Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Jobskifte meget hurtigt

Af Gæst Anonym | 11-09-2021 20:13 | 1564 visninger | 25 svar, hop til seneste
Hej alle Jeg kunne godt bruge lidt råd. Jeg står i en situation hvor jeg ikke har været ansat et sted ret længe, og overvejer om jeg skal skifte job alligevel. Grunden til mine overvejelser ligger i måden det daglige arbejde udføres. Jeg sidder rigtig tit fast i mine opgaver, fordi jeg ikke kan få den nødvendige forretningsviden, og jeg gør ALT for at det graves frem. Men det ender tit ud i at vi prøver os frem, og det gør tingene super langsommelige. Jeg føler det er lidt demotiverende at man ikke kan trække på fagpersoner med den nødvendige viden, som jeg synes bør være til stede. Jeg har et konkret tilbud på hånden, der udover at ligge langt bedre geografisk, også giver en højere løn (jeg vil dog miste lidt pension). Jeg har naturligvis sikret mig at domæne viden er tilgængelig og der er personer uddannet inden for området man kan trække på. Jeg vil dog miste nogle gode kollegaer der hvor jeg er nu. Og så det sidste. Jeg har ikke været det nuværende sted ret længe. Jeg vil helst ikke skrive hvor længe :) Synes i at det er fair nok argument for at skifte, at man ofte ikke kommer nogle vegne i sine opgaver pga manglende domæne viden, som er ekstremt svær at få?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
DLB
Gigabruger
11-09-2021 20:15

Rapporter til Admin
Dit liv - dit valg...?
--
#2
Kristina
Giga Nørd
11-09-2021 20:18

Rapporter til Admin
Svar på dit spørgsmål: Ja.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
#3
Tha PAC
Ultra Supporter
11-09-2021 20:19

Rapporter til Admin
jeg har flere gange skiftet job inden for kort tid, en gang efter kun 3 måneder. Dit liv dit valg, jeg fik bedre tilbud syntes jeg og skiftede. Jeg skylder ikke min arbejdsplads noget, og bliver mine muligheder bedre, så hvorfor ikke skifte. Hvad skulle du være bange for
--
#4
Razier
Nørd Aspirant
11-09-2021 20:20

Rapporter til Admin
Dit liv - dit valg...? Kommer vel an på dine egen moral og etik? hvis du ikke har noget imod at brænde en bro, så go for it. lyder som om du egentlig bare er her for at "få lov" af os.
--
i7 6900k ,CM Silent Pro 850W 32GB HyperX Fury 2400MHz, Fractal Define R6 Gigabyte Gaming OC 3080, Crucial MX300 1tb ssd ASUS Strix X99, Windows 10
#5
Anonym
Gæst
11-09-2021 20:23

Rapporter til Admin
Naturligvis er det mit liv og mit valg :) Ville nok egentlig mest høre om nogle havde stået i lignende situation. #4 Tror ikke jeg skal have lov af nogle :) Det var bare for at få et råd eller to om situationen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#6
Tha PAC
Ultra Supporter
11-09-2021 20:30

Rapporter til Admin
Jeg tænker ikke man brænder broer hvis man skifter job, på nær man smækker med døren og er en røv når man stopper osv. Gør man det på en god måde, er de fleste sgu forstående omkring det. Er det tidligere arbejdssted ikke det, er det heller ikke et sted og være
--
#7
ToFFo
Guru
11-09-2021 20:41

Rapporter til Admin
Mit gæt er du allerede ved hvad du vil, men du spørger for at få opbakning til din beslutning. Jeg kan heller ikke sætte mig i dit sted, da der er for mange ukendte variabler. Hvordan arbejdspladsen er, frynsegoder, løn, det kollegiale, fremtidsmuligheder og så videre... Nå men held og lykke uanset hvad du gør.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 11-09-2021 20:44
#8
Anonym
Gæst
11-09-2021 20:49

Rapporter til Admin
#7 Tak. Er lidt nervøs for at skrive for meget, hvis en kollega nu tilfældigvis også bruger det her forum og gætter hvem jeg er
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
ToFFo
Guru
11-09-2021 20:57

Rapporter til Admin
#8 - Jeg håber ikke du lader så store beslutninger være overladt til fremmede på et hardwareforum. Som sagt så tror jeg du allerede ved hvad du helst vil. Hvis du vælger at smutte: Der er intet personligt i at smutte fra arbejdspladsen tidligt. Det er ren forretning. Det kan godt være du føler at du træder dem over tæerne, men det er ren business. De er dybest set ligeglade. De finder bare en anden og hverdagen fortsætter for dem. Det er bedre for alle parter hvis du siger fra tidligt i forløbet. I kan tage afsked med hinanden hurtigere, de når ikke at bruge en masse ressourcer på dig, og du når ikke at spilde en masse tid på dem. Win win.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 11-09-2021 20:58
#10
Anonym
Gæst
11-09-2021 21:11

