Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Man prøver ikke hvis man ved man får hjælp

Af Bruger Aspirant MDMart | 26-04-2022 12:15 | 1491 visninger | 14 svar, hop til seneste
Hejsa alle jer kloge mennesker Som mange af os sikkert ved, så har folk det med at komme og spørge om hjælp, uden selv at prøve, netop fordi de ved (/regner med) at de kan få hjælp til det. Og det lærer de jo ikke noget af. Jeg ville høre om der er nogen der kender til en undersøgelse eller teori eller anden form for kilde, som snakker om dette fænomen? Altså det med, at man ikke prøver, hvir man ved at man får hjælp, og derved lærer man ikke noget selv. Det skal bruges i sammenhæng med en afleveringsopgave :) På forhånd tak
--
#1
Napi
Maxibruger
26-04-2022 12:19

Rapporter til Admin
Min første indskydelse er at Google har ændret måden vi får ny viden på. Vi SPØRG Google, i stedet for at finde bøger og lignende at slå op i. Vi har vænnet os til at stille spørgsmålet og få svar, som så er blevet almindeligt når man oplever et problem.
--
#2
MDMart
Bruger Aspirant
26-04-2022 12:22

Rapporter til Admin
#1 Det er jeg helt enig i, men jeg er nødt til at have en kilde af en art, for er referere til fænomenet på en eller anden måde. Jeg har en alternativ løsning, som indvoldvere at interviewe nogle IT supportere og lignende (aktså skabe min egen kilde, so to speak), men kilder ville være bedst
--
#3
Ramistein
Semi Supporter
26-04-2022 12:59

Rapporter til Admin
#0 Har du selv prøvet at undersøge om der findes en teori eller undersøgelse på dette? ;)
--
#4
ToFFo
Guru
26-04-2022 13:21

Rapporter til Admin
Er din tråd for at give et eksempel på det? Du skriver her for at få hjælp, uden selv at have prøvet? Det bugner af gratis arbejdskraft herinde. Det er bare med at tage imod. Forestil dig du bliver bedt om at finde et eller andet på dit arbejde. Så tager du bare den forespørgsel og smider herind, for at se om der er bid. Det er der sandsynligvis og du får en masse gode forslag til netop det du søger. Du får løst opgaven og vender tilbage til den oprindelige spørger med et hav af forslag du har fået fra brugere herinde. Så er det ellers bare at høste roserne når du har afleveret de forslag du har fået :)
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#5
Die_Happy
Semi Supporter
26-04-2022 14:22

Rapporter til Admin
Dit opslag er lidt meta, hva? :) Uden at være psykolog eller noget der ligger tæt på, så minder det om indlært eller tillært hjælpeløshed. Folk ender i en hjælpeløs tilstand hvor de tror at de ikke kan løse nogen ting selv, uden at skulle spørge andre. Enten det, eller at vi har en masse curlingbørn der forventer at få alt serveret for dem uden egen indsats.
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB | EKWB 2x360mm
#6
MDMart
Bruger Aspirant
26-04-2022 15:53

Rapporter til Admin
Jeg har skam søgt meget selv, men forstår godt at det virker ret meta. Jeg har specielt kigget på motivationsteorier og selvreguleret læring, heriblandt Pless, Ågård og Zimmermann, samt indlæringsproblematikker fra input teorien (affliction filter), som også taler imod udput teorien (da jeg arbejder med sproglæring). Rebecca Oxford snakker også om indre og ydre motivation, samt forskellige slags angsttyper, og alt dette er fint, men det påpeger ikke direkte det med, at undlade at høre arbejde selv, når man forventer at man får det foræret af en ekstern part. #5 hmm, indlært og tillært hjælpeløshed, den har jeg ikke hørt om før, men giver god mening. Den får jeg lige læst op på.
--
#7
Devilduck
Supporter Aspirant
26-04-2022 19:18

Rapporter til Admin
Måske du tænker på noget andet end det jeg tolker, men de spørgsmål jeg ser handler mest om emner der ligger udenfor OP's viden. Og det er vel helt normalt at søge andres ekspertise, istedet for at genopfinde hjulet selv. Der er selvfølgelig Let Me Google That For You kategorien, men det virker mest som en intuitiv reaktion istedet for at overveje situationen. Er lige igang med "Thinking Fast And Slow" af Daniel Kahneman, TLDR at vi har to måder at tænke på, en intuitiv cost effecient måde og en dyr grundigere måde. Mennesker præver for det meste at bruge så få resourcer på at finde et svar, og det er det bogen handler om.
--
#8
kikophil
Nørd Aspirant
26-04-2022 20:42

Rapporter til Admin
#0 - Super og samtidig et selvfølgeligt spørgsmål - der kun kan føre langt længere ned, end 99,99% af holbrugerne kan "være med på" (allerede i tråden) og derfor vil /du ende ud i svar, du ikke kan bruge. Jeg er lige kommet hjem fra hospitalet efter kræftundersøgelser, og sidder fanden galeme nu med influenza og over 39 i feber, og tager en stærk kaffe med cognac og det er ingen undskyldning for noget :)) Og ja - Alle mennesker søger het per automatik den nemmeste udvej! Vores uddannelser skal så få os til, at indse, at dette er en dårlig løsning i forhold til fællesskabet. Hvor tydeligt dette så fremgår - Well - nu om dage, er ingen udmeldinger - uanset tydelighed nok til, at ting ændrer sig nok til alles fordel????
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
--
Sidst redigeret 26-04-2022 20:48
#9
Kristina
Ultra Nørd
26-04-2022 21:15

Rapporter til Admin
Hm, ja det er s*u da et godt spørgsmål... Et par afklarende spørgsmål: Søger du teori omkring hvordan eller hvorfor dette fænomen er blevet værre med tiden? Eller søger du teori, der belyser, at det er sådan, vi mennesker grundlæggende set er indrettet?
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
#10
nen
Monsterbruger
26-04-2022 22:01

Rapporter til Admin
Ikke megen hjælp til OP (ingen kilder) men kanske noget af årsagen skal findes i den frygt for at lave fejl der hersker i vores moderne samfund? Hellere få det rigtige svar end forsøge selv og derigennem uvæegrligt komme til at lave fejl.
--
#11
Filosof
Gæst
27-04-2022 00:03

Rapporter til Admin
Kulturelle værdier spiller også en rolle. I Kina f.eks. er det bedre at prale med, hvor mange folk man har haft til at hjælpe sig, imens der er i vesten er prestige i at fremvise noget man selv har lavet uden hjælp.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Comicsdk
Junior Nørd
27-04-2022 09:17

Rapporter til Admin
Jeg læste dit indlæg i går og nu igen til morgen. Det er ikke helt sikkert at jeg forstår præmissen, men min tese er at det er et fænomen der ikke rigtig harmonerer med virkeligheden, i grove træk. Når man stiller spørgsmål, søger man svar, ergo er man aktivt i færd med at hjælpe sig selv, dermed er man i en læringsproces, nærmest pr. definition. Om det er internettet eller et besøg på biblioteket er hip som hap, i min optik. Der er jo ikke tale om at downloade en facitliste, som jeg tolker indlægget. Hjælp er heller ikke defineret af at vedkommende der hjælper, implicit løser en given opgave for den person der bliver hjulpet - præmissen er helt off, det er for unuanceret. Påstanden om at mennesket altid hopper over hvor gærdet er lavest, er endnu et eksempel på en tese. Der er talrige eksempler i historien der beskriver personer der går selv, er innovative, løser opgaver/udfordringer og inspirerer andre til lignende adfærd. Jeg kan ikke henvise til en kilde der behandler emnet, jeg er faktisk aldrig stødt på det, nu når jeg spekulerer i det. Så... der må du hjælpe dig selv høhø.
--
#13
Comicsdk
Junior Nørd
27-04-2022 09:28

Rapporter til Admin
Argh. Man var i færd med et edit, men tiden .. Nevermind.
--
#14
MDMart
Bruger Aspirant
27-04-2022 10:53

Rapporter til Admin
#9 Godt spørgsmål. Jeg søger nok mest teori/hypotese om, at det er sådan vi mennesker grundlæggende er. #10 Det er slet ikke nogen dårlig indfaldsvinkel. Meget af det jeg arbejder med, handler netop også om at man er bange for at fejle, så hvis jeg ikke finder nogen som sådan kilde eller teori jeg kan kigge på, så kunne det klart være, at jeg ville prøve at vinkle den i denne retning.
--

Opret svar til indlægget: Man prøver ikke hvis man ved man får hjælp

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning