapporter til Admin
Har lige læst jobopslag. Og det fremgår også at de ser det som vigtigt at du har fokus på kommunikation. Jeg vil også sige din personlighed er vigtigt. Det er en af de ting man ikke kan se ud fra ens cv eller ansøgning. Jeg ved ikke om der kommer tests. Det har vi ikke haft. Men vi har haft lange samtaler, over mange gange.
--
#6
Ramistein
Semi Supporter
02-01-2023 12:40

Rapporter til Admin
Jeg har selv små 10 års erfaring som projektleder, så her kan du få min PERSONLIGE erfaringer. Tag hvad du kan bruge :) Indledningsvist vil jeg sige, at det vigtigste du kan/kunne have gjort, var at skabe et godt "image" for dig selv under dine uddannelse som studerende. Hvis du har gjort det godt under din tid på KEA, så må der være et par læerere der kan huske dig, brug evt. dem som referencer eller nævn dem til din samtale, så kan det være at HR henvender sig til dem. Networking er ultimativt det vigtigste til samtaler og jobsøgning, det har jeg erfaret. - Som #2 sklriver, så er det en god ide at have styr på diverse projektstyringsformer/framworks. Du skal ikke kunne dem til hudløshed, men læs evt. op på deres styrker og svagheder. F.eks. er Prince2 i min optik en "uddøende" metode, da det er sjældent at en virksomhed/organisation er gearet og/eller sat op til at kunne køre Prince2 formatet. Det kræver ressourcer og uddannelse at gøre enheden klar til Prince2 og så er det for mange virksomheder ikke lige så "sexet" som et af de agile frameworks, som for tiden er "flavor-of-the-month". - Jeg ved at KEA på en del af deres uddannelser underviser i følgende 2 projektstyringsformer: ?- Scrum: Det fylder en del på KEA digital. Scrum er nemt at sætte sig ind i, men lidt sværere at mestre. Jeg kan dog se at du har erfaring indenfor Scrum, så drag på den under din samtale. ?- Power I Projekter og Porteføljer: Dette er en bog, som har fokus på "generel" projektledelse. Den gennemgår projektlederens rolle og giver eksempler på de mest almindelse værktøjer, som man kan forvente at en projektleder har styr på. Link til værktøjerne ( https://www.djoef-forlag.dk[...] ) - Forbered dig på de "svære" spørgsmål, som f.eks. "hvordan vil du mitigere/afbøde for en proejktplan der skrider", "hvordan håndterer du projektmedlemmer der ikke leverer" osv. - Brug eksempler fra tidligere erfaringer. Et CV siger nok så meget, men perspektiver til tidligere projekter. Hvad gik godt og hvorfor gjorde det det? Og hvad gik skidt og hvilke læringer/ændringer har du taget med og implementeret i dine senere projekter. - Læg vægt på dine kommunikative evner. En ting som er super vigtigt, som projektleder er at man klar og direkte i sin kommunikation. Det er ikke nok at bare at have det store overblik og have lavet en god plan, hvis du ikke er i stand til at formidle dine budskaber til dine kollegaer og projektdeltagere. Husk at kommunikation også kan være non-verbal, eks. gennem gode Scrum boards, flow diagrammer, gant charts, milepælsplaner osv. Det non-verbale er mindst lige så vigtigt som det verbale, da det kan spare både dig og dine kollegaer for meget tid i længden. Brug eksempler fra situationer, hvor du har benyttet dig af "god kommunikation", men også gerne dårlige eksempler. Det viser at du kan reflektere og ikke mindst kan se udviklingsmuligheder. Læn dig op af de værktøjer som du har lært på KEA/har fra tidligere jobs. Det er i et job, hvor du skal vise, at du kan omsætte teori til praksis, derfor er det vigtigt med nogle eksempler, hvor du rent faktisk har benyttet dig af dine værktøjer - derfor vil jeg også mene at du står rimelig stærkt. Du har trods alt noget erfaring. Held og lykke. Det kommer med garanti til at gå fint ;)
--
#7
Lindquist
Super Nørd
02-01-2023 13:47