Rapporter til Admin
#9 Jeg har en ret god ide om hvad beslutningen bliver :). Men det er nok rigtig nok at jeg bare skal se det som ren business, og så bare gøre hvad der er bedst for mig selv. Det skal lige siges jeg er relativ ny på arbejdsmarkedet :) Så det er altid rart med lidt råd.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#11
sød_sur_dej
Gæst
11-09-2021 21:15

Rapporter til Admin
Er det ikke bedre at være ærlig og sige tingene som det er. Det er da bedre, end at du brænder fuldstændig ud om nogle måneder alligevel. Er det moralsk forkert? Det vil nogen måske mene, men det er dit liv, dig der skal stå op hver morgen. Livet er alligevel for kort til, at bruge tiden på noget man ikke synes er godt.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Wut
Semi Nørd
11-09-2021 21:19

Rapporter til Admin
Det lyder 100% på mig, som at du allerede har besluttet at skifte job, men du har lidt dårlig samvittighed med det overfor dine kolleger, så du vil lige have nogle folk på hol.dk til at fortælle dig, at du bare skal skifte. Korrekt? Uanset hvad, så synes jeg, at du burde skifte. Det nytter ikke at blive i et job, der brænder din motivation ud.
--
Proud survivor of the Copenhagen earthquake 2008-12-16
#13
J
Gæst
11-09-2021 23:14

Rapporter til Admin
#0 Skift hvis du ikke føler det er dig, især hvis ting som løn og placering passer dig bedre det nye sted. Dog et lille input herfra, det lyder til at du kræver(?) at der er personer til at holde dig i hånden, det kan du ikke altid regne med, og der vil være opgaver hvor man må løse tingene selv ud fra ingen eller meget få informationer, det tager naturligvis længere tid de første par gange, men det giver viden og erfaring undervejs.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#14
Barnepigen.
Gæst
11-09-2021 23:46

Rapporter til Admin
Det lyder da godt nok til at du skal tage og blive voksen. Der er ikke nogen til at holde dig i hånden på arbejdet, og så vælger du at spørge på et hardware forum om du skal sige op?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
bft
Ultrabruger
12-09-2021 00:48

Rapporter til Admin
Det er de færreste arbejdspladser som ville have ondt i maven over at fyre en medarbejder, derfor skal du ikke have ondt i maven over at forlade din… det er kold forretning og manglede mentorship er en meget reel grund til at skifte arbejdsplads. Af ren nysgerrighed, har du gjort din nærmeste leder opmærksomhed på de mangler du nævner? Alt held og lykke, du bliver nød til at følge din mavefornemmelse her.
--
#16
Chucara
Mega Nørd
12-09-2021 01:54

Rapporter til Admin
Skift job. Det lyder ikke til at det er en velfungerende virksomhed. Jeg antager at du har givet det en fair chance og fortalt om problemerne. Ift. CV kan det let forklares, og jeg ser intet problem i at man har en enkelt kort ansættelse. Gør du det 5 gange i streg, er det selvsagt noget andet.
--
#17
kiomis
Nørd Aspirant
12-09-2021 06:47

Rapporter til Admin
Arbejdsgiveren får intet ud af at have en sur og tvær medarbejder, og du bliver ikke glad for at være der (lyder det til), skift endeligt, bedst for begge parter! :)
--
#18
Anonym
Gæst
12-09-2021 07:31

Rapporter til Admin
#13 og #14 Jeg forventer ikke at blive holdt i hånden. Men jeg kan da sige at jeg arbejder og er uddannet udvikler. Så mit speciale er naturligvis der. Derfor mener jeg ikke det kan forventes at jeg bliver specialist inden for et andet emne på niveau med en der har taget en lige så lang uddannelse inden for det specifikke emne. Der mener jeg at virksomheden må have ansat folk til at kunne være en bro mellem udvikleren og forretningens domæne. Hvis man som udvikler blev ansat til at udvikle et specialiseret program om kemi, så forventes det vel forhåbentlig ikke at man som udvikler er kemi ekspert. Der må være ansat kemikere der kan forklare udviklerne hvordan programmet rent kemi fagligt skal fungere. Man vil naturligvis over en årrække oparbejde en viden. Men du vil stadig være langt fra uddannede kemikere. Så hvis jeg skulle holdes i hånden, så havde jeg jo ikke som oprindeligt skrevet at jeg selv meget aktivt har opsøgt den domæne viden der ville kræves for at udføre min pågældende opgave. Men hvis ingen kan svare dig på hvordan forretningsreglerne hænger sammen, eller skal virke, hvilken chance har du så reelt for at løse din opgave? I hvert fald tilfredsstillende.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
J
Gæst
12-09-2021 09:37

Rapporter til Admin
#18 Fair nok, det lyder bare meget curling at "Jeg har naturligvis sikret mig at domæne viden er tilgængelig og der er personer uddannet inden for området man kan trække på." ;)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#20
Anonym
Gæst
12-09-2021 10:01

Rapporter til Admin
#19 Tror mere det skal ses som, at jeg ved samtalerne med firmaet har spurgt ind til hvordan udviklingen af deres produkt foregår. At det er med tæt samarbejde med de personer som har meget faglig erfaring inde for feltet. For det er et felt jeg ikke ved ret meget om. Sådan er det jo ofte som udvikler. At man ender man at arbejde på noget, som skal bruges inden for et felt man har begrænset eller ingen viden om. I mit nuværende job, sidder jeg også med et område som jeg ikke har erfaring med. Derfor er det jo vigtigt at man har personer inden for området man kan trække viden fra. Især når det er forretningskritiske områder der er essentielle.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#21
Rosendahl
Ny på siden
12-09-2021 11:13

Rapporter til Admin
#20 for mig lyder det som om at du er blevet klogere på, hvad der er vigtigt for at du trives i arbejdet (ved at spørge ind til opgaverne og hvordan de løses det nye sted). Hvis du har en god fornemmelse og det kun resulterer i flere fordele (løn, lokation osv.), så kan du jo bare forklare det på en ordentlig måde til din nuværende arbejdsgiver. Hvis de vælger at smække med døren eller blive sure - så ved du jo helt sikkert at det alligevel ikke var det rigtige sted. Livet er for kort til at være et sted hvor man ikke trives.
--
#22
Coff
Mega Supporter
12-09-2021 11:28

Rapporter til Admin
#0 har du lyst til at blive der hvor du er nu hvis du fik den hjælp du nu har brug for? Som udvikler behøver du ikke have brancheviden men det hjælper. Hvis opgaverne ikke er specificeret godt nok til at du kan lave dem, så er det ikke nødvendigvis din skyld. Send opgaven tilbage til opgaverstilleren så du kan få afklaret de spørgsmål du er i tvivl om. Hvis du ikke er glad for/på dit arbejde så smitter det dine kollegaer og dermed skalber det en nedadgående spiral. Det same gør sig også gældende med modsat fortegn. Husk at græsset nødvendigvis ikke er grønnere på den anden side af hegnet ;) Jeg har arbejdet med softwareudvikling i 20+ år og har været i under 5 forskellige virksomheder så jeg er nok ikke den rigtige at spørge om det er ok at skifte hurtigt. Held og lykke med dit valg.
--
#23
ReneWagner
Junior Supporter
12-09-2021 12:03

Rapporter til Admin
Hvad med at gå til en ledelse med dine bekymringer i stede ? det virker jo til at virksomheden har en flaskehals - eller flere - det kunne være de ikke er bekendt med problemstillingerne og du måske kunne vokse lidt af at være den der påpeger det :) Har du et andet job på hånden er det jo ikke en stor risiko at løbe :) Jeg ville da elske at have medarbejdere der selv kommer med forslag til hvordan virksomheden kan yde bedre..
--
Ryzen 5 3600 - RX 580 Nitro/Sapphire 4gb - 32gb Ram Have you tried turning it off and on again?
#24
Anonym
Gæst
12-09-2021 12:05

Rapporter til Admin
#22 Stedet er sådan set fint nok, hvis man ser på de generelle forhold og det team jeg sidder med. Der er dog lidt mere i det end bare manglende "hjælp". Der er nogle andre udfordringer, som jeg ikke kan beskrive her, da det nok er at afsløre for meget om firmaet. Jeg kan godt være enig i at man ikke nødvendigvis behøver brancheviden. Men jeg forestiller mig ikke man kan lave et særlig godt produkt, hvis du ikke kan få input og viden om forretningsflow, fra de folk der skal bruge det, og er uddannet inden for emnet. Et eksempel kunne være software til byggebranchen. Der ville jeg da helt klart rådføre mig med folk der arbejder inden for byggebranchen i forhold til deres arbejdsgange og behov. Og alt afhængig af typen af software kan det måske være direkte nødvendigt, for ikke at komme til at lave noget der potentielt kan være farligt. Og vi er faktisk lidt over i den boldgade (ikke at det er farligt), men at det vil få alvorlige konsekvenser hvis det ikke bliver lavet rigtigt. Men det har måske overall været en fejl at oprette emnet, eller også har jeg ikke formuleret det godt nok :) Dem der har givet et råd skal dog have tak.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#25
Anonym
Gæst
12-09-2021 12:06

Rapporter til Admin
#23 Vi har været hele møllen igennem :) Og problemet er kendt. På alle niveauer.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Jobskifte meget hurtigt

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE