Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Hvis du skulle vælge ( bil ) Af Bruger Aspirant rhviid89 | 15-06-2021 08:01 | 2908 visninger | 29 svar, hop til seneste
Halløj :)
Jeg er på udkig efter en ny/brugt bil ( max 2-3 år )
Jeg kører motorvej omkring 130-140km pr. dag
Jeg har mulighed for ladestation derhjemme & på arbejdet.
Budget max 400.000 for den rigtige bil - men helst omkring 250-300.000
Krav: Automatgear & Adoptiv fartpilot
1: Hvilken bil ville i kigge nærmere på og hvorfor?
2: Er Diesel outdated og bliver fyldt med afgifter?
3: Er elbil for tidligt ?
Har selv kigget lidt på Seat Leon FR eller vente på den nye Kia EV6
Tusinde tak på forhånd! :) :) ! --
RHviid89
Personligt kigger jeg lidt mod Hyundai Kona EV eller Ioniq 5 pt., men da Ioniq 5'eren ikke er ude endnu har jeg ikke den store mulighed for at lave en reel sammenligning endnu. -- Veni, Vidi, Vici.
dimidium facti qui coepit habet
faber est quisque fortunae suae
personligt var jeg hoppet på Vw Passat Gte eller Golf Gte vognen -- Nu nævner du ikke behovet for et andet kørsels behov: en tur til Italien - eller bare en tur til et andet sted i landet som er længere væk.
Så hvis dit behov er som det beskrevne og det eneste du bruger bilen til(eller mindre), så ville jeg lease en El bil. Lease fordi at om 2-3 år kan EL bilerne antageligvis meget mere - især på hastighed med opladning. Hvorfor køb af ny EL-bil vil betyde stort fald af dens værdi. evt- også de fossile.
VW koncernen har meldt ud at om 2-3 år har de teknologi der betyder at man kan oplade på 5 min(kilde bilbasen). Om vi så har har infrastruktur til det er en anden sag :D -- R5 3600X | Asus B450-F STRIX | G.skill 16 gb 3600 mhz cl. 15 | Geforce MSI 3060TI | Corsair 750W | 2.25 TB Samsung SSD | Asus 27" 1440p 144 mhz | En gammel Toyota Avensis stationcar, sort, læderindtræk, og guldfarvede Watanabe fælge... cruise med oldskool stil ;)
Nej, meh - går selv og kigger bil (dog med et meget mindre transportbehov, for en gangs skyld) - og jeg vil gerne købe noget der løser alle mine transportopgaver, selvom "turen til Frankrig" måske bliver 2 gange i bilens levetid, og jeg vil gerne have noget med tonsvis af plads, selvom det er yderst sjældent vi er mere end 3 i bilen. Meh.
Mine overvejelser er at el er "for tidligt" (afhængig af hvor ofte du skifter) - og Diesel er fint nogle år endnu (igen, hvor længe skal den holde). Altså - elbiler er fine, men rækkevidde/ladestationer er ikke lige så nemt for alle, afhængig af hvor man bor/arbejder osv.
Uden at du kan bruge det til så meget, så tror jeg at jeg kommer til at købe en godt brugt stationcar til under 125.000, og så bruge den i 5 år. Jeg tænker at miljø-aftrykket ved en "mindre miljørigtig bil" mht emissioner, opvejes ved at købe en bil der allerede findes og er produceret. Jeg kan ikke "excel-ark" mig ud af regnestykket og "return on investment" - men... en eller anden stodder i mit kvarter har sådan en gammel "JDM" Avensis i sort med fuldt læder, og jeg overvejer at spørge hvad han vil have for den. Der er bare noget over udseendet på de her gamle stationcars fra før alting skulle ligne Trans-fucking-formers.
Bah - bare morgentanker. Sorry - jeg er til ingen hjælp overhovedet.
Basically - jeg vil vildt gerne købe el for miljøets skyld (lord knows jeg køber masser af genbrug, upcycler, og fikser cykel og motorcykel, og alt i vores køleskab er øko og fairtrade og godt for isbjørnene) - men jeg tror bare bedst jeg finder midten af mit Venn-diagram ved at vælge en godt brugt denne gang, og så lige vente de her 4-5 år på infrastrukturen og rækkevidden og de løsninger som er "lige om hjørnet".
-- "ORK SATME!" Køb en let brugt Tesla Model 3 SR+ - dem kan du få for 320-330k disse dage.
Den opfylder alle dine krav, og er en exceptionel lækker på længere motorvejs ture.
Mit bedste råd, vil være at kigge på dine TCO (Total cost of Ownsership). Her er el biler, og Model 3 i særdeleshed rigtig interessant da:
- Lav afskrivning
- Så godt som intet vedligehold (Dæk, bremser kun)
- Lang Garranti
- Den mest effektive model på markedet (Model 3, enkelt motor), og derfor billigste forbrug i El du kan opnå
EL er her allerede. Så længe du "Kun" kører 150km om dagen, og har mulighed for hjemmeladning - så kommer du aldrig i problemer. Jeg bor selv i lejlighed, og bor tæt på stander. Ikke at kunne lade hjemme eller hvor man parkerer når man er hjemme, kunne være den eneste dealbreaker for at gå over til El. -- --
Sidst redigeret 15-06-2021 08:44 Jeg ville kigge på en Skoda Enyaq.
Den har fået så satans meget ros, og hvis du har mulighed for at lede hjemme og ude, så kunne det da være værd at kigge på. -- Asus Z370-G - I7 8700K - GTX 1070 Strix - AX850w - Samsung EVO 850 500 GB #0 Med de meget få krav du nævner så kan en elbil fint passe og min egen ID3's adaptive fartpilot og drive assist er perfekt til motorvejen. Skal der være lidt spræl på er Cupra Born et rigtig godt bud.
Hvis en ID3 er spændende for dig så check hvad der findes brugt. Der er STORE rabatter på model 2021 at hente. -- Ncase M1, Asrock X470 itx, R9 3900x, Corsair H100i m 2 x NF-A12x25, G.skill 32 GB DDR4-3200, EVGA RTX2070, Corsair SF600, Samsung EVO 970 1TB NVMe Sådan noget som kia ev6, ioniq 5 eller id 3 eller en tesla 3 lyder som gode forslag. Med det kørselsmønster ville jeg nok satse på en elbil med god range og hurtig ladetid. Der er tesla 3 og koreanerne bedst (især til prisen).
Man kommer simpelthen til at bruge oceaner af benzin med det kørselsmønster. En Rav4 phev er noget af det eneste phev jeg kunne se for mig kunne være en ide da den har bedste benzinøkonomi og længste batterirækkevidde af en phev (man ladetiden er flere timer). Men jeg ville nu nok se på elbiler. Benzinforbruget ville blive meget stort.. diesel er en død sild nu og alt for dyrt i afgift. -- Sidst redigeret 15-06-2021 09:09 Punkt 1: Jeg ville klart vælge el, medmindre jeg får råd til en stor V8 eller har brug for en lille 10.000 kr bil nr 2 kommer jeg ikke til at købe Benzin/Diesel bil igen. Det er så meget federe at køre på El da speeder respons er øjeblikkelig og samtidig undgår man støj og vibrationer fra motoren.
Med dit budget så er meget åbent, Du kan finde let brugte Tesla Model 3 LR til lige under 400.000 eller du kan vente lidt og få en ny Ionic 5 eller EV6. Der er også Mustang Mach e. Men du kunne også finde en lettere brugt Kia eNiro eller Hyundai Kona fra omkring 220.000.
Skoda Enyaq er mange rigtigt glade for og tilbyder god plads og noget lækre kabine end VW ID4. Jeg synes dog at VW's produkter er for dyre i forhold til konkurrenterne så jeg ville være bekymret for værditabet i dem hvis du forventer at sælge inden for få år. Men jeg ville under alle omstændigheder sørge for at købe dem med det største batteri og hurtigste opladning hvis det skal være dem.
Hvis min bil blev totalskadet så ville jeg nok vælge Tesla igen, den er ikke perfekt men for pokker den er fed.
Punkt 2: Ja uden tvivl, du vil over tid nok opleve at det bliver dyrere og dyrere at eje og køre i diesel biler.
Punkt 3: På ingen måde. Jeg forventer ikke kæmpe fremskridt på elbils markedet, for teknologien er faktisk mere moden end mange tror. Der er desværre ikke nogle mirakel batterier lige om hjørnet så det bedste vi nok kan forvente at se de næste 10 år er at de bliver lidt bedre til at pakke batterierne og derfor opnår en lille effektivitets forbedring. Vi vil derfor ikke opleve at kapaciteten stiger markant over de 75-100 KWh der er maks nu, for batteriet bliver for store og tunge til at det giver mening.
Elmotoren er også ret godt udviklet da vi har brugt dem i alt muligt de sidste 100 år så der er også kun små forbedringer at hente.
Så min konklusion er køb en elbil med så stort batteri som du har brug for / råd til og nyd elbilen allerede idag.
#3>>Jo mere jeg sætter mig ind i elbiler jo mere begynder jeg at tvivle på hvor realistisk det er at lade elbiler på de berømte 5 minutter. Hvis man har et 77 KWh batteri som i ID4 og skal lade det på 5 minutter så skal laderen kunne levere 924 KW stabilt fra 0-100% men da batterier lader bedst når de er næsten tomme så ville laderen formentligt skulle levere 1500 KW for at nå det på 5 minutter. Det virker urealistisk for mig at levere så meget strøm til andet end enkelte specielle standere.
#4>>Enig elbiler er lige nu kun for folk med mulighed for at lade hjemme / på arbejdet eller hvis man virkeligt vil have en og ofrer tiden på at finde ladere. Hvis jeg boede i lejlighed ville jeg simpelthen ikke gide at skulle jage ladere hele tiden.
Det er desuden også en god ting at gamle biler bruges så de ikke bare smides væk. det kræve trods alt en del energi og ressourcer at producere en ny. Men køber man en ny mener jeg at man seriøst burde overveje at købe elbil.
-- Hilsen Thomas
Chefredaktør på HardwareOnline.dk #9 - du tager ikke fejl - overhovedet - men jeg er personligt lidt "træt af" at købe en el-bil nu, og så om 2-3 år hvor rækkevidde og ladetider forventes at være langt bedre, så er den nærmest værdiløs.
Jeg mener - min økonomi er ikke prangende, men en bil til 400.000 er så relativt stor en investering for mig, at den gerne på have en vis salgsværdi om 3-4 år, eller alternativt skal den forventes at holde sig relevant i 8 år, mindst. Og en elbil anno 2021, er nok meeeget "ancient tech" om 6-7-8 år. -- "ORK SATME!" jeg er personligt ikke glad for min 2021 Tesla Model 3 LR, så jeg føler ikke markedet er klart til elbiler endnu, især ikke i den kvalitet Tesla levere, klart en Hyundai eller en Kia vil være klasser bedre, men der mangler du adgang til Tesla´s ladenetværk... og i visse områder, at være heldig at komme til f.eks. en clever lader, kan være tæt på umuligt, men det bliver bedre.
til gengæld så synes jeg det er et uheldigt tidspunkt at købe en bil, fordi Euro7 kommer, og mange af de "federe" biler i dag, bliver værdiløse, derudover så får du den udfordring at Benzin vil få et kæmpe skud afgifts mæssigt, for at tvinge folk over på el.
kan du leve med at afskrive den næste bil 100% over måske 5-6 år, så vil jeg nok gå efter en hybrid. pga. prisniveauet lige nu.
til langture der har jeg været ok med min Passat, og en ny 225HK Passat Hybrid, er billig pga. de nye hybrid afgifter.
eller en Cupra STcar Hybrid, Octavia RS hybrid, lad være med at se dem som GTI´er, da det er det SLET ikke, men det er gode hybrid biler .. plugin, som du har 50km ren strøm på og kan købe en "clever hybrid" abon til at kører det på, og du har en stor dejlig langtursbil..
var overrasket over Octavia RS EV plugin. -- Sådan en firkantet dims med en masse ben i en sort box, det er hvad jeg har. og den kan sgu trække hjertefri over Lan. Hvorfor ikke købe eksempelvis en Zoe med 52kwh batteri ? den rækker fint 300 - 350 km og kan fåes til omkring 200.000 DKK.
https://www.bilbasen.dk[...] -- Sidst redigeret 15-06-2021 10:19 #9>>Jeg tror faktisk at det er lidt en svær tid at købe biler da det hele er meget usikkert. Elbiler, der kan der komme noget nyt eller nypriserne kan falde så man mister mange penge. Men Benzin kan også være så dyre at køre i at folk ikke vil have dem om få år.
