Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Regering og SMS'er (rant orienteret)

Af Elitebruger Thomas G | 03-11-2021 10:15 | 3516 visninger | 58 svar, hop til seneste
Jeg sidder og kigger på balladen om forsvundne SMS'er og forstår ikke helt hvordan det kan være et problem. Er vi ikke enige om at vi lever i et overvågningssamfund og alt min tlf, sms internet trafik spores. PET og NSA opsamler da kopier af alt det gør de ikke? Og hvis ikke prioritere vi så ikke lidt skævt. Jeg bliver filmet af 61 kameraer på min 30km hjemtur fra arbejde. Hvis vi kan prioritere så meget energi til at se mig holde i kø rundt om københavn, så må vi da også kunne bruge en smule på dem som har bestemt i man et eller andet sted nærmest kan livestreame min køretur. PS og en del af dem ved vi har lidt svært ved at få sletningen til at virke (for det er jo svært). Hvorfor er der ikke en eneste avis som spørger om ikke noget af alt det fancy overvågning vi har købt ind i, lige kan bruges til at samle den smule information. Ellers er jeg sikker på at NSA kender et par meget dygtige israelere som kan få de beskeder tryllet frem igen. Og bør teleselskabet ikke have en kopi, det havde de i gamle dage, de skal holde meta data på alle mine tcp pakker (Som jeg forstår det), så bør de vel også holde vores sms historik lidt mere end 30 dage. Vores politikere bør vel gå forrest i vores fine nye overvågningsverden (som jeg er stor modstander af) og vise at de naturligvis får logget alt, "for de har jo ikke gjort noget forkert", så der er ikke noget at skjule. Hov når den logik virker ikke når den rammer en selv, det er da lidt sjovt.... Og jeg lover jeg skal nok både smile og vinke på min næste "film optagelse", til den stakkel der skal spilde sit liv på at se mig klø mig i øret. Om ikke andet så til den digitale arkæeolog som falder over optagelserne en dag i fremtiden.
--
#1
Wut
Semi Nørd
03-11-2021 10:43

Rapporter til Admin
Politikeres SMSer bør ikke slettes, men gemmes et sikret sted. Det er noget pis regeringen har fundet på, at der er blevet indført en ad hoc regel om, at de skal slettes efter 30 dage af "sikkerhedshensyn". Omvendt så hvis man skal gemme alt, så begynder politikerne jo bare at undlade at kommunikere på skrift, men tager den face 2 face med alle deres stunts. Så det nytter ikke meget imo. Angående overvågning, så tror jeg stadig, at det netto er en stor fordel for samfundet at overvåge f.eks. trafikanter, så vi kan få pillet de rådne bilister væk fra vejene, få standset mulige terrorangreb i tide, få opklaret økonomisk kriminalitet, overvåge bandeaktivitet osv osv. Der er masser af eksempler på, at det er blevet brugt til gavn for samfundet. Risikoen er selvfølgelig, at det kan misbruges mod borgerne, men da jeg endnu ikke har set et godt eksempel på det, så mener jeg stadig, at det netto er til gavn for os alle at overvåge i rimelig grad. Det evindelige argument er, at med overvågning så bliver ytringsfriheden indskrænket. Men... vi har jo stadig netop lov, der sikrer ytringsfrihed og frihed til borgerne. Hvis man ikke må ytre sig frit, så er det et seperat problem vi skal løse, og ikke noget der er forbundet med overvågning. Du må sige, hvad du vil, men du står til ansvar overfor loven (bagvaskelse, racistiske udtalelser osv). At du bliver overvåget (det bliver gemt, hvad du skriver) er ikke automatisk det samme som, at du ikke har ytringsfrihed. I Kina bliver overvågning brugt til at indskrænke ytringsfriheden, da man f.eks. ryger i fængsel, hvis man gør nar ad de kinesiske ledere. Det er jo så et ytringsfrihedsproblem, som skal løses, og har ikke noget med selve overvågningen at gøre. Det interessante er ikke, om ens kommunikation bliver kopieret/gemt, men hvad myndighederne bruger dataene til. Og så kommer argumentet "Jamen, du ved jo netop ikke, hvad de bruger det til?" - Nej, men hvis de misbruger det imod mine rettigheder, så har jeg loven til at beskytte mig. I øvrigt er der også regler for, at der skal være en så og så stærk mistanke mod mig som borger, før de må gemme og analysere på mine data. Så hvis mine data bruges uden tilstrækkelig mistanke, så kan myndighederne igen få ørerne i maskinen ved domstolene. Vi lever trods alt i et retssamfund (modsat Kina, hvor lederne laver deres egne love, og skider på dem i samme omgang).
--
Proud survivor of the Copenhagen earthquake 2008-12-16
--
Sidst redigeret 03-11-2021 10:44
#2
butji
Superbruger
03-11-2021 11:17

Rapporter til Admin
> Politikeres SMSer bør ikke slettes, men gemmes et sikret sted. Det er noget pis regeringen har fundet på, at der er blevet indført en ad hoc > regel om, at de skal slettes efter 30 dage af "sikkerhedshensyn". Jeg kunne ikke være mere enig. Med mindre det har landssikkerheds følsom information, i hvilket tilfælde det absolut, slet ikke, skal sendes over noget så tåbeligt usikkert som SMS. Der er intet argument for at slette offentligt valgte ansattes interne kommunikation der sågar har relation til deres embedde. Det er ren og skær afbrændelse af beviser. Som datalog er jeg skuffet over at der bliver løjet i sådan en grad til borgerne.
--
#3
bumbum
Gæst
03-11-2021 12:07

Rapporter til Admin
#2 så skal alle telefonsamtaler vel også optages og gemmes? Hvad med møder, de skal vel også optages og gemmes? Ting kan jo blive udeladt af referatet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
butji
Superbruger
03-11-2021 12:12

Rapporter til Admin
#3 Jeg har svært ved at se et argument imod det? Andet end at det måske er besværligt. Men nu er det også et langt spring du laver fra hvad jeg skriver. I det mindste kunne vi da kræve at ting der er logget, forbliver logget, og ikke uden saglig grund bliver slettet.
--
#5
NitroBlast
Guru
03-11-2021 12:12

Rapporter til Admin
J.f. offentlighedslovens §15 så er der journaliseringspligt, og det gælder for alle offentlige myndigheder - også for statsministeriet! Sikkerhedshensyn kan ikke bruges som et argument for at slette dokumenter, der i og for sig tilhører staten. Kryptering (af telefon) er en bedre løsning til at beskytte følsomme oplysninger, og hvem end der måtte have rådet til sletning, er en inkompetent og overbetalt tumpe. Der er pressemøde om sagen i aften kl 20. Jeg vil gætte på, at mødet kommer til at dreje sig om, at MF spinner sig selv til at have være dygtig til at bistå politiet med at udlevere nødvendigt hardware, så de kan rette op på "fejlen". WTF? Jeg vil ligeledes gætte på, at det ikke er muligt at genskabe de pågældende SMS'er. Hey! Tror i at MF har misforstået noget, og derfor tror at "SMS" er en forkortelse for "Slet Mig Snart"? :-P EDIT: https://aktindsigtshaandbogen.dk[...]
--
http://xlinx.dk[...] i7 2600K, 16GB PC3-12800, GA-Z68XP-UD4 R1, GTX 560Ti HAWK, 250GB 840 EVO
--
Sidst redigeret 03-11-2021 12:14
#6
bumbum
Gæst
03-11-2021 12:18

Rapporter til Admin
Tvivler på at man får sandheden ud af en dygtig politiker https://wearebro.dk[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Wut
Semi Nørd
03-11-2021 12:20

Rapporter til Admin
Generelt stinker det. Hvis jeg var MF, så ville jeg have lagt mig fladt ned: "Ja ok, vi vurderede i en presset situation, at det var det rigtige at gøre, at få minkene aflivet. Vi fik ikke undersøgt godt nok, om der var hjemmel i loven til det, og det viser sig nu efter gennemgang af loven, at det er kompliceret eller muligvis ikke er hjemmel i loven. Vi mente dog stadig, at det var den rigtige beslutning, og måtte træffe den på kort tid. Minkejerne er blevet kompenseret for deres tab, og vi beklager overfor minkejerne det, de har måttet være igennem med at miste deres levebrød." Man kan så diskutere, om det var den rigtige beslutning, men mange vil nok kunne forstå, at det var en beslutning i en presset situation. Hvis regeringen kryber til korset, så vil den fremstå som handlekraftig og ansvarlig... men dog med fejl, de erkender og undskylder. Nu fremstår de som halv-kriminelle lovfornægtere, der kører den længere ud med at feje ting ind under gulvtæppet, og nægter at udtale sig osv. Man kan ikke have tillid til den slags politikere, overhovedet. Kronen på værket (som desværre er stolt socialdemokratisk tradition) er at udpege en syndebuk, og så skal han bare tage skraldet for regeringen og være human shield for Mette F. Det er en fadæse... uanset hvem man stemmer på, så må man indse, at det er en fadæse. #6 Well... politikerne på venstrefløjen er ikke en hat bedre. Når man udfordrer dem på fakta eller tal, så snakker de lynhurtigt i floskler om "fælleskab" og "solidaritet" og "lighed" og "ligestilling" osv værdiladede begreber som man ikke kan holde dem op på og aldrig kan stille dem til ansvar for. I øvrigt giver det god mening, hvad Lars Løkke siger angående skattereguleringen. Men... det bliver jo selvfølgelig lidt for kompliceret for den gennemsnitlige Enhedsliten-vælger at forstå, så han må tale børnehavesprog for at få dem med... og selv ikke da, kan han komme igennem med budskabet.
--
Proud survivor of the Copenhagen earthquake 2008-12-16
--
Sidst redigeret 03-11-2021 12:25
#8
Lars
Ultra Nørd
03-11-2021 12:24

Rapporter til Admin
Jeg er ret sikker på at der engang var vedtaget en lov om, at alle opkald og beskeder skal opbevares i tre eller fem år på en kæmpe server hos udbyderen. Så de opkald og beskeder kan med sikkerhed findes frem igen. Problemet er bare, at det er Politiet der via en dommerkendelse der skal bede udbyderen om give tilgang til de informationer, og det er pænt dyrt. Derfor prøver Politiet selv at fiske informationerne frem i første omgang. Det er før sket at Politiet har bedt om kopier af beskeder fra kriminelle som lå på udbyderens servere. Så hvis det ikke længere kan lade sig gøre, er det fordi der er sket en lovændring siden dengang. Inden jeg dømmer Mette for meget, vil jeg gerne først lige se, hvad der kommer frem af infos. Et enkelt gæt kan nemlig sætte gang i en lavine af negativ sladder. Og jeg er pænt dårlig til at gætte ting som det her :D
--
Status på B/W-listen: 5+/0-
--
Sidst redigeret 03-11-2021 12:28
#9
kikophil
Elite Supporter
03-11-2021 12:43

Rapporter til Admin
Well - nu er smsèr jo noget der bliver modtaget i den anden ende, og flere politikere har allerede meldt ud, at de har dem liggende. Så mon ikke de på en eller anden måde får dem frem i offentlighedens utålelige uklare lys :)) Jeg giver nu heller ikke meget for, at man er beskyttet af lovgivningen, når det gælder f.eks. personlige oplysninger, da al lovgivning jo kun er forebyggende, således skaden der er sket, jo aldrig kan genoprettes - uanset udfaldet af oplysningerne. Det er jo ikke døde ting det handler om, men folks "hemmeligheder" der så ikke længere er hemmelige. Skal vi så slet ikke ha`plads til vores private hemmeligheder, eller har krav om sagsindsigt og internetkommunikation efterhånden ødelagt alt anden sikkerhed end lige ved korridorsladder, hemmelige broderskaber, eller lidt F2F hen over en vippe på legepladsen i frokostpausen - med mundbind selvf. (husk evt. mundaflæsning) :) Nå men sms debatten skal nok få gang i langt mere end mistro, der allerede er dømt af folkedomstolen før, der er syn for sagn - dom - smæk - ros what ever :) Der kommer helt sikkert både præcisering af allerede gældende regler samt nye regler, der så vil kræve tilsyn via noget, der koster multi kroner. Men sådan er det altid, når der pilles ved menneskers frie muligheder. Men underholdende er det jo altid at se/læse hvorledes de forskellige partier/oppositionen gamle frænder/fjender udover pressens og folkets adfærd opfører sig, alt efter hvordan sagen kommer/føres frem indtil kommision og måske domstol sætter et form for punktum.. Måske PET lige kan bede US vennerne om samtlige oplysninger, da de jo har et fint samarbejde, og gerne åbner dørene til selv det allerhelligste!..
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
#10
aki
Ny på siden
03-11-2021 12:45

Rapporter til Admin
Den gode Nick Hækkerup siger jo, at overvågning er lig med frihed. Bare ikke når det gælder politikerne selv åbenbart. Rules for thee, but not for me.
--
#11
Comicsdk
Elite Supporter
03-11-2021 12:55

Rapporter til Admin
Hvis højre side i salen får det som de vil have det, koster sagen SOC regeringsmagten. Så starter vi forfra, måske med en borgerlig regering bakket op af ultranationalister som Nye Borgerlige. Så får vi fire år med fremmedhad og skattelettelser til folk der i forvejen har rigeligt, og så kører møllen indtil de røde finder noget kompromitterende materiale på dem, så får vi fire år med en berøringsangst rød regering der... Sommetider vågner jeg om morgenen og håber at politikken begynder at handle om politik, men sådan er der så meget. Uanset; jeg tror på at de folkevalgte til en vis grad repræsenterer vælgerne rent intellektuelt, så vi får hvad vi er, kan man sige.
--
#12
Klump
Elitebruger
03-11-2021 13:06

Rapporter til Admin
Går 100% ind for at alle SMS'er som er slettet skal genskabes. Dog kom jeg på en tanke, Hvad hvis de er sendt som iMessage? Det går jo ikke igennem en teleudbyder f.eks men er en direkte end-to-end krypteret besked som bliver sendt via internettet. Vil det ikke give udfordringer for Politiet at få disse genskabt, også selvom det hele kører via Apple (Hvis det er tilfældet) Da Apple pr definition / policy ikke har adgang til krypteret ting som opbevares i deres systemer.
--
Sidst redigeret 03-11-2021 13:06
#13
the688
Guru
03-11-2021 13:09

Rapporter til Admin
Sjovt. De borgerlige har aldrig haft det bedre end under denne socialdemokratiske regering. Arbejdsløheden er den laveste i mands minde, vi klarer os igennem alt Corona-lortet på en måde som resten af verden beundrer - væksten fortsætter, og virksomhederne laver rekordresultater .. hvad mere kunne de bede om!? Men alligevel er det bare "som sædvanligt" på mode at rakke ned på hvem end der sidder ved roret, når det er en "rød" (også selvom der ikke føres hvad der historisk har kunnet kaldes "rød" politik overhovedet). Hvis de samme mennesker havde været halvt så indignerede under den tidligere regering, så havde halvdelen af den været for en rigsretssag, og Lars's "venskabsklub" hvor man for et lille bidrag til "fonden" kunne få taletid, var nok ikke blevet set igennem fingre med - og tusind andre ting. Men nu er det en "rød" - og tilmed en pige! Man undres. Ventres bedste håb er vel bare at fusionere med Socialdemokratiet. Oh well - et demokrati har den ledelse den fortjener, sagde nogen engang.
--
"ORK SATME!"
#14
notloggediin
Gæst
03-11-2021 14:07

Rapporter til Admin
#13 Du lyder virkelig som medlem af A når du udtaler dig sådan. Du kommenterer overhovedet ikke på det tråden handler om, men opstiller i stedet en masse stråmands argumenter, og forholder dig ikke til, at Statsministeriet forsøger at begrave beviser.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
Wut
Semi Nørd
03-11-2021 14:31

Rapporter til Admin
#13 Ah, lidt reality check skal vist ind her. Sjovt. De borgerlige har aldrig haft det bedre end under denne socialdemokratiske regering. Aldrig har en opposition haft det værre. Socialdemokratiet har haft tårnhøje ratings pga håndteringen af corona. Det er typisk under kriser, at folk rykker sammen om lederfiguren, uanset om figuren er god eller dårlig. Oppositionen har ikke kunnet få et ord indført i pressen, og har stået med hatten i hånden og set til mens regeringen har kørt med klatten. Hvor mange gange er de overhovedet blevet inkluderet i diskussionerne om, hvordan corona skal håndteres? Og hvor mange gange er de ikke blevet ignoreret eller direkte smidt ud af forhandlingerne? Samtidig har Venstre den største kegle af ny formand, så det har aldrig set værre ud for oppositionen. Arbejdsløheden er den laveste i mands minde, vi klarer os igennem alt Corona-lortet på en måde som resten af verden beundrer - væksten fortsætter, og virksomhederne laver rekordresultater .. hvad mere kunne de bede om!? Arbejdsløsheden er lav i mange lande og økonomien buldrer derudaf. Det er ikke regeringens fortjeneste alene. Det er et globalt opsving. Corona er blevet håndteret godt - det er rigtigt nok. Delvist skyldes det at socialdemokraterne har gjort det godt - helt enig - men en stor del skyldes danskernes tillid og respekt for myndighederne. Det er en kultur, der er opbygget gennem generationer, og ikke lige noget Mette F kan tage æren for. De lande, hvor folk ikke stoler på myndighederne er det gået direkte modsat. Men alligevel er det bare "som sædvanligt" på mode at rakke ned på hvem end der sidder ved roret, når det er en "rød" (også selvom der ikke føres hvad der historisk har kunnet kaldes "rød" politik overhovedet). At de har gjort det godt med corona betyder vel ikke, at det er ok, at de lige ulovligt nedlagde et helt erhverv og fik statskassen til at betale erstatning for det? Selvfølgelig skal magthaverne da stilles til ansvar, når de fejler. Det er da også oppositionens opgave at stille sig kritisk og forklare folk, hvorfor de skal stemme på andre end regeringen næste gang. Det er jo sådan demokrati fungerer. Hvis de samme mennesker havde været halvt så indignerede under den tidligere regering, så havde halvdelen af den været for en rigsretssag, og Lars's "venskabsklub" hvor man for et lille bidrag til "fonden" kunne få taletid, var nok ikke blevet set igennem fingre med - og tusind andre ting. Men nu er det en "rød" - og tilmed en pige! Forventer du at oppositionen skal tie stille med kritik om regeringen, mens de selvsamme folk skal kritisere deres egen formand? Det er vist den omvendte verden, hva? ;) Man undres. Ventres bedste håb er vel bare at fusionere med Socialdemokratiet. Venstres håb er at finde en anden formand.
--
Proud survivor of the Copenhagen earthquake 2008-12-16
--
Sidst redigeret 03-11-2021 14:32
#16
nuxx
Guru
03-11-2021 14:48

Rapporter til Admin
#15 Du forveksler vist oppositionspolitikeres karriereudsigter med en demografis livsvilkår når du siger "Aldrig har en opposition haft det værre" - #13 har vel ret i at "de borgerlige" som demografi har det enddog ganske fint for tiden regeringens farve til trods. Du tilskriver vores successfulde covid-håndtering danskeres generelle tillid til myndighederne (a propos denne tråds emne... *host*)... den tillid er jo især baseret på socialstaten og troen på at fællesskabet tager hånd om samfundet i kraft af det offentlige system... en tillid især opbygget af arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet gennem det 20. århundrede... og som det traditionelt set har været en liberal mærkesag at underminere (især med Fogh)... "Oppositionen" har det primært skidt pt. fordi deres projekt kontinuerligt bliver modbevist, og fordi de har mistet monopolet på nationalracistiske mærkesager... så det står vist 2-0 der... Når det er sagt er jeg enig i at målet generelt ikke helliger midlet - og selv hvis man kunne acceptere at beslutningen blev truffet i en undtagelsestilstand - så er bevidste fordrejninger og et coverup altid problematisk. Jeg er generelt også meget utilfreds med offentlighedslovens udformning pt... men det er vist teknisk set et andet emne.
--
Main: i7-9700K, Z390i Strix, RTX3090 Strix, 16GB@3ghz, Xproto ITX, 1TB 970EVO, SF750, 34" AW3418DW 3440x1440@120Hz Mobile: 15.4" MBP Retina 2017
--
Sidst redigeret 03-11-2021 14:51
#17
moiety
Gæst
03-11-2021 17:29

Rapporter til Admin
Skulle lige til at lave en tråd, om hvem den nye statsminister bliver, når Mette F bliver fældet i sms skandalen. Kan ikke lige se hvem der skulle tage over efter Mette F. Nick Hækkerup naaah, Morten Bødskov naah. Det er vist for sent at inkludere folketingsvalg til om 14 dage, men har da også kalenderen fri i foråret til at sætte et kryds til et folketingsvalg :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#18
sebts
Ny på siden
03-11-2021 17:51

Rapporter til Admin
Cirkus for pøblen intet andet, de griner af jer!
--
#19
Foamy.
Ny på siden
03-11-2021 17:57

Rapporter til Admin
#13 At være borgerlig (liberal) er da meget andet end de små ting du nævner. Lige pt har regeringen (med V) bestemt hvordan danske familier skal indrette sig, samt deres konstante angreb på alt der ikke er offentligt. Arbejdsløsheden var også historisk lav under tidligere regering, og har ikke meget med den nuværende at gøre.
--
#20
MFPedersen
Ultrabruger
03-11-2021 18:25

Rapporter til Admin
Er jeg den eneste der synes det kunne være morsomt hvis der overhovedet ikke var noget inkriminerende i de sms'er, men blot en halvlummer beskedudveksling mellem Mette og Mogens :-D
--
3700X - Gigabyte X570 I - Dark Rock Pro 4 - Intel 660P M.2 1TB - Vengeance LPX 3600 C18 - 5700 XT Red Devil - SF750 Platinum - Define Nano S - XG32VQR
#21
Slettetbruger9582
Ultrabruger
03-11-2021 18:34

Rapporter til Admin
//OT slettet. Hvorfor bliver du ved? Gud, hvor jeg håber, at denne regering ryger og flere af dem ryger i fængsel - det sker næppe, men det var sket, hvis det havde været helt almindelige erhvervsledere rundt omkring - de var ikke sluppet lige så billigt. Det er muligt, at vi er heldige med forholdsvis lidt korruption i Danmark, i forhold til mange andre lande, men det er dælme ikke småting, som de folk vi stemmer til magten, tillader sig. Både i magttrip og berigelse via "vennetjenester" og "kontakter".
--
Sidst redigeret 03-11-2021 22:50 af Ronson
#23
Business
Mega Supporter
03-11-2021 18:49

Rapporter til Admin
Jeg er spændt på hvor det ender - jeg er sådan set ok med beslutningen, lovlig eller ej - men hvis de har forsøgt at dække over det, ja, så skal hammeren falde. Mon ikke pressemødet blot går ud på at redde ansigt, efter de seneste interviews med Mette, hvor hun fremstod fortabt.
--
#25
stallemanden
HOL Moderator
03-11-2021 19:13

Rapporter til Admin
Hun kommer til at feje det hele af, som med alt mulig andet, og ingen kan/vil gøre noget.
--
https://onsdagssnegl.dk[...] "Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed"
#26
Business
Mega Supporter
03-11-2021 20:04

Rapporter til Admin
Det starter godt...
--
#27
ToFFo
Guru
03-11-2021 20:09

Rapporter til Admin
Det er fantastisk at følge med i. Hun spiller sine kort præcis som forventet af en person i hendes stilling. 1: Benægt at have gjort noget forkert. 2: Giv nogen andre skylden. 3: Hvis ikke 2 er en mulighed, så sig nogen andre sagde du skulle gøre det.
--
- Indsæt signatur -
#28
Business
Mega Supporter
03-11-2021 20:12

Rapporter til Admin
Jeg forstår ikke meningen med dette pressemøde. Alle ser vel lige igennem de der forklaringer? Det bliver da kun værre for hende selv.
--
Sidst redigeret 03-11-2021 20:12
#29
Comicsdk
Elite Supporter
03-11-2021 20:27

Rapporter til Admin
Vi må da håbe at det bliver bedre i morgen. Det er lidt sært at hun ikke owner på stedet, så ville hun have en chance for at komme kædehundene i forkøbet. Men hun erkender da trods alt at mink-tingen blev håndteret en anelse kikset. Der er nok næser i farvandet, som man siger.
--
#30
pizzadude
Monster Supporter
03-11-2021 20:52

Rapporter til Admin
Journalist: Har du brugt andre medier som Facebook, Messenger, Signal? Mette Frederiksen: Aner ikke hvad det er eeeeeh......
--
#31
Business
Mega Supporter
03-11-2021 20:53

Rapporter til Admin
Lev Mette :)
--
#32
anox
Gæst
03-11-2021 20:57

Rapporter til Admin
Det er da meget godt commedy show :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#33
Business
Mega Supporter
03-11-2021 21:04

Rapporter til Admin
Det er god underholdning.
--
#34
MadsFerguson
Nørd Aspirant
03-11-2021 21:17

Rapporter til Admin
#27 Du er spot on. Lige om lidt når en eller anden skal have de blå mærker af det udfald her alligevel... og Magnus Heunicke står og har skrevet under på et notat, som det eneste håndgribelige i den kæde her, så kommer han nok til at kigge sig om efter noget nyt at pløje i smadder.
--
Systems Engineer, High Performance Computing.
#35
cyber
Monsterbruger
03-11-2021 21:33

Rapporter til Admin
Efter at DR gik over til TV-avisen, så kom de hårdtslående spørgsmål på streamen, og så bliver der svaret mere æh og øh end da man var live! Og det er stadig igang.., Sådanne pressemøder burde dækkes indtil de slutter! Under "Corona-pandemien", da den var på sit højeste, der blev flere pressemøder på samme vis cuttet af. Når/da man kom til spørgsmål fra journalister der ikke trækker partilinjen, så blev de enten smidt bag i køen, eller afskåret fra at stille opfølgende spørgsmål. Hr. og fru Danmark ser ikke det hele, hvis pressemøderne ikke bliver sendt i deres fulde længde på flowTV.
--
Sidst redigeret 03-11-2021 21:36
#36
cyber
Monsterbruger
03-11-2021 21:57

Rapporter til Admin
PS: Man vidste, set ud fra der er kommet frem i kommisionen på nuværende tidspunkt, at der ikke var hjemmel i loven for at gøre hvad man gjorde, og det var ret kendt blandt alle i regeringen og blandt støttepartierne. Det er et shitshow for A, mon støttepartierne stadig vil stå hende bi? Hvis jeg var på den fløj, så ville jeg vende tommelfingeren nedad!
--
Sidst redigeret 03-11-2021 21:58
#37
Business
Mega Supporter
03-11-2021 22:05

Rapporter til Admin
#36 hvorfor skulle de vælte hende? De sidder stadig med magten, vælter de hende, går den nok til blå blok. Så har de ingen indflydelse.
--
#38
Foamy.
Ny på siden
03-11-2021 22:45

Rapporter til Admin
Meget sjovt, at se hende spille uvidende. Specielt om cloud, som selv min pc-handicappede far på 68 kender til.
--
#39
cyber
Monsterbruger
03-11-2021 23:35

Rapporter til Admin
#37 Det er jo så småt ved at være et spørgsmål om troværdighed, taler man sandhed eller løgn? De fleste folk med en nogenlunde ret indstillet bullshit-detector, de fik en alarm der gik af under pressemødet i aftes! Som det politiske landskab er på nuværende tidspunkt, så kunne regeringen godt blive væltet, og stadig blive i rødt favør... desværre! Holder man tilbage, og graver sig mere ned i løgne og bedrag, så er der åbnet for en free for all borgerlig overtagelse af regeringsmagten ved næste valg.
--
#40
-Henrik-
Monsterbruger
04-11-2021 00:37

Rapporter til Admin
Jeg stoler ikke et sekund på hverken Mette Frederiksen eller andre politikere - røde som blå - eller på embedsværket.
--
#41
Yoda626
Elite Supporter
04-11-2021 03:25

Rapporter til Admin
Nu følger jeg ikke med nyhederne, så kan godt være jeg har nogle huller omkring hændelserne. Man giver ikke mening, at man fortsætter med at med slette sms efter der er mistanke om regeringen har handlet ulovligt omkring minkforløbet. Staten har lov til at slette beviser, det må da krænke retssikkerheden. Dobbelt inkompetent? Først har man handlet hvor der muligvis ikke var lovhjemmel og så sletter man sms'er efterfølgende. Nu går jeg ikke op i politik, men kvindemennesket egner sig nok ikke som statsleder.
--
Sidst redigeret 04-11-2021 03:25
#42
NeoLite
Semi Supporter
04-11-2021 12:10

Rapporter til Admin
#41 Det kommer jo an på hvilke kvaliteter man vægter ved politikerne. Deres evne til at smyge sig udenom eller deres troværdighed ;)
--
#43
anox
Gæst
04-11-2021 16:51

Rapporter til Admin
En journalist fra DRs P3 spurgte Mette Frederiksen, om hun kunne udelukke, at man i Statsministeriet havde kommunikeret på andre platforme end sms og mail. For eksempel på en app som Signal, hvor man kan sende krypterede beskeder eller på Facebook Messenger. »Nu nævner du nogle medier, jeg slet ikke kender,« lød svaret fra Mette Frederiksen, der som politiker har haft en Facebook-profil siden 2009 og lavet 654 opslag på sin Instagram-profil. En løgn der ikke kan blive mere klokkeklar ^^
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#44
Comicsdk
Elite Supporter
04-11-2021 17:01

Rapporter til Admin
Jeg kender heller ikke Signal og flere andre asociale platforme. Begynder det ikke at blive en anelse søgt at jage damen ned på den slags revolverjournalistik. Well, i morgen viser det sig nok at hun har en registreret bruger på HOL, og så er fanden løs i Laksegade.
--
#45
anox
Gæst
04-11-2021 17:20

Rapporter til Admin
#44, det er jo blot ét af mange eksempler på hun lyver omkring hele sagen. Hun husker utrolig dårligt igennem hele interview'et. Det er da bare meget påfaldende og belejligt at glemme de ting ^^ Og glæder også Hækkerup som ikke engang kunne fortælle hvor mange enheder der var overdraget til politiet. Man må formode det kan tælles på en eller to hænder. Jeg bliver dog gang på gang imporneret over hvor meget de kan fortælle, uden at fortælle noget som helst ;)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#46
Comicsdk
Elite Supporter
04-11-2021 17:33

Rapporter til Admin
45 Jaja, jeg er med på at pressekorpset og kædehundene lugter blod. Men jeg så pressemødet i går, og hvis man er imponeret over pressens niveau over en bred kam, kan man måske slippe afsted med at sige at det står superskidt til. Spørgsmålet omkring sociale medier er gennem dagen i dag flere steder tolket som du tolker det. Det er vældig spændende. Men hun siger rent ud af posen at hun ikke kender alle de medier journalisten nævner, ikke at hun ikke kender Facebook. Men det lyder federe hvis man kan dreje den lidt, det er klart. De (regeringen) skal stå til ansvar for de lovbrud de har begået, men jeg bebrejder dem satme ikke at de begynder at kede sig en anelse over den "sms-skandale" Lad politiets eksperter genskabe de data og lad os se hvor spændende det i realiteten er. I mellemtiden skal vi alle sammen kedes ihjel med det low-level bullshit, sådan er det jo.
--
Sidst redigeret 04-11-2021 17:34
#47
anox
Gæst
04-11-2021 17:43

Rapporter til Admin
#46, det vil være naivt at tro at beskederne kan genskabes. Den telefon er over alle bjerge, hvis den i det hele taget eksistere. #46 Men hun siger rent ud af posen at hun ikke kender alle de medier journalisten nævner, ikke at hun ikke kender Facebook. Det er lige netop det hun gør. Det står sort på hvid at hun ikke kender besked tjeneste messenger fra Facebook som journalisten nævner. Selvf. kender hun den chat funktion. Hun bruger jo hundretusindevis af partikroner på hendes egen Facebook side. Hun har før omtalt messenger og at der skulle sættes ind overfor de store tech virksomheder.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#48
Comicsdk
Elite Supporter
04-11-2021 18:09

Rapporter til Admin
47 Nå, det var lige godt pokkers. Så må vi jo nøjes med det substantielle; ordren til aflivning af alle pelsdyrene. Mht. asociale medier. Jeg så lige den sekvens igen, for ikke at sidde her og afvise kategorisk. Omkring 58-noget. Du har ret, hun besvarer samme spørgsmål to gange, og i den ene respons afviser hun kendskabet kategorisk. I stand corrected. Måske vinder hun DM i lyvning, gennemtæver de borgerlige i den disciplin, hvem ved. Men jeg synes stadig sms-skandalen er plat, lad os få dem knaldet på det konkrete lovbrud mht. ordren om aflivningen af pelsdyrene.
--
#49
Hitrate
Semi Supporter
07-11-2021 09:31

Rapporter til Admin
Jamen I er jo alle så naive og godtroende er i ikke? Var det ikke alle jer hol'ere der kæftede om om hvordan Dronning Mæhte og resten af facist borgen gjorde det godt da de lukkede landet ned på ordre fra .... Er det ikke jer hol'ere der er så pære leverpostejs danske svineavlere ædere, at I elsker alle de løgne der gør I kan få lov at gå rundt med mundble og tjene en skilling? I elsker jo at smadre livet for os "konspirationsteoretikere" mens I ævler om forsvundne sms'er og om at leve med det. Lev med det. Og jo, selvfølgelig har de historik på al kommunikation. Mvh. en tidligere Orange/Telia Sonera ansat.
--
#50
ivan500
Juniorbruger
07-11-2021 09:39

Rapporter til Admin
LEV MED DET. SYGT SAGT :D
--
#51
Comicsdk
Elite Supporter
07-11-2021 09:40

Rapporter til Admin
49 Du er ikke konspirationsteoretiker. Du er bare vred, mistroisk, hadefuld, ordblind, frustreret, paranoid og ude af stand til at tænke konstruktivt. Det er næsten helt normalt og du er ikke alene. Ræk ud og del det med ligesindede, f.eks på en lukket psykiatrisk afdeling.
--
#52
Bender82
Junior Supporter
07-11-2021 09:51

Rapporter til Admin
Lev Mette https://www.youtube.com[...]
--
Mac mini M1 Xbox Series X
#53
Slettetbruger9582
Ultrabruger
07-11-2021 13:13

Rapporter til Admin
#51 Inden du flabet og arrogant, - som du altid er der bag dit tastatur - anbefaler andre at række ud efter psykiatrisk afdeling, så kunne du måske selv starte med at række ud til AA for at søge hjælp, så du lukker mindre lort ud og konstant er i konflikt med folk?
--
Sidst redigeret 07-11-2021 13:18
#54
Comicsdk
Elite Supporter
07-11-2021 13:26

Rapporter til Admin
49 Der kan du bare se. Du er ikke alene.
--
#55
Slettetbruger9582
Ultrabruger
07-11-2021 13:34

Rapporter til Admin
#54 Det er du heller ikke, men du skal søge hjælpen. Du træffer selv valget om at se lykken i bunden af en flaske igen og igen, men den skaber konflikter for dig dag ud og dag ind. Mange andre tager fat om deres svære sind, som de - i øvrigt - ikke selv er herre over på samme måde, som valget om at drikke næsten dagligt er, og sidde at skabe den ene konflikt efter den anden på et forum dagligt. Du sidder at angriber en bruger for psykiske problemer lige til den lukket, ordblindhed og ude af stand til at tænke konstruktivt. Du er og bliver - UDEN sammenligning - det største fjols herinde, og når du har drukket nok, så taber du dine debatter ved at true med tæsk. Du er INTET mand.
--
Sidst redigeret 07-11-2021 13:39
#56
Cykle35
Super Supporter
07-11-2021 13:55

Rapporter til Admin
Det er de mest intelligente der falder i flasken. Har selv været der ;)
--
5800x+H115i+P500 DRGB+AX860i Asus 6900 XT ROG Strix LC+MSI B550 UNIFY-X 2x16Gb DR 3800mhz 14-15-15-34+Mi 34" Curved
#57
BetteTap
Ny på siden
07-11-2021 14:14

Rapporter til Admin
#55 Hvad han er eller ikke er, eller i det hele taget hvad nogen synes om nogen andre, er der nok ikke meget konstruktivt i, at udtale sig om. Jeg synes dog heller ikke at #49 indbyder til synderligt konstruktiv feedback. Men jeg kan næsten ikke være den eneste, der synes det er lidt sødt, at du tit kommer trissende i snoren efter comicsdk her på forum :)
--
#58
Den Skrækkelige Vandpyt
Ultra Supporter
07-11-2021 14:20

Rapporter til Admin
Ville ikke være overrasket hvis der var en undtagelse for politikere og deres ansatte om at deres kommunikation ikke må gemmes af teleudbyderne. Men det ved jeg ikke noget om.
--
#59
Comicsdk
Elite Supporter
07-11-2021 14:39

Rapporter til Admin
Guderne må vide hvornår galskaben ender. Vi må da håbe det bliver bedre i morgen.
--
#60
Mentalias
Megabruger
07-11-2021 15:09

Rapporter til Admin
#0 PET & FE burde ikke lytte data medmindre at de har et grundlag for det, hvorvidt eller ej om de overholder dette er svært at sige. NSA får deres data fra dem. Sagen med Mette Fusk er tragikomisk, idet at størstedelen, hvis ikke alle af vores politikere jævnligt lyver overfor befolkningen; Er det hendes stilling som klovneminister der justificerer at hun alene skal have en heksejagt, mens andre politikere hygger i slaraffenland på trods af deres inkompetence? Jeg lyder ikke apatisk overfor vores politik, vel? /s
--

Opret svar til indlægget: Regering og SMS'er (rant orienteret)

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning