Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Bliver smidt ud. Mister snart altAf Ny på siden EnVejUd | 13-12-2021 10:00 | 5214 visninger | 36 svar, hop til senesteJeg vil bare gerne vide hvad du ville gøre hvis du var i min situation.
Ja, jeg har ikke andre steder at gå til og den her besked er svær at skrive så bær over med mig.
For et halvt år siden havde jeg det perfekte studiejob, halvt år tilbage før jeg var færdiguddannet på mit studie hvor jeg fik 10 og 12 taller og ventede bare på at blive færdig så jeg kunne gå på fuldtid med mit daværende studiejob og alt ville være som jeg havde drømt om.
Nu et par mdr frem har jeg mistet mit job pga. "Manglende performance", mistet det meste af mit hår på baghovedet og værst af alt misset det ene fag jeg har på sidste semester 3 gange og står derfor til at blive smidt ud.
Man kan spørge hvorfor jeg misser eksamen når konsekvensen er at blive smidt ud i værste fald. Jeg har lidt af en svær depression/stress. Det har jeg også lidt af for 4 år siden men troede det var ovre for altid. Intet ved mig er som det plejer mere. Tanken om at blive smidt ud og dermed miste det sidste håb er uoverbærlig. Jeg er bange for hvad der sker med mig hvis jeg bliver smidt ud.
Jeg har 1% chance for at beholde mit studie. Jeg sygemeldte mig til 3. Forsøg på afleveringsdagen. Havde 5 dage til at komme med lægeerklæring. Tog til lægen dagen efter og fortalte situation og han konstaterede at jeg havde lidt (og stadig lider) af svær depression MEN. Han ville kun skrive at jeg var syg fra datoen jeg var hos ham (dagen efter eksamensdatoen) og ikke at jeg har været deprimeret under eksamensperioden. Og det fordi jeg ikke har kontaktet ham tidligere (og han derfor ikke har noget bevis på at det har fundet sted dagen før også - altså på eksamensdagen). Og det bider mig nu i røven for på lægeerklæringen er jeg ikke sygemeldt i eksamensperioden men kun fra dagen efter eksamen og fremad på trods af at han direkte siger at han 100% mener jeg har været syg de sidste par mdr. Det er spørgsmål om regler siger han. Tænk at min manglende handlekraft ift. At spørge hjælp ender med at blive med at blive enden på mig.
Ja jeg kan ansøge om dispensation til 4. Forsøg men det kræver igen lægeerklæring der fortæller at jeg har været syg i eksamensperiode. Kan jo kun få for dagen efter min eksamensperiode.
Hvad ville i gøre i min situation? Min læge synes blandt andet det var passende at skifte emne flere gange mens jeg ihærdigt prøvede at åbne op mht. Min situation. Han kom også med upassende random jokes mens jeg nærmest havde tårer i øjnene. Virkelig ubehagelig oplevelse og netop den slags har været grunden til at jeg ikke råbte om hjælp tidligere. Er så bange for følelsen af ikke at blive hørt.
Er min egen læge den eneste jeg kan få lægeerklæring fra ift. Studiet? Hvad med en psykolog. Kan/må de?
Seriøst hjælp mig - jeg er ikke selvmords truet men vil ikke udelukke det hvis jeg mister studiet.
Tænk på at ingen omkring mig - hverken familie eller venner ved noget som helst - jeg har pokerface på og lyver når de spørger hvordan det går. At skulle erkende at jeg har mistet alt kan jeg ikke klare tanken om.
Det her er ikke et forum for disse spørgsmål men jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skal gøreHvad ville i have gjort? Vejled mig
--
Kender ikke reglerne for sygemelding til eksamen, men giv dem det du fik fra lægen og se om de ikke er til at snakke med.
Udover det bør du nok tale med en psykolog / hvad gjorde du for 4 år siden for at komme videre?
Hvem talte du med sidst - gå til dem igen - det er ikke en sjov situation at være I og den bliver IKKE løst af sig selv.
Jeg har selv været ramt af stress og der hjalp det at gå til psykolog samt at tale med det om familien, selvom det er mega ubehageligt at sidde og græde foran familien når man er 38. Så var det godt at få det ud.
Ps. og husk at selvom du bliver smidt ud af studiet er det bare et setback - mon ikke du kan starte op igen, tage et semester forfra eller lign.
--
Tag altid BACKUP!!
--
Sidst redigeret 13-12-2021 10:12 Er der en studevejleder på dit studie du kan tale med? De kender reglerne godt og kan rådgive dig om at søge dispensation.
--
Jeg har selv haft en periode under mit studie der var svær. Dog ikke i sådan en grad som din.
Men jeg hjalp en bekendt med at få "orlov" fra studiet i et halvt år til hun kunne komme på fode igen.
Men det at blive smidt ud af studiet er selvfølgelig træls. Jeg havde det selv svært ved selv at beslutte at mit første studie ikke var noget for mig. Jeg havde allerede brugt 1,5 år af mit liv på det. Interessen for mig var der ikke længere.
Jeg fik da skiftet til et andet og er rigtig glad for at have haft gjort det, da det var mere for mig.
Det bedste er at få talt med nogen om det, familie, venner, folk der har været i samme situation.
Et hardware forum kan kun give lidt i form at tekst :)
Som #4 skriver, så må da der være en studievejleder som kan være behjælpelig.
Håber du får hjælp og kan komme på rette køl igen.
//Hammer
--
Helpful? Rate it.
Solved? Post it.
Idiot? Shut up.
--
Sidst redigeret 13-12-2021 10:24 Rolig nu! Du har ikke mistet alt, hele livet er jo ikke skrevet på forhånd, at man skal opnå dit og dat på en bestemt måde, du er på bare på din helt egen rejse som alle er.
Og husk, vi er bare dyr der har fået en lidt større hjerne pga. de valg vores forfædre tog, intet af det vi gør har den store betydning, så der er virkelig ingen grund til at blive deprimeret - du kan altid finde mennesker der har det langt værre der ville se din hverdag som himlen, så bare tag hver dag som den kommer og nyd de små ting i stedet for at være panikken over hvad samfundet har bygget op af regler. Du har rigelig med tid og man kan ikke rigtigt fucke det helt op når man bor i DK alligevel :)
Hvad er dit mål med uddannelsen, hvor vil du gerne hen med det?
--
Tag det fra en, som også har prøvet at miste en læreplads, samt lejlighed og bil pga. personlige årsager. Jeg ventede også med at informere den nærmeste familie, indtil dagen efter fyringen var sket.
Det er hårdt og det er bestemt ikke nemt, at se familien i øjnene de næste par gange man ses - men det er rart at komme ud med det, og det er bare op på hesten igen og se at komme videre. Jeg har naturligvis fuld forståelse for, at det nok kan være ekstra svært for dig lige nu, men jo før du indser at det er vejen frem, jo bedre.
Livet slutter bestemt ikke bare fordi du mister dit studiejob - og lige så hurtigt, som dit liv pludselig vendte rundt, lige så hurtigt kan det vende igen til noget positivt. :-)
--
Jeg forstår ikke folk der synes det er svært at sige det til familie og venner. Det er da den flok det er nemmest at bekende kulør overfor - eller det burde det da være... Med mindre man dyrker en eller anden overfladisk "Jeppe K"-se-mig-kan-det-hele facade.
--
0# Du går godt nok en hård tid i gennem, må jeg nok sige. Og så går du og tumler med alt det er helt selv, fordi din læge er en skvat og din familie skal intet have at vide. Venner er der vel ingen du kan tale med, og studievejlederen, har vel et stift regelsæt han skal forholde sig til (ved det ikke). Har du snakket med sådan en?
Jeg kan selvfølgelig ikke sætte mig 100% ind i din oplevelse af det her møg, selvom jeg har været igennem en lignenden situation.
Det her skrammel har du ikke fortjent.
Men hvad siger du til at prøve tre ting på én gang?
1) Skifte læge (spørg dig omkring hvilken læge der kender mest til det du går og bølger med, for læger er mennesker og er ikke lige gode til den slags). Min læger er rent ud sagt et også et skvat når det kommer til den slags. Ham kan jeg ikke bruge til det.
2) Snakke med en psykolog. Jeg ved ikke om der findes økonomisk hjælp, eller om du kan få den gratis ved at få en ordineret via din læge. Jeg fik en psykolog ordineret af min læge som gav 50% nedslags på prisen, samt jeg var medlem af Forsikringen Danmark, som gav mig ydereligere 25% nedslag på prisen. Og hvis du er ung nok, kan du måske få gratis psykologhjælp. Men lige der kender jeg ikke aldersgrænsen på det.
3) Skifte uddannelse, og forsøg at få merit, så du kan springe en masse moduler over. Den her løsning er mere en finte til at omgå reglerne for ikke at blive smidt ud, fordi du så hopper over på en anden men lignende uddannelse, og kan blive hvor du er.
#8 Eller også er hans familie bare en omgang skvaddernakker som selv er "Jeppe K" typen og gerne vil hævde sig over #0 (Who knows??). Det er i hvert fald sådan min familie er overfor mig, og jeg er ikke "Jeppe K" typen. Så hvis det er der problemet ligger, kan jeg sagtens sætte mig ind i 0# problemer :-)
--
Status på B/W-listen: 5+/0-
--
Sidst redigeret 13-12-2021 10:44 Livet kan være barsk og hårdt men du skal nok komme op på hesten igen efter en tur i kælderen
--
I forhold til studiet, er mit gæt at det rent økonomisk også er i institutions interresse at få dig igennem - særligt nu hvor du er så tæt på målstregen. Med andre ord, der er et incitament for dem i forhold til at få studerende færdiguddannet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Det praktiske:
prøv at snakke med en studievejleder, for tænker det kommer til at give dig lidt ro. Ingen går fra at være have det fint til at være svært deprimeret indenfor et døgn, og det burde også være afspejlet i din lægeerklæring. Så du kan roligt brude den som dokumentation på sygemelding.
hvis det skulle vise sig ikke at være nok (ret usansynlig) så er den sammen med en beskrivelse af dit sygdomsforløb nok til at få et 4. Forsøg. Som andre har nævnt er det i universitetets interrese at du bliver færdig, og når du kun mangler et par eksamener for man også en lidt længere snor.
derudover skal du lige ha tjekket op på regler om maksimal studietid, da du skal bruge en dispensation hvis du kommer over de 4 år
Det psykiske:
prøv at finde et familiemedlem eller god ven at snakke med, for depression har desværre den tindens at trække en længere og længere ned, samt få en psykolog indover. Ren viljestyrke er ikke nok til at komme ud af en svær depression. Derudover kunne du overveje at tage et halvt
års orlov for at få lidt ro, og være sikker på at næste forsøg ikke bliver spildt.
--
Signatur (valgfri) Først og fremmest, husk dit helbred er vigtigere end en uddannelse! Få styr på det, søg hjælp og vurder om det virkelig er nu du skal bøvle med din uddannelse. Det lyder ikke til, at du behøver meget mere press lige nu.
Her er mit forslag til evt. løsningsmuligheder for din uddannelse nu og her.
1. Kontakt din uddannelses institution med det samme. Søg det du kan med hvad du har. Tal for din sag og vær ærlig. Skriv at du først har en dato dagen efter eksamen. Forklar hvorfor det først er der den er. Det er vel normalt anerkendt at din situation ikke er opstået fra den ene dag til den anden. Men selvfølgelig kan lægen ikke gætte sig til, hvordan det var dagen før han så dig. Spørg om din læge ikke kan skrive i læge erklæringen at dine udfordringer, selvfølgelig er opbygget igennem en længere periode. Uddannelsessystemet er opbygget om konceptet, at de først bliver betalt når du består. Derfor vil de ofte gøre meget for netop dette.
2. Fejler det, så søg ind på samme uddannelse men et andet universitet, vedlæg dokumentation for samtlige fag du har bestået. Så kan du med alt held, få merit for største delen og derfor kun læse det du mangler. Alt du har bestået kan ingen tage fra dig, uanset hvad der sker efterfølgende.
Men som nævnt tidligere, så fokuser på dit helbred, du skal nok lykkedes at få din uddannelse alligevel! Du skal huske, at selv om du får 4 forsøg, så skal du jo have overskud og energien til det. Det nytter ikke noget at kæmpe for en mulighed man ikke kan udnytte.
--
Nu søgte min bror for mange år siden hjælp fra mig, da han netop var havnet i din situation og var nød til at ansøge om dispensation for 4 gang.
Der var en anden medstuderende, som ikke tog det seriøst og fik sparket.
Det er vigtigt at du komme med gode argumenterer hvorfor du du er blevet nød til at ansøge om dispensation for 4 gang. Hvad er der ekstraordinært sket!
Nr. 1 skift egen læge, der er ikke nogen regler, han kunne sagtens vurderer at du var deprimeret på eksamen dagen, hvis du komme den efterfølgende dag og han vurderer du er deprimeret nu.
Han kan ikke muligvis ikke lide dig og det lyder som om, at det bliver en kamp at få hjælp hos ham.
Prøv DPC og man kan også få tilskud for 10 psykolog samtaler, og mon ikke at psykologen kan skrive noget. Jeg antager selvfølgelig at du har det mentalt dårligt og ikke kun har været dovn og uansvarlig.
--
#8
Ikke nødvendigvis. Vi i vores familie elsker da alle hinanden, og har et fint forhold til hinanden. Men tanken om, at skulle sætte mig ned med nærmeste og have en dyb/følsom snak ...lyder måske dumt, men jeg "cringer" helt ved tanken.
Har nu heller aldrig været i et SÅ dybt hul, at der var behov for "en snak". Men vil tro, at jeg ikke desto mindre ville tage sagerne i egen hånd. Ville ikke gide "underholde" familien om mine problemer, så ender det bare ud i en masse følelsesporno hvor man bliver talt til, som om man er lavet af glas og rigtig skal passes på som da man var 10...
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Skift læge, han lyder nederen. Jeg ved godt handlekraften er lav og det er svært at overskue, men det lyder som om det er din tid værd.
Start psykolog asap. Hvis du ikke har/vil give pengnene, så er der mange univeristeter hvor de psykolog studerende har brug for emner de han have et forløb med, det kan være du kan få nogle gratis timer dér. De er så vidt jeg ved i følge med en professor/mentor som en del af deres sidste semester.
Du har taget et skridt ved at skrive her. Du ved hvad du kan gøre. Tag det næste.
--
#0 Du skal i hvert fald som minimum skifte læge.
#15 Du er rapporteret.
--
#15,
Jeg har også netop rapporteret dig. Hvad er det for noget at skrive til et menneske, der søger hjælp i fortvivlelse, mand.. Han har brug for en støttende kommentar, ikke kynisme.
#0,
Jeg synes forslagene om at søge en anden læge er gode. Du skylder ikke din læge loyalitet, og hvis han forklejner din situation og får dig til at føle dig fornedret ved at forsøge at være morsom omkring det, så er det med at komme væk og prøve at finde nogen, der behandler dig med den seriøsitet situationen kræver.
Det her vil lyde lidt søgt, men hear me out: Hvis du ikke har råd til en psykolog eller kan få bidrag til regningerne, så prøv at undersøge om dit studiested har en præst. Ikke fordi du skal bruge ham/hende til noget spirituelt overhovedet, men fordi de ofte har erfaring med at snakke med unge mennesker med ondt i sjælen, og de er gratis, og det behøver ikke have en skid med religion at gøre. Du skal dybest set bare bruge ham/hende til at forklare dig hvorfor det her ikke er verdens undergang (fordi det er det ikke, ro på! :) ), og en person der er tilknyttet studiestedet kan muligvis også hjælpe med bureakratiet i en dispensation til et 4. forsøg på det fag, der, who knows.
--
Dit uddannelsessted får primært penge, hvis du gennemfører, så de har en klar interesse i at hjælpe dig igennem.
Snak med alle der vil høre, og prøv at skifte læge og få en yderligere vurdering, da det ikke lader til at du får nødvendig hjælp hos din nuværende læge.
Undersøg om du har ret til psykologhjælp via forsikringer eller se om din uddannelse har et tilbud - ellers kan man altid spørge hos præst som også er nævnt.
--
Consider it as a free bump Tak for svarene alle sammen. det er virkelig værdsat.
Vil gerne lige afklare mht. selvmordsdelen igen at jeg ikke er selvmordstruet og håber heller ikke jeg bliver det. Men det er ikke mistet uddannelse (isoleret set) der potentielt kunne være årsagen til at det kunne ske. Det var mere en "dråben der fik bægeret til at flyde over" situation.
Jeg havde ikke tænkt på at det måske ville hjælpe at ringe til dem og snakke med dem men det må være den næste mulighed jeg forsøger. Jeg troede bare de ville være firkantet omkring processen fordi der udtrykkeligt står at lægeærklæringen skal komme med en start og slutdato for sygdommen og min læge valgte så at skrive at jeg har været syg "siden (dagen efter eksamen)" altså der står på den at jeg først har været syg siden den efterfølgende dag hvilket er så dumt! derudover står der kun at jeg var syg og ikke specifikt hvad jeg var syg med så de kan ikke tænke sig frem til at jeg har været syg før det også. Men den del må jeg vel forsøge at forklare dem mundligt inden de evt. giver afslag.
Planen er nu at jeg skifter læge i morgen - der er dog deadlines for at ansøge om 4. forsøg så jeg håber det går hurtigt nok med at skifte.
Jeg ringer også til min studievejleder og fortæller dem min situation i håbet om at de er forstående.
Jeg tager kontakt til en psykolog og håber at det bliver en positiv oplevelse.
Jeg håber dog at jeg får lov til at blive. Jeg mangler vitterligt Én eksamen udover bachelor opgaven så ville jeg være færdigguddannet. De må kunne forstå at jeg ikke er useriøs men er kommet ud på et sidespor.
Tusind tak for jeres tid og hjælp, det er utroligt værdsat og har givet mig mod til at tage nogle skridt i den rigtige retning
--
Jeg har selv været det igennem. Først af alt : Du mister ikke en skid. Det kan godt være at du får nogle opgaver i nærmeste fremtid, som skal løses. Specielt at du er nødt til at fortælle din familie, hvordan det står til.
OK, du får måske ikke din uddannelse lige nu. Men så får du den om et år. Eller året efter. Og det skal nok gå altsammen.
--
Mvh
Søren Vedel
info (snabel-a) pionersoft.dk Snak med dine forældre, de vil helt sikkert gerne hjælpe dig, jeg er selv far, og vil gøre og hjælpe mit barn alt jeg kan.
Ring evt. Til BørneTelefonen 116 111
Ellers kig på denne side. Du skal have fat i kommunen hvis du har behov for hjælp og dine forældre ikke vil eller kan tage sig af dig.
Har haft med mange unge som dig, og det er helt fint at tage en anden vej i livet, det har jeg selv gjort, og kan da indrømme at jeg lavede noget værre end det du beskriver.
https://www.borger.dk[...]
--
Først og fremmest - Rolig nu. Dit liv er ikke smadret, bare fordi du ikke består en eksamen eller mister et job. Det er sådan en lille brøkdel af dit liv, at det intet betyder i sidste ende.
Du er hverken den første eller sidste der mister sit arbejde / uddannelse eller andre ting her i livet. Lad dig ikke slå ud af det. Det er heller ikke første gang dine forældre eller familie hører om den slags. Det sker hver evig eneste dag!
Det næste - Få professionel hjælp med det samme. Koste hvad det koste vil. Det er ussel marmor i forhold til hvad du kommer til at tjene igennem et liv, så selvom pengene er små lige nu, så skal det prioriteres.
Ring til diverse folk, eller få hjælp til det. Brug nu den hjælp du kan få - Også selvom det er dine forældre der skal gøre det, eller måske din bedste ven / kæreste / veninde eller andet. Det er intet nederlag at bede om dette !!
--
Ryzen 3950x | RTX 2080 TI | X570 Ultra | Corsair H150i PRO | 970 EVO 1TB | 2 x 8 TB Ironwolf HDD | 64 GB - 3600 MHZ | 3 x 27" Aorus IPS 1 ms 144 hz | #23 Husk at med henvisning fra lægen, koster psykolog væsentligt mindre for dig. Men evt. bed om henvisning efter, at du har skiftet læge.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
1. Det er jo selvklart at en depression ikke opstår i løbet af et par dage, så der er god sandsynlighed for at en anden læge, samt uni vil være forstående.
2. En af symptomerne ved depression er manglende handle evne og evne til at se muligheder og løsninger, så at du kom til lægen for sent er 100% forståeligt for de fleste rationelle mennesker.
3. Du kan også overveje en henvisning til psykiater, som en mulighed for at få beskrevet de udfordringer der hindret dig i at overholde fristerne.
Jeg har selv haft samme problemer, og min erfaring er at depression og angst samtidig netop skaber det billede af at dette her er enden på det hele. Men det er ikke virkeligheden, og de fleste uddannelser har vel en indbygget måde at måle hvor langt du er, sådan at hvis du skal bruge noget tid på at komme på benene igen, så starter du ikke forfra, men kan højst sandsynligt tage din eksamen efter et eller andet kortere forløb.
Du har jo bevist at du er kompetent, og langt langt de fleste mennesker og uddannelses institutioner vil være motiverede for at imødekomme dine behov, ikke bare altruistisk set men også fordi du er deres "produkt" og et godt aktiv.
Du skal helt klart kontakte uddannelsen og forklare hvad der er sket og tage ansvaret helt på din kappe, alle de formuleringer du har læst er bare grundlaget hvorpå der tages beslutninger, men der kan altid træffes individuelle beslutninger.
--
Du skal gøre, som der allerede står i #1
Søg om nævnte dispensation 4 gang med den sygemelding du har fra lægen aktuelle dato. Det er en depression du taler om, og den ved alle jo, ikke er noget der kommer bum på 1 dag, men bliver opbygget samt større, når den bliver gemt/ignoreret - hvilket de personer der skal vurdere 4 gang selvf. også ved.
Din læge har bare fulgt reglerne der siger, at han ikke må udstede lægeerklæring/sygemelding med tilbagevirkende kraft, når han ikke har haft viden om problemerne. Derfor har han også forsøgt sig med, at joke lidt for, at få dig lidt ud af din kværnende tankegang, selv om det ikke lykkedes.
Anyway - op med humøret og se at få ansøgt, så er du hurtigt tilbage på skinnerne igen :-)
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
--
Sidst redigeret 13-12-2021 21:14 Og det var så i #3 det blev nævnt! 1 + 2 er jo blevet fjernet..
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne... (Ignorer)
--
Sidst redigeret 14-12-2021 00:33 Lægen kunne sagtens havde skrevet en længere smøre omkring at patientens har før haft depression og det er lægens vurdering, at borgeren sandsynligvis har fået et tilbagefald og derfor er han blevet sygemeldt. Så kunne lægen også havde udtale at depression kan være en meget alvorlig lidelse og i nogle tilfælde være stærkt invaliderende.
osv. yaba yaba doo
Så er det også vigtigt at du fremlægger en ny handlingsplan hvor du så beskriver hvornår og hvordan du vil gennemfører studiet og du/i forventer du er rask igen.
--
#28 er bare så godt et indlæg, thumbs up
--
Der er mange velmenende kommentarer i denne tråd.
Men måske man skal passe på ikke at gøre trådstarter en bjørnetjeneste?
Jeg synes det lyder som om at du er kørt sur i studielivet. Har du overvejet at studier måske slet ikke er dig?
Der findes mange andre karriere-muligheder end dem der kræver en cand.xxx.
Og pas på med at dæmonisere lægen.
Det nytter ikke noget at forsøge at udlære en person til at blive tømrer, hvis vedkommende ikke kan banke en søm i en lort uden at ødelægge begge dele.
Måske lægen netop er ude på at undgå at gøre dig en bjørnetjeneste.
Overvej kraftigt om studielivet er det rigtige for dig. Om det er dét du virkelig har lyst til.
Hvis det er forventningspres fra dine omgivelser (og måske endda fra dig selv), fordi alle forventer af alle i dag, at man har en eller anden akademisk uddannelse, så skid på dét. Lad vær med at slå et større brød op end du kan/ har lyst til at bage.
Du kan sagtens få et godt liv, uden at det skal være baseret på en boglig karriere.
I øjeblikket skriger alle brancher på arbejdskraft, så du kan næsten vade direkte ind fra gaden og få et eller andet job.
Måske du skulle finde sådan et job midlertidigt, indtil du har samlet tankerne og (forhåbentligt) er bedre i stand til at gennemtænke hvad du vil, hvad du evnerog hvad du egentlig har lyst til.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #28
Det er jo selvklart at en depression ikke opstår i løbet af et par dage
Hm.. Jeg har ellers hørt fra de såkaldte eksperter og fra folk der selv har haft en depression,, at det ofte (ikke altid, men ofte) netop kan opstå som et lyn fra en klar himmel. Fra den ene dag til den anden.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. tænker at dit første fokus bør være at komme igennem din depression, den slags lamme folk fuldstændig. Havde selv en for et par år siden.
Det svære er bare hvordan man kommer det. for vejen igennem er forskellig fra person til person.
(jeg var i krise over at jeg ikke så en udvikling i mit liv, og følte lidt at man kunne hive 10 år ud af det, men jeg vil ikke gå glip af noget),
Men måde at takle det var en blanding af at gå til psykolog og at købe en guitar. Ja det lyder måske lidt mærkeligt, men her kunne jeg dykke ned i noget hvor jeg egentligt følte jeg bliver bedre og derved også en form for udvikling i mit liv.
Din fornemmeste opgave bliver så at finde din vej igennem. og det kan være benhårdt arbejde at komme igennem, men det hele værd.
en vigtig ting er også, vær åben overfor dine nærmeste. De kan ikke kurere det, men kampen er meget meget hårdere hvis man ikke har nogen at støtte sig imod.
god kamp, du kommer styrket ud i den anden ende, det er jeg sikker på!
--
A) Få lægeerklæringen til dagen efter omkring stress. Snak med skolen at du ikke kunne få dig selv til at gå til lægen på selve dagen. Jeg har selv haft noget sygdom og skolen har været meget forstående. Samt evt få skiftet læge hvis du har det skidt med ham. Se om du ikke kan få det hjælp du skal bruge.
B) Skift uddannelse og tag en anden rute. Jeg startede selv på Uni og droppede ud pga. sygdom. Jeg skiftede over til lignende nemmere uddannelse. Jeg tog senere upgrade til bachelor og til sidst læste Master imens jeg havde job.
C) Life goes on. Det er ikke verdens undergang. Man får nogen gange nogle store nederlag. Man bliver bare nødt til at komme op igen. Du må søge det hjælp du kan få / finde. Måske noget helt andet er bedre for dig?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Jeg har et råd.
Tal med din familie og forklar dem situationen. Jeg kunne forestille mig at du "stresser" ekstra over at holde facaden oppe.
Som familie tænker jeg også at de hellere vil hjælpe deres barn og vide hvis det ikke går godt, fremfor måske senere at finde ud af at du ikke fortalte dem det.
Spørg dig selv.
Hvis du var far/mor og du havde et barn som ikke trives og som havde depression og eller stress, ville du så ikke ønske at vide det, så du kunne yde støtte?
Sidste ting. Vi er rigtig mange som har noget vi går og kæmper med. Når man først åbner op finder man ud af hvor mange andre der også går rundt med noget.
Jeg ville:
Snak med familie
Snak med studivejleder
Få lægehenvisning til psykolog
Held og lykke. Det skal nok blive godt igen. Tro mig, jeg snakker af erfaring :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Drop det du har gang i og tag noget vikar arbejde, jeg arbejde som ufaglært i 5år mens jeg fik styr på mit liv. Gode penge i at være på fabrik og man har fri når man går hjem.
Hvad du så finder ud af mens du arbejder med et “nemt” job er op til dig selv, jeg fandt kræfter til at prøve noget helt andet og det er os det jeg laver i dag.
--
Sidst redigeret 14-12-2021 14:30 #35 At noget opstår, betyder, at det er starten på noget!
Det du har misforstået er, at dine "eksperter" mener, at de større reaktioner for depression som regel holdes nede/ignoreres, og så pludselig kan bryde ud i rigtig ubehagelige situationer, hvor folk feks. mister kontrollen over egen krop, og bare står og ryster, eller råber og skriger ulogisk, og render forvirrede rundt eller kryber samme i et hjørne uden kontaktmuligheder.
Så at disse ubehagelige udbrud ikke er brudt ud, betyder ikke, at folk ikke har en depression!
Husk hvad ordet " Depression" forøvrigt betyder!. Det betyder komprimering af div. ting. Her er det så uforløste problemstillinger, manglende tankekontrol (hamsterhjulseffekten) der overført de problemer der følger med, ophober sig til et eller flere af de nævnte udbrud.
Den involverede omgangskreds bliver for det meste opmærksom på personens ændringer, men som regel hverken ved, de hvordan de skal/bør agere overfor situationen, da de helst ikke vil kompromittere personen - endsige bede samme om, at søge proff. hjælp...
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 224 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|