Personligt tror jeg ikke at den tekniske udvikling vil være overvældende, så længe man ikke køber med for små batterier eller langsom ladning så vil elbilerne også være attraktive om 5-8 år. Selv ældre Renault Zoe fra 2014 sælges idag for priser der mindre om hvad man skal give for en Renault Clio fra samme år og km. Ja Zoe er ca 20.000 billigere men det skyldes jo de ekstremt små batterier man satte i dem dengang begrænser bilen til at være en bybil. Men en moderne bil med et 70+ Kwh batteri og hurtigladning vil også om 5-8 år kunne bruges som pendler bil.
Personligt køber jeg biler for at beholde dem i ca 8 år og tril den tid er alle biler jo afskrevet til at være småpenge værd.
#11>>Elbiler er nok ikke for alle, men at anbefale hybrider til pendling er efter min mening et fejlskud. Altså medmindre det er for at få en Benzin bil til lavere afgift. -- Hilsen Thomas
Chefredaktør på HardwareOnline.dk Zoe er jo en ok A-B bil, men hvis den skal være lidt klar til børn i fremtiden (Hvis du er 89'er er det nok sandsynligt), ville jeg nok få skrevet mig op til Ioniq 5. Hvis man køber en bil for at beholde den i hele dens levetid skal man heller ikke tænke så meget på gensalgsværdi efter 3-5 år. -Jeg forventer altid 18 års levetid på biler, ligesom min første Ford Sierra ;)
Bilkøb vil altid være en dårlig forretning, men hvis man skal gøre det kan man jo lige så godt købe noget lidt sjovt og lidt lækkert der giver livskvalitet og gode køreoplevelser.
(Er selv ejer af to benzinbiler, men din situation passer bedre til el)
Alternativt kan du lease i 3 år. Ikke en helt dum ide, hvis man vil udskyde køb af en bil i en større klasse, der har plads til Emmaljunga og 8 indkøbsposer :) -- -all you trekkies and tv addicts -CP7271K, I5-8400 m. H150iprorgb, Aorus Elite Z390, 3080 Suprim X, 850 EVO 1tb+SX8200 Pro 2TB , O11d-9 LL120
#12 zoe er en rigtig fin lille elbil, men jeg begriber simpelthen ikke at de (overhovedet) laver den uden en adaptiv fartpilot. Det er der hvor jeg ikke kan undlade at udbryde "franske biler...!" De sparer simpelthen på de dummeste steder alt for ofte. Hvis man skal køre 80 km hver vej hver dag bliver man dødtræt af ikke at have adaptiv. -- Selv min mors suzuki swift med et middelmådigt cvt gear fra 2019 har en fremragende adaptiv pilot og her er tale om en superbasic bil til under 170k dengang (omkring 10-15 k mere med de nye afgifter). Jeg kan ikke begribe at renault laver en elbil uden adaptiv pilot. Hyundai m.fl har forstået det. -- Sidst redigeret 15-06-2021 12:37 Vi har lige købt en ford focus stc - benzin med automatgear og adaptiv fartpilot. Den er vi super glade for. Vores er en 2019 model som havde gået ca. 40k og kostede os 250k. -- 0#
Jeg tænker lidt - hvad har du af bil i forvejen, og hvorfor skal/vil du have en anden?
Som mange andre også pointere så er det et lidt "svært" marked lige nu, synes jeg.
Ingen tvivl om at næste gang jeg også skal ud og investere i en ordentlig vogn bliver det en "ellert" igen.
Har tidligere kørt Tesla Models S P85 i nogle år men solgte den mens den stadig havde lidt værdi og fordi vores familiesituation ændrede sig så en anden type bil passede os bedre.
Omkring Tesla'en så er det den absolut fedeste vogn jeg nogensinde har haft...PUNKTUM!
Men efter ca. 200.000km kunne jeg godt mærke at den begyndte at blive lidt "træt" og ting begyndte at gå i stykker. Reservedelene oplevede jeg som ret dyre ved Tesla (Ville gerne selv lave det meste)
Samlekvaliteten var bestemt heller ikke noget at råbe hurra for, men de er efterhånden ved at komme efter det, har jeg oplevet blandt de af familie og venner som har købt både nyere 3'ere og S'ere.
Vi bor i hus så ladning var ikke noget problem og rækkeviden har kun været en udfordring nogle få gange men det er bare et spørgsmål om planlægning.
Udgifter til service er der ikke rigtig nogle af, men til gengæld er forsikringen vanvittig dyr og hvis man godt kan li' at køre en smule frisk skal man også have lagt nye dæk i budgettet. Jeg synes jeg skiftede dæk konstant - det var en RWD og et sæt bagdæk holdte typisk ikke mere end 6-7 måneder.
Brugte stort set aldrig bremserne så den tunge vogn accelererede og bremsede faktisk kun på bagakslen og det kunne mærkes.
Dét vi har gjort indtil markedet er faldet mere til ro er, at købe 2 super billige biler med en samlede værdi omkring 30.000kr - der er ikke noget man skal passe på og går lortet i stykker så går det nok.
Vi venter lige pt. på at kunne komme til at prøve en Tesla Model Y når engang Gigafactory Berlin-Brandenburg er kommet ordentlig i gang. Det bliver også ekstremt spændende at se hvad Tesla's nye batterier kommer til at gøre - mit gæt er en helt del.
Ift. Tech og ladenetværk osv. er de andre aktører på markedet bare utroligt langt bagefter Tesla, om end det langsomt bliver bedre.
Hybrid-biler er en joke - det værste fra begge verdener! 50km på REN el.... You must be f**** joking....
Mon ikke også snart der bliver sat en stopper for afgiftsreduktionen for de misfostre!
Men om man skal købe el-bil nu eller vente - Ja - det er jo lidt som med hardware. Man kan jo ikke blive ved med at vente. -- IDGAF! #13 helt klart for afgifts niveauet.
jeg har intet problem med el biler, jeg har et problem med biler der er bygget efter standarder fra før 90´erne..
og manglen på infrastruktur til andre en Tesla når vi snakker ladning, men nok om det.
men henblik på hybrid drivlinien, så er den fin til pendling, JA du tømmer dit batteri, men regn med du får 50km hver dag som du kan køre på dit 3xx kr/mdn clever abon, og så er resten på en benzin drivlinie. så længe den drivlinie er stærk nok så er det ikke det store problem, har kørt utallige km i min 1.4liters Passat 150hk benzin, og klart ok som en pendler bil, det er en væsentligt mere behagelig motor end f.eks. en 2.0 diesel motor, og med den afgiftsfritagelse som der er på bilen, så når du altså ikke at tabe i det store hele.
vi har en del der kører RAV4 benzin plugin med 300hk, og selv i en bil af den størrelse, så får de en fornuftig økonomi ud af 100-200km pendling om dagen.
Jeg har kørt diesel det meste af mit liv, og dengang var der klart en fordel i en diesel pga. lave omdrejninger, og fornuftig gearing, så du reelt fik en behagelig pendler bil, det er løst i benzin biler i dag med "mange gear" og turbo motor.
140km kan de fleste moderne elbiler, men du skal bare være klar til at ændre kørsels mønster, min kammerat har den gamle SR+ han er flere gange endt i problemer, grundet koldt vejr, JA han lader kun til 80% fordi den er privat ejet, og han gerne vil holde liv i batteriet, og han kører som han plejer på motorvejen, så 140-150km/t, han kører tit Vejle Holstebro, der skal han lade før hjemturen, hvis han skal nå hjem, med hans normale kørsel, en slem frostdag. (selvom bilen har været startladet til 90+%). det er så i 20graders frost, men man skal bare være klar på det. (Ford Mach-E, Hyundai og Kia er så også en del mere ÆRLIG med km på en ladning end Tesla, tror det er den der EPA de bruger selvom de kalder den WLTP, en MACH-E LR har også en gigant batteri pakke i forhold til en TESLA).
Jeg har dog ikke oplevet så slemt batteribrug på min varmepumpe tesla, har dog kun kørt i let frostvejr, og kører 110-130 på motorvejen. der får man 380ish km ud af min LR. tror jeg i de 7500km den har kørt har haft et overall gennemsnits forbrug på 165wh/km -- Sådan en firkantet dims med en masse ben i en sort box, det er hvad jeg har. og den kan sgu trække hjertefri over Lan. Personligt mener jeg elbil er tæt på at være perfekte, men ikke godt nok endnu, de hurtige og smarte, meen deres holdbarhed på batterierne er ikke god nok endnu.
Du kommer ikke til at se en elbil holde 15-20 år uden at skifte batteri, alene det gør at brugt værdien falder så hurtigt…
https://www.berlingske.dk[...] -- Sidst redigeret 15-06-2021 19:04 Har en Tesla Model 3 LR nu, blev den totalskadet ville jeg hente en brugt magen til i Tyskland. Er det svar nok? ;-)
*I Tyskland gives der tilskud til elbiler, derfor er det meget billigere at hente en brugt der har kørt 6000 og er 6 mnd. gammel. -- Asus SABERTOOTH X58 - Xeon x5660 @ 4,2 ghz - 12 GB RAM - RX580 8GB - Corsair HX1000W - Lian Li PC-A70B - Vandkøling - Dell UltraSharp 2707WFP Ingen tvivl om at elbiler stormer fremad og teknologien/features bevæger hastigt med konstante kvantespring. Synes totaløkonomien for elbiler i praksis ikke er så radikalt bedre, som man ofte hører. Nogle forhandlere tilbyder totalløsninger mht ladning, der koster +700 månedligt og dét synes jeg slet ikke er vildt attraktivt.
Vi vil i de kommende år se at konceptet for elbiler forvandles med mange justeringer, tilpasninger , optimeringer og grundige fundamentale "poleringer", som vil få dagens elbiler til at fremstå som forældede og uddaterede.
Skulle jeg have 200-400K til en ny bil ville jeg se nærmere på en hybrid fra Toyata, feks Corolla, som bare er designet til at være en bil man kun kan holde af fordi den er pålidelig og driftsikker. Der er en grund til at Toyota er det brand der sælger mest i verden og altid har ligget i toppen hvad angår tilfredshed og færrest fejl.
De laver ikke fancy kabiner med sprudlende farver og bling-bling som feks Peugeot, men til gengæld skifter ejerne heller ikke deres Toyota ud hvert andet år og man finder let mange flere ældre Toyotaer i den danske bilpark end man finder Peugeoter.
Kort sagt, så ville jeg i dag tage den nye Corolla Hybrid og vente med en ren elbil i mindst 3-5 år endnu. -- Great minds discuss ideas; Average minds discuss events; Small minds discuss people. --
Sidst redigeret 16-06-2021 03:24 Skoda Octavia IVRS (Plug-in Hybrid) ligger på de der 360-420k og er du GAL man får meget bil for pengene, jeg har altid tidligere mest været til VW og Seat, men må sku erkende at lige netop RS'eren er voldfed.
245 HK (150Hk fra en 1,4 TSI og så en 95 HK Elmotor)
Næsten hel sort i kabinen (hvor rigtig mange biler f.eks. har grå himmel, har Octaviaen sort himmel)
Alcantara og Kulfiber på instrumentbrædtet
Racersæder der føles som om 72 jomfruer kærtegner din krop ( :P )
Jeg smutter igen, jeg kan mærke jeg lige skal røre mig selv lidt haha :D -- Du skriver desværre ikke noget om hvad du forventer af en ny bil, størrelse osv.
Men skulle jeg selv vælge ( set over en 4-5 års periode ) Så valgte jeg en demomodel af en 208'er 1.5 diesel igen, den er for mig billig i drift, så kan konen beholde den store bil. Jeg pendler selv dagligt ca. 225 km.
Skulle jeg vælge en el bil, så villle det enten blive en Kona eller den nye Skoda ENYAQ iV 80 Plus, der er dog ca. 100.000 dkk i forskell på de 2, Skodaen skulle dog være en moderne udgave af deres Superb? Jeg har dog ikke testet den endnu.
Så det kommer jo helt an på hens behov og hvad man forlanger af en bil.. -- I7-4770K @4.3 GhZ
16GB DDR3
GTX-1060 6GB Køb en ren elbil.
Har du behov for kør-selv-ferie i (Syd)Europa en gang i mellem, så parker elbilen i Nordtyskland, og lej en bil dernede til formålet. -- FFHAU! Vi kigger også på nyere bil.. Vores behov er stort bagage rum. Så skoda Octavia st. Er nok den vi er mest lune på. Benzin model.
Vi har prøvet en Kia e niro. Den syntes jeg personlig er lækker.
Og dækker vores kørsels behov. Skoda har bare større bagagerum..
Vi vil Max købe bil for 260000. -- I7 7700K
asus 1070 TI
Med så langt er plugin sådan lidt en død fisk i havet er det ikke? Desuden tilbagelægger du mange kilometer og derfor oftere service + kompleksiteten ved både at have brændstofmotor og elmotor kan gøre det træls når bilen går hen og bliver "godt brugt" senere. Især hvis den skal sælges.
Elbil kunne være interessant, især i vintermånederne med forvarme af kabine når den er sat til opladning osv.
Min egen personlige holdning er desværre at tiltroen til batteriers holdbarhed over tid er noget mindre end en tilsvarende brændstofmotor. Det er svært for mig at argumentere for en større investering "med udløbsdato". Elbiler kan være svære at afsætte senere i deres livstid og derfor er de hovedsageligt leasingbiler i min optik.
Så ejerskab = Brændstof
Leasing = Batterier
MEN afgiftsmarkedet, udviklingen og nye regler er meget imod brændstof. Så ærligt talt kommer det helt an på hvad du selv føler for at satse på. -- Ryzen 7 3700X, RTX 3070, 32GB, Xonar Essence STX - Nom! #19>>Ja afgiften gør plugin attraktiv, men driftsøkonomien er noget dårligere end en Diesel. Men så skal man trækkes med en relativt tung bil der ikke har alle sine kræfter til rådighed. Hybrid giver mest mening hvis man kører det meste lokalt på relativt korte ture og så kan man stadig køre længere ture.
#21>>Samme her, kunne måske blive lokket af Mach-e, Ionic 5, EV6 eller Volvo XC40 hvis jeg fik brug for lidt mere plads.
#22>>Toyota er da uden tvivl et sikket valg, men for pokker hvor er deres biler kedelige. Prøvede for et par år siden en Corolla Hybrid. Noget af den mest triste bil jeg nogensinde har prøvekørt.
#24>>Med dit store kørselsbehov, så begynder der faktisk at være god økonomi i at køre elbil. Jeg regnede ud at med 180 km om dagen så var der samme totaløkonomi i en Skoda Octavia Diesel til 315.000 kr som i min Tesla Model 3 til 467.000
#26>>Husk at hvis du kører mange km så er driftomkostningen ved elbilen meget mindre end Benzin / Diesel bilen. Så du kan måske sagtens strække dig til 350.000 i anskaffelse da driften er billigere.
#27>>Ja men markedet kan også ændre sig så Diesel biler bliver svære at sælge. Lige nu sælger elbiler som varmt brød. -- Hilsen Thomas
Chefredaktør på HardwareOnline.dk --
Sidst redigeret 16-06-2021 14:54 #28 >> Korrekt, men da jeg har valgt en 208 diesel, fordi mit eget pendler behov for udstyr ikke er så krævende. 208'ern kan anskaffes for omkring ca. 130.000,00 og op til 190.000,00 Så er forskellen ikke så stor endnu, det er endda med den nuværende ejerafgifts plan med en stigning på 37% i 2026 indregnet. Faktisk er forskellen kun små 1.500 kr om måneden, med alt indregnet, når der sammenlignes med enten en Kona eller Skodaen. Fordelen er desværre til 208'erns fordel, da den ikke bruger så store dæk og hellere ej slider så meget på dem, som de tunge elbiler.
Så i mine øjne skal der gøres mere for Elbilerne, før jeg springer på vognen, især det med opladning, mangel på ladestandere, hastigheden på ladningen, samt en fælles ladebrik, der dækker alle de mærker af opladning standere der er i Danmark pt, så man ikke skal holde styr på alle de forskellige brikker og stiktyper osv.
Det kan være jeg køre Elbil, når vi kommer i 2026, men det må tiden vise. -- I7-4770K @4.3 GhZ
16GB DDR3
GTX-1060 6GB
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|