Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
For syg til psykiatriAf Gigabruger macintosh00 | 03-02-2022 02:10 | 3600 visninger | 44 svar, hop til senesteFor syg til psykiatriIndlægget vil betyde meget, hvis det bliver læst igennem. Hvis alt går vel, og aftalen holder, så vil jeg være at finde i BT i morgen.
Jeg kritiserer den behandling som Slagelse Psykiatri giver, og vil gerne komme med mit udlæg i hvad der egentlig foregår.Natten til fredag d. 28 januar møder jeg op i Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM).
Jeg har svære tanker om mig selv, og kan ikke holde dem ud længere. Derfor rækker jeg hånden ud efter det, som der faktisk burde være hjælpen.
Jeg kommer til lægesamtale om natten, og understreger klart og tydeligt, at det vil ende galt hvis jeg bliver sendt hjem, og jeg derfor har brug for en indlæggelse. Svaret er rimelig kontant: “Vi har ikke flere pladser, kan du ikke se en film eller noget. Alternativt kan vi give dig en pille med hjem”
Dette får mig til at slå helt ud. At det der burde være hjælp, ikke er til rådighed. Jeg bliver under samtalen, flere gange opfordret til at tage hjem, og gang på gang understreger jeg at jeg ikke kan komme hjem, uden at udføre en dum handling.
Efter en halv times snak frem og tilbage, kan han alligevel godt give mig en plads på et Sengeafsnit (SL2). Her bliver jeg indlagt, hvor jeg fortæller personalet om min oplevelse, og mit stærke forbrug af medicinen Pregabalin.
Det viser sig at den dosis jeg har indtaget i løbet af dagen, faktisk er så høj at det bliver kategoriseret som toksisk dosis, og jeg bliver straks overflyttet til Slagelse Akut Afdeling (somatisk). Her bliver jeg undersøgt og taget blodprøver. Det betegnes som en overdosis
Efter et par timer bliver jeg overflyttet til SL2 igen, her nærmer klokken sig 2-3 stykker om natten.Om fredagen får jeg en god snak med min kontaktperson på afdelingen, og vi bliver enige om at det vil være bedst hvis jeg bliver stabiliseret, og bliver weekenden over.
Klokken 10, fredag, kommer stuegangen, og her skal jeg snakke med en ny læge. Han finder det forsvarligt at sende mig hjem, på trods af at det er 7 timer siden jeg lå med drop og hjertemonitor.
Det kritiserer jeg, men der er intet at stille op.
Jeg prøver og holde weekenden ud derhjemme, men et par dage senere kan jeg ikke holde det ud, og møder igen op i PAM. Her fortæller den ansatte vagt, at jeg er blevet en “svingdørspatient” og at jeg er “på top 3 over dem der kommer der mest”
Dette er to utroligt ubehagelige ting at få at vide, og gør mig ekstremt ked af det. Vagten fortæller endvidere at han synes jeg skal tage hjem igen, og prøve og se om jeg ikke kan klare den derhjemme, da de er maks presset.
Jeg ender faktisk med at tage hjem, med en enkelt pille som skulle kunne berolige mig, og herefter går det stærkt ned af bakke.
I løbet af denne uge, har jeg været indlagt to gange grundet overdoser, hvilket er utroligt foruroligende.Onsdag d. 2 februar er der netværksmøde omkring hvad vi skal gøre for at forhindre indlæggelser. Og her får jeg at vide, at Distriktpsykiatrien har besluttet at afslutte mig, da de ikke mener de kan hjælpe mig.
Dette er derfor min situation. Jeg er kort sagt for syg til behandling, og er blevet henvist til at egen læge skal stå for medicin.
Alt dette har fået mig til at kontakte BT. Voldsomt? Tja, hvad vil du selv gøre hvis det system der burde hjælpe dig, opgiver og kaster bolden videre til egen læge. Hvad vil du gøre, hvis du bliver kaldt for en svingdørspatient, og får en kategorisering for top 3 over mest indlagte?
BT kontaktede mig kort tid efter min henvendelse, og tog kontakt til Slagelse Psykiatri. Hvad skete der så? 30 min. efter modtog jeg en eBoks fra ledelsen af Slagelse Psykiatri, om at de meget gerne vil snakke med mig om mine oplevelser. Faktisk at den øverste ledelse. Det er åbenbart først når pressen prikker til psykiatrien at de får kolde fødder og pludselig gerne vil i dialog med mig.
Jeg kritiserer derfor:
- PAM for at afvise mig i døren, på trods af svære selvmordstankerUdskrivelse af mig, 7 timer efter en overdosis, selvom der gives udtryk for at jeg har brug for at blive der weekenden over
Slagelse Psykiatri for deres vagts behandling, og valg af at blande sig i min behandling, ved at give mig titlen som “top 3”
Slagelse Distriktpsykiatri for at afvise mit forløb, fordi jeg er for syg til behandling
—————
Tak fordi du læste med. Jeg vil sætte enorm stor pris på, hvis I vil smide en kommentar omkring jeres mening af dette her, og hvad jeg burde gøre
--
Ejer af mediet MobilFan.dk
--
Sidst redigeret 03-02-2022 02:16
For syg til behandling? Hvilken diagnose(r) er der stillet? At du "truer" med en dum handling hjælper dig ingen vegne.
--
You can run, but you can't hide Har læst det hele. Svineri. Ganske enkelt svineri af Psykiatrien.
Der er ikke nogen nem løsning her. Synes du gør det helt rigtige at kontakte BT. Der er tusindvis og atter tusindvis, der oplever nøjagtig det samme som dig i mødet med Psykiatrien, og det er ikke oplevelser i småtingsafdelingen. Det er en hamrende vigtig sag, du har taget op, og hvis det lykkes for dig at slå hul igennem til BT, vil du kunne tale på vegne af massevis, som har oplevet det samme som dig - men som måske bare ikke formår at sætte lige så godt ord på tingene som du.
Jeg kan kun sige én ting, og jeg håber, at du vil tage det til dig:
DET ER IKKE DIG, DER ER NOGET I VEJEN MED - DET ER IKKE DIG, DER ER FORKERT PÅ DEN.
Det er psykiatrien, der fejler totalt, og hændelserne her sker i massevis (oplevelserne findes i hobevis, hvis man bare dykker lidt ned i diverse Facebook-grupper). Det er ganske enkelt rystende. Tænk sig; ville man nogensinde høre det samme fra en kræftpatient ("du er svingdørspatient og er i top 3, fordi du kommer her for tit, tag dig lidt sammen"). Nej vel? Hvis det skete, ville der da være ramaskrig.
Psykiatrien er overbelagt, underfinansieret, nedslidt. Og allerværst: Forråelse foregår i svær, indgroet grad (læs om det fra den aldeles anerkendte psykolog Dorthe Birkmose, der har undersøgt fænomenet i psykiatrien længe - det er et velkendt fænomen, særligt i psykiatrien).
Én ting er økonomi og manglende sengepladser - men hvorfor skal patienten meget ofte gøres til problemet og tales patologisk, passiv-aggressivt og nedladende til, som du oplever her?
Hvor blev værdigheden af og dét at tale med patienten i øjenhøjde - det kunne man da sagtens, selvom man måske ikke kan tilbyde de bedste løsninger med det samme. Måske mange patienter faktisk også ville få det bedre af det; at blive hørt og anerkendt, at hey, vi kan se, du har det ekstremt svært og er hårdt ramt, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig, men lige nu er situationen sådan og sådan, hvordan kan vi løse det sammen? Det ville der komme en HELT anden samtale ud af. At blive HØRT.
Mit råd til dig:
Hold ud, selvom det er svært. Det skal nok blive bedre, trods det kan virke håbløst lige nu. Du er IKKE alene. Så snart du har fået lidt hvile, så ring til SIND's telefonrådgivning (Landsforeningen for psykisk sundhed), de kan hjælpe og guide dig (du behøver ikke være medlem og det er gratis at kontakte og få hjælp fra dem). Ved deres telefoner sidder erfarne psykologer, socialrådgivere og andre som har faglig og/eller personlig viden om, hvad det vil sige at have psykisk sygdom tæt inde på livet - enten som psykisk sårbar - eller som pårørende. De ved godt, hvordan det er ude i landets psykiatri-afdelinger, og de ved, hvad der kan gøres. Link her med åbningstider, telefonnummer, mv.:
https://sind.dk[...]
Og så vil jeg anbefale dig at komme ind i diverse Facebook-grupper, hvor du vil finde ligesindede, der har oplevet de samme problematikker i psykiatrien som dig, hvor du kan finde støtte. Fx:
"Død i psykiatrien": https://www.facebook.com[...]
"Forum for sindslidelser, medicinering og andre behandlingsmuligheder": https://www.facebook.com[...]
"En million stemmer": https://www.facebook.com[...] (lidt mere bred, men handler også om den manglende hjælp i psykiatrien og dem, der kæmper med psykiske lidelser - meget aktiv gruppe med stor slagkraft)
Hold ud. Det skal nok blive bedre, selvom det kan virke håbløst pt. Brug din stemme og afmagt til at råbe op. Der er mange, rigtig mange, der har oplevet og oplever det samme som dig. Men ring til SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed først og tag ét skridt ad gangen.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
--
Sidst redigeret 03-02-2022 05:12
Godmorgen.
Uden et indgående kendskab til din historik, kan jeg ikke stille mig kritisk overfor hverken dig eller psykiatrien i din by.
Men to indlæggelser på en uge, kunne indikere et andet grundlæggende problem.
Jeg har selv erhvervet mig en diagnose og har været indlagt på psykiatriske afdelinger med end én gang, kan man vist roligt sige.
Personligt er jeg aldrig blevet afvist i modtagelsen, men jeg har heller ikke været indlagt på døgn-basis.
Indlæggelserne har haft varighed af uger og måneder.
Jeg husker en del svingdørspatienter fra mine ophold på de forskellige afdelinger, det gennemgående tema var rastløshed, opmærksomhedssøgen og aggressiv verbal og fysisk reaktion når disse behov ikke blev mødt.
For stort set alle andre patienter var døgnpatienterne en plage, de skabte uro og utryghed på afdelingen og bidrog til et højere stressniveau blandt både patienter og personale.
Jeg påstår ikke at du er en sådan patient.
Jeg siger de eksisterer.
Jeg sætter mig ikke i sofaen og bakker din kritik op, jeg afventer en dobbeltsidet beretning og krydser fingre for at den lander i nærmeste fremtid.
--
Sidst redigeret 03-02-2022 05:50
4
Jeg er ikke spydig, jeg foretrækker to sider.
Men tak for din respons, den må en moderator lige tage sig af.
--
Jeg har diagnosen Skizotypisk Sindslidelse og Borderline
Det er ikke de diagnoser som er grund til psykiatrien har opgivet, men derimod at de ikke, ifølge dem, kan stille noget op ved mine indlæggelser. Jeg har foreslået 100 gange, at de skal give mig en længerevarende indlæggelse som skal give mig stabilitet, men eftersom psykiatrien er underbemandet, så er dette ikke muligt
Ja undskyld jeg skriver her på HOL, men havde bare brug for st komme ud med mine frustrationer
--
Ejer af mediet MobilFan.dk Hvorfor gå så meget op i at blive kaldt top 3 / svingdørs patient.. virker lidt sensitivt til at man kan tage resten alvorligt
hva bliver det næste: "og så sagde de at jeg SELV skulle gå ud og tage en kop kaffe"? ;)
--
Sidst redigeret 03-02-2022 07:15 #7 Sensitivt? Det synes jeg ikke. Jeg ser et problem i at en vagt begynder at udtale sig om at han synes jeg møder for meget op i PAM. Og et problem i at man bliver sat i bås fra man træder ind af døren og kommer på top 3 listen
Samtidig at man, 7 timer efter har ligget med drop, bliver sendt ud af døren, på trods af at man gerne vil have en indlæggelse der skal stabilisere mig
--
Ejer af mediet MobilFan.dk #5 Hvis du ikke forsøger at være spydig, er det pudsigt din egen anekdote er så ensidig som den er. Eneste forskel på os er at du opfører dig grimt på en pæn måde. Jeg er ikke bange for at kalde en skovl for en skovl.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #9
Nej, det er jo ikke noget problem når man kan skjule sig på en gæstebruger. Idiot.
--
You can run, but you can't hide
6
Der er nok noget om snakken.
Indlæggelsen i sig selv er ikke en behandling i mange tilfælde, men en chance for at kortlægge udfordringerne og få en behandling sat i værk.
Jeg har en diagnose der også krævede indlæggelser over en længere periode, indtil jeg fik ild i noget psykoeducation og medicinsk behandling.
I grove træk er et langvarigt ophold på en psykiatrisk afdeling ikke specielt konstruktivt i mange tilfælde.
Jeg har talt med mange andre patienter der har oplevelser der på overfladen matcher din historie, men i nogle tilfælde er kritikken ikke så berettiget.
Der er mange faktorer der spiller ind, eksempelvis hvor syge folk er, om de er i stand til at modtage vejledning og rådgivning ifht at håndtere deres udfordringer.
Jeg forlængede min egen proces en hel del, idet jeg fortsatte et massivt alkohol- og stofmisbrug i den indledende fase, når ikke jeg var indlagt.
Der er også patienter der dropper medicin i tide og utide eller er ude af stand til at møde op til samtaler, terapeut-aftaler, der er patienter hvor adfærden er en større udfordring end sygdommen osv osv.
Selvmordsforsøgene har jeg også været igennem, set i bakspejlet var det nok mere desperate forsøg på at få hjælp til at kapere skitzofrenien - og kortene på bordet; jeg havde en forventning om at de kunne trylle sygdommen væk og jeg kunne genoptage mit tidligere liv.
Men sådan er det jo ikke.
Jeg trak min afmagt, frustration og vrede ud på psykiatere, behandlere og personale.
Det gik op for mig ret sent at det kræver en enorm indsats af en selv at indse omfanget og omfavne en konstruktiv tilgang og erkende at der er op af bakke og så mere op af bakke, lige til det punkt hvor man tænker at døden virker mindre problematisk.
Men det kan lade sig gøre, også selv om man har mest lyst til at trække stikket og skære halsen over på sig selv.
Jeg kender ikke din historik godt nok til at kunne udtale mig om din konkrete situation, men jeg kan varmt anbefale behandling udenom hospitalet, dvs ambulante tilbud af forskellig karakter.
Al held og lykke ønsker jeg dig i hvert fald.
9
Dit vrøvl interesserer ingen, slet ikke mig.
Kom nu videre, girl.
--
Du har helt og aldeles ret. Psykiatrien har ikke ressourcer til at hjælpe majoriteten af de som har brug for hjælp. Dette skyldes at man har presset afdelingerne med bemandinger som har skabt en enorm flugt fra området. Med andre ord: der er mangel på arbejdskraft som er kvalificeret. Ud over dette har man skåret på pladser på akut og længerevarende botilbud. Det har gjort at der er kommer flere svært syge (Corona har bestemt heller ikke hjulpet da det har gjort bemandingen yderligere presset og visse typer af psykisk sygdom forværret.) Der ligger et massiv behov for en langvarig investering i omstrukturering af tilbuddet til psykisk sygdom i Danmark. For at sige det kort systemet hjælper et fåtal af de som søger den og har brug for den, og dette er på vej til at blive væsentligt forringet (Corona har på nogle punkter været dødsstødet.) Nogle af de historier jeg har, tror jeg ville skabe et ramaskrig ved gennemsnitsdanskeren, som i bund og grund ikke forstår hvor grelt det står til. (Og jeg arbejder ikke engang i erhvervet.)
1. Den utopiske tilgang var at man rent faktisk behandlede psykisk sygdom som en (og hold nu fast)... sygdom. Det ville betyde at psykolog var gratis og havde en behandlingsgaranti. Til de som ikke kender systemet så kan en psykolog tid gennem det offentlige have 72 ugers ventetid. Held og lykke med at vente 1½ år på at STARTE med at få nogen til overhovedet at forholde sig til det du siger (husk at det oftest vil ende ud i at nogen mener at du skal have nogle piller og måske lige følge op med et par samtaler.)
2. Massiv investering i psykiatrien gennem højere bemanding, og en gentænkning af hvad man vil tilbyde patienten.
Hvis det kan hjælpe dig så er du blevet behandlet som alle andre; at det så er horribelt og forkasteligt er en anden ting.
Desværre tror jeg først at der kommer ændringer når en psykisk syg blæser hovedet ud før at der sker en eller anden populistisk ulykke. selvmord, mord mv. En ting er sikkert; flere og flere bliver 'alvorligt syge' og der er medarbejderflugt fra psykiatrien (og løsningen er ikke nødvendigvis at privatisere, eller acceptere 1-2 skidt ned af kvalifikationstrappen. (Det kræver sjovt nok at man ved hvad man har gang i både som social pædagog, sygeplejerske, læge psykiater eller psykolog i psykiatrien.
Staten burde investere massiv for at spare penge, for hvis vi ser bort fra den menneskelige pris så taber samfundet astronomiske summer på at bounce psykisk syge rundt uden reelt at hjælpe dem.
Mit bedste råd til en psykisk syg pt. er at betale for en privat psykolog, da de har et helt andet fokus. Det offentlige er desværre ofte ikke en reel mulighed for de som er psykisk syge.
Jeg vil dog anbefale dig at blive ved med at kæmpe for at få din stemme hørt (også i andre medier.)
Held og Lykke!
--
5900X|X570 GIGABYTE AORUS MASTER|16GB Ripjaws 3600 CL16|
NVIDIA GTX690 4GB|ACER 271HU/DELL U2717D
Samsung 850 EVO 1TB
--
Sidst redigeret 03-02-2022 09:37
12
Nu skal jeg ikke smadre dit gennemgående budskab, men har du noget statistik eller andet materiale jeg kan læse, der underbygger påstanden at majoriteten ikke bliver hjulpet?
Det lyder helt vildt i mine øren.
Min oplevelse under indlæggelserne var også at systemet er presset til bristepunktet, underfinansieret og nedprioriteret.
Udover at mangle personale og psykiatere.
Jeg mindes at jeg havde ca. tyve minutter om ugen med en psykiater.
Resten var vandren op og ned af gangene, kaffedrikning og aggressiv cigaretrygning - dengang man kunne det.
Men jeg jeg kunne godt tænke mig at se nogle tal, for stemmer din påstand, står det værre til end jeg formodede.
Måske er jeg født under en heldig stjerne, for jeg blev fulgt op på og fik tilbudt ambulant behandling stort set uden ventetid.
(men al ventetid føles som en evighed når man er helt kørt ud)
Jeg fik også tilbudt bopæl på et opholdssted og senere egen bolig - det sidste takkede jeg ja til.
De fleste af mine medpatienter havde også andre problemer der kunne besværliggøre en målrettet indsats, alt fra livsstilssygdomme til misbrug.
Der kunne man nok også lægge noget fokus uden at spilde tiden.
--
hvor mange mg pregalin tager du om dagen? og hvor lang tid har du taget det? er selv lige begyndt på det,men efter at have læst om hvor vannedanned det er, og det skulle være værer end heroin af trappe ud af. er jeg ikke sikker på om jeg tør blive ved med at tage det.
men anyway har du prøvet sertralin? det virkeded godt på mig før i tiden,desværre så forvære det min tinnitus nu så kan ikke tage det mere. men der jo en grund til at det er det første valg man anvender mod deppresion/angst. det har en god dokumenteret virken
--
Jeg gik ned og brød sammen hos lægen efter adskillige nedture. Jeg kom til 2 forskellige psykologer, hvoraf den sidste pegede i retningen imod personlighedsforstyrrelse.
Lægen ville have, at jeg skulle på Aalborg psykiatrisk afdeling, men fik afslag første gang. De sagde : "han passer ikke lige ind i de kasser vi har sat os for".
Min læge gik teknisk set amok og pressede på for at jeg kunne komme derind, da jeg igen brød sammen.
Første psykiater snakkede langsomt. Som i langsomt. Stillede mig 3 spørgsmål fra et stykke papir og kunne så åbenbart konkludere der var noget i vejen. Jeg fik nogle piller men hjalp intet. Jeg kom på et par hold. Det første varede halvanden gang. Anden gang vi mødte op, fik vi af vide, at holdet skulle deles op, da der sad folk med post traumatisk stress, depression og de ting der var værre. De var bange for vi "smittede" af på hinanden og folk så fik det værre.
Andet hold var mere eller mindre skolegangsmetoden. Vi sad og lyttede til mens de forklarede hvad personlighedsforstyrrelse var.
Efter nogle samtaler blev jeg så kastet over til en anden psykiater, der gik for personligt til den. Snakkede noget med "jeg skulle nok komme mig" og "du minder mig om en jeg kendte engang", som jeg fandt ret underligt. ( Meget personligt ).
Han skulle så selv have et gruppehold, men efter noget tid blev jeg kontaktet af 2 kvindelige psykologer, der skulle styre holdet. Det var fint nok, fik snakket lidt osv. Og imens det hold kørte, blev vi testet af en 3 psykolog udfra en test. Og jeg blev også undersøgt af en, om jeg havde skizotypi. Han var direkte en idiot, da jeg frabad mig at han roste mig. For det kunne jeg ikke klare. Han blev ved med at sige at det var flot at jeg trænede osv. Så måtte afbryde mødet inden jeg ville gå amok.
Fik så stillet diagnoserne borderline med træk i samtlige personlighedsforstyrrelser.
Jeg kom til et møde med afdelingschefen, der skulle teste mig inden jeg kom op på salen for personlighedsforstyrrelse. Hun glemte mig, så hun ringer 5 måneder for sent nærmest og beklager. Jeg havde ikke selv energien til at ringe og klage og høre ad. Jeg lå i disse måneder/år og rådnede op i min lejlighed.
Den første psykolog og første møde på afdelingen for personlighedsforstyrrelse, der får jeg af vide af hende, at jeg ikke hører til der. Hun er så nedladende, at jeg fortæller hende, at hun snakkede til mig på en måde, så jeg ønskede at tage mit eget liv. Har hørt fra andre der har haft lignende oplevelse med hende.
Jeg får så tildelt en overlæge der skal have en samtale med mig. Gennem hende får jeg et møde med Opus, der har med folk med skizofreni at gøre.
Og det endte diagnosen så med. Skizofreni med svær grad af agorafobi og vedvarende depression.
Så jeg endte fra at få en afvsining til en af de svære diagnoser.
Folk laver fejl, men sådan ting skal ikke ske.
At du tilmed er blevet "hånt/kaldet navne", som det med svingdøren osv. Det hører ikke til sådan et sted. Dette er ikke noget man får sig til at føle sig velkommen til, når man endelig har samlet modet til at søge hjælp.
Folk her, der siger det modsatte, ved ikke hvor slemt det kan være at høre sådan noget, når man er så langt nede.
--
#3 Men hvad du beskriver er jo psykiske syge. Så kan man give dem nok så mange nedladende navne, men det er psykiske syge mennesker som har brug for hjælp, og hvis de bliver stemplet som "opmærksomhedskrævende" af dem som om nogen burde være dem som hjælper dem, så er der noget grundlæggende galt med systemet. Jeg syntes den behandling OP har fået er under alt kritik, det er noget svineri og jeg fatter ikke mennesker med mere end to hjerneceller kan snakke og give sådan en behandling, og jeg fatter overhovedet ikke hvordan uddannede mennesker kan gøre det. Det gør mig harm, at vi ikke engang magter at hjælpe dem som har allermest brug for det. Det burde være det mindste vi kunne gøre.
Men det viser også tydeligt hvor lang væk vi er fra at forstå psykiske sygdomme, og hvad der skal til for at mennesker kan få den hjælp de skal have. Jeg håber inderligt at det kommer under øget politisk fokus snart, så vi kan udvikle en sektor som hungrer efter viden og penge.
--
#13 Jeg har ikke nogen statestik. Det er læger, ledere for bosteder og social pædagoger og det jeg selv har set (uden at gå i direkte empiriske detaljer, så er det helt overdrevet tragikomisk som systemet fungerer.) Make no mistake: De mennesker som arbejder i psykiatrien VIL gerne hjælpe, men kan ikke pga. den manglende finansiering. Tror at RIGTIGT mange brænder ud fordi at de kommer ind med ønsket om at hjælpe, men så kan se at de slet ikke kan få lov til at gøre den forskel den potentielt set kunne hvis ressourcerne var til det.
Det som OP beskriver er meget typisk fordi at akut modtagelser har overbelægning og helst sender folk hjem igen, hvis de kan få vurderet at de ikke er psykotiske (så får de en overnatning), og så bliver de ellers sendt hjem igen, Problemet er at der ikke bliver tage ansvar og ordentligt hånd om at lave andet end symptom behandling. Syge personer mister også tilliden til systemet fordi at selv de som har overskuddet og den kognitive indsigt til at søge hjælp, i mange tilfælde bliver bouncet i systemet.
Jeg kan oplyse at en person med ADHD/ADD i Aarhus kommune pt kan vente 50-70 uger for at komme til en psykolog. Du kan komme til en social pædagog som kan lytte, men de kan/må ikke sætte gang i en reel behandling.
Er du IKKE kognitiv bevidst om din sygdom (syg på en måde så du ikke anerkender din sygdom) Bipolar, personlighedsforstyrrelse, paranoid mv.), så er den ENESTE måde at du kan blive indlagt på hvis du begår kriminalitet som er så grov at du kan blive indlagt til behandling (og hvis de overhovedet er opmærksomme på dette.) Tilsæt en praksis hvor det ofte er forskellige øjne fra gang til gang som starter forfra, gør at brugeren mødes af den samme oplevelse: "Vi har det lidt stramt med at du er her og hvad kan være gøre for at du kommer hjem og får nogle piller som hjælpe?" Behandlingen af psyken er blevet mere kemisk, og tit er det bare lettere at håbe på at en bred regulerende pille kan tage trykket. Forstå mig ret, piller kan gøre en verden til forskel, men de løser ikke de underlæggende problemer og traumer som en lang række psykisk sygdomme udspringer af.
Jeg er ikke selv psykisk syg (ikke mere end gennemsnittet), men det betyder ikke at man ikke kan forstå problematikken, men jeg tror virkelig at gennemsnitsdanskeren der ikke har familie som er "udsat for systemet", ved hvor grelt det står til. Jeg kender læger som siger at de flygter fra området, social pædagoger som beskriver hvordan de blot kan "stabilisere" uden at hjælpe personer. Hele afdelinger som siger op og finder andet job. Stigning i selvmord på afdelinger. Generelt er der kommet flere "svært syge" mennesker men der er ikke kapacitet til at stabilisere deres tilstand og slet ikke forbedre den. Nu sker der meget i mit liv, (renovation, nyfødte, nyt job), men jeg har egentligt håbet på at skrive et opråb med udgangspunkt person x's forløb gennem systemet. (Når jeg kommer dertil og kan få de forskellige personer involveret til at hjælpe med præcisionen, håber jeg at det kan fungerer som super ubelejlig beretning som virkeligheden. Som kan være med til at udstille systemet for dets åbentlyse udfordringer. Det er helt sikkert langt mere omfattende og komplekst end min egen empiri beretter, men den burde gøre det meget tydeligt at der er noget helt galt.
--
5900X|X570 GIGABYTE AORUS MASTER|16GB Ripjaws 3600 CL16|
NVIDIA GTX690 4GB|ACER 271HU/DELL U2717D
Samsung 850 EVO 1TB
--
Sidst redigeret 03-02-2022 13:13 Lyder til at BT har hjulpet dig til at få det du gerne vil have.
Jeg synes du skal læse dr. Peter C. Gøtzsche "Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse". Jeg synes alle skal læse den.
--
Random gæst tæller til ni og konkluderer at det er en stor del af brugerbasen.
Danmarks Statistik har lige ringet, de mangler en talknuser pronto.
20
Okay, tak for uddybende respons.
Jeg er ikke i tvivl om at systemet kører på pumperne.
Mine to seneste indlæggelser gjorde det helt tydeligt at der var mindre personale og mindre tid.
Men jeg har ikke rigtig noget indtryk af hvor skidt det står til i det store billede.
Om det påvirker det ambulante felt, er jeg heller ikke klar over.
Det må man kunne finde noget stof på.
--
21
Min homie er helt oppe at køre over Gøtzsche, måske skulle man give den bog et skud.
--
#0
Har læst hele tråden. Jeg har ikke rigtig nogle råd at komme med til dig, men vil blot udtrykke min sympati for din situation og sige at jeg synes det er skræmmende hvor den danske psykiatri er. Jeg har en bekendt der lige nu er under udredning, og det bliver simpelthen trukket i langdrag. Jeg forstår udmærket godt din frustration.
Jeg tror ikke det er menneskerne i psykiatrien der er problemet, jeg tror det er blevet så udvandet og bortsparet ad åre, at det nærmest ikke længere er eksisterende.
Men det forløb du beskriver her er umiddelbart dybt kritisabelt.
--
Det korte svar: Nej! Det lange svar: NEEEEEEEEEEEEEEEEJ! Jeg mener, at lægen (den alment praktiserende) kan henvise til ambulatoriet i psykiatrien (ikke psykiatrisk hospital), hvor du kan få den rette hjælp. Jeg ved fra direkte kilder, at ambulatorierne heller ikke er lige så underfinansieret som psykiatrisk hospital (der hvor folk bliver indlagt), så der er en klar forskel i kvaliteten mellem psykiatrisk hospital og ambulatorierne mange steder. Ikke at ambulatorierne er perfekte, for der er en del patienter, der fx kommer i gruppeterapi, der burde få et forløb hos psykolog eller psykiater, da patienterne er langt mere syge, end hvad gruppeterapi kan hjælpe med. Dvs. der er stadig et pres på den økonomiske prioritering, men det er slet ikke som på de psykiatriske hospitaler. Jeg ved ikke, om der er ventetid, det er nok forskelligt fra landsdel til landsdel, men det er værd at prøve, for psykiatrisk hospital er kørt totalt i bund næsten alle steder, hvor forholdene er stærkt kritisable, og det er ikke det værd at håbe på hjælp der fra. Tag endelig en ekstra person med til lægen, fx en bisidder, så der kommer flere øjne og ører på, det plejer at hjælpe på den gode dialog.
"Hvornår kan patienter henvises til behandling i Psykiatrien?":
https://psykiatri.rn.dk[...]
--
Sidst redigeret 03-02-2022 15:55
28
Jeg synes du er røvkedelig.
OP stiller spørgsmål, vi responderer.
Det kan du simpelthen ikke finde ud af.
Du løber rundt og jagter opmærksomhed med dine infantile kommentarer, længere er den jo ikke.
--
#14 Blev dit tinnitus bedre, efter du stoppede med Sertralin?
--
#0 Nu har jeg ikke læst alle kommentarerne, men læste dit indlæg og tænker det er en ærgerlig oplevelse. På baggrund af hvad du skriver mener jeg helt klart der er grundlag for en indlæggelse. Jeg er sikker på der er folk indlagt med meget mildere symptomer, og det er måske roden til det egentlige problem. Jeg har selv en nær med psykiske problemer, og vil sige at vi har fået god hjælp via OPUS. Jeg har ikke nogen erfaring med PAM, endnu.
Jeg håber at du får den hjælp du har brug for.
--
Signatur (valgfri)
31
Sådan noget er sikkert tophumor når man fatter mindre end en spand vand.
--
Har læst hvad du har skrevet, aldrig rart ikke at bliver hørt eller dårligt behandlet.
Jeg kan kun give nogle forslag, behandling er selvfølgelig vigtigst,
men prøv at finde en idrætsforening hvor andre medlemmer har haft det psykisk dårligt.
Det hjælper generelt på mange sindslidelser at være fysisk aktiv, prøv at ringe her og hør om de kender en god idrætsforening.
https://sind.dk[...]
--
#30 ja efter nogle uger efter jeg stoppede med at tage det, vendte det tilbage til den frekvens den var på før jeg tog det
--
#35 Det er godt at høre og tak for svar :)
--
#20
Alle regioner i landet har nu pakkeforløb for en lang række psykiske lidelser med også psykiske sygdomme. Lige fra OCD til borderline og udredning.
Ret kort ventetid på max 3 måneder (behandlingsgaranti)
Men det er rigtig at skal man have fat i en psykolog med henvisning fra egen læge kan der ofte være lang ventetid. Derfor er det vigtigt at engen læge henviser til psykiatrien. Så man også kan få andet end psykologhjælp hvis nødvendigt.
@OP
Jeg synes også det virker som en rigtig skidt opførsel af vagten. Det hører ingen steder hjemme at tale sådan til folk når man arbejder i det offentlige.
Du kan oprette en utilsigtet hændelse på borger.dk. Det er en af de officielle klagemuligheder.
Og ellers igennem din egen læge blive henvist til rette tilbud i psykiatrien. For det er den psykistrisk akutmodtagelse ikke.
Medierne er jo den "fjerde" statsmagt. Og selvom det ike burde være sådan så må man nok bare acceptere at det nogle gange er de eneste der kan få gnag i sagerne.
Ser det selv ofte ifm med forbrugersikkerhed i elektronik og andre produkter.
--
Der er flere nøgle psykiatere i Danmark der er støttet af selve rådhuset. De har selv placeret de psykiatriske nøgle personer (
Overlæger ) Til at stå for den almenne kommunale behandling.
Der er også mange gode, tag endelig ikke fejl. Dem der omtalt er de
KOMMUNALT støttede nøglepersoner! Hold jer langt væk fra dem. De ville
SERIØST få den VILDESTE psykopat til at ligne en ballerina i forhold til
de ting de har med at gøre, bilder andre ind og det der foregår bag
psykiatriens lukkede døre. Desuden påstår de at de er de ENESTE læger
der kan hjælpe en, de ENESTE tilgængelige psykiater I HELE LANDET, hvis
ikke HELE PLANETEN MED OVEN I. Listen har ingen ende på det de finder
på.
De ved udemærket godt at de lyver, mens de samtidig udskriver 'medicin' der ødelægger og dræber hjernen, kroppen. Mange af
dem kan kurere folk på under 5 minutter, de ved det også godt selv, men
DE GØR DET IKKE. De er ikke INTERESSERET i at alle får samme behandling!
De leger med hele samfundet som BURHØNS. Det er totalt til grin, de ved
det udemærket godt selv. Dog aner dem der arbejder for dem IKKE EN SKID.
Rådhuset ved udemærket godt at mange af dem er så sindssyge at enhvert
semi-raskst menneske der nærmer sig de psykiatere enten får lyst til at
skade dem eller skade sig selv. Psykiaterne kan sagtens få folk til at
stoppe selvskade, de er bare pisse ligeglade. Sikkert også derfor de fik
jobbet ;-D (Det er måske en form for porno for dem, hvem ved?) :-)
Selvom de udviser mere end almen psykopatisk adfærd, beder de dig som
et menneske at stole på deres behandling, alt i mens de skovler naturen
for patenter (der INTET burde have med psykiatri at gøre til at STARTE
MED) og giver dem ud som recepter til dem de gerne vil hjælpe. Kontra
andre som de hellere ser som døde. Det er sandheden.
Resten er ikke andet end proffessionelt skærmet myderi, kaldet psykiatri.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Det kan måske forklare hvorfor en slat af de såkaldt normale gæster opsøger rummet.
Det giver måske lejlighed til at føle sig sund og rask, på trods af at der tydeligvis er noget der grundlæggende er helt stukket af, hvis ens fritid består af at bruge energien på at forsøge at fremprovokere en reaktion fra personer man overhovedet ikke kender.
Ville et velfungerende individ bruge sin tid på så komplet idiotisk et projekt.
Det må guderne vide.
--
#14
Du kan ikke regne med mit forbrug af pregabalin, da jeg, rent ud sagt ikke kan styre det. Toksisk dosis ligger ifølge Giftlinjen på 1200 mg. Jeg indtager ca den mængde dagligt, og går derfor lige til grænsen. Sidst jeg var indlagt med selvmordsforsøg havde jeg dog indtaget 6.000 mg
--
Ejer af mediet MobilFan.dk Tråden er simpelthen for lang til at jeg kan svare alle og kommentere på alle. Men vil rigtig gerne lige slå et par ting fast:
- Jeg ER psykisk syg. Jeg tager det ikke som nedladende, jeg kan godt erkende at jeg ikke er rask, det kan man også se ud fra min sindslidelse.
- Den sindslidelse jeg har, er ikke det samme som skizofreni. Jeg hører hverken stemmer eller ser syner, dog kan jeg have forstyrrende adfærd og tvangstanke-adfærd
- Det der sker, når man tager flere overdoser der er over grænsen til toksisk dosis, men alligevel overlever det, er at man ikke bliver taget seriøst længere. En tanke om at man ikke vil bære her, kan pludselig blomstre sig til at man sidder med 30 pillerne hånden, og egentlig bare gerne vil slutte det. Det er ærlig snak, og sådan det er for mit vedkommende
- Jeg bliver afsluttet af Slagelse Distriktpsykiatri på baggrund af, st jeg har for mange indlæggelser og de ikke kan styre dem eller holde styr på mig. Sidste måned havde jeg 7 henvendelser i hospitalssystemet, enten somatisk eller psykiatrisk. Det tal burde være nok til, at de rent ud sagt burde indlægge mig, men det er det desværre ikke. Gang på gang bliver jeg udskrevet dagen efter, fordi jeg viser tegn på bedring. Disse tegn kan man bare ikke bruge til særligt meget, for ryger ned igen to dage senere, og så kan jeg bare starte forfra
--
Ejer af mediet MobilFan.dk Artiklen fra BT bliver udgivet ved en 22-tiden fik jeg at vide. Skal nok smide et link når den er kommet
--
Ejer af mediet MobilFan.dk #43 det er godt nok en høj dosis,er selv kun på 150mg om dagen.har du nogensind prøvet at trappe ud af det?har læst det skulle være en af sværeste medikamenter at trappe ud af. og iøvrigt rigtigt fedt at dig at du har overskud til at gøre medierne opmærksomme på det her kæmpe problem.
--
#0
Ked af din situation og håber at du får det bedre.
Jeg har flere familie medlemmer (læger og sygeplejersker) der arbejder i psykiatrien og der er ingen tvivl om, at det er et område, der er underprioriteret. De er underbemandet og nok den gruppe af sundhedsprofessionele der bliver behandlet aller dårligst. I fortæller det fra patientens synspunkt, men nogle gange skal man også forstå den anden side, for at forstå, hvorfor der er ikke tid og man skal prioriterer benhårdt. Knivforsøg, daglige råb, spyt, brandforsøg, ugentlige trusler på livet, ja, det er bare en af de ting, som mange lever under i psykiatrien (og det kan være på dagligt basis).
Mange praktiserende læger kunne godt håndtere situationerne bedre med folk med psykiske problemer. Det er i princippet der den første behandling foregår, men mange bliver mødt med uduelige praktiserende læger.
#43
Du kan ikke bruge en andens erfaringer med optrapning eller nedtrapning af et lægemiddel. Det er meget forskelligt, hvordan medicinen responderer for den enkelte.
--
#22 Det påvirker også det ambulante felt. Min kæreste arbejder i dette pt. Hun har arbejdet på forskellige botilbud helt fra det "mindre" slemme til de hvor det er "point of no return". Hendes mor er leder på et bosted. Ud over det kender jeg til personer med psykisk sygdom som har været igennem systemet MANGE gange.
#47 Jeg vil egentlig mene at patienterne og personalet er i samme båd; ofre for dårlige politiske beslutninger. Ansatte bliver syge af at arbejde under de kritisable forhold. Selv hvis der var masser af penge så var det stadig et hårdt felt at arbejde i. Der er stor sandsynlighed for at få posttraumatisk stress i det felt, og det bliver værre og værre (mere forråede og hårdt psykisk syge)
--
5900X|X570 GIGABYTE AORUS MASTER|16GB Ripjaws 3600 CL16|
NVIDIA GTX690 4GB|ACER 271HU/DELL U2717D
Samsung 850 EVO 1TB To ting:
1) Det er helt uacceptabelt, at den pgl. vagt har givet dig de der kommentarer med på vejen, og det må nogen (ledelsen på stedet) gøre vagten opmærksom på, så det ikke sker igen.
2) Kan man “være for syg” til distriktspsykiatrien? Jeg er ikke inde i de forskellige systemer. Men i hvert fald, hvis de afslutter dig i distriktspsykiatrien, så skal du vel sendes videre i det psykiatriske system eller hvad? Man kan vel ikke bare blive afsluttet i distriktspsykiatrien og så blive overladt til sig selv og den medicin, man får fra sin praktiserende læge, når man har det så dårligt, som du har.
--
Du har skabt ringe i vandet med din artikel i BT, Silas. Dit opslag i Facebook-gruppen "enmillionstemmer" har fået næsten 500 likes, 176 delinger og et hav af kommentarer, hvor folk fortæller om deres egne grumme oplevelser i psykiatrien. En politiker har sågar grebet bolden kan jeg se i kommentaren. Det er stærkt gået, supersejt af dig. Hold skruen i vandet.
Til de af jer, der har lyst til at læse de ret barske oplevelser i kommentarfeltet, kan opslaget findes her:
https://www.facebook.com[...]
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
--
Sidst redigeret 04-02-2022 02:17 #0 Både held og lykke med bedring - men også sejt at du i en presset situation har presset en nødvendig debat i medierne igennem. Super sejt.
--
#0
Jeg føler med dig, og kender til din situation!
Men, selvom de måske har sagt, at du er "for syg til psykiatrien", så handler det i bund og grund om, at du ikke er "syg nok til psykiatrien".
Så længe, man er ved sine "fulde fem", og ikke er tydeligt "kuk kuk", eller til fare for sig selv eller andre, efter deres vurdering, så er de nødt til at prioritere, desværre. De usynlige psykiske lidelser er ekstremt svære for dem at behandle og forstå, da man ofte ikke passer ind i deres skemaer og kasser.
Jeg blev selv afviklet efter 1 års terapi og mange forskellige medicinforsøg, siden jeg var 18 år og kom ind i systemet. De foreslog og støttede kommunen i en førtidspension, da de ikke mente, at jeg gavnede af behandlingen, og altid ville skulle leve med mine psykiske problemer. Den fik jeg tilkendt, efter kommunen selv satte dette i gang, efter at have haft mig i deres system on/off i 11 år, og derefter blev jeg afviklet fra psykiatrien, da de "ikke kunne gøre mere for mig".
I dag går jeg til "syn" hos min læge hver 3 md, så han kan se, at jeg har det "okay", og forsøger at "leve", i stedet for blot at "overleve."
Jeg er ked af sige det, men det er nok noget af det samme, du skal regne med at opleve. Du er stadigvæk ung, og jeg lover dig, at det hele bliver nemmere med alderen, og hvis du får den ro, en førtidspension f.eks vil give dig, så kommer du til at lære dig selv vanvittigt godt at kende, og hvis du har nogle misbrug af nogen slags, så få styr på dem, for gør du ikke det, så går det en vej, og det er i mod en alt for tidligt død!
Der er muligheder for dig derude, men dem skal du selv søge, da vi i Danmark har nogle skrappe regler for medicin f.eks. Jeg vil ikke opfordre eller tilskynde dig til noget som helst, da du selv skal finde din vej. Jeg siger blot, at der er muligheder, hvis man har kontrollen, og kan styre visse ting. Så vil du kunne få mange flere gode dage i dit liv, end du har nu, men det kræver en stor indsats, og den tror jeg, du har i dig - det viser de par tråde, jeg har læst fra dig, i hvert fald.
Du virker intelligent, og du har startet en rigtig god og vigtigt debat, som du skal vide, der sidder mange bag skærmen og forstår, og har oplevet ligesom dig, desværre. I Danmark har vi verdens højeste skatter og afgifter, og i Danmark skal vi redde og hjælpe alle mulige andre, så der må nedprioriteres ved vores ældre og psykisk syge. Det må jeg dog hellere holde for mig selv her i tråden, da det er en anden debat, men urimeligt er det, at det er steder, hvor der ikke er mere til overs for sine borgere!
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke, og jeg håber, at du kommer igennem det, du skal igennem. Gå ind i det med INGEN forventninger til systemet, og om at de nok skal gøre dig rask, for det ville være et dumt nederlag at få, når du måske indser, at deres terapi ikke hjælper, og deres medicin blot gør dig endnu mere selvmordstruet og til en decideret zombie, der bare går rundt i en form for "trance". Deres medicin hjælper oftest de mennesker, der er meget mere "direkte" syge, og har brug for medicin, så de ikke er oppe i et "gear", hvor de er til fare for sig selv og andre.
Held og lykke med det hele, Silas!
/Totti
--
Ryzen 5 5600X @ 4.5GHz|32GB Crucial @ 3600MHz|ASUS GTX 1070 8GB|250GB NVMe|240GB Cruical SSD|B450-A PRO MAX|Corsair TX550M|Arctic Freezer 34 DUO|
--
Sidst redigeret 04-02-2022 16:27
55
Jeg kan ikke se hvad mandens økonomi har med sagen at gøre.
Men læser man indlægget fra 25. januar i år, kan man få den tanke at der er flere aspekter end blot psykiske udfordringer.
Men igen; en sag er sjældent specielt gennemskuelig når kun én side af den er præsenteret.
--
Sidst redigeret 05-02-2022 10:42
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 223 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|