Hej drenge
Jeg ved, der har været spurgt om det før, men jeg kan simpelthen ikke hit'u'a'det!
Må man køre ned over grænsen og handle, og skal man have en negativ test ved indrejse til Tyskland?
Ifølge Udenrigsministeriet, så er Tyskland gult land, og derfor kræver de danske myndigheder ikke andet end en test efter indrejse til Danmark (så vidt jeg kan læse mig frem til). Man bliver dog sendt i ring rundt med links på diverse sider, så det er ikke til at blive klog på.
MEN, hvad siger de tyske myndigheder til, at jeg rejser ind i Tyskland? Jeg har forsøgt at læse diverse forbunds-myndigheders sider omkring reglerne i Slesvig, men det er fandenpatterme længe siden, jeg har gået til tysk, og det er igen ret uklart, hvad de mener. De karakteriserer Danmark som "simpelt smittet", hvilket måske betyder, at der ingen regler er?
På Fleggaards Facebook-side (ja totalt prof!) så kan de endda heller ikke finde ud af det. De bøvler bare løs om en masse regler, der ikke helt harmonerer med virkeligheden, og så linker de bare til de danske myndigheders sider. Armenaltsåhelærlig!
Hilfe!
--
Sidst redigeret 10-06-2021 14:19