Rapporter til Admin
Projektleder gennem lidt mere end et årti her. Jeg synes allerede, du har fået svar, der detaljeret beskriver, hvad jeg ville sige, så jeg vil ikke tilføje flere detaljer, men blot stemme i med de pointer, jeg ser som vigtigst: 1. Rette værktøj til rette formål Overblik over tilgængelig frameworks og pros/cons for frameworks er vigtigere end detaljerne om præcis hvordan de fungerer. Der er alligevel ikke tid til detaljer om frameworket i jobsamtalen og de vil bare gerne vide, at du er bekendt med og kompetent i mere end et framework. Der er stort set aldrig nogen organisationer, der bruger et framework "by the book" i den virkelige verden alligevel. Jeg har dog ikke været i det offentlige, så skal ikke kunne sige, hvordan det foregår der. 2. Kommunikation og stakeholder management Du skal (næsten altid) arbejde med (mange) forskellige stakeholders, så god kommunikation og kontakt i samtalen er vigtigt, uanset om de er fra en anden faglig baggrund end dig. Det fører også videre til en af dine nok absolut vigtigste opgaver som projektleder: Stakeholder management og hvordan du vil håndtere det. 3. Vis at du har erfaring og lært af det Det er ligegyldigt, at man har erfaring, hvis man ikke har lært af det. Forbered mindst en situation, hvor et projekt gik fløjten, hvad du lærte af situationen og hvordan du ville undgå at sådan en situation gentager sig. Området risk management er nok meget relevant at se på her. Vis, at du også er positiv og har haft success: Find et projekt, der gik rigtig godt og fremhæv, hvad du synes var en drivende faktor for success. 4. Udstråling og selvbevisthed Husk at en god kombination af selvsikkerhed og samtidigt en vis ydmyghed over for omstændighedernes uforudsigelighed er klædelig for de fleste, der skal have andre til at følge i samme retning. Slutteligt: Selvom økonomien er ved at gå i stå, så har arbejdsmarkedet ikke helt fattet det endnu. Der er iflg. de seneste tal den laveste ledighed i evigheder og du søger en stillingen indenfor IT, hvor der har været notorisk mangel på arbejdskraft i mindst to årtier. God fornøjelse.
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
--
Sidst redigeret 02-01-2023 13:53
#8
Lindquist
Super Nørd
02-01-2023 14:03

Rapporter til Admin
Ovenstående er i øvrigt uden at skelne til jobopslaget overhovedet, men jeg vil mene, at det er generelt dækkende. Efter lige at have skimmet jobopslaget, så er det meget generelle vendinger om "grundlæggende projektledelse" de henviser til - og så ville jeg antage, at de bruger noget projektorienteret vandfalds-framework i en eller anden minimeret/modificeret udgave. Med 3 projektledere i it-afdelingen (jf. opslaget), så tvivler jeg meget på, at de kører et helt sindssygt stort dokumentationstungt framework - but who knows :D
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
#9
Dimittend
Gæst
02-01-2023 15:18

Rapporter til Admin
Tusinde tak for alle jeres svar! Jeg tænker også at jeg lige må danne mig et hurtigt overblik over de rammeværk der nævnes da jeg er stødt på dem flere gange. Også er der de klassiske spørgsmål og scenarier. Det er dejligt med et par eksempler som jeg kan forholde mig til og det vil jeg helt sikkert prøve at forberede. Og tak for linket #6. Det er virkelig brugbart! Jeg kan godt mærke jeg skal stole mere på min baggage og stole på at mine erfaringer har givet mig et godt udgangspunkt selvom jeg ikke har anerkendte certifikater indenfor projektledelse så har jeg været exposed til mange af emnerne indenfor projektledelse og det skal jeg spille på! Og så er der iøvrigt en case til 2. samtalen hvis jeg når så langt men der har i givet mig et par scenarier som jeg kan forberede mig på som minimum, så tusinde tak for jeres svar. Lige hvad jeg havde håbet på!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
Anrudk
Ny på siden
02-01-2023 15:25

Rapporter til Admin
Hej! Jeg er IT-projektleder og har været ledende projektleder på større nationale projekter fx. vacciner.dk og coronaprøver.dk. En arbejdsgiver forventer ikke at du kan projektledelses deciplinen fra dag 1 af, og i sær ikke når det er en Junior stilling. De sætter pris på samarbejdsvillighed, at du er god til at lytte, finde løsninger i fællesskab, skabe relationer, løse konflikter, at du er villig til at lære og uddanne dig osv. Vær dig selv, fortæl hvad du er god til osv. Du er ikke 100m mester nu, men det træner man sig op til. Derudover kan du jo overveje at kigge på Safe, Scrum, Agile, Prince2, hvis du får jobbet/er jobsøgende.
--
#11
Dimittend
Gæst
02-01-2023 17:13

Rapporter til Admin
Hej Anrudk! Mange tak for dit input. Og ja, jeg prøver at minde mig selv om at jeg ikke skal til eksamen i forskellige rammeværker da jeg jo ikke er certificeret i nogle af dem. Skal huske at lægge vægt på mine softskills og hvorfor/hvordan de i længden kan kompensere for min manglende "her og nu" relevante kompetencer - Altså hvorfor at jeg på den lange bane kan blive en værdifuld leder selvom jeg ikke er det lige nu og her. Så tak for de eksempler du giver!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Hjælp: Første jobsamtale/IT projektleder

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE