Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Ny stilling i samme firma?

Af Gæst Incognito | 23-09-2021 09:18 | 2306 visninger | 25 svar, hop til seneste
Vælger lige anonym tilværelse.. Har mulighed for at søge ny stilling i firmaet. Selvom jeg egentlig er glad for min nuværende. (Både hvad angår kollegaer og arbejdstid som falder i god sammentræf med privatlivet) Den nye stilling er dog en god mulighed for at få lidt mere spændende arbejdsopgaver, og udvikle mig lidt. Det er samtidig også lidt en "øretæve holdeplads" og kommer til at kræve lidt mere af mig og mine kompetencer. Samtidig har jeg fået at vide at lønnen vil forblive den samme, hvilket jeg selvfølgelig er lidt skuffet over. Hvad er jeres take på det? Det skal siges jeg er midt 30s, så er altså ikke helt nyuddannet fra skole. Havde i accepteret det uden en lønforhøjelse?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
the688
Guru
23-09-2021 09:29

Rapporter til Admin
Ikke hvis der er mere ansvar/arbejde. Det er super bekvemt for dem at få en ind i stillingen som kender huset, og som ikke skal "læres op" - og med mindre du er i en branche som er rundhåndede med lønforhøjelser, så er det ved jobskifte at de fleste har mulighed for at stige i løn. Jeg har selv prøvet det. "Men det er jo en bedre stilling, og det er jo en mulighed for at udvikle dig" - Jotak, men hvis bilen skal køre længere, skal der mere i tanken. Med mindre du har en kanonløn i forvejen, og/eller du kan se at du har det fantastisk hvor du er, og ikke kan få et lignende eller bedre job et andet sted, så skal du helt klart prøve at forhandle en bedre løn. Jeg takkede nej til den "flotte stilling" fordi den ikke betalte mere, da jeg var i din situation. Det fornærmede ledelsen lidt, men.. hvilket signal ville det sende hvis jeg gav mere uden at forlange mere igen? Skulle jeg gøre det samme overfor firmaets kunder? Jo da, du får lige nogle flere varer, selvfølgelig skal det ikke koste ekstra. Det ville da være en mærkelig standard at sætte.
--
"ORK SATME!"
#2
Wing Man
Super Nørd
23-09-2021 09:32

Rapporter til Admin
Helt enig med #1, og jeg har selv oplevet helt det samme. Da jeg kort efter sagde op, så ville de gerne tilbyde mig den anden stilling til noget mere i løn.
--
Den som ler sidst, tænker langsomst!
#3
Lars
Ultra Nørd
23-09-2021 10:07

Rapporter til Admin
Intet kommer gratis til verden. Det gør medarbejdere heller ikke. Og om du kan forhandle dig 10-20 kr mere pr time er jo småøre for et stort firma. Jeg ville blive på min pind hvor jeg allerede har det godt, hvis jeg var dig. Og hvis jeg skal til at yde mere på et sted som har ry for at være øretævernes holdeplads, skal jeg kompenseres for det. Det skal koste firmaet ekstra for den ekstra ydelse du giver. Du driver jo også en forretning ved at du går på arbejde hver dag, skal du tænke på. Der firma du arbejde for er jo heller ikke bleg for at forlange ekstra betaling hvis en kunde vil have ekstra ydelser fra en kunde (ligesom dit firma vil have af dig nu).
--
Status på B/W-listen: 5+/0-
#4
Coolcat
Ultrabruger
23-09-2021 11:40

Rapporter til Admin
#0 Du skriver selv "Det er samtidig også lidt en "øretæve holdeplads" og kommer til at kræve lidt mere af mig og mine kompetencer." Det eneste sted jeg kender hvor folk gratis stiller op til øretæver er Crazy Daisy. Så hvis ikke det er på CD koster det ekstra. og sådan er det. Det næste er at kompetencer er heller ikke gratis, og det ved firmaet udemærket godt. Så hvis nu de kunne få dig til at nappe stillingen for 0 kr ekstra har de jo sparet penge. Så som #3 også skriver. Ekstra løn eller bliv på den pind hvor du er nu.
--
#5
divine
Mega Supporter
23-09-2021 11:48

Rapporter til Admin
Husk også at have i baghovedet, at hvis du overtager den nye stilling, så skal der findes en ny til din nuværende stilling. Og hvis den kræver mindre komptencer (af hvad jeg kan forstå hvad du skriver), vil de også kunne tilbyde den nye en lavere løn til den stilling, da der først er en oplæringsdel = de sparer endnu flere penge. Så ja, sørg for at kræv mere for den stilling der kræver bedre kompetencer og (formentligt) tjener flere penge til virksomheden :)
--
#6
Phyxius
Elitebruger
23-09-2021 12:12

Rapporter til Admin
Jeg synes det er en lidt mere nuanceret sag end hvad andre har kommenteret på indtil videre. Du skriver det vil kræve mere af dig og dine kompetencer. Er det fordi du måske ikke er fuldt kvalificeret til den specifikke stilling, eller er det faktisk en stilling et niveau over din nuværende? Hvis det bare et et sidehop til en ny funktion på samme niveau, så synes jeg egentlig det er fint nok, da det i så fald mere er en udviklingsmulighed end noget andet. Hvorvidt jeg ville gøre det ville også afhænge af om det virkelig var noget jeg gerne ville i fremtiden, samt hvordan jobmarkedet så ud for mig i den stilling. Kan du nemt få job hos en konkurrent i den stilling, eller er det ikke en mulighed, og skal du bruge den nye stilling som springbræt til det du gerne vil i fremtiden?
--
#7
NiceRag
Semi Nørd
23-09-2021 12:24

Rapporter til Admin
hvis du får mere ansvar så skal du vel også ha' mere i løn? Hvad vil du ellers få ud af det? hvad siger chefen som tilbyder stillingen? "Du kan få gratis exposure på vores tiktok?" jeg ved bare at jeg ikke ville tage imod det. Jeg har oftest fundet et job for at tjene penge. og øretæver istedet for penge, lyder da lidt kedeligt..
--
Sidst redigeret 23-09-2021 12:25
#8
bft
Ultrabruger
23-09-2021 12:26

Rapporter til Admin
Det er altid rart at blive udfordret og lære noget nyt... men ansvar og løn skal følges hånd i hånd altid.
--
#9
Kristina
Giga Nørd
23-09-2021 12:30

Rapporter til Admin
Enig med de andre. Lønnen skal følge med.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
#10
Comicsdk
Monster Supporter
23-09-2021 12:35

Rapporter til Admin
De her indlæg hvor al information er stort set mørkelagt, er temmelig udfordrende at forholde sig til. Men hvis det nye tophemmelige job resulterer i et udvidet CV der er flere penge værd for en anden arbejdsgiver på et senere tidspunkt, kunne det da være udmærket at få erfaringen fra nuværende arbejdsgiver.
--
#11
Survey
Maxi Supporter
23-09-2021 12:49

Rapporter til Admin
snak med dem - Løn er langt fra det eneste vilkår man kan forhandle om. Det kan være afspadsering, uddannelse, bonus eller resultatløn, ekstra ferie, efterfølgende forfremmelse eller andet. opgaverne og tiden er man jo selv med til at definere løbende.
--
Consider it as a free bump
#12
MadsFerguson
Nørd Aspirant
23-09-2021 12:52

Rapporter til Admin
Det er helt normalt at der følger et budget med en stilling, det lyder mistænkeligt at den tilfældigvis skulle være præcis den samme som du har nu. Det lyder som en går'den'så'går'den manøvre fra den nærmeste ledelse. Jeg havde udfordret det.
--
Systems Engineer, High Performance Computing.
#13
the688
Guru
23-09-2021 13:25

Rapporter til Admin
#10 - med den tankegang, kommer du så ikke og maler mit hus gratis? Du bliver bedre til at male, hvis du en dag skal male et andet hus!?
--
"ORK SATME!"
#14
Comicsdk
Monster Supporter
23-09-2021 13:45

Rapporter til Admin
13 Jaja.. den var oplagt. Du har også en smuk pointe, hvis du udelukkende tænker i kroner og ører. Jeg forsøgte at trække den lidt i retning af hvad #11 er inde på. Løn er højst sandsynligt ikke det eneste der kan forhandles. Og så ville jeg da ikke have et problem med at male dit bette hus hvis det kunne betyde at fremtidige kunder kunne se fidusen i at betale bedre for et bedre malerarbejde.
--
#15
the688
Guru
23-09-2021 13:53

Rapporter til Admin
#14 - selvfølgelig har du en pointe - jeg har bare mødt alt for mange virksomheder der stadig opererer 100% med at det er et privelegium at arbejde for dem - hvor man jo som top-stodder også kan mene at det er en gigantisk fordel at have mig ansat. Der var nok heller ikke nogen der specifikt mente kun "LØN" i kroner og ører. Det ku fint være nedsat arbejdstid, firmabil, fri Moet i køleskabet, eller noget helt andet :)
--
"ORK SATME!"
#16
Incognito
Gæst
23-09-2021 13:57

Rapporter til Admin
Tak for de fine indlæg! Det har givet mig en masse at tænke over :-) #6 Jo det er jeg skam. Mine kvalifikationer passer perfekt til den stilling, men jeg vil nok mere kalde det et sidehop med pil opad. Stillingen ville nok på sigt kunne give flere muligheder, men jeg er dog ikke villig til at tage den for enhver pris. Som sagt, er jeg (pisse) glad for mit nuværende job situation, men ingen tvivl om at jeg godt kunne tænke mig nogle lidt mere udfordringer. Jeg tænker bestemt ikke jeg ville få svært ved at få job hos andre. Har skam også været til samtale andre steder (mest for at holde mig lidt igang hvad angår job/cv)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#17
Comicsdk
Monster Supporter
23-09-2021 14:00

Rapporter til Admin
15 Jeg ser heller ikke en arbejdsgiver som en kammerat jeg skal stole blindt på og hjælpe kvit og frit. Jeg er bestemt ikke uenig i hvad du og flertallet siger, i store træk. Der er bare for mange ubekendte til at et svar bliver topmålet af konstruktiv input. Nu man alligevel kommer til mødet i gæstetøj, kunne man da ligesom godt smide alle relevante informationer på bordet.
--
#18
Incognito
Gæst
23-09-2021 14:06

Rapporter til Admin
#17 Synes egentlig jeg skrev det mest væsentlige. Er der noget mere du gerne vil vide? Jeg var interesseret i at høre folks holdning til at blive i samme firma, og skifte stilling, men til samme løn. En stilling som nok indeholder en smule mere ansvar. Men du må gerne skrive hvad du mangler af information, så jeg evt. kan gøre det bedre næste gang.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
Comicsdk
Monster Supporter
23-09-2021 14:14

Rapporter til Admin
18 Næ, det er der vel ikke grund til hvis du har fået hvad du kom efter. Jeg var mere ..sådan lidt overrasket over de første svar der kom, ifht at det udelukkende drejede sig om penge. Jeg sad og tænkte; jamen hvis manden lige nu har en fremragende løn, er det mindre væsentligt at der kommer nogle øretæver i den nye stilling til samme løn, hvis det indebærer faglige udfordringer af en karakter manden leder efter og at stillingen er en sti til fremtidig udvikling både fagligt og økonomisk. Det var såmænd ikke intentionen at skabe ravage. Grundtanken min var at penge her og nu ikke nødvendigvis er hip-hip hurra.
--
#20
HungryBeast
Junior Supporter
23-09-2021 14:23

Rapporter til Admin
Hej, Har ikke lige læst alle svar, men jeg synes de fleste overser den oplagte mulighed du har ved at kende organisationen i forvejen. Så med mindre det er en helt ny stilling, ville jeg via HR prøve at finde ud af hvad lønnen for stillingen er hvis den skal være konkurrencedygtig i markedet (altså hvad skal de tilbyde en udefra). Hvad fik vedkommende der havde stillingen før dig i løn (det vil de nok ikke oplyse, så beder du dem om at benchmarke stillingen internt hvor mange større virksomheder arbejder med lønbånd, hvori man indplacere stillingen...) Når du har svar på ovenstående, kan du danne dig et billede af hvad der er en rimelig løn for den stilling du søger - og det kan jo sagtens være mindre end du får i dag... og kan sagtens være væsentlig mere - og hvis det er sidstnævnte, kan du jo spørge hvorfor de så mener du skal være underbetalt fordi du skifter internt ;) (kan se at #12 er inde på det samme som det jeg prøver at skitsere ovenfor)
--
Sidst redigeret 23-09-2021 14:26
#21
TombStoneDK
Ultrabruger
23-09-2021 15:31

Rapporter til Admin
Jeg er lidt i en omvendt situation end dig. Jeg sidder i en stilling med masser af stress, øretæver, overarbejde og håbløse beslutninger. Der er tilbudt en stilling som vil give højere løn, mindre stress, ingen overarbejde og stort set ingen øretæver. Men jeg kommer nok til at sige nej. Mest af alt fordi at jeg ikke bryder mig om mentaliteten den afdeling har og så at jeg ikke kan lave det jeg virkelig godt kan lide. Jeg kommer selvfølgelig til at presse min afdelingsleder på lønnen da jeg har fået tilbudt en højere, jeg er jo ikke venner med min arbejdsgiver, men jeg er dælme ven med min arbejdsglæde. Så min anbefaling, som også er det jeg selv gør, er at gøre det du bliver glad for. Der hvor du har den største arbejdsglæde.
--
ASRock X570 Taichi - Ryzen 5800x - Corsair Vengenance 16GB 3200 - EVGA 1080TI SC2 - Corsair RM850i - Lian Li O11 Dynamic - EKWB Customer waterloop
--
Sidst redigeret 23-09-2021 15:32
#22
Canzer
Maxi Nørd
23-09-2021 19:27

Rapporter til Admin
Er ret enig med de fleste andre.. et east/west move skal - efter min mening - give mening ift løn (firmaet kan være desperate efter at få besat en stilling de har svært ved at få besat) eller hvis du skal skifte arbejdsområde (det kan være svært st bibeholde din løn i så fald hvis du kommer udenfor dit kompetenceområde).. ellers, så skal du bevæge dig op.. lønnen følger ansvaret/kompleksiteten. Der er sgudda også en grund til at din chef får fx 10k mere om måneden.. det er fordi han har ansvaret insidere ende og er ham der skal fyre folk, og bakse med at få kabalen til at gå op.. ergo, øretæver og ansvar.
--
:)
#23
Die_Happy
Semi Supporter
23-09-2021 21:06

Rapporter til Admin
Jeg er nok en af de få der siger det: Gør det! Personlig udvikling er ekstremt vigtigt. Kun på den måde kan du gøre dig selv mere værd. Det koster noget tid og energi, men sådan er det.
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB
#24
Comicsdk
Monster Supporter
23-09-2021 21:24

Rapporter til Admin
Jeg siger det samme som 23. Er du en satan, bliver du også betalt i sidste ende.
--
#25
Freak13
Ultrabruger
24-09-2021 09:43

Rapporter til Admin
Penge er selvfølgelig ikke alt - Arbejdsopgaver, tonen på arbejdspladsen etc. kan betyde langt mere. Omend så skiftede jeg heller ikke afdeling med mere ansvar, medmindre det gav lidt ekstra i kassen. Men pengene er ikke altafgørende. Det at gå glad på arbejde hver dag, er bare langt mere værd end 2000,- ekstra om måneden. Det kan næsten ikke mærkes når der bliver betalt skat af skidtet.
--
Ryzen 3950x | RTX 2080 TI | X570 Ultra | Corsair H150i PRO | 970 EVO 1TB | 2 x 8 TB Ironwolf HDD | 64 GB - 3600 MHZ | 3 x 27" Aorus IPS 1 ms 144 hz |

Opret svar til indlægget: Ny stilling i samme firma?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE