Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Forhandle løn (nyuddannet)Af Monsterbruger Ricogamer | 13-07-2022 21:14 | 2883 visninger | 14 svar, hop til seneste
Hej venner,
Jeg er en nyuddannet farmaceut, som skal til jobsamtale hos en medicinalvirksomhed om ca. to uger.
Jeg havde søgt lidt rundt omkring stillinger som jeg syntes lød interessante. Jeg har så snakket med nogle samt læst inde på jobindex, at tidligere medarbejdere har klaget pga. lav løn i firmaet.
Jeg kan nemt finde et arbejde på et apotek, hvor min løn vil ligge på ca. 40.000 kr før skat.
I medicinalvirksomheder plejer lønne at ligge lidt højere på ca 42.000. Jeg er selv mere interesseret at arbejde i medicinalvirksomheder, da arbejdet på apoteket er ret kedeligt ligeud sagt.
Det er min første jobsamtale nogen sinde. Jeg har slet ikke styr på hvordan man forhandler til en løn. Nogen vil måske sige, at jeg er nyuddannet og jeg ikke skal fokusere så meget på lønnen, men som inflationen lige nu har ændret sig, og da jeg sparer op til en lejlighed er lønnen også ret vigtig for mig.
Lønnen på ca. 42.000 er sådan ca. hvad nyuddannede fik i startløn for 3-4 år siden. Vil det være forkert at forhandle til en løn på 45.000 pga inflationen? Jeg vil ikke acceptere en løn på under 40.000, hvis dette er tilfældet, hvordan kan man så på en pæn og respektfuld måde fortælle firmaet, at man ikke er interesseret i stillingen pga. den lave løn?
Håber i kan hjælpe mig med at blive klogere på hvordan man kan forhandle om løn. Dette opslag kan ligeledes hjælpe andre nyuddannede herinde. Jeg vil melde mig en fagforening og spørge om dette også (jeg er medlem af en a-kasse). Men det altid fedt at høre andres meninger.
Beklager grammatiske fejl, jeg sidder i bussen og det er lidt svært at håndtere dette. --
3060 Ti, Ryzen 7 3700x, 16 GB 3200 Mhz
Nu har jeg selv mange farmaceuter til jobsamtaler igennem min arbejdsplads (medicobranchen). Du skal have et godt CV (ikke kun fra Apotek), for at få forhandlet en løn på 45.000 før skat som startløn. Du skal også gøre op med dig selv, hvad du søger i medico branchen, da lønnen også afhænger af det. Det er de klassiske farmaceut job i industrien, som mildest talt en abe kan blive sat til og jeg kender flere der er gør det pga af lønnen og ikke fordi det er udfordrende (QA).
Har du ikke erfaring, så tag nogle kurser. Du kan nærmest ikke få Q arbejde i industrien med mindre du har kurser eller erfaring.
I de her tider er det en forkert approach at du går op til en lønforhandling og vil ikke forhandle dig til mindre end 45k. Især fordi folk er begyndt at bruge andre uddannelser til de jobs som farmaceuter tidligere har varetaget (ingeniør og andre). Eneste farmaceut forbeholdt job i industrien er QP, men det kan du alligevel ikke søge nu.
Tag imod de 40k, HVIS jobbet er udfordrende og kan give dig erfaring. Man kan altid skifte.
Mit råd er at søge væk fra de typiske Q jobs og find medicobrancher, hvor du kan du kan arbejde et krydsfelt mellem medicin og salg (sundhedsøkonomi, medicinal priser), hvis det har din interesse. Det er lønnen en del højere...>
Held og lykke! Husk dog på, at der er ENORM konkurrence i medicobranchen. Sidste havde jeg 300-400 ansøgninger til seneste jobopslag.
Ærligt talt, kan du ikke bruge gennemsnitslønnen til en rygende fis. Den tager forebehold for rigtigt mange ting. Du glemmer også pension i dit udspil. Du kan få 40k før skat +15% pension i industrien, men nogle andre kan tilbyde 43k +8% pension, hvad vælger du? -- Sidst redigeret 13-07-2022 21:36 Du har høje forventninger... Du er altid velkommen med et udspil, men dit udspil er højt. Har du noget forhandlingsgrundlag? Spørger de efter specifikke kompentancer netop du kan byde ind med? Hvad har du at forhandle med?
Hvis nej, så ville jeg ikke spille meget udover hvad gennemsnittet er. Lønrammerne er meget brede og kommer an på kompentancer, ansvar osv.
I overvejelse skal du også tage I betragtning, hvor længe kan du vente med at få et job.? Er der bedre at tage et "lavere" betalt job for at komme igang og så skifte når du har lidt erfaring? Personligt ville jeg bare komme i gang.
Og nej, vores lønninger er ikke steget mere end 1-4% i branchen i år. De tager ikke højde for inflationen. Der må alle bare bide i puden som alle andre (en effektiv lønnedgang).
Ser ud til at #1 er enig :) -- Sidst redigeret 13-07-2022 21:35 nyuddannet burde have mindste lønnen. da nu du har ingen erfaring har. -- Hvor i landet er det? Kender du nogen der har arbejde indenfor samme fag? Hvad tjener de? Kan de huske hvad de fik til at starte med?
Har du undersøgt hvad den gennemsnitlige løn er for den stilling du søger, med den erfaring du har? Det plejer man at kunne google for en masse stillinger. Ved dog ikke lige med din.
Det er slet ikke sikkert der er en forhandling. De har måske også andre til samtale. Så måske bliver du bare tilbudt en "take it or leave it" deal. Hvis ikke du vil arbejde for 40K er der sikkert en af de andre ansøgere der vil.
På den ene side skal du være taknemmelig over muligheden, men på den anden side skal du jo også kompenseres for at have taget din uddannelse.
Hvis de laver klassikeren og prøver at få dig til at kaste et tal ud, før de selv kommer med et tal, skal du ikke skyde for lavt. For så forhandles der ud fra hvad DU siger. Men hvis de slynger et tal ud, så skyd lidt højere og se hvor i lander. Altså, hvis du får jobbet. -- Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0.
Stats sidst opdateret d. 01/09-2021 Du bliver jævnt skuffet til den jobsamtale :) -- Husk at de lønniveauer fagforeningener opgiver som median og gns. løn er hele lønsummen. Dvs inkl eventuel arbejdsgiverbetalt pensionstilskud. -- Som nævnt var 45.000 mere et spørgsmål. Som regel ligger startløn i industrien på ca. 42.000 kr.
Som sagt kan jeg også gå med til 40.000, men hvis det ligger EN DEL under det, vil jeg i stedet søge ind på et apotek, da de næsten alle sammen følger Pharma Danmark og dermed tilbyder en startløn på 40.000. -- 3060 Ti, Ryzen 7 3700x, 16 GB 3200 Mhz #7 Husk også at overveje hvilke andre muligheder for lønforhandling der er.
På mit arbejde er der f.eks. fri sodavand/kaffe. Og kage 2 gange om ugen.
Hvis jeg drikker 3 kopper kaffe om dagen og 2 cola zero, så er det en bruttolønstigning på ca. 1.500 kr. per måned. Hvis inflationen er særlig høj i en periode kan jeg blot øge mit indtag med 1-2 kopper/sodavand og dermed neutralisere den teoretiske lønnedgang. -- Start med at se om de overhovedet er interesseret i dig.
Nogen gange skal man bare have foden ind i branchen og efterfølgende kan man så stige i løn. --
#8 det er altså en mand der har regnet på det hele:-) Nice;-) -- Husk at undersøge om de har en god kantineordning. Det er vigtigere end 1000 kr mere om måneden. :-) -- #8
Hvordan vil du betale dine regninger eller husleje med kopper kaffe og cola zero?
-- #12
Det vil jeg slet ikke, det kører over BS. -- Som nyuddannet synes jeg mere du skal skelne til indholdet i jobbet og om det bærer dig i den retning du gerne vil. Det kan give et større udbytte på den længere bane både indholdsmæssigt og lønmæssigt.
Om lønnen lander på 35, 38, 40 eller 42 for den sags skyld ville jeg nok være lidt mere ligeglad med som første jobsøgende. Jeg startede selv på ca. 26k i 2010 (incl pension) hvilket var i den lavere ende men indholdet var godt og spændende og har kastet mange gode ting af sig siden så beslutningen var helt rigtig. